Det glæder vi os til på Musik i Lejet

Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Efter et par ugers festivalpause skal jeg til det igen. Mirja holdt fanen højt med Copenhagen Psych Festival i mellemtiden, men for mig er det nu tid til igen at drage ud på en ny festivalplads. Og for mig er det en helt ny oplevelse, da jeg for allerførste gang skal besøge Musik i Lejet i det nordsjællandske. Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente af hverken publikum, festivalpladsen eller vejret for den sags skyld på festivalen, som for nylig blev kåret som landets bedste af Politikens iByen. Men jeg har til gengæld en ret god idé om, hvad jeg kan forvente af det, det hele handler om: Musikken.

Derfor vil jeg nu forsøge at give dig en lille guide til, hvor det vil være godt at befinde sig over de næste tre dage.

Velvet Volume, torsdag klokken 18.15 på Skovscenen
Min første anbefaling kommer nok ikke som nogen overraskelse for faste læsere. Ærke-aarhusianske Velvet Volume har på ganske kort tid etableret sig som et af landets ubetinget bedste livebands. Hvis du af en eller anden grund endnu ikke har oplevet dem i levende live, så må man sige, at det er ved at være på tide. De tre piger er stopfyldt med energi, og det er ganske enkelt imponerende, hvor meget bandet er vokset det seneste år rent musikalsk. Men okay, de er jo også stadig i voksealderen…

Velvet Volume – Running Wild

Blaue Blume, torsdag klokken 19.15 på Strandscenen
En anden af vores jyske yndlinge i Blaue Blume kan man også nyde i idylliske Tisvilde denne sommer, når de kort tid efter Velvet Volume indtager Strandscenen. De behøver nok ikke nogen nærmere introduktion, men jeg vil nu alligevel påstå, at de om nogen kan skabe en liveoplevelse, som kan mærkes aller inderst inde i kroppen. Det er en sanselig oplevelse, som er perfekt til en forhåbentlig dejlig sommeraften.

MNEK, torsdag klokken 01.00 på Skovscenen
Britiske MNEK er til gengæld en artist, vi aldrig tidligere har omtalt, men det fortjener han. MNEK er mest kendt som producer på blandt andre s store sommerhit “Final Song” og har arbejdet med store internationale navne som Beyonce og Zara Larsson, men han kan heldigvis også selv. MNEK er lækker og velproduceret r&b, som kan gøre enhver blød i knæene. Koncerten er MNEKs eneste på dansk grund, så det er bestemt en must-see.

MNEK – Wrote A Song About You

Teitur, fredag klokken 16.30 på Strandscenen
Færøske Teitur kommer til Musik i Lejet for at spille en helt speciel koncert. For spillelisten er kendt på forhånd. Teitur vil nemlig spille sit 13 år gamle og anmelderroste debutalbum “Poetry and Aeroplanes” fra start til slut i selskab med en strygekvartet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en helt fantastisk oplevelse, som man bare ikke må gå glip af!

Teitur – I Was Just Thinking

Batida, fredag klokken 01.00 på Skovscenen
Natten til lørdag indtager festivalens nok mest interessante navn Skovscenen. Portugisiske Batida stammer oprindeligt fra Angola, og det fremgår tydeligt af hans musik, som vel kan beskrives som traditionel angolansk elektronika, hvis en sådan genre altså findes. Festligt, dans- og lytværdigt er det i hvert fald, så hvis man har lyst til en god nattefest, vil Batida bestemt være mand for det.

CHINAH, lørdag klokken 20.30 på Skovscenen
I disse år producerer det danske vækstlag artister med massivt internationalt potentiale. og Lukas Graham er nok de mest åbenlyse, men også Liss og Alex Vargas høster anerkendelse i udlandet. Og så er der selvfølgelig CHINAH. På Heartland Festival var selveste The Flaming Lips-forsangeren Wayne Coyne oppe og rose forsangerinde Fine Glindvad efter koncerten, og hvis bandet leverer på det niveau, som de har gjort de gange, jeg har haft fornøjelsen af at opleve dem, er der bestemt flere roser i vente.

Palace Winter, lørdag klokken 23.00 på Bodegaen
Min sidste anbefaling går ud til et af mine yndlingsbands. Den dansk-australske duo Palace Winter har imponeret mig stort både på SPOT og Roskilde Festival, så jeg ser ingen grund til, at de ikke skulle fortsætte den gode stime lørdag aften. Det er lidt ærgerligt, at solen vil være gået ned, når de går på scenen, for bandet gør sig usædvanligt godt i solskin – men mon ikke det nok skal blive lækkert og opmuntrende alligevel? Det tror jeg.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velvet Volume anmelder… Refused

Vi afprøver i dag et helt nyt koncept, som meget simpelt går ud på, at vi får et band til at anmelde en koncert, de har været til. Vi er meget spændte på, om konceptet fungerer, men uanset hvad vil vi gerne sige tusind tak til Velvet Volume for at have lyst til at lege med.

Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

De tre piger i Velvet Volume havde på forhånd ikke det store kendskab til bandet, da de fredag eftermiddag valgte at slå et smut forbi Northside Festivals blå scene, hvor de svenske legender fra Refused skulle optræde. Refused hører til i den tungere ende af rockskalaen, og de er et tydeligt eksempel på det, som Northside-talsmand John Fogde på forhånd – løst citeret – har kaldt det hårdeste program nogensinde på festivalen.
Noa, Naomi og Nataja Lachmi tog derfor primært til koncerten, fordi de havde fået den anbefalet af Daniel Aude fra deres agency.

Noa: ”Vi tog til koncerten, fordi Daniel… Hvad skal jeg kalde ham i det her interview?”
Naomi: ”Vores ven?”
Nataja: ”Vores brother!”
Noa: ”Ha ha, vores brother! Han har lavet en liste over bands, vi skal se. Vi ved, at han lytter til meget hård musik, og det synes vi også er virkelig fedt, men han er stadig i gang med at lære os det.”
Naomi: ”Jeg tror, at vi endte med at have mere optur over det, end han selv havde! Der var flere gange, hvor vi måtte vende os om, og bare sige: ’Wauw!’”

Hvad gjorde koncerten til sådan en fed oplevelse?
Noa: ”Der var så meget energi fra start til sidste sekund. Det var van-vittigt! Det første, man fik optur over, var forsangeren. Hans måde at være på. Hans røde jakkesæt!”
Naomi: ”Han havde nogle vilde Mick Jagger-moves.”
Noa: ”Bare endnu vildere! Hans mikrofon, som han svingede rundt i luften – det gjorde han 30 gange. Og så hoppede han rundt på scenen og lavede de vildeste moves – samtidig med at han kunne synge og var så kontrolleret. Han havde styr på det og ejede scenen. Resten af bandet spillede også fantastiske. Vi har selv fået at vide, at vi er ret gode til at opfinde breaks og lave spillestykker, men de…”
Nataja: ”…de tog det to the next level!”
Noa: ”Der er meget inspiration lige der.”
Naomi: ”Jeg kom til at tænke, at det var sådan lidt jazz-agtigt. Der var helt nye breaks, og så var der også et eller andet elektronisk over det.”
Noa: ”Mellemstykkerne blev bare endnu højere, endnu stærkere, endnu vildere.”

Hvordan kan I bruge den inspiration i jeres egen musik?
Noa: ”De der indviklede og seje breaks; det kunne vi godt tænke os at blive endnu bedre til. Og så bare springe lidt mere rundt på scenen, måske.”
Naomi: ”Som bassist synes jeg helt klart, at var nogle fede ting i løbet af numrene med nogle breaks, hvor bassen var i fokus.”
Nataja: ”Ja, også med trommerne.”
Noa: ”Ja, og nogle af guitarsoloerne.”
Naomi: ”Det er fedt, at de giver plads til alle musikerne. Og så var det røde jakkesæt bare fedt!”
Noa: ”Jeg tror, at jeg skal begynde at optræde i jakkesæt. Jeg har faktisk et hvidt…”
Naomi: ”Du har det hvide jakkesæt!”
Nataja: ”Oh my god, ja!”
I spiller jo først på søndag…
Noa: ”Det ligger faktisk hjemme ved en veninde. Det skal vi lige have snakket om!”

Tilbage til koncerten. Ud over hans moves og de veludførte breaks, hvordan var koncerten så ellers?
Noa: ”Det var fedt, at han (forsanger Dennis Lyxzén, red.) allerede i starten gik ned blandt publikum. Han lavede den der klassiske afslutning, hvor man lige går ud og fyrer den af – han gjorde det bare allerede i starten.”
Nataja: ”Han lavede også nogle speeches ind i mellem numrene, hvor han snakkede om…”
Naomi: ”Han snakkede om, at der ikke var særligt mange kvinder på programmet i dag (fredag, red.).”
Nataja: ”Og så sagde han noget med, at mænd skulle stoppe med at…”
Noa: ”At mænd skulle stoppe med at være nogle røvhuller! Det var meget sjovt. Vi håber lidt, at vi kan finde dem og sige, at vi eksisterer!”
Naomi: ”Det var fedt, at man kunne se, at de havde deres egen stil. Alt var sort, hvidt – og rødt, selvfølgelig. Man kunne se, at det hele var meningen.”
Noa: ”Det er noget, man husker! Og så var de helt vildt på.”
Nataja: ”Publikum nød det også, synes jeg.”
Naomi: ”Ja, det var virkelig fedt at stå blandt publikum.”

Har I en sidste kommentar til at runde af på?
Naomi: ”Jeg synes, at bassisten lignede Christian Bale.”
Nataja: ”Ej…”
Naomi: ”Det gjorde han! Det er meget vigtigt, ha ha. Han lignede sygt meget Christian Bale. Bare med lidt mere skæg.”
Nataja: ”Nej, han gjorde ej.”
Noa: ”Jeg synes, at han lignede ham, der var med i American Hustler…”

Det bliver Velvet Volume nok aldrig helt enige om, men deres overordnede vurdering er ikke til at tage fejl af:
”Det var fucking sindssygt!” lyder de sidste ord fra Noa. Naomi og Nataja er enige.

Hvis man vil have svaret på, om Noa fra Velvet Volume reelt kommer til at optræde i jakkesæt, eller bare gerne vil opleve pigerne i levende live, så skal man kigge forbi P6 Beat-scenen på søndag klokken 15.00.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Året der gik – del 3: Årets nye navn

December er julens tid, det er hyggens tid, og så er det tiden for de evindelige årslister fra alverdens ordsmede rundt om i verden. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for vores.
Året i år har været et specielt år for os på Regnsky. Vi har kørt på lavt blus af forskellige årsager, og for mit eget vedkommende skyldes det en kombination af, at jeg har brugt årets første seks måneder i New Zealand for derefter at forsøge at få papir på, at jeg rent faktisk er journalist. Men trods vores travlhed er musikken fortsat med at udkomme i en lind strøm, og jeg må sige, at 2015 har været et af de bedste musikår i nyere tid. Det vil jeg nu forsøge at hylde via fire indlæg i form af forskellige personlige lister og kåringer.

Så er vi nået til tredje del, som for mig nok er en af de mest interessante. Den handler nemlig om de nye artister. Det er selvfølgelig svært at sige, hvornår en artist er ny, men jeg har valgt at definere det som de nye artister, som er dukket op i mit liv i 2015. Så lad os kigge på det!

Del 1: Årets bedste koncerter
Del 2: Årets nummer

Årets nye danske navn

3. Nick Sway
Den bare 18-årige Nick Sway vandt tidligere på året Karrierekanonen, og 2015 har i det hele taget været et godt år for den talentfulde singer-songwriter. Jeg har kun haft fornøjelsen af at se opleve ham live én gang i år, men det var nok til at se et potentiale for noget virkelig stort i fremtiden.

2. Shy Shy Shy
I går afslørede jeg, at jeg er ret så vild med deres største hit Do Not Ask, og i det hele taget er jeg godt og grundigt forelsket i Shy Shy Shys Love Songs EP. Men det er nu ikke kun derfor, de har fundet vej til andenpladsen over nye danske artister. Det skyldes derimod i høj grad den udvikling, jeg har set i deres live optrædener. Det er tydeligt, at det er et ungt band, som lige har skullet finde deres udtryk, men det må man sige, at de har med en fokus på voldsomme energiudladninger og en Simon Kjeldgaard som føler sig mere og mere hjemme på scenen ved siden af Astrid Cordes.

1. Velvet Volume
…I havde nok set det komme. For mig har 2015 i høj grad været Velvet Volume-året. Jeg er simpelthen så vanvittigt imponeret over de tre århusianske piger, som har fået et langt større gennembrud, end jeg nogensinde havde forestillet mig, da jeg i foråret som en del af Uhørt Festivals lytteudvalg gav dem den absolutte topkarakter. Attituden, lyden, energien, udstrålingen – det hele holder for søstrene Lachmi, og jeg glæder mig helt ekstremt til at følge Velvet Volume næste år og forhåbentlig også mange år fremover.

Årets nye udenlandske navn

5. Oh Wonder
Jeg kunne simpelthen ikke beslutte mig for, om Oh Wonder eller Girlpool skulle have femtepladsen, men jeg endte nu alligevel på Oh Wonder – ganske enkelt fordi jeg gerne vil hylde duoens nytænkende måde at udgive på. De besluttede sig sidste år for at udgive et nummer hver måned, og hermed gjort. At de så også har formået at skabe hyggelig popmusik af så høj kvalitet, vidner om et helt unikt talent, som udsolgte koncerter i det meste af Europa kunne tyde på, at også mange andre har fået øje på.

4. Låpsley
Nogle af jer vil sikkert påstå, at Låpsley ikke er et nyt navn i 2015 men derimod hører til i 2014. Men i så fald har jeg nok bare været lidt lang tid om at komme med på vognen. Men med på vognen må man så i hvert fald sige, at jeg er kommet, for hold da helt op. Den kun 19-årige sangerinde debuterede min sin første EP som 17-årig, og siden har hun med sine lo-fi elektroniske produktioner formået at slå sit talent fast. Musikkens omdrejningspunkt er Holly Lapsley Fletchers vokal, en ordentlig omgang samples og et tungt beat. Det er simpelt, det er lækkert, og det virker.

3. Zella Day
Jeg havde nærmest ikke lyttet til Zella Day, før jeg tog til den koncert, som jeg nævnte for et par dage siden. Siden da har min forelskelse kun taget til, og sangene fra debutalbummet Kicker har for alvor fanget mig. Det er popmusik med et country-vibe og referencer til flere af tidens store sangerinder; dog med en charme som adskiller hende fra mange af hendes popsøstre i en i mine øjne nok lidt overfyldt del af musikbranchen. Hun kunne meget vel også stå foran det helt store gennembrud – hun har i hvert fald et talent, der fortjener det.

2. SOAK
En 19-årig kvinde ved navn Bridie Monds-Watson gemmer sig bag nordirske SOAK, men helt ærligt behøves hun ikke gemme sig nogen steder, for hun er på mange måder noget af det bedste, der er sket i 2015. Hun leverer en optimistisk indiepop, som man ikke kan lade være med at blive i godt humør af, selvom emnerne i teksterne til tider er tunge. SOAK adskiller sig fra de fleste andre helt unge artister ved, at hun har formået at skabe et helstøbt debutalbum, som med højdepunkter som Sea Creatures og B a noBody introducerer lytteren til en artist, man forhåbentlig kun har hørt det første til.

1. HONNE
Jeg har været forbi HONNE tidligere, og de er for mig den helt store nyhed i år. Den største ros, jeg kan give dem, er nok, at man med det samme ved, at man lytter til HONNE, når man sætter et af deres numre på. De har allerede fundet deres lyd – og hvor er det dog en fantastisk lyd! Men hvilken lyd er det så? Jeg vil tillade mig at døbe det elektronisk sexyfunk med soul elementer. Nu må de gerne snart komme med et helt album som opfølgning på deres otte 2015-udgivelser.

Bonus liste: Årets bedste debutalbum
SOAK – Before We Forget How To Dream
Jeg har vist allerede argumenteret for, hvorfor SOAK fortjener denne anerkendelse længere oppe. Jeg kan desværre ikke linke til hele albummet her, men det findes hos din foretrukne streaming-tjeneste. Lyt til det – det vil gøre dig glad!

Det var alt fra i dag. I morgen afslutter vi føljetonen med årets bedste album fra ind- og udland, hvor jeg godt kan love, at flere af artisterne fra i dag og de foregående dage vil optræde.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Året der gik – del 1: Årets bedste koncerter

December er julens tid, det er hyggens tid, og så er det tiden for evindelige årslister fra alverdens ordsmede rundt om i verden. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for vores.
Året 2015 har været et specielt år for os på Regnsky. Vi har kørt på lavt blus af forskellige årsager, og for mit eget vedkommende skyldes det en kombination af, at jeg først har brugt seks måneder i New Zealand for derefter at forsøge at få papir på, at jeg rent faktisk er journalist. Trods vores travlhed er musikken fortsat med at udkomme i en lind strøm, og jeg må sige, at 2015 har været et af de bedste musikår, jeg kan huske. Det vil jeg forsøge at hylde via fire indlæg med forskellige personlige lister og kåringer.

Første del handler om det vigtigste af det hele, nemlig live-musikken, når jeg giver mit bud på årets bedste koncerter fra henholdsvis danske og udenlandske artister. Disse lister er godt og grundigt præget af, at jeg har været ude af landet de første seks måneder.

Årets bedste danske koncertoplevelse

3. Broken Twin – Roskilde Festival
Majke Voss Romme og Broken Twin spillede på Roskilde Festival dagen efter, jeg var kommet hjem fra New Zealand, og hun var derfor vært for min første koncert på dansk grund i år – og hvilken velkomst! Broken Twin formåede at levere den perfekte eftermiddagskoncert på den alt for varme festivalsplads. Det gav mig selv og resten af publikum mulighed for at lukke øjnene i den bagende sol og forsøge at komme os over henholdsvis jetlag og tømmermænd. Især på Glimpse of a Time viste Majke Voss Romme sit fantastiske vokaltalent frem i kuldegysfremkaldende facon. Ubetinget en af årets bedste koncerter.

2. Blaue Blume – Store VEGA
Jeg har efterhånden oplevet Blaue Blume live 10 gange, og det til trods var jeg intet mindre end målløs efter deres koncert på Store VEGA i november. Jeg sad tilbage med fornemmelsen af, at alt endelig var gået op i en højere enhed for perfektionisten Jonas Smith og hans kompagnoner på en aften, hvor bandet valgte at eksperimentere og udfordre de velkendte og finpolerede album-versioner af deres efterhånden talrige hits i en rocket pragtpræstation. Andre år ville denne koncert nok have været årets bedste, men i år var der lige tre århusianske teenagere, som kom deres koldingensiske næsten-naboer i forkøbet.

1. Velvet Volume – Uhørt Festival
De af jer, som har fulgt med på bloggen i løbet af august, havde nok allerede regnet det ud. Det er selvfølgelig Velvet Volumes pragtpræstation på Uhørt Festival, som snupper titlen som årets bedste danske koncert – og egentlig også den bedste koncert i det hele taget. Jeg kan ikke huske, at jeg er blevet blæst så meget bagud af et band, som jeg blev denne lune sensommeraften på Refshaleøen. Og vurderet på, hvad der siden hen er sket for pigerne (opvarmningsgigs for the Raveonettes og Go Go Berlin og jobs på næste års Northside Festival og i Pumpehuset næste forår), er jeg vist ikke den eneste, der var ekstremt imponeret efter den oplevelse. Tak piger. Vi ses næste år!

Årets bedste udenlandske koncertoplevelse

5. Shura – Ideal Bar
Her er tale om en late entry til listen, da koncerten med britiske Shura fandt sted midt i december. Ikke desto mindre var det en af årets bedste oplevelser, som lige akkurat skubber mine yndlinge fra Braids med en halvsløj forsangerinde Raphaelle Standell-Preston ud af listen. Halvsløj var Aleksandra Denton og Shura til gengæld ikke, da hun og bandet lukkede mit koncertår med en eventyrlig rejse ind i deres charmerende og dansevenlige drømmepoppede univers.

4. Beach House – Store VEGA
Koncerten med Beach House i Store VEGA er den koncert, jeg havde glædet mig mest til i år. Og heldigvis levede amerikanerne fuldt op til mine forventninger med en både energisk rocket og samtidig karakteristisk indhyllende optræden, som trods utallige garantier fra bandet om, at de aldrig ville forlade scenen, desværre fik en ende efter godt en time. Men så er det jo godt, at de allerede næste sommer vender tilbage til Danmark, når de besøger Northside Festival. Lad det – ligesom i Velvet Volumes tilfælde – være en kæmpe anbefaling herfra.

3. Zella Day – Lille VEGA
Hvor Beach House var årets mest ventede koncert, er det ikke helt forkert at sige, at Zella Days Vestrbro-koncert var det modsatte. Jeg havde ikke planlagt at skulle til koncerten, men da en god veninde og kollega inviterede, valgte jeg alligevel at give den unge amerikaner en chance – og det, må man sige, var en god beslutning. Hun formåede nemlig at tryllebinde publikum under hele showet, og jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der gik derfra med en lille forelskelse i maven. Musikken er simpel, den handler om livet som ung pige/kvinde, men når 20-årige Zella Day tager den med ud i virkeligheden og lægger både krop og sjæl i udførelsen, sker der bare et eller andet, som løfter musikken op på et højere niveau.

2. Susanne Sundfør – Roskilde Festival
Jeg synes egentlig, at min lynreaktion fra vores Roskilde-dækning siger det meget godt – norske Susanne Sundfør er uden tvivl den stærkeste vokal, jeg har haft fornøjelsen af at opleve i år. Og hun fortjener naturligvis også en plads på listen over årets bedste koncerter. Det var dramatisk, det var storslået, det var gennemført, og det var – lad os bare tage klicheen helt ud – magisk. Jeg er stadig dybt imponeret over, hvor meget Susanne Sundfør har flyttet sig, siden jeg så hende første gang, og jeg glæder mig allerede til næste.

1. Mac DeMarco – Store VEGA
Mac DeMarco er en spøjs fætter. Jeg har aldrig oplevet en artist interagere med sit publikum på samme måde, som den 25-årige canadier gør. Det er som om, at man er en del af en absurd teaterforestilling, hvor Mac DeMarco spiller alle hovedrollerne, og hvor latteren fylder nærmest lige så meget som klapsalverne. Rent musikalsk og teknisk er det ikke den stærkeste performance – den må nok gå til Blaue Blume – men ligesom det var tilfældet for hovedparten af artisterne på de to lister, tilfører Mac DeMarco noget ekstra til sin live-optræden, som trækker lytteren helt ind i hans absurde, psykedeliske univers, og derfor fortjener han førstepladsen på denne liste.

Bonus liste: Årets bedste festival
Uhørt Festival på Refshaleøen
Til sidst vil jeg gerne hylde Uhørt Festival, fordi de for det første har formået at skabe landets hyggeligste festival midt på den ellers ret ucharmerende Refshaleø. De fortjener dog allermest ros, fordi de har udviklet sig til at være en af landets bedste festivaler for upcoming danske bands – en festival for de bands, som formentlig for manges vedkommende vil være at finde på næste års SPOT Festival og på Roskildes Rising-scene. Det er et vigtigt stykke arbejde, og de har i år igen formået at give et indblik ind i den imponerende danske talentmasse, som findes derude. Bliv ved med det, og vi ses helt sikkert også næste år!

Det var alt for i dag. Følg med i morgen, når jeg kigger på årets bedste numre fra ind- og udland.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velvet Volume vælter UHØRT

Velvet Volume

Jeg var egentlig taget på UHØRT med forventningen om, at jeg ikke ville skrive noget derfra og bare nyde festivalen som den ganske ordinære musiknørd, jeg nu en gang er. Men når et band på den måde sparker benene væk under mig og fuldstændig stjæler opmærksomheden og pladsen i hukommelsen fra alle de andre i øvrigt imponerende veludførte liveoptrædener, som Velvet Volume har gjort her til aften, så fortjener det en ganske særlig omtale. At sige at de tre århusianske søstre leverede den bedste koncert på årets UHØRT, vil være en underdrivelse. Nej, de leverede årets bedste koncert. Punktum. Jeg skal nok helt tilbage til Haims koncert på Roskilde sidste år for at finde en koncert, som bare kommer i nærheden af det, som jeg og vel omkring 1000 andre var vidne til på Refshaleøen denne lørdag aften.

Med en energi og en selvsikkerhed, som jeg ville ønske, at jeg havde haft, dengang jeg lige skulle til at starte i 3.g, tryllebandt Velvet Volume publikum fra første sekund, hvilket i en UHØRT-kontekst må siges at være yderst imponerende. Det skal forstås på den måde, at selvom publikum for de flestes vedkommende kommer for at høre musik og er villige til at give artisterne ret lang snor, så mærker man hurtigt, hvis interessen ikke er der i form af en stigende summen af hyggesnak. Det oplevede man ikke til Velvet Volume.
Derimod oplevede man en Noa Lachmi, der med sit korte hår, en dyb rocket vokal og en nærmest skræmmende coolness, fungerede som en perfekt kontrast til tvillingesøster Naomis noget mere søde og poppede udtryk. Som en uvirkeligt vellykket fusion af Baby In Vain og Haim med et snert af hedengangne No Doubt og Gwen Stefani. Særligt var jeg imponeret over de tre pigers instrumentale formåen, hvor især Naomi med en beundringsværdig sikkerhed viste, hvor meget hun egentlig formår med en bas over sin spinkle skulder, selvom hendes vokal nok for de fleste vedkommende er det, som vil stå tydeligst i erindringen. Men også lillesøster og trommeslager Nataja fortjener ros med på vejen, da hun – trods en snert af nervøsitet under det første nummer, “Song 1” – viste, at hun i hvert fald ikke vil stå tilbage for hendes to fremtrædende større søskende. I det hele taget er der ingen tvivl om, at der her er tale om tre yderst talentfulde musikere, som med en alder på bare 18, 18 og 16 år må siges at have tiden foran sig.

Velvet Volume var et af de bands, som jeg på forhånd havde set mest frem til, og derfor også anbefalede, men aftenens koncert overgik selv mine vildeste drømme, og jeg kan simpelthen ikke finde superlativer nok til at beskrive den oplevelse. Så lad mig bare slutte med at sige, at hvis vi uddelte stjerner, hjerter eller isvafler her på Regnsky, så ville Velvet Volume på en skala fra 1 til 6 fortjene et 8-tal. Og hvis UHØRT havde været en konkurrence, så er der kun ét at sige: Velvet Volume, I vandt UHØRT!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Super fedt indlæg! Er selv kæmpe musik fan (især Jazz!). Jeg har lige lavet et indlæg om årets vigtigste jazz begivenhed i Danmark. Tjek det ud hvis du har lyst! jazzklubegegaarden.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?