Mousserende sommerhit fra svenske Yaeger

Savner du ideer til årets sommerhits? Efter at være blevet kåret som ”best new pop” på BBC Radio 1 i 2019 har svenske Yaeger nu udgivet sin nye single ”Nosebleed” sammen med producer Oscar Scheller, som emmer af melankolske sommervibrationer, saltvandshår og klirrende rosédråber. Sangen er dog også præget af det corona-lockdown, som har påvirket os alle og især en hårdt kæmpende musikbranche.

Yaeger uddyber sangens tematik: “Har du nogensinde fundet et billede af en gammel ven og tænkt på, hvorfor I ikke er venner mere? Nosebleed handler om dem, du har mistet kontakten med, og du ønsker, at de tager telefonen og ringer til dig; Du kunne selvfølgelig også bare ringe til dem, men det er måske ikke altid så nemt. Oscar supplerer: “Nosebleed handler om de små øjeblikke, du delte med nogen, der var en del af dit liv. Det handler om de ting, du ønsker, at du kunne fortælle dem, hvis de kunne høre dig nu.”

Med adskillelse som tema bliver Nosebleed både en fejring af de forgangne øjeblikke, gamle venskaber og flygtige møder, som aldrig kommer tilbage. Nummeret emmer samtidig af en energi og et powerflow, så du ikke skal være bange for at synke for meget ind i nostalgiens støvede landskaber, men i stedet kan flyde med til sprødgrillede rytmetracks og saftige synthslag.

Så tag din bedste ven under armen til sand under fødderne og lyserøde køligheder i fejringen af sommeren, varmen og venskaber – nye som gamle..

God sommer <3

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Danmarks sødeste hiphop

Foto: Emil Oscar

At lytte til F L E M M I N G‘s nyeste udgivelse, Tandpastasmil, efterårsøjne, er som når man lige er begyndt at date en, der er rigtig glad for at snakke om følelser. Det er både intenst, livsbekræftende og melankolsk. Et album, der kan gå hen og blive gennembruddet for en af landets mest lovende og originale rappere.

Det skyldes to ting. For det første er Bjarke Westphal Christensen, der er manden bag F L E M M I N G, en fyr, der i den grad beviser, at hiphop ikke kan sættes i bås længere. Det ville komme som en stor overraskelse, hvis han har en samling af store guldkæder i skuffen og vinder mange slåskampe. Til gengæld er han fantastisk til at vise sårbarhed og refleksioner over hverdagen og forhold til sig selv og andre i sine tekster. Specielt når det kommer til kærlighed. Det ser man eksempelvis på albummets første og mest catchy nummer, Elsk Dig Selv Mere, hvor Bjarke rapper om omsorgen og kærligheden til en kvinde, der har problemer med både kokain og i det hele taget at få styr på sit liv.

Tandpastasmil, efterårsøjne skriver Bjarke tekster i en slags historiefortællende talesprog, hvor hverdagens betragtninger bliver trukket op på et eksistentielt plan. Denne mere direkte måde at skrive tekster på, er noget man ser en del for tiden, og det kan ofte virke banalt. Det gør det ikke her. Både på grund af oprigtigheden, men også fordi teksterne vidner om et stort lyrisk fingerspitzengefühl. Det hører man også på Elsk Dig Selv Mere, hvor Bjarke rapper:

Du ringer mest, når du er fuld og føler dig alene. Spørger om jeg kommer, hvis du gir’ en øl på Jolene. Det ik’ fordi, jeg ik’ har hjertet på det rette sted. Det mest fordi, jeg har en cykel med et barnesæde.”

De små rimende spidsfindigheder går igen på hele pladen. Et andet guldkorn er på Noget At Sige Til Dig.

“Det’ okay at være såret, men ik’ ondskabsfuld. I den periode, der blev du onsdagsfuld.”

Et nummer, hvor frustrationen over ulykkelig kærlighed kommer til udtryk. Men ikke kun i teksten. For instrumentalen er mere ambitiøs, end på F L E M M I N G‘s tidligere udgivelser. Hvor det før var mere drømmende og jazzet, er det nu mere storladen og eksperimenterer med electronica og pop. Vigtigst af alt, så giver det lag til kagen og får den emotionelle rap og den højtflyvende produktion til at fremstå som et samlet udtryk.

Noget At Sige Til Dig, er det det tunge, dystre bagtæppe, der udgør hindbærcremen til Bjarkes bund af rim. I den sidste del af nummeret ligger pladens største instrumentale genistreg, når der skiftes til et drum ‘n’ bass-stykke, der galant understreger lyrikkens frustration og længsel som flødeskum på toppen.

Med features fra både Jens Nørhave, Emil Kruse og , der også er med til at producere albummet, kan man dykke ned i både forfatterens følsomhed, lyriske spidsfindigheder og lyden af fremtidens danske R’n’B og hiphop.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bananagun – ‘People Talk Too Much’

Jeg kan huske, dengang Regnsky var en værdsat platform for nye musikalske oplevelser. Vi skal måske ti år tilbage i tiden. Jeg og de øvrige skribenter var da også en del yngre og havde en masse fritid, som vi generøst brugte på denne musikblog. Jeg overrasker ikke nogen ved at sige, at vi ikke er samme sted i dag.

Jeg var begyndt at bekymre mig for, at mit gamle hjerte ikke længere kunne slå for nyopdagede navne, som det kunne engang. Men nu kommer australske Bananagun ind fra siden og minder mig om, hvordan det var at være 18 og være opsøgende og suge musik til sig uden filter. Om det er for gruppens uforfalskede og charmerende energi eller den store musikalitet, ved jeg ikke, måske er det en blanding af de to, men jeg havde indtil i går aldrig hørt om dem før, og nu vil jeg bare høre mere.

Nummeret, der fik mine øjne op for Bananagun, er det nye udspil People Talk Too Much, der blander psychpop med Fela Kuti-rytmik og lidt hippy-freakout. People Talk Too Much er en singleforløber for et kommende album, der udkommer 26. juni og bærer titlen The True Story of Bananagun. Der ligger også et par andre numre fra gruppen, som jeg vil anbefale at dykke ned i. Jeg håber, det var lige så godt for jer, som det var for mig.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Derfor bliver Roskilde Festival ikke aflyst

Ligger du inde med en billet til årets Roskilde Festival, gør du klogt i at holde godt fat om den billetten lidt endnu. For der er håb forude. Foto: Mia Dernoff.
Ligger du inde med en billet til årets Roskilde Festival, gør du klogt i at holde godt fat om den billetten lidt endnu. For der er håb forude. Foto: Mia Dernoff.

Der er i dag præcis 100 dage, til Roskilde Festival begynder. Men selv om festivalen i begyndelsen af marts på rekordtid meldte udsolgt af samtlige partoutbilletter, er det forståeligt nok de færreste af de 80.000 billetindehavere, der bruger disse tider på at tælle forventningsfuldt ned til det øjeblik, hvor hegnet vælter, og navne som Taylor Swift, Kendrick Lamar og FKA Twigs indtager Dyrskuepladsen.

Lad os bare tale om elefanten i rummet i rummet. Coronapandemien har på kort tid fremkaldt aflysninger eller udskydelser af en lang række såvel danske som internationale festivaler, flere af dem med klare fællestræk med Danmarks største musikfestival. For hver aflysning ædes en del af tiltroen til, at den 50. udgave af Roskilde Festival bliver afholdt i sit planlagte format. Eller afholdt overhovedet. I sidste uge spurgte Soundvenue sine 42.000 Instagram-følgere, om de frygtede en aflysning af Roskilde Festival. 85 pct. svarede ja. En lignende procentsats kunne man se på journalist Ayse Dudu Tepes Twitter-profil, hvor flere hundrede var klar på at skrinlægge årets festival. 

Og man forstår pessimismen. Mennesker dør, tusindvis af danskere står pludselig uden job, og er vi blandt de heldige få, der hverken er ramt på økonomien eller helbredet, gennemlever vi en selvisolation og dertil hørende hudsult uden før set sidestykke. Spillesteder og barer holder lukket, livet er så godt som gået i stå, og i kunsten og kulturens vækstlag ventes både diversiteten og cirkulationen at blive påvirket langt ud i fremtiden.

Men situationen er ikke værre end, at vi her på Regnsky alligevel vil bringe fem branchefaglige grunde på, hvorfor Roskilde Festival ikke bliver aflyst. Vi vil på det klareste understrege, at dette ikke er en sundhedsfaglig analyse, men i stedet kigger på, hvordan setuppet bag Roskilde Festival adskiller sig fra de nu aflyste kollegaer rundt om i verden. Dog vil vi lægge ud med en udmelding fra Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab på RUC, hvor hun beskæftiger sig med historiske og nutidige pandemier, influenzaer og epidemiologi. 19. marts udtalte hun sig til RUC Paper om coronavirussens ventede arbejdsvilkår på den nordlige halvkugle, når vejret bliver varmere:

“De andre coronavirusser, vi har haft, har været båret af vintersæsonen, og vi har den samme situation med influenza, at det er en virus, der spreder sig om vinteren. (…) Jeg håber – og det tror jeg, at de fleste håber – at vi kan komme hen til varmere vejr, så vi kan vinde noget tid til efter sommerferien, hvor den måske kommer igen til efteråret eller næste vinter.”

På videnskab.dk spåede Lone Simonsen et par dage forinden, at epidemien vil vare 12-15 uger gældende fra det øjeblik, hvor coronavirus kom til Danmark – 27. februar. I så fald vil vi have fred (for en stund) fra virussen med begyndelse et sted mellem slutningen af maj og starten af juni.

Men ville det være tidsnok til at forproducere, købe ind til og stable en festival på benene med plads til otte scener og 130.000 publikummer fordelt på 2.500.000 kvadratmeter, når nu Roskilde Festivals søsterfestival Glastonbury for en uge siden måtte smide håndklædet i ringen – mere end tre måneder før den planlagte åbning og i en situation, hvor et væld af festivaler med danske Spot, californiske Coachella og texanske SXSW i front er aflyst eller udskudt? Vi vil her gennemgå festivalernes årsager til at aflyse og fremhæve, hvordan de på væsentlige parametre adskiller sig fra Roskilde – og dermed ikke siger noget om Roskilde Festivals sandsynlighed for at blive gennemført.

Glastonbury – aflyst pga. opbygning i april, maj og juni

Engelske Glastonbury finder sted ugen før Roskilde. Glastonbury skulle, ligesom Roskilde Festival, have fejret sit 50 års jubilæum i år. Men sådan bliver det ikke, måtte festivalen melde ud med en aflysning 18. marts. Årsagen: Corona. Trods lighedspunkterne med Roskilde Festival er det væsentligt at bemærke, at Glastonbury især adskiller sig fra Roskilde i sin opbygningsfase. Hvor Glastonburys opbygning foregår over tre måneder og inkluderer flere tusinde mennesker, opbygges Roskilde Festival næsten udelukkende over tre uger. Gud ske tak og lov for skandinavisk akkuratesse og millimeterpræcis koordinering. På den måde har Roskilde Festival – modsat Glastonbury – mulighed for at vente indtil juni inden det kritiske produktionsarbejde, hvor mange mennesker er samlet på et tidspunkt, skal foregå. 

Coachella – udskudt til 9. til 18. oktober i stedet for midten af april

Coachella tog som den første store internationale festival springet og flyttede festlighederne fra april til oktober på grund af frygten for coronasmitte – epidemiologer forventer, at corona-smitten topper i april eller maj. Et fornuftigt, logisk og ansvarligt valg for den californiske festival, som trods sin geografiske placering også kan forvente dejligt, lunt festivalvejr i oktober og samtidig fange musikerne, mens efterårets turneer foregår. 

SXSW – aflyst

SXSW skulle have fundet sted i Austin, Texas den 13.-22. marts. Det plejer den hæderkronede showcasefestival at gøre, og det har den gjort hvert år siden 1987. Men ikke i år. Den 6. marts aflyste de lokale myndigheder i byen Austin festivalen på grund af fare for spredning af coronavirus. En fornuftig beslutning vedrørende en festival, der er kendt for at samle store dele af verdens musik-, tech- og filmbranche på et tidspunkt, hvor verden er i global panik over udbruddet af covid-19.

Spot – aflyst og erstattet af brancheaktiviteter i efteråret

For nyligt aflyste også Spot Festival deres udgave i 2020. En festival, flere fra Regnsky havde glædet sig rigtig meget til. Men med en tidshorisont, der hedder første weekend i maj, er der altså cirka to måneder til forskel på Spot og Roskilde. Derudover er Spot en musikfestival, der primært foregår indendørs, hvor coronavirussens livsbetingelser er noget ‘bedre’ end i udendørs miljøer – et forsigtigt bud er, at også har været med i overvejelserne, ligesom SPOT ikke har haft mulighed for at se tiden an og træffe en beslutning senere: De fleste kontrakter binder nemlig for 100% af beløbet, hvis der aflyses tættere på end tredive dage før levering/indfrielse af kontrakt.

#FESTIVALSSTANDUNITED

Efter nyheden om de mange aflyste festivaler offentliggjorde en lang række af Europas største musikfestivaller – herunder Roskilde Festival og Northside – i fredags under parolen #FESTIVALSSTANDUNITED, at man agter at gennemføre sommerens festivaller som planlagt. Hele initiativet styres af spillestederne og musikfestivallernes brancheorganisation Liveurope, hvor sikkerhedsspørgsmål blandt andet coronavirus diskuteres. I fredagens bekendtgørelse lyder det fælles budskab således:

“På den baggrund og med den viden vi har, forventer vi alle at gennemføre vores festivaler til sommer. Vi vil stå sammen om at gøre det sikkert og forsvarligt over for vores deltagere og omverden. Det handler om at tage ansvar for begivenhederne – og det handler om at tage ansvar for den branche, vi er del af.”

Konklusion: Aflyste festivaler indikerer ikke, at Roskilde Festival bliver aflyst

Forhåbentlig kan denne her samlede forklaring af, hvorfor andre festivaler aflyses, være med til at lade lidt koldt vand løbe ud af rosKILDEN og give dig lidt ro på. Men vi er nødt til lige at minde om, at situationen naturligvis kan ændre sig på et splitsekund, og denne artikel er baseret på analyser af begrundelserne for at aflyse SPOT, Coachella, SXSW og Glastonbury. Det, vi bare kan sige, er, at der ikke er nogen festival, der har samme model som Roskilde, der har aflyst indtil videre, og det må give lidt glæde i isolationen. For det er stadig OK at være håbefuld og glæde sig, bare man opfører sig ordentligt, holder afstand til andre og generelt ikke er en idiot – det er det bedste, du kan gøre for at skabe gode odds for en festivalsommer.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Journey fest: Mageløst mindfuck og støjende suspense

Foto: Louise Haywood-Shiefer

”OPEN IT UP. OPEN IT.”, råber en fyr i bar mave til sine medpublikummer, mens han forsøger at lave plads til mosh pit langs scenekanten. På scenen står theOGM lyst op af en pandelygte, så kun hans ansigt kan ses, mens han råber ”muahahaha”, som en tegneserieskurk fra 90’erne. Og så kommer det. Folket foran scenen hopper ind i hinanden mens trommer, strenge og synth’s bliver spillet hurtigere end danske apoteker blev rippet for håndsprit, da der første gang blev meldt om coronavirus i Danmark. Det er Ho99o9, der spiller på Loppen som en del af den ugelange Journey fest.

Hardcore punk, punk rap eller horrorcore er de genrebetegnelser Ho99o9 ofte får sat på sig. I virkeligheden har musikken enormt meget til fælles med Drum ‘n’ bass. I det, det er i den opbyggende fase, hvor magien befinder sig. I øjeblikket inden det hele ramler sammen. Typisk er det theOGM, der starter det hele, når han tænder for samples eller snakker til publikum på en noget atypiske måde. Med store dreadlocks og grillz, får han gejlet publikum op, som en demonbesat Bob Marley. Og når først suspensen når bristepunktet, så er det Eaddy og Brandon Pertzborn på henholdsvis guitar og trommer, der overtager energiudladningen.

Covernumre er ofte søgte til koncerter. Men det giver god mening, da en medley af The Prodigy-numre ryger på mod slutningen af koncerten til stor begejstring for tilskuerne. The Prodigy’s stil minder lidt om Ho99o9s og fordi de to kunstnere også har lavet et nummer sammen. Alt i alt en enormt original koncert med stor variation, indlevelse og karisma. Det hjalp også på det, at publikum, der var blevet godt varme efter Slægts koncert. Selvom Slægt ikke er originale på samme måde, og mest af alt ligner reinkarnationen af et rockband fra 80’erne, så spiller de fucking tight live.

Prikkerne faldt på plads

Fuckr med din hjerne kunne lige så godt være et program om Floating Points, der også gav koncert under Journey fest. Engelske Sam Shepherd, der står bag Floating Points har en Ph.d. i hjernevidenskab. Når man står til hans koncert på Store Vega, der afslutter Journey Fest, så giver det super god mening, at han er ekstremt klog på, hvordan hjernen fungerer. For hold kæft hvor kan han gøre noget ved sindet gennem sin musik. Han kan få dig til at forsvinde fuldstændig ind i dine egne tanker, eller han kan få din krop til at bevæge sig. Alt er på Sam Sheperds præmisser, når han med sin usynlige skalpel står og roder i dit kranie.

Det hele bliver gjort uden en eneste vokal. Med hypnotiserende visuals, og en opbygning, der er veltimet og gennemtænkt, føles koncerten på ingen måde for lang, selvom den varer over en time. Den måde, det fungerer for ham på, er, at han kombinerer forskellige elektroniske elementer, små samples af metalliske lyde, layers og ikke mindst skarpe trommer. Stopper man op og lytter efter, burde det ikke rigtigt give mening. Men to-tre minutter efter, når bassen rammer, så falder prikkerne på plads. Og de elementer, der virkede tilfældige for lidt siden flyder nu sammen med nuet. Det er her, hvor det er svært at stå stille. Han fik dog lyst til at lege lidt, og i momenter giver musikken dog så lidt mening for så mange, at de helt mister fokus og begynder at snakke ad helvedes til. Omvendt er alle opmærksomme, da nummeret LesAlps elegent bliver en del af settet.

På et tidspunkt, da Sheperd fik mig ud af mine egne tanker, kiggede jeg bagud mod mine to venner, for at få øjenkontakt. Det er helt umuligt med den ene, som han står der foroverbøjet dansende. Specielt ikke noget kønt syn, men det er fordi, han er så optaget af musikken, at han tilsyneladende ikke på noget tidspunkt funderer over, hvordan andre tænker om ham. Jeg fik øjenkontakt med min anden ven. Dog først efter tyver sekunder, men med et smil så stort, at vi uden yderligere kommunikation ved, at vi har den helt samme følelse. Hjernekirugien virker.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *