Gråbjørnen slår igen

Is this old news? Og kan man være forelsket i en grizzly bjørn?

Veckatimest cover

26. maj er Brooklyn-baserede Grizzly Bear klar med opfølgeren på gennembrudet fra 2006, Yellow House. Albummet kommer til at hedde Veckatimest og det har efterhånden været kendt siden sommeren sidste år, hvor frontmanden Ed Droste fortalte at det eksperimenterende indierockband var på vej i studiet for at indspille et nyt studiealbum. Veckatimest er navnet på en lille ubeboet ø liggende i staten Massachutes.

Mange forventer allerede at udgivelsen af Veckatimest vil være et af årets højdepunkter – dette meldt ud på et tidspunkt hvor der stadigt manglede teasere på albummet.

Jeg havde faktisk håbet på at albummet ville forblive hemlighedsfuldt unleaket, men dette kunne tilsyneladende ikke lade sig gøre. Dele af Veckatimest ligger nu frit tilgængeligt på nettet – heldigvis i en så dårlig kvalitet, at det er svært at forestille sig, at det kan påvirke det samlede salg for Grizzly Bears kommende album. Jeg har valgt ikke at forholde mig til albummet netop pga. lydkvaliteten, som Grizzly Bear slet ikke er fortjente med. I stedet har jeg valgt at fokusere på et enkelt nummer fra Veckatimest, Two Weeks, som bandet også spillede da de gæstede David Letterman, sidste sommer, hvor de her gav en lektion i cuteness:

Som man nok kan høre på Two Weeks ligger deres lyd lidt væk fra det vage univers som man kender det på Yellow House og hos kunstnere som Beach House og Efterklang – uden det på nogen måde skal fremstå som en negativ/positiv ting. Gråbjørnene har stadigt ikke givet slip på de neo-psykedeliske og eksperimenterende elementer, der sammen med den harmoniske vokal fra samtlige bandmedlemmer og den atmosfæriske kraft i sangene gør bandet til et af de – ifølge min personlige vurdering – mest interessante bands lige nu.
Derfor ser jeg også meget frem til udgivelsesdatoen, og jeg kan på det kraftigste anbefale alle med kærlighed til bands som Beach House og Deerhunter at investere i Veckatimest når pladen rammer butikkerne.

Grizzly Bear Two Weeks
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-two-weeks.mp3]

Forudbestil Veckatimest her og her.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Dj Hell @ Kødboderne 18

dj-hell

“Det er fredag d. 13. og uden DJ Hell, ingen tur i himlen”. Sådan indleder Kødboderne 18 beskrivelsen af aftenens hovednavn, techno/house dj’en Helmut Geier, bedre kendt som DJ Hell.

Helmut Geier kan måske bedst kendes på hans arbejde med store elektroniske kunstnere, heriblandt Fischerspooner, Tiga og Vitalic. Det er en mand med masser af erfaring der gæster København i aften; indehaveren af pladeselskabet International Deejay Gigolo Records var omkring årtusindeskiftet i fronten på den tyske klubscene, og her har han i 2009 tilsyneladende i sinde at blive.

2009 byder nemlig på Teufelswerk, et solo- og dobbeltalbum som allerede nu har modtaget megen anerkendelse verden over. På dette udspil vil han blandt andet hive store navne som Bryan Ferry og P.Diddy indover og som en lille appetizer bringer vi her to af numrene fra Teufelswerk, The Angst samt Electronic Germany.

Dørene på Kødboderne 18 vil i aften stå åbne fra 22-05, hvor entreen på 90 kr. (50 fra kl. 22 til 23) vil give dig en aften ikke kun i selskab med Dj Hell, men også med Lasse Lovelace og Mike Sheridan.

Teufelswerks trackliste:

Tracklist
CD1: Night
01. U Can Dance (feat. Bryan Ferry)
02. Electronic Germany
03. The DJ feat. P. Diddy
04. The Disaster
05. Bodyfarm
06. Hellracer
07. Wonderland
08. Friday, Saturday, Sunday

CD2: Day
01. Germania
02. The Angst & The Angst Pt 2
03. Carte Blanche
04. Track Four “Nightclubbing”
05. I Prefer Women to Men Anyway
06. Action (Interlude)
07. Hell’s Kitchen
08. Silver Machine

Dj Hell The Angst
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the-angst.mp3]

Dj Hell Electronic Germany
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/electronic-germany.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Slagsmålsklubben LIVE

Slagsmålsklubben

LIVESTEMNING: Onsdag aften, 22.15. Jeg er lettere beruset og står og gnubber sved med mindst 500 veloplagte mennesker, fyldt med energi. Jeg står i et kort øjeblik og spørger mig selv, hvorfor jeg dog har begivet mig til Aarhus og ind på Train.

Svaret er faktisk meget simpelt. De svenske 8-bitkonger Slagsmålsklubben er i Danmark for hvad jeg umiddelbart kan tælle er femte gang på halvandet år. Senest Slagsmålsklubben var i Aarhus var i juni sidste år, i forbindelse med Spot-festivalen.

Optil Slagsmålsklubbens entré var der gået en god halv time med et lokalt opvarmningsband, de såkalte sortdiskos konger, Kings Of Dark Disco. Bandet kan, som Gaffa selv så fint gør det, beskrives som en krydsning af et electropræget Franz Ferdinand og Nephew på amfetamin, arrangeret af en forsanger med dyb vokal (tænk Ian Curtis og alle der gerne vil prøve at lyde som ham). Koncerten var fin og fik da også gejlet det pæne fremmøde op til aftenens hovednavn, Slagsmålsklubben.

I aftenens anledning var Slagsmålsklubben uden det nok mest kendte medlem, Frej Larsson, som også er med i Maskinen og Far och Son. Fraværet kan vel også tilskrives at han stadigt har røven placeret i det brasilianske land, hvor han med resten af Maskinen sidder og arbejder på debutalbummet.

Efter tidligere at have været til to koncerter med Slagsmålsklubben var det med en god forventning til hvad jeg gik ind til: forholdsvis korte gigs, men jeg fyldt til randen med eksplosiv energi. Det skulle da også vise sig at udvikle til endnu en sådan aften. De fem Slagsmålsklubben-medlemmer fyrede den af på et utal af keyboards og syntheizere, i selskab med en enkelt laptop med så megen energi, at jeg nogle gange ikke fatter, hvorfor der stadigt er plads til at spille så mange koncerter rundt om i verden.

Imidlertid er noget af den seneste tid også gået på at indspille nyt materiale til et kommende album, som endnu står uden egentlig udgivelsesdato. Mange af disse numre blev også luftet i går i begyndelsen af koncerten, med numre som Brutal Weapons, Yrsel 606 og Smedby Eyes, som også var startskuddet på de fem friske svenskeres indtogt. På numrene er der lagt en lille dæmper på gruppens drilske legesyge for i stedet at følge den mere harmoniske vej som de også tog med det seneste album, Boss For Leader.

Alt i alt en helt fantastisk og energifyldt aften, hvor man dagen efter blot kan vente på hvornår de igen vil gæste dansk jord. Slutteligt vil vi også pryde koncertanmeldelsen af med det føromtalte nummer, Smedby Eyes, som endnu ikke eksiterer på nogen udgivelse. Nummeret kan hentes…her? Yes, you’ve said it; her:

Slagsmålsklubben Smedby Eyes
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/slagsmalsklubben-smedby-eyes1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Ung Flugt

Ung Flugt

915. Det er antallet af Facebookbrugere der har tilmeldt sig Ung Flugts gruppe på selv samme websted. Er du ét af de medlemmer modtog du også en besked fra Najaaraq mandag morgen. Sammen med Johanne udgør de to unge piger dj-duoen Ung Flugt, en duo som har gang i en masse for tiden. Ikke nok med at de kan opleves på alverdens klubber rundt om i København i weekenderne, men der var også tid til at forkæle os alle med et mixtape.

Hele settet, som består af ni numre, er dejlig chillet og med den gode, varme tøse-stil som man kender Ung Flugt. Settet ser ud som følger:

1.Moment – Damian Lazarus
2.Blanche Neige – Dop
3.My Teenage Gang – Minilogue
4.Breakdown – Caie!, John Lagora (SIS Remix)
5.Voltage- Matthias Meyer
6.Take My Breath Away – Gui Boratto Take My Breath Away
7.Interamerica – Mihalis Safras
8.Ah Chord – Worthy
9.Khattabi – Kenton Slash Demon

…og mixtapet kan hentes her, via zshare:
Ung Flugt – Mixtape Marts 2009

Slutteligt vil jeg også gerne dele det første nummer fra settet med jer, Moment af engelske Damian Lazarus.

Damian Lazarus Moment

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/Moment.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

You Don’t Have Vision One

Röyksopp (af Stian Andersen)

Vi bliver for en kort stund stadigt hos de norske “fjeldaber” – ikke fordi der ikke sker noget andre steder, men som Eva pointerede i går, fordi der sker så meget i Bergen. Det er da også her dette indlæg tager os hen i dag.

23. marts udkommer det tredje studiealbum fra Torbjørn Brundtland og Svein Berge, som tilsammen bedre er kendt som Röyksopp. Albummet kommer til at hedde Junior, og vi skal faktisk noget tid tilbage for at finde den første smagsprøve fra dette album, i form af nummeret Happy Up Here, som efterfølgende er blevet remixet af et utal af kunstnere, heriblandt tyske Boys Noize.

Nu er større dele af Junior imidlertid blevet leaket, tilsyneladende af et eller andet sneaky bastard, men det har til gengæld efterladt et større indtryk af albummets helhed, og hvad vi kan forvente os når albummet rammer butikkerne om to uger. Blandt andet er det kommet frem at der på pladen medvirker flere gæstestjerner, heriblandt Robyn, Lykke Li og Fever Ray-aktuelle Karin Dreijer, som også tidligere har lagt vokal til et Röyksopp-track, What Else Is There. 

De numre, som jeg indtil videre har taget mest til mig, må siges at være You Don’t Have A Clue samt Vision One. Og for helt at slippe for at give jer en beskrivelse for hvordan de to numre ser ud, kan I simpelthen få dem lige hér.

Röyksopp Vision One
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/royksopp-vision-one.mp3]

Röyksopp – You Don’t Have A Clue
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/royksopp-you-dont-have-a-clue.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *