Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 6

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

joe punters step out

Joe – Punters Step Out
Punters Step Out / Club Scared · 9. december · Hemlock Recordings

Vi skal ikke længere tilbage end til 21. oktober, da Joe udkom med ep’en SlopeHessle Audio – en flot forstyrret og slæbende svært forståelig udgivelse, som helt klart er værd at give et lyt. I december udsendte han så endnu et par tracks, nu på Hemlock, som også bærer præg af Joes sære egenskab til at blande funk med sort humor. ”Punters Step Out” er syret på sin egen morsomme og uforskammet dansable facon: UK Funky i en halvtom flaske rom. Læg især mærke til skiftene henholdsvis 1 og 2 minutter inde, som begge skruer op for salse-værket på en smukt fordrukken måde. Det er råt i teksturen, dynamisk i rytmen og strukturelt morsomt. En blanding jeg håber at høre mere af i 2014.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *