Roskilde og gåden om aktualitet og relevans

roskilde_festival_2_353781m

I dag, torsdag, blev 74 navne tilføjet til listen af musikere, der vil spille på dette års Roskilde Festival, som med warm up inkluderet foregår fra 28. juni til 5. juli. Dagens største navne må siges at være Nick Cave, der for andet år vender snuden mod Dyrskuepladsen. Hvor han sidste år spillede med sit band Grinderman spiller han i år med The Bad Seeds, som han har spillet sammen med i over 25 år og udsendt over et dusin plader med, hvor Dig, Lazarus, Dig!!! fra 2008 er den seneste. Udover Nick Cave and The Bad Seeds må man forvente, at dagens tilførsler af danske Mew og Anders Trentemøller samt de amerikanske støjrockere …And You Will Know Us By The Trail Of Death vil være i stand til at tiltrække en masse mennesker.

Alt i alt føler jeg, at der er kommet en god håndfuld navne, som jeg bestemt skal tjekke ud på festivalen – sikkert også flere end der lige bliver tid til. Problemet er imidlertid, hvordan nogle af navnene er gengangere fra sidste års festival. Heriblandt kan nævnes Lulu Rouge og Stella Polaris Sound System. Men sådan er det jo med et program der på nuværende tidspunkt huserer 150 navne, endnu mangler at offentliggøre cirka 25 navne og skal ramme et væld af segmenter.

Det skal på Roskilde Festival særligt blive interessant at stifte bekendtskab med nogle navne af en “mindre” karat, samt navne man endnu ikke har oplevet live. Særligt glæder jeg mig til Major Lazor, Switch’s reggaesamarbejde med Diplo, som jeg tidligere har erklæret min kærlighed til, samt Harry’s Gym, som efter nogle gennemlytninger på nogle punkter kan sammenlignes med Blonde Redhead.
Herudover bliver det også interessant at opleve nogle af de navne som tidligere er blevet fremhævet her på Regnsky. Heriblandt kan Vinnie Who, Chap og The Pains of Being Pure at Heart nævnes.

Som sagt foregår Roskilde Festivals warm up fra 28. juni til og med 1. juli, mens den “rigtige” festival strækker sig fra 2. til 5. juli. Har man endnu ikke købt billet kan den erhverves med indgang til samtlige dage på Billetlugen for 1785+gebyr…hvad end dét så er.

Major Lazer Zumbi

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/zumbi.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Shot in the back of the head

Moby

Første gang jeg stiftede bekendskab med Moby var i en alder af otte år. Det var til tonerne af hans hitalbum PLAY fra 1999 som min mor på det tidspunkt lige havde investeret i. Hele det album står meget klart i min hukommelse, og har dermed også dannet grundlag for en slags kærlighedsforhold til Moby og hans musik.

Nu kan vi snart se frem til nye toner fra manden der efterhånden har fornyet sig et utal af gange. Den 29. juni udkommer Mobys niende studiealbum som kommer til at hedde Wait For Me, og som eftersigende skulle have en mere nedtonet og rolig lyd end de forrige plader.

Et godt eksempel kunne være nummeret Shot In The Back Of The Head. Videoen til sangen er instrueret af ingen ringere end, ifølge mig, verdens bedste filminstruktør: David Lynch. Masser af kærlighed herfra.

Moby Shot In The Back Of The Head
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/shot_in_the_back_of_the_head.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Noget om Island og følsomhed

Riceboy Sleeps

Velkommen tilbage til drømmeland. Et næsten glemt sted i en travl hverdag, men ikke desto mindre et vigtigt univers af bibeholde. Og hvem anden skulle minde os om det end Jónsi Birgisson, forsangeren fra det succesfulde islandske band Sigur Rós. Han har sammen med sin kæreste, Alex Somers, skabt projektet Riceboy Sleeps, som i flere år både har lagt navn til kunst og musik fra deres side.

Selvom man selvfølgelig vil spotte en vis lighed med Sigur Rós rent musikalsk, er der specielt én meget bemærkelsesværdig forskel ved det nye projekt. Jónsis vokal, som vel egentlig er blevet et af de mest essentielle kendetegn for Sigur Rós gennem årene, er i Riceboy Sleeps erstattet med en mere instrumental lyd. Dette er selvfølgelig en ret bemærkelsesværdig forskel, som også giver musikken et meget flyvsk og drømmende præg, uden at gøre det kedeligt.

Første gang jeg stødte på Riceboy Sleeps var i februar med deres bidrag Happiness på velgørenhedsalbummet Dark Was The Night. Dette album var et samarbejde mellem diverse kunstnere (blandt andre Sufjan Stevens, Arcade Fire, Beirut, Grizzly Bear og Feist) og organisationen Red Hot med det formål at støtte bekæmpelsen af AIDS verden over.

Den 20. juli kommer endeligt deres fulde album med den simple titel Riceboy Sleeps hvor både Happiness og det fantastiske nummer Daníell In The Sea er indbefattet. Du kan se videoen til førnævnte nummer nedenunder.

Riceboy SleepsHappiness
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/11-happiness1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Smiling makes bitter

strong

20. april er danske Snake and Jet’s Amazing Bullit Band klar med deres 2. fuldlængdealbum som udkommer på det danske label Crunchy Frog. Thomas Frederiksen og Thor Rasmussen, som er de to fyre bag bandet, har været i New York for at indspille dette album, der kommer til at bære den søde titlel “Peace Boat” og vil indeholde 12 skæringer.

Udover at man kan høre flere af de nye numre på bullit-bandets MySpace, så har vi her på Regnsky fået den store ære at lægge nummeret op Smiling Makes Bitter op til download. Ligesom på debutalbummet X-Ray Spirit fra 2007 besidder dette nummer en stærk og varm orgelstemning samt forvrængede guitar-riffs. Vurderet ud fra dette nummer sammen med det på MySpace offentliggjorte indhold, vil Peace Boat bestemt blive et interessant bekendtskab og personligt glæder jeg mig meget til 20. april.

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band Smiling Makes Bitter
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/05-smiling-makes-bitter.mp3]

Peace boat-trackliste:
1. A Dinner With
2. Introducing
3. Eat My Rolex
4. Hydrophone
5. Smiling Makes Bitter
6. The Many Colors of Mr. Van X
7. Sleeping Turtleneck
8. Washed Out
9. Modernist Road Trip
10. Sea Greens
11. Show and Tell
12. Quietron

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Who Made Who, Vinnie Who @ Vega

who-made-who

Livestemning: Who Made Who udsendte for et par uger siden deres andet album, der har fået titlen “The Plot”. Aftenens koncert i det proppede Lille Vega, agerede releasefest for bandet – og det kunne tydeligt mærkes. Det var et spændt publikum, der var klar på at leve op til det “natklub-fest”-mærkat koncerten havde fået af Vega, og som resulterede i en noget besynderligt møbleret sal. Men publikum var klar på festen, Who Made Who var klar på at spille op til den, og Vinnie Who spillede som det velsagtens mest effektive supportband man kan forestille sig.

Hvorvidt Vinnie Who var blevet udvalgt af Who Made Who til at supporte dem, vides ikke. Men velvalgt var bandet, der for de fleste Regnsky-læsere næppe kan være et ukendt navn længere. På trods af det tidlige tidspunkt og den kun kvartfyldte sal, tog det kun 3 numres tid, før det tidligere Unga Bunga-hypede nummer “The Fall” fik pillet publikums barrikader ned og stemningen i top. Det var højt, og da de enkle lydproblemer, der skæmmede koncertens første par numre var elimineret, og publikum var trukket længere op mod scenen, kunne koncerten let leve op til Vinnie Whos mærkat som de danske new-disco frontløbere.

Men det var Who Made Who, publikum var kommet for. Og da de efter en halv times pause gik på scenen, var det indledningen til lidt over en times intens liveoplevelse.
At Who Made Who live er en energisk oplevelse ud over det sædvanlige, undrer ikke. Musikken, der med debuten fra 2005, fik genre-mærkatet “disco-punk”, er ikke overraskende i sit rette element, når den agerer soundtrack til en fest. Trommeslager Thomas Barfods originale, præcise og sprøde tilgang til sit instrument agerer sammen med den groovende, pågående bass bunden for…
Her blev der kigget skævt til undertegnedes notesblok, for det var hovedsageligt festen, der var aftenens hovedattraktion, og Who Made Who var rammen. Så selvom det var et publikum i konstant symbiose med bandet, der modtog nye og mere ukendte numre såvel som gamle hits ala “Space For Rent”, var det ved de store publikumspleasere den samlede energimængde i Lille Vegas lokale nåede det røde felt. Netop derfor var det ikke mærkeligt, at coveret af Benny Benassi-hittet “Satisfaction” med Josephine Philip på vokal fik lukket koncerten med noget af et brag, selvom det rent kvalitetsmæssigt bedst kunne karakteriseres som et stunt.

Vinnie Who holdt fest på scenen og for dem, der lod sig overtale. Who Made Who holdt fest for band såvel som publikum i kraft af den kæmpe motivation overfor festen som begge parter havde, og denne kombination gjorde det til en fornøjelse at tilbringe lørdag nat på Vega.

Who Made Who – Flat Beat (Mr. Oizo cover)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/flat_beat_mr_oizo_cover.mp3]

Who Made Who
Vinnie Who

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?