Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 6

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

joe punters step out

Joe – Punters Step Out
Punters Step Out / Club Scared · 9. december · Hemlock Recordings

Vi skal ikke længere tilbage end til 21. oktober, da Joe udkom med ep’en SlopeHessle Audio – en flot forstyrret og slæbende svært forståelig udgivelse, som helt klart er værd at give et lyt. I december udsendte han så endnu et par tracks, nu på Hemlock, som også bærer præg af Joes sære egenskab til at blande funk med sort humor. ”Punters Step Out” er syret på sin egen morsomme og uforskammet dansable facon: UK Funky i en halvtom flaske rom. Læg især mærke til skiftene henholdsvis 1 og 2 minutter inde, som begge skruer op for salse-værket på en smukt fordrukken måde. Det er råt i teksturen, dynamisk i rytmen og strukturelt morsomt. En blanding jeg håber at høre mere af i 2014.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 5

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

Logos-cold-mission-fact-review-11.25.2013

Logos – Menace
Cold Mission · 21. november · Keysound LP

Tilbage i 2012 skrev jeg om Logos, da hans fremragende Kowloon EP udkom. Med Cold Mission fik vi i november endelig debutalbummet at høre, og det er en af de mest interessante debuter, jeg har hørt i år. Med en værktøjskasse af gammelkendte lyde fra grime, giver han en række nytænkte bud på, hvor genren skal hen. Hør på tracket ”Menace”, hvor heftig energien er; læg samtidig mærke til, hvor mange pauser og hvor meget stilhed Logos tillader sig. Han søger nye muligheder i basmusikkens oprindelige minimalisme ved at lade enkeltelementer stå mere spredte i lydbilledet uden at miste dynamikken. Det vidner om stor kompositoriske snilde.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 4

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

roly-porter-life-cycle-stream-9.31.2013

Roly Porter – Birth
Life Cycle of a Massive Star · oktober · Subtext

Roly Porter, der tidligere var den ene halvdel af basduoen Vex’d, lavede en af 2011’s absolut bedste albums, nemlig den vidunderlige Aftertime (som jeg i sin tid skrev lidt om her). Nu har han igen begået et mesterstykke med Life Cycle of a Massive Star, der desværre er blevet overset i de danske medier. Porter går meget tæt på den klassiske musik i sin tilgang til komposition (i mit indlæg sammenlignede jeg ham med den amerikanske komponist Charles Ives). Hør nummeret ’Birth’. Først rumsterer det foruroligende i dybet. Så vokser en ren kraft frem, mildnes kort og flakker i mørket, inden den springer i luften og verden begynder: Violinerne summer, en sagte stemme kalder og en fast rytme fæstner sig. Hvis du er klar til at høre en stjernes skabelse, så lyt med.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

John Tejada “Now We’re Here”

Så faldt der lige et nyt track af John Tejada ned fra Kompakt-himlen (som i mine øjne desværre ikke er så himmelsk, som den har været). We Can Pretend hedder den nye EP og nummeret, som du absolut bør bruge din frokostpause på at danse til med dine medstuderende eller kolleger eller din computer (hvem har ikke danset med sin computer?), hedder “Now We’re Here”.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 3

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

boyaep_moon

Boya – That’s Us
Boya · The Boya EP · December · Mister Saturday Night

Det her track har jeg glædet mig særligt til at præsentere. Det minder mig om noget, Gold Panda kunne have lavet, hvilket jo er en god ting (jeg håber I nød Gold Pandas koncert til vores fødselsdagsfest i november). Harmonierne er smukke og venlige, mens et par hastige kirkeklokker ringer søndagen ind. Omkring 2:40 fæstner der sig en hårdere rytme, som om søndagen er gået i hak, lige indtil fragmenter af et kor regner mildt nedover musikken. Ah!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *