Opdagelse

op på Bodebrixen med dig

Af Morten Bruhn den
Bodebrixen

I 2008 udkom Aske Bode og Andreas Brixen som Bodebrixen med deres selvbetitlede debutalbum på Danmarks sødeste pladeselskab, Good Tape Records. Et album, der på trods af danske kreatører var stærkt inspireret af den naive svenske indiepop og kunstnere som Håkan Hellström. Nu er drengene imidlertid klar til at erobre resten af verden (hvilket de da også konstaterer på deres MySpace) og drengene har derfor været i studiet sammen med deres orkester for at genindspille hele deres debutalbum, til formål at gøre den svenske lyd mere international.

Samtidigt er Bodebrixen også blandt de 18 navne, der netop nu deltager i P3s KarriereKanonen, hvor 2-5 artister udpeges til at komme i en slags “bootcamp”, hvor de over sommeren skal ud og spille en masse koncerter. Andre navne blandt de 18 tilbageværende kan nævnes CopyFokking, Annasaid, Non+, Must Go Radio og My Evil Twin, som Eva tidligere har skrevet om herinde.
Oplev drengene spille i Aarhus d. 7. maj på Studenterhuset og se øvrige datoer hér. Læs desuden et interview som KarriereKanonen har foretaget med Bodebrixen.

Er man interesseret i at høre mere om Bodebrixen vil det i øvrigt være en god idé at holde ører og øjne åbne, da der inden længe vil blive annonceret flere spændende nyheder om duoen.

Prøv her til sidst om I kan høre forskel på Keychain fra albummet fra 2008 samt den nyindspillede version:

Bodebrixen – Keychain (2009)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/keychain_320_kbps.mp3]

Keychain fra 2008:

Download i øvrigt pakken med de 18 bedste numre hos KarriereKanonens aspiranter hér.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Le Mans in 50 minutes

Af Morten Bruhn den
Le Gammeltoft

I fredags havde Kjeld Tolstrup i Unga Bunga på P3 besøg af hans radiovært-kollega og Sound Of Copenhagen-kompagnon, Le Gammeltoft. Som en fast begivenhed i tredje og sidste time af udsendelsen spiller Kjeld Tolstrup et mix specielt lavet til Unga Bunga, af en ny dj hver uge. Denne gang var det altså Le Gammeltofts tur, og resultatet blev et fedt mix, som kan hentes nederst i dette post.

Direkte klippet fra Facebook kan man fange Le Gammeltoft under sit Dj-alias Le Mans følgende datoer:

29.04.09: Klub Rolig
01.05.09: Vega
13.05.09 ->
27.05.09: New York
27.05.09: Klub Rolig
29.05.09: Club Treat
30.05.09: Århus (TBC)
05.06.09: Vega
05.06.09: Distortion
13.06.09: Jolene

Læs artikler af og om Le Gammeltoft hér og hér.

Le Gammeltoft – Unga Bunga-mix, 24/4 2009 (via SendSpace)

EDIT: Se trackliste i kommentarerne.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Feature

Aloha, den genfundne plade.

Af Eva Laksø den
alooooha____

Amerikanske Aloha udgav i 2006 albummet “Some Echoes”. Ikke en plade, der vandt mange anmelder-hjerter herhjemme (eller i resten af verden for den sags skyld), men den vandt virkelig mit.
“Some Echoes” var langt fra en debutplade, egentlig har bandet eksisteret i mere end 10 år i forskellige konstellationer – og trods en utrolig turnévirksomhed, er de stadig lidt af en indie-hemmelighed, som det kræver en umådeligt stor research af Pitchforks arkiver for at opdage. Det er ret synd.

Aloha udgav opfølgeren til “Some Echoes” for lidt over et år siden, men det formåede ikke at holde samme magi, som øjenåbneren gav mig. Der var lidt for få umiddelbare, magiske øjeblikke. De findes tilgengæld i overflod på “Some Echoes”, og når den plade først er fundet frem fra reolen, går der lang tid før den vender tilbage til den. Genremæssigt kan Aloha beskrives som den psykedeliske drømmepops videreførelse til et mere rocket udtryk (fra dén som bl.a. Beach Boys grundlagde). Men de generelle genrebetegnelser præller af på bandet, der er kendetegnet ved en utrolig melodiøsitet og evne til at opbygge musikken med mange forskellige melodier og instrumenter, men stadig bibeholde en enkelhed i numrene, der giver en kendetegnende ro omkring dem.

Det, der gør Aloha til et særligt band for mig, er nu ikke musikkens virkemidler eller generelle lyd. Det er i langt højere grad musikernes følelsesmæssige engagement i musikken. Selv bæknerne bliver på “Weekend” spillet med en nærmest tilbageholden usikkerhed, på trods af en præcission og opfindsomhed. Hos Alohas rytmegruppe findes ingen 2/4 takter, dynamikken mellem de enkle instrumenters mangfoldigheder er enestående, ligeledes er evnen (og interessen) i, højst originalt, at integrere instrumenter som xylofon og klokkespil i rytmegruppen… Aloha formår at balancere mellem de to slags magi, der gør musik værd at høre for mig. Det enkle udtryk på “If I Lie Down”, hvor sanger Tony Cavallarios ellers ikke særligt karakteristiske vokal fanger en tankestrøm af drømme, savn og håb og formår at få disse ellers flyvske begreber visualiseret, bare lyt til nummeret – eller læs disse første linjer:

“I love a morning when the world and I cross into it from opposite sides
Our houses line up in a row
Lights catching from window to window
Don’t rub every dream out of your eyes
I’m trying to scratch the night in mine
I hold this vision of you high
I hold it as the first wave of traffic goes by”

Aloha – If I Lie Down
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/09-if-i-lie-down.mp3]

Og når vokalen så kun bakkes op af orgel (der er iøvrigt er pladens bærende element), fremstår den så afklædt, og fuldkommen oprigtig, at man ikke kan andet end forelske sig i dette band, der med “Some Echoes” – 3 år efter udgivelsen – endnu formår at holde fast i lytteren og trække denne ind i et magisk univers, der både er paralyserende, berusende og helt igennem fantastisk at være en del af.

Aloha – Brace Your Face
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/01-brace-your-face.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Feature

VUF#5

Af Søren Regnsky den
vuf5

VUF Records er på banen med den 5. kompilation i rækken, og igen har mr. labelman Jonas Højgaard samlet en række tracks som viser det elektroniske vækstlag samt nogle remixes af mere kendte bands og artister.

Jeg har tidligere omtalt den 4. kompilation, som udkom 1. januar og skulle agere førstehjælp til tømmermænd og udgøre det perfekte tømmermands-soundtrack. That’s Not My Name, Kid, som den 5. kompilation hedder, er ikke på samme måde tænkt som et koncept. Pladen starter stille ud og præsenterer fem knitrende electronica-numre, efterfulgt af vokaltracket “Who Am I”, det mere dubstep/drum’n’bass inspirerede nummer “Gisp” og det elektroniske helvede som Spetakl har smækket sammen på nummeret “Ryst”. Pladen afsluttes af 6 meget forskellige remixes, og her bygges der endnu en gang op til et klimaks. Blandt de 6 remixes finder man navne som Birk Storm, ElectroJuice og Turboweekend.

Den fulde trackliste kan findes som kommentar.

Det er nu 1 1/2 år siden, at VUF Records blev startet op, og successen er ikke til at tage fejl af. I efteråret indgik selskabet en aftale med Playground, hvilket bl.a. har betydet, at VUF nu har mulighed for at komme endnu længere ud til befolkningen. I forbindelse med en nye strategi har man derfor også besluttet, at VUF#5 ikke skal være gratis tilgængeligt som de foregående fire kompilationer har været det. I stedet er der indgået et samarbejde med TDC Musik, som alene vil stå for salget af den digitale plade. Pladen vil kunne erhverves fra mandag d. 4. maj, men allerede nu kan du høre en lille smagsprøve i form af det føromtalte vokaltrack “Who Am I”.

Sinusstøv – Who Am I

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/who-am-i1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

I’m in love with yr brother

Af Morten Bruhn den
dansdansdans

Jeg følger i Evas fodspor fra i torsdags og fortsætter stimen af uaktuelle numre. Denne gang tager vi tilbage til sommeren, 2007, hvor Patrick Bodmer og Philip Jung alias M.A.N.D.Y. udkom med remixopsamlingen “12 Great Remixes For 11 Great Artists”. Albummet handler, som det nok allerede er afsløret, om 12 remixes. Af 11 forskellige kunstnere – nice surprise! Af de 11 kunstnere var norske Röyksopp de heldige til at få 2 remixes med på albummet.

I dag retter vi dog blikket væk fra Bergen for i stedet at kigge østpå, for at besøge det svenske søskendepar The Knife. Tyske M.A.N.D.Y. gav Karin og Oluf Dreijer en kærlig behandling med et remix af nummeret Pass This On fra albummet Deep Cuts fra 2004. Nummeret ligger lidt langt fra den sædvanlige minimale lyd man forbinder med M.A.N.D.Y., og er i stedet mere energipræget, harmfuldt og dybt. “Send denne videre”.

The Knife – Pass This On (M.A.N.D.Y. Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/06_pass_this_on_mandy_remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *