Stream ny udgivelse fra Sekuoias kommende remix-album!

Foto: Stephanie Staal

Sekåja… Sekva… Sekøa…

Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvordan man udtaler navnet med de mange vokaler, men det er måske heller ikke det mest aktuelle. Noget der til gengæld er aktuelt, er, at Patrick Alexander Bech Madsen, der gemmer sig bag kunstnernavnet Sekuoia, snart udsender et remix-album af debuten Flac fra september sidste år. Nærmere bestemt udkommer det den 24. februar, og det lader til, at der er lidt lækkert til os i bland selv-posen. Vi har på Regnsky fået æren af at streame et nummer fra pladen, som er et remix af nummeret Rek. Det er svenske KRIGET!, der har haft fingrene i maskinen, og det er der kommet en noget tungere og mere club-venlig version ud af. Der var intet i vejen med originalen, og normalt ville man nok sige – if it ain’t broken, don’t fix it, men jeg synes alligevel, der kan være en charme over, at en anden kunstner genfortolker numrene. Derfor glæder jeg mig meget til at høre resten af albummet.

Du kan streame Rek i remixet version herunder.

Hvis du er tosset med Sekuoia, så glem ikke, at du har muligheden for at se ham og resten af cremen af kontemporær (sygt prætentiøst ordvalg, undskyld) dansk elektronisk musik på Stødpudelageret næste lørdag. Det er Frost Festival, der står bag arrangementet, der også byder på AV AV AV og Smerz.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Eik Octobre

Det er fredag den 10. februar 2017, og jeg befinder mig på Nordatlantens Brygge til release-koncert af Eik Octobres nye EP “Lent”. De sidste par dage har den danske vinter vist sin ankomst med sne og frostgrader over byen, og hvad er så mere belejligt end at sætte sig ind i varmen og blive ledt med på en rejse i danske Eik Octobres melankolske univers.

Aftenen lagde ud med den unge færøske sangskriver Lea Kampmann som opvarmningsband. Med sin guitar og sine tre musikere præsenterede Lea en håndfuld perler i form af drømmende folkmusik med både færøske og engelske tekster. Her blev udvist et udtryk og et talent, som i sig selv kunne have udgjort et hovednavn, og hun var en sand musikalsk optur, som jeg helt bestemt tror, vi kommer til at høre mere til!

Efter Lea Kampmann indtog Eik Octobre scenen i form af den 25-årige komponist og musiker Emil Skovsgaard Christensen og hans strygerensemble fra EP’en. Vi har at gøre med instrumentalmusik, som udspiller sig fra Emils klaverkompositioner akkompagneret af strygerne i stemningsmættede klangfarvelader, der levende fører lytteren ud og hjem på en og samme tid. Emils musik lægger i høj grad op til fordybelse og eftertænksomhed. Det er uden ord, og alligevel er man med fra start til slut.

Eik Octobre – Why We Fight (Live in studio)

Why We Fight (Live in studio) har været ude i en uge, og tusind tak for den gode modtagelse! Vi glæder os til på fredag.Video af: Aske Salling, Oskar Andersson, Agnes Olander og Simon Thams.Lyd af: Lukas Rasmussen, Emil Thomsen, Elias Seidler.Prod.: Marcus Andreassen.Musik af Eik Octobre.

Opslået af Eik Octobre på 5. februar 2017

In a storm, One winter, why we fight og prelude er de fire numre vi finder på EP’en “Lent”, der er den første officielle udgivelse fra Eik Octobre. Emil er hjemme bag klaveret, og nøjsomt fører han sit publikum gennem de følsomme kompositioner i samskabelse med det særlige strygerensemble. Musikken er bevægende og vel doseret uden på noget tidspunkt at blive overprætentiøst, og lytteren inkluderes i de instrumentale kompositioner med træk fra filmmusikkens komponister som Dustin O’Halloran og Yann Tiersen.

Eik Octobres musik er levende, nærværende og melankolsk og passer perfekt som soundtracket til resten af din vintermåned (eller når tiden blot er til lidt eftertænksomhed). Så træk i din bedste groftstrikkede sweater, sæt et lys i vinduesskammen og kig ud på den frostklare himmel, imens du giver dig hen til Eik Octobres eventyrlige fortællinger, der starter, hvor ordene hører op.

EP’en Lent kommer ud på Spotify i løbet af de næste par dage, og indtil da kan du tjekke Eik Octobres musik ud på Soundcloud.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Danmarks nye kongelige arena er officielt åben!

Foto: Royal Arena og 3XN

I går aftes fik jeg pludselig stukket en billet til Metallica i hånden af min far som fortrød i den 11. time. “Så skal du tage derind, min dreng, så er det næsten ligesom om, at jeg selv var der”. Metallica har altid været vores ting. Jeg kan huske, hvordan han lærte mig at synge “EXIT LIGHT – ENTER NIGHT” allerede inden, jeg mestrede det engelske sprog. Det var svært ikke at sige ja tak til billetten.

Jeg gider dog ikke skrive så meget om Metallica og deres koncert. Dog kan jeg lige oplyse om, at det var en prægtig oplevelse.

Det jeg også var vidne til i går, var selve Royal Arenas ilddåb som spillested, og det er faktisk det, jeg vil knytte nogle ord til.

Royal Arena er nu officielt åbnet af ingen ringere end Metallica, hvor Lars Ulrich personligt har ønsket at åbne den med fire koncerter.

Det er sgu også en flot arena. Arkitektonisk er der gjort noget ud af det, og den er ikke en øjebæ som Forum og lignende. Den er tegnet af tegnestuen 3xn, som også har tegnet Den Blå Planet og Bella Sky. De ved, hvad de laver. Den er delvist ejet af Københavns Kommune, der har skudt 325 millioner i projektet, og Realdania der har betalt det samme beløb. Jeg mindes, at baggrunden for at bygge den københavnske arena var, at der skulle kunne konkurreres med koncertstederne i Jylland, der tit og ofte tiltrak store navne.

Den første tanke der slog mig, da jeg kom ind i arenaen, var, har København virkelig brug for en opgraderet version af Forum, der består af 70% siddepladser. Fordi sådan er arenaen opbygget. Selve gulvet foran scenen var utroligt småt, og jeg stod måske 20 meter fra James Hetfield, selvom jeg først overvandt min angst for at være alene i et rum med mange mennesker, lige da koncerten startede.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at lyden ikke var helt i skabet. Dog virkede det som om, at der er potentiale i arenaen for, at den kan forbedres. Det var også første gang, de spillede, og taget det i betragning er det ok, at det hele ikke er lige i skabet. Akustikken virker til at være god og hovedsaligt bedre end andre steder, jeg har været.

Det med siddepladserne dog.. Altså, hvad fanden er pointen. Jeg kan forstå det til sportsbegivenheder eller den kommende koncert med Celine Dion, men det holder ikke til eksempelvis Metallica. Der er tre etager med siddepladser, og det virker altså som enormt spildt potentiale at fylde den nye arena med det. Dem der havde købt siddepladser rejste sig alligevel op, da Kirk Hammett slog de første toner an. Forskellen var bare, at de kun havde 20 cm at bevæge sig på, modsat dem på gulvet, hvor der faktisk var overraskende meget luft.

Det spørgsmål der står tilbage for mig, er, havde København virkelig brug for et koncertsted, hvor man næsten bliver tvunget til en siddeplads? Et koncertsted som er navngivet efter den århusianske Royal-øl, som alle københavnerne jo elsker?

Jeg står tilbage, og forstår ikke helt pointen. Det sidste søm i kisten er arenaens privatøkonomiruinerende (et ord jeg lige har fundet på til lejligheden) billetpriser. Hvis du vil have dig et chok, så tjek hvad en billet Aerosmith koster. Drake og The Weeknd ligger også i den tunge ende. Nik og Jay koster 400 kroner. Fire fucking hundrede kroner.

Det er en ny arena, og den skal sikkert betales af og så videre – men for fanden altså. Det bliver den jo ikke, hvis folk ikke har råd til at komme der.

Alt i alt en arena med en masse potentiale. Om det bliver forløst, vil tiden vise. Det er nyt, det er flot, og det er sgu også godt, når al galden er tilsidesat. Jeg er spændt på fremtiden for Royal Arena – prestigeprojekt eller ej.

Del og kommentér

  1. Jens says:

    Jeg giver dig ret i i din kritik af, at forholdet mellem siddepladser og ståpladser skal være i orden, hvis man har tænkt sig at drive sportshallen som multiarena – altså både til sport- og koncertformål. Og priserne virker også til at være fuldstændig ude af proportioner. Men at navngivningen, der forøvrigt er et selskab med hovesæde i Faxe og ikke Århus, er endt med at være “Royal Arena”, tror jeg er svær at gøre noget ved. Sponsorerede navne til arenaer og stadions er efterhånden en udbredte løsning, når projekter af sådanne størrelsesordener også økonomisk skal kunne bestå. Noget andet er det underligt kongeligtklingende navn sig selv. Fred være med det. Konkurrencen med Jyske Bank Boxen er helt sikkert også reel, men at byer som Stockholm, Hamborg, Malmø allerede i lang tid har haft en såkaldt superarena er måske et lige så stort nederlag for Københavns selvværd. Men som du også selv er inde på, så er der vigtigere ting, end at arenaen skal betales af, hvis man ikke engang har råd til at tage derind. Vi må håbe, at tingene løser sig henadvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Premiere: Excelsior – Martha Graham

Excelsior Regnsky

Premieretid! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt voldsomt til at kunne præsentere det spritnye danske projekt Excelsior for jer. Excelsior ringer nok ikke umiddelbart en klokke hos mange af jer, men hvis jeg i stedet skriver Anja T. Lahrmann eller Ice Cream Cathedral, er de fleste med.

Excelsior er nemlig – udover at være det officielle motto for staten New York – Ice Cream Cathedral-forkvindens nye soloprojekt, som musikalsk bevæger sig i et minimalistisk miks af elektronisk avantgarde og drømmende jazz, der i fusionen skaber mystiske paradoksale fortællinger. Excelsior er helt tydeligt Anja T. Lahrmanns projekt, og den minimalistiske produktion formår i den grad at fremhæve hende som historiefortæller og sangerinde, hvilket i mine øjne også er noget af det, som er med til at løfte Ice Cream Cathedral som band. Evnerne som historiefortæller kommer i særdeleshed til udtryk på debutsinglen “Martha Graham”, som vi altså i dag har premiere på.

“Martha Graham” er historien om at være ensom i en ekstrem social tid. I en tid, hvor ens ansigt er udskiftet med et profilbillede, og hvor langdistanceforholdet snart er mere reglen end undtagelsen. I en verden, hvor alting altid ligger åbent foran en – men hvor man samtidig er offer for en unaturlig og kunstig distancering. Nummeret akkompagneres af en syret og noget distortet musikvideo, som er skabt af Leonard Kjærulff og Oliver Nehammer. Videoen er blot med til at understrege det paradoksale i den distancerede nærhed og den indskrænkede frihed, som Anja synger om på nummeret.

“Martha Graham” er som nævnt første udspil fra Excelsior og fungerer som en forløber for debut-EP’en “Superimposed”, som udkommer til foråret via Antiphonics.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Konkurrence: Vind billetter til UHØRT Præsenterer

UHØRT Præsenterer Regnsky

UHØRT Festival er en af de festivaler, der står vores hjerter allernærest her på Regnsky. Festivalen er ofte blandt de første til at give de helt nye artister chancen for at spille på en festival og det skub bagi, der skal til, for at de kan ramme et bredere musikpublikum; først på SPOT Festival og senere på de helt store danske festivaler – og på radioens playlister. Her kan man nævne kunstnere som Velvet Volume, Baby In Vain, The Entrepreneurs og Palace Winter.

UHØRT Festival finder sted i august hvert år, så vi befinder os nærmest på festivalårets onsdag lige nu, hvor festivalerne ligger langt bag os, og der er langt til de næste. Men frygt ej! UHØRT har nemlig fundet på den helt perfekte løsning med ‘UHØRT Præsenterer’. ‘UHØRT Præsenterer’ løber af stablen på den 4. februar i Pumpehuset i København og er en intensiv udgave af moderfestivalen. Her kan man nemlig opleve syv af de bedste, nye artister på bare én aften – eksempelvis JÆRV, Electric Elephants og Sweet Tempest er på programmet. Se resten af lineuppet og læs mere på Facebook-eventet her.

Den aften har du nu mulighed for at vinde to billetter til her på Regnsky.
Konkurrencen går ganske enkelt ud på, at du kort skal beskrive din foretrukne upcoming artist i kommentarfeltet herunder (husk at oplys din mail, så vi kan komme i kontakt med dig) eller i kommentarfeltet under indlægget på Facebook. Vi trækker en heldig vinder på mandag den 30. januar.

Som inspiration vil jeg præsentere to af de nordiske kunstnere, jeg glæder mig allermest til at følge i 2017.

Første artist er duoen mono mono, som består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Duoen laver stemningsfuld organisk electronica, som tager udgangspunkt i hjemmelavede samples og lyde, de finder ud i virkeligheden. Det er med til at give mono mono en hypnotiserende lyd, hvor man som lytter bare sidder tilbage med en følelse af, “hvad fuck skete der lige her?!” – med en nærmest meditativ kvalitet. Den enorme kreativitet bliver ledsaget af Karoline Elsigs formende vokal, som for mig er med til at fastholde en form for orden i det kreative kaos. Nummeret “Helium Balloon” er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Alternativt kan du tjekke den lidt lettere tilgængelige “CityLights”, som vi havde premiere på sidste år, ud her.

Den anden upcoming artist, jeg vil fremhæve, kommer oprindeligt fra Island, og det er man ikke et sekund i tvivl om, når man lytter til JFDR. Hendes borgerlige navn er Jófríður Ákadóttir og har oprindeligt slået sine folder i både electronica-trioen Samaris, drømmepop-orkesteret GANGLY og i folk-duoen Pascal Pinon med sin tvillingesøster, men nu optræder hun altså også som solist under JFDR, som er en sammentrækning af hendes fornavn. Musikken er eksperimentende – noget tager udgangspunkt i hendes folkbaggrund, andet kunne lige så godt være skabt af Björk – som i øvrigt allerede har udtrykt sin uforbeholdne kærlighed til sin yngre landskvinde; større anerkendelse er nok svær at opnå i Island. JFDRs kommende debutalbum er produceret af den legendariske multiinstrumentalist Shahzad Ismaily, hvilket kun gør, at mine forventninger efterhånden har nået et absurd niveau for en “ny” artist. Tjek den electro-folkede “White Sun” og den punk-Portishead’ske “Airborne” ud her og mærk hypen sive ind i dine ører!

Konkurrencen løber indtil mandag den 30. januar klokken 12.

Del og kommentér

  1. Sofie says:

    Jærv!

  2. Mads Vadsager says:

    Min fortrukne upcoming artist er uden tvivl Chinah. Jeg er generelt ret vild med de kunstnere, som det danske label No3 arbejder sammen med, men især Chinah har fanget mig. Jeg elsker, hvordan teksternes melankoli modspilles af lækre, poppede lydproduktioner og ikke mindst deres sans for interessante akkordprogressioner. Som trio supplerer de hinanden vildt godt, og deres perfektionistiske og ambitiøse tilgang til både sangsskrivning og produktion giver udtryk for, at ingen af dem er kommet sovende til det, men at vi har af gøre med 3 vildt dygtige musikere.

  3. Jonas Nielsen says:

    Jeg så Farveblind på UHØRT-festival. Det var mega fedt! De bliver helt klart spændende at følge fremover. Jeg håber, de kæmper lidt imod kommercielle interesser, så de ikke mister den rå, intuitive lyd.

  4. Malene Schelde says:

    MONTI – ser jeg frem til at opleve 🙌🏼

  5. Morten Bjørn says:

    Code Walk! Deres stil er virkelig forfriskende og jeg elsker at de har givet sig selv lang tid før de begyndte at udgive singles. Den første med Smerz er for lækker!

  6. Lykke says:

    Helt klart Farveblind! Det er et fantastisk sceneshow, de to fyre formår at sparke godt langt udover scenekanten!

  7. Drude Morthorst says:

    Forstår jeg ovenstående korrekt, er det ens generelle favorit upcoming-artist? Som stor hiphopfan er det især fænomenet (Big Baby) D.R.A.M, der får mig op på tæerne. I stil med store del af Chance The Rappers crew har vi at gøre med en überpositiv rapper, hvis musik kan få et smil på enhver kritikers læber. Vi snakker om en stor, halvtyk, sort rapper, der kan sammenligne tjald med broccoli og omtale sine bitches på en måde, så man omgående elsker ham. Det gør jeg i hvert fald og glæder mig abnormt til at se hiphoppens fremtid i Lille Vega d. 19/2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?