Regnsky guider: Musik til når du går fra en dobbelt til en enkeltmandsseng

En gang i mellem tager livet én med bukserne nede. Der er hverken noget man kunne have gjort fra eller til for at ændre på, at hele ens dagligdag med ét bliver vendt op og ned. Det kan være dødfald, sygdom eller kærestesorger. Jeg vil gerne skrive lidt om kærestesorger, fordi det er en tilstand, som mange dygtige musikere har ladet sig inspirere til at skrive noget fantastisk musik. Her for nylig slog min kæreste op med mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg følte mig taget med både bukser og underbukser nede. Lidt ligesom den der drøm, hvor man pludselig står foran en forsamling af mennesker uden tøj på. Det stadie af panik der rammer en, over at man pludselig med ét mister noget, der har stor betydning i ens liv, kan være uhyggeligt svært at håndtere. I går tog jeg ud til Amager Strandpark blot at høre The Power Of Love med Frankie Goes To Hollywood og græde – få det hele ud én gang til. Ja, jeg ved godt, jeg er fucking sølle. Kærestesorger er lidt ligesom tømmermandskvalmen – den går og bygger sig op, men hvis du får det ud, så har du det meget bedre bagefter.

Til bekæmpelsen af dette formål har jeg sammensat en playliste, som jeg virkelig gerne vil dele med alle og enhver, der måtte finde den interessant. Den er forsøgt at lave så alsidig som muligt (og uden alt for meget med The Smiths). Der er sange til alle sorgens fem faser. Jeg har lavet den, fordi jeg synes, der eksisterer et tabu omkring mænd og følelser, hvorfor meget kærestesorgsmusik er rettet mod kvinder, men jeg selv er en ung mand i sluttyverne.

Fornægtelse:

Du kan sige det nok så mange gange til dig selv. “Hun er væk. Hun kommer ikke tilbage. Det er slut”, men din fornuft er underlegen i forhold til dine følelser, og din krop glemmer ikke lige så hurtigt, som din hjerne gør. Den gør det svært, at acceptere at du aldrig nogensinde skal holde på de perfekte brune baller igen. Det er kroppen, der bestemmer her, makker.

Du bliver simpelthen nødt til at høre:

The Magnetic Fields – I don’t wanna get over you

Den der følelse af at man burde komme videre, men man har egentlig ikke lyst. Man vil bare gerne have flere gode stunder.

The Streets – Dry your eyes

Mr. Mike Skinner siger det, som det er. Du er fucking magtesløs.

Jeff Buckley – Forget her

Det her var min råbe-sang i gymnasiet, når jeg havde kærestesorger. Jeg cyklede rundt på min Kvickly-cykel i Nykøbing Falster med Jeff Buckley spillende på min iPod Classic, mens jeg skrålede: DON’T FOOL YOURSELF, SHE WAS HEARTACHE FROM THE MOMENT THAT YOU MET HER. Det hjælper. Tro mig, homie.

Vrede

Engang imellem skal man bare være vred. Vrede er godt, så længe det ikke går ud over nogen, og hør lige engang: Hun har fucking såret dig! Du har ret til at være fucking vred. GRRRR for helvede!!! Alt efter hvor isolationistisk du er, kan du jo prøve de her tre bangere:

Red Warzawa – Jeg hader alle mennesker

Fordi du altid leder efter en måde at bebrejde dig selv på – men hey, homie. Nogen gange er det sgu virkelig ikke dig – men hende!

Magtens Korridorer – Lorteparforhold

Du vidste jo, den kom.

Kelis – Caught out there

Forfærdelig sang men med et gyldent omkvæd, der kan skriges for dine lungers fulde kraft.

Forhandling

Hvis nu du ændrer dig? Du bliver den perfekte mand i hendes øjne! Så kan du vinde hende tilbage! Det er sgu da pisse nemt, er det ikke? NEJ, homie. Du skal ikke give afkald på dig selv. Hvis hun ikke kan lide dig, som du er, så er hun ikke god nok til dig. Det betyder dog ikke, at du kan ignorere de tanker, der opstår. Morrissey er specielt god til dette punkt.

The Smiths – Please, please, please let me get what I want

For once in my life, let me get what I want, lord knows it would be the first time.

Take That – Back For Good

Rigtige mænd hører Take That. Sådan er det bare.

The White Stripes – I just don’t know what to do with myself

Jack White forstår dig, kammerat.

Depression

Den kommer før eller siden. Du skal bare sørge for, at den bliver så mild som muligt. Kom ud og se nogle venner, hør noget mere med The Smiths, og for fanden husk, det hele er midlertidigt. Og nå ja, hold dig fra sprutten.

The Smiths – Heaven knows I’m miserable now

I was happy in the haze of a drunken hour, but heaven knows I’m miserable now. In my life, why do I give valuable time, to people who don’t care if I live or die.

The Verve – History

Richard ved det. I’ve got to tell you my tale, of how I loved and how I failed, I hope your understand, these feelings should not be in the man.

Nazareth – Love hurts

Lad Nazareth guide dig mod accepten. Du skal hurtigt gennem depressionen og videre. Love fucking hurts. Sådan er det bare. Men når det er godt, så er det bedst. Du er der næsten. Du kan klare det!

Accept

For fanden! Du er der sgu. Du har haft det som et stykke vådt tagpap i et stykke tid, men du har fået mod på livet igen, og måske er du endda klar til at køre en tur i Tindermobilen. Du er blevet såret, og du har helet. Du er faktisk et mere komplet menneske nu. Nu kan du høre de gode sange:

Tina Turner – When the heartache is over

Tina-pigen for fa’n. Hun siger det, som det er! Du kommer ikke til at savne hende på sigt, homie.

The Mavericks – Dance the night away

And if you should see her, Please let her know that I’m well, As you can tell, And if she should tell you, That she wants me back, Tell her no, I gotta go.

Pulp – Bad Cover Version

Jarvis Cocker har opmuntrende ord til dig – ligemeget hvem hun møder i fremtiden, vil hun aldrig kunne slippe tanken om, hvor godt det kunne have været. Alle i fremtiden vil bare være dårlige coverversioner af dig. ‘Cause every touch reminds you of, just how sweet it could have been. Fuck du er ovenpå nu! The original was so good – the one you no longer own! Preach, Jarvis!! FUCKING PREACH!

Jeg håber, du er blevet inspireret, om end ikke andet så en lille smule underholdt af min personlige ynkelighed. Det kan også redde nogens dage. Her er hele listen:

Den her liste går ud til alle mænd, der tør at være kede af det. Den går ud til alle, der er blevet dumpet af én, de elskede mere, end det var gengældt. Og den går ud til alle jer, der har rejst jer igen.

En stor tak skal lyde til de Twitter-brugere der har foreslået sange til listen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For Evigt Hip Hop 2017

Suspekt var blandt de danske hovednavne på dette års festival.

Der blev hverken sparet på solskin, Redbull eller god stemning i lørdags, da For Evigt Hip Hop skrev historie som danmarks største (hardcore) hiphop festival. “RØDOVRE?” tænker du måske. Det gjorde jeg i hvert fald, første gang jeg hørte om festivalen, men ærlig talt: en hiphop-festival i Rødovre; whats not to like? (det skulle i hvert fald opleves). Med en halv time på den tohjulede til, jeg stod på pladsen, fandt jeg ud af, at distancen til “Reffen” vs. “Røderen” egentlig er et fedt, og der var ingen problemer med at få parkeret sin cykel, ja tak!

Jokeren sørgede for god stemning fra hovedscenen denne spæde lørdag formiddag, og om det var vejret, musikken eller Vestegnen, men allerede her inden 12 var der gang i festen.

Kl. 11.30 gik Binær på scenen. På anbefaling fra hip hop-kendere i min omgangskreds var netop denne koncert en, jeg havde set særligt frem til – heldigvis blev jeg ikke skuffet! Duoen Binær består af Trepac og Mund De Carlo, en konstellation de selv beskriver som en bro mellem to af hovedstadens mest aktive hiphop-crews: Struglaz og Echo Out Records. Med sig på scenen havde de en saxofonist og en trompetist, der snildt levede op til Binær-drengenes musikalske og tekniske niveau. Tilsammen opstod en trekantsdynamik af beats, rap og blæs i et helt nyt format med træk fra jazztraditionen, hvor solo og samspil er kernebegreber i den kollektive musikform.

Kl. 12.05 overtog TopGunn hovedscenen. Med hits som “Kongens Have”, “Dejlig” og “Ingen andre” var der næsten lagt op til fællessang her klokken tolv i Rødovre. Oliver Gammelgaard Nielsen leverede helt sikkert, det han skulle.

Kl. 15.00 gik Gilli og Kesi på hovedscenen, mens Ham den lange tog plads på den lille scene kl. 15.20. Det var to yderst særskilte koncerter, som her overlappede hinanden og gav et godt billede af bredden i dansk hip hop.

Kl. 16.05 blev champagnen knappet op, da Lil Kleine sparkede festen igang foran hovedscenen. Det var en fest, og mere er der vist heller ikke at sige om det. Det er der til gengæld om Annelise, der trak festen over til den lille scene kl. 17.40. Annelise og Milad Genius er virkelig et team, som kan deres kram, og sammen leverede de et liveshow, der både var velforberedt og nærværende.

Så var det tid til lidt mad. I modsætning til Haven Festival, som jeg gæstede for et par uger siden, var der næsten ingen kø ved de forskellige boder. Der var dog heller ingen pastrami-sandwiches med RIGTIG pastrami, og man måtte også spejde forgæves mod nord efter surt som sort mikrobryg. Men ærligt talt; spanskrør m. softice og en veggie-fajita er ikke et dårligt bud på en god festivalmenu. Der var desuden rig mulighed for både flæskestegssandwich og fritter med salatmayo, hvis det var det, man trængte til.

Så var energidepoterne også fyldt op til danse-disko-dasko-fest kl. 19.30 med Marvelous Mosell. På tracks, bygget op af loops fra gamle disconumre, smeder han rim, der får enhvert millenium-barn til at længes tilbage til de gode gamle 90’ere. En bøllehat og guldkædeklædt Tue Track indtog pladsen bag mixeren, mens den 90’er-kondi-suitede Marvelous Mosell opfyldte swagkvoten for hele vestegnen. Sammen leverede de en sjov, underholdende og vellydende koncert. Der hersker ingen tvivl; Marvelous Mosell er den bedste danser!

Resten af aftenen stod på Ukendt kunstner til en koncert, der efter sigende skulle være deres sidste! Suspekt lukkede og slukkede, og trods tekniske problemer leverede de et sceneshow og den attitude, de er kendt så godt for.

Det var med trætte ører og ømme fødder, jeg vendte snuden hjemad lørdag nat, men jeg kom også hjem med en (tiltrængt) forfriskende musikalsk oplevelse og en smule mere forståelse for, hvor meget den danske hiphopscene har at byde på. Derudover var det bare enormt rart at være et sted, hvor det ikke var branche- eller kultureliten, som satte dagsordenen. Det resulterede i en bred musikalsk folkefest med plads til diversitet og sammenhold på tværs af kultur, forudsætninger og undergenrer. Jeg håber virkelig, vi ser en For Evigt Hip Hop vol. 2 i Rødovre næste år. Og så ville det klæde dem også at repræsentere nogle af de andre kerneaspekter i hiphop-kulturen som graffiti og breakdance.

Den danske sommer viste sig virkelig fra sin pæne side i lørdags til stod fordel for de mange gæster, der var troppet op på Rådhusplænen i Rødovre.

Hip hop forevigt, O.G.! Tak for en fly festival!

Peace out, x-tra swag og, øh… tag det roligt.

Mirja

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Albumaktuelle Beastie Respond: “Jeg tror, hastigheden af radikalisering aldrig har været højere, end den er nu”

Tobias Hjørnet Pedersen aka. Beastie Respond er albumaktuel med Information City (Foto: Daniel Buchwald)

Den danske producer Beastie Respond er aktuel med karrierens andet album, Information City, der handler om en hverdag præget af sociale medier og et væld af informationer. Regnsky har mødt den danske producer til en snak om memes, alt-right-bevægelsen, inspirationskilden Berlin og om at bryde med genredogmer.

Hvert minut uploades mere end 400 timers indhold til YouTube, mens Netflix-abonnenter tilsammen streamer 86.000 timers video. Inden de næste 60 sekunder er omme, er knap 2,5 mio. billeder blevet liket på Instagram, mens syv mio. Snapchat-videoer vil blive afspillet.

Hvad betyder mængden af data, vi uploader og forbruger, for vores distinktion mellem drømme og virkelighed, fakta og fiktion, sandhed og løgn? Dette spørgsmål stiller den danske drum’n’bass-producer Tobias Hjørnet Pedersen aka. Beastie Respond sig selv på sit nye album, Information City, der udkommer fredag på det dansk-tyske pladeselskab Foul-Up.

“Albummet handler om min egen oplevelse af verden; at man har en hverdag, hvor man konstant står over for bittesmå valg; at man hele tiden bombarderes med information og nyheder, med billeder på Instagram og statusopdateringer på Facebook, med spørgsmål om, hvem jeg skal stemme på, eller hvordan jeg skal sortere mit affald,” lyder det fra Tobias Hjørnet Pedersen, da Regnsky møder ham i hans lejlighed på Nørrebro.

Information City har taget Tobias Hjørnet Pedersen to år at producere og sammenvæve. Med sine egne ord er albummet en kommentar på den digitale tidsalder, vi lever i. En angst for den evigt uploadende, 24 timers online tilværelse, det digitale menneske befinder sig i. Over albummets 11 skæringer og godt 40 minutters spilletid, der refererer til alt fra internet-memes som Dog of Wisdom til den franske sociolog Jean Baudrillards tanker om massekultur og hyperrealisme, inviterer Beastie Respond lytteren ind i et mørkt rum, der synes kun at være oplyst af ens egen browserhistorik og de hundredetusindvis af faneblade, man aldrig fik åbnet.

Fra at dissekere sin egen (manglende) rod i musikhistorie på det tilbageskuende debutalbum Fictitious Nostalgia fra 2013, virker 28-årige Tobias Hjørnet Pedersen albumopfølgeren Information City derimod til at have rettet blikket mod en dystopisk fremtid og den måde, mennesker interagerer i grupper. Skulle man endnu ikke have fanget albummets alvor og højtidelighed, behøver man blot kaste et blik på Information Citys trackliste, som blandt andet byder på titelnumre som The Truth Hides the Fact That There is None og We Never Truly Understood the Architecture.

Beastie Respond forklarer titlernes referencer: »

Real Without Origin – titlen er en direkte reference til Jean Baudrillards Simulacra and Simulation, der handler om hyperrealisme. Nummeret er lidt af et lokomotiv.

Lullabies To The Lost and Forgotten – Retrospekt til den glemte tid inden internettets totale udbredelse. Det var skægt at arbejde med at bryde det harmoniske og varme lydbillede med det grimme, kolde og metalliske.

We Never Truly Understood The Architecture – Med titlen tænker jeg særligt på mængden af kontrolarkitektur, som vi i Danmark frivilligt har pålagt vores færdsel på internettet. Ideen om, at hvis man ikke har noget at skjule og at overvågning derfor er i orden, er den direkte vej til det totale overvågningssamfund.

They Mobilized Ignorance and Slack – Titlen er en reference til bobleforsker Vincent F. Hendrick og andres artikler om interessebobler.

Enter 89 – Det er albummets ældste nummer og lå egentlig færdigt, længe inden jeg gik i gang med albummet.

He Used His Bench Lathe To Form His Wooden Sculpture – Er en slags ode til min morfar, som jeg stadig ser meget op til, selvom han ikke er her længere. Han havde et hobbytræværksted, hvor jeg brugte mange timer, når jeg var på besøg. Her byggede jeg små træskibe og lærte at bruge en drejebænk. Jeg tror, det var på hans værksted, jeg fandt glæden ved at skabe ting blot for glæden ved arbejdet. Det, tror jeg, har smittet af på min tilgang til at lave musik.

Information City – Titelnummeret på albummet. Hektisk, hyperaktivt opløftende og melankolsk på en gang.

A Good Wisdom – Haba ba ba. Hababadabadakah.

Downloaded 4 R. D4wkins – Nummeret er en hardcore/garage/juke-bastard, som tog ganske få timer at lave et udkast til, men som tog ca. to hele arbejdsuger at færdiggøre. Richard Dawkins er kendt som faderen til udtrykket meme, og så spiller titlen også lidt på technoproduceren Richie Hawtin.

The Truth Hides The Fact That There Is None – en omskrivning af et Jean Baudrillard-citat. Han skriver, at sandheden gemmer sig bag det faktum, at der ikke er nogen. Det er et dejligt paradoksalt udsagn.

Never-present – Afslutningsnummeret reflekterer lidt over, hvordan vores tilstedeværelse i virkeligheden – fremfor repræsentationen af virkeligheden – syner langsomt hen, imens vi kigger ned i vores telefoner. Hvis man lytter godt efter i slutningen, kan man høre en hund, der gør af sin ejer, imens de gik tur, fordi han gloede ned i telefonen hele tiden.

“Vi bliver hele tiden mødt med mere og mere information i vores hverdag, og når det sker, hvordan ender vi så med at agere, når vi bevæger os rundt i verden? Man kan sortere i typer af informationer, så man ikke konfronteres med meninger, der divergerer i forhold til ens egne, og man undgår at blive utilpas. Man træffer nogle valg, så man opnår en tryghedsfornemmelse, men nogen gange er det ikke de rigtige valg. På den måde ender man med at få skabt en masse små bobler af digital comfortzone, hvor der går totalt ekkokammer i livet.”

Foto: Daniel Buchwald

Og nu flyder de digitale ekkokamre ud i de fysiske rum, mener Tobias Hjørnet Pedersen. Da vi mødes på Nørrebro, sker det blot få dage efter raceurolighederne i Charlottesville, Virginia. Her stødte den såkaldte alt-right-bevægelse, der længe har delt stærkt højreorienterede memes på hjemmesider og imageboards som 4Chan, sammen med en række moddemonstranter med det resultat, at tre mennesker mistede livet.

Tobias Hjørnet Pedersen kæder de politiske og kulturelle modpoler sammen med den digitale udvikling og sorteringen af informationer, og han øjner dystre udsigter for fremtiden.

“Den digitale comfortzone er begyndt at lække ud i virkeligheden som klamt skum, der bruser ud af internettet, og som blandt andet er blevet til alt-right-bevægelsen. Det er folk, der har siddet i nogle ekkokamre, og som har levet igennem disse holdningsrum og bobler, hvor had og homofobi bliver mobiliseret. Man får sit eget billede af, hvordan forskellige ting er ud fra, hvordan et givet fænomen bliver repræsenteret i det forum, man opholder sig mest i. Det gælder både kvinder, homoseksuelle eller indvandrere. Det er en radikalisering, der går ekstremt hurtigt, og jeg tror, hastigheden af radikalisering aldrig er gået hurtigere, end den gør nu,” siger han og tilføjer:

“Jeg er på den ene side meget fascineret af udviklingen, men på den anden side er jeg også bange for den. Det er på vej ud af en eller anden tangent, hvor det ikke er godt længere.”

“Der er mange sociale medier, der på den ene side har haft en god effekt rent demokratisk, men som så sandelig også har haft en ekstremt dårlig indflydelse på os som mennesker.”

Bidrager Information City med et løsningsforslag?

“Mit album ændrer ikke noget, men på en eller anden måde har tilblivelsen af albummet været en researchproces for mig. Der har været mange af de her ting, jeg har læst op på undervejs, så det er mere min egen skildring af verden, end det er en provokation eller et værk, der kommer med noget løsningsforslag.”

Hvad har du lært om dig selv og din egen verden i denne proces?

“Jeg er blevet forstærket i mange af mine egne holdninger, fordi jeg grundlæggende er imod al den form for had, der blomstrer op i boblerne. Jeg er af den opfattelse, at der er mange sociale medier, der på den ene side har haft en god effekt rent demokratisk, men som så sandelig også har haft en ekstremt dårlig indflydelse på os som mennesker.”

Men er det ikke meget interessant, at du fortæller, at du er blevet forstærket i dine egne holdninger, når du netop argumenterer for de negative aspekter ved at stadfæste sine egne overbevisninger?

“Selvfølgelig er jeg også selv en del af det miljø. Det, tror jeg, er svært ikke at være. Det kommer igen ned til, at der er så meget, man skal bearbejde hver eneste dag, så man ender i de situationer. Det er faktisk meget godt set, at jeg selv er de steder. Grundlæggende set har de ting, jeg går og mener, ikke ændret sig så meget. Jeg har haft den samme holdning til mange ting, men der er nogle ting, man fokuserer mere på end andre. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk går og hader så meget.”

Så da idéen til temaet bag Information City åbenbarede sig for Tobias Hjørnet Pedersen i sensommeren sidste år, efter blandt andet at have læst Henri Lefebvres The Production of Space, Frans Kafkas Processen og bøger om bitcoins’ forbindelse til højreorienteret ekstremisme, gik han i gang med at strømline albummets numre og væve dem sammen i en rød tråd omkring temaet. Arbejdet med at kæde et koncept sammen med en række numre har været en øjenåbner, fortæller Tobias Hjørnet Pedersen.

“Jeg har hele tiden tænkt, der skulle være et tema, og at jeg gerne ville give udtryk for en bevidsthed omkring verden. For min egen skyld er det sjovt at lave noget, der har en historie og som er bygget op omkring en idé. Og jeg kan godt lide ideen om, at elektronisk musik ikke blot behøver at være en række numre, men at man kan mene noget med dem. Det er ikke noget, jeg har gjort mig i så meget førhen, men det er spændende, at man kan udtrykke mere end bare, at det er klubmusik.”

“Jeg har accepteret min rolle som outsider i drum’n’bass-verden.”

Beastie Respond om at give slip på musikkonventionerne

Tobias Hjørnet Pedersen har flere gange fastslået, at han ikke henter direkte inspiration fra musik eller genrer. I stedet lader han sig begejstre af musikscener og de publikummer, der bruger dem. Tobias Hjørnet Pedersen nævner et konkret eksempel fra Berlin.

“Det var der, jeg fik en følelse af, at det var en hel ny verden, der åbnede sig op for mig. Jeg er meget inspireret af den mere politiske side omkring elektronisk musik, som jeg er kommet mere i kontakt med i forbindelse med, at jeg har besøgt Berlin oftere. Byens mere dekonstruerede og ekstreme udtryk fængede mig. Jeg er meget fascineret af de mennesker, der kommer på denne scene. Nogle af scenerne er klubbede og hjemsted for energisk musik, men de har også en anden ting omkring sig, der er meget abstrakt, som jeg synes er sjov og spændende.”

Inspirationerne har hjulpet Tobias Hjørnet Pedersen til at give slip på nogle af de konventionelle rammer, der har omgivet Beastie Respond.

“Jeg tror, jeg er blevet mere ligeglad med, om min musik giver mening i en klubsammenhæng. Jeg har accepteret min rolle som outsider i drum’n’bass-verden. Der er nogle mennesker, der godt kan lide det, når ting er anderledes og ikke efter bogen, og det var en bekræftende oplevelse, når man kommer til en by, hvor man har nogle mærkelige, små nicher. Jeg er blevet inspireret til at turde lave et album så meget på mine egne præmisser, som Information City er for mig. Det synes jeg også, Fictitious Nostalgi var, men der var nogle ting, hvor jeg var lidt mere dramatisk omkring basmusikken. Jeg synes ikke, der er så mange genredogmer. Derimod er der blevet blandet helt vildt med alle mulige ting.”

Derfor var det også oplagt for Tobias Hjørnet Pedersen, at albummet skulle udgives på det berlinsk-københavnske pladeselskab Foul-Up, der siden pladeselskabets lancering i slutningen af 2016 har udgivet alt fra knivskarp electro til difus, tech-y ambient over nihilistisk housemusik.

“Jeg tror helt klart, jeg har fået noget mere mod på at lave det, jeg har lyst til. Nicolai (Vesterkær Krog, Foul-Up’s stifter og bestyrer, red.) har hjulpet mig et godt stykke på vej ved at give mig et mål med at lave musik. Samtidig har han gjort det klart for mig, at albummet ikke behøver være noget bestemt. Det skal være lige præcis, som jeg har lyst til, det skal være.”

Men selvom Tobias Hjørnet Pedersen i dette interview og på Information City skildrer de negative konsekvenser af digitale comfortzones, er han musikalsk set selv en tryghedsnarkoman, hvis man skæver til Beastie Responds diskografi. Ligesom med Foul-Up har Tobias Hjørnet Pedersen udelukkende udgivet musik på pladeselskaber, der styres af nære venner. Og selvom det ville være prestigefyldt at udgive på større pladeselskaber, forklarer han, foretrækker han trygheden.

“Jeg kan godt lide at arbejde med folk, som jeg kender godt, og i miljøer hvor jeg kan lave det, der er mig, og er mine udtryk. Jeg vil helst arbejde sammen med folk, jeg er fortrolige med. Det, synes jeg bare, er rarere. Jeg synes, det er rart at kunne mødes med folk og snakke om arbejdet. Rent strategisk ville det være fedt at udkomme på større pladeselskaber, men jeg synes, det er lige så fedt at arbejde sammen med mine venner. Der er noget mere personligt i det for mig.”

Beastie Responds Information City udkommer 1. september på Foul-Up.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Enghave Lys – første udspil fra Henrik Lindstrands nye album

Foto: Bjørn Bertheussen

Den salte fornemmelse i luften fra tangdyngerne langs havet og den lille lykke i de fire smut fra stenen, du lige har sendt ud i det krusede vand. Duften fra et ny-plukket æble og smagen af solmodne brombær. Vi har nok alle et sted eller en ting, vi vender tilbage til, enten i tankerne eller fysisk, når vi skal finde ro. Et sted hvor tid, forandringer og bekymringer er irrelevante i momentet. Du er bare til, som en del af det hele, og for blot en stund er alt, som det skal være.

Det var den fornemmelse, som jeg sad tilbage med efter at have lyttet til “Enghave Lys”, der er første udspil fra Henrik Lindstrands soloalbum “Leken”. Med “Enghave Lys” lader Henrik Lindstrand klaveret være centrum, og derigennem opstår et meget smukt og enkelt udtryk, som giver plads til at dvæle, og lader musikken tale for sig selv.

Henrik Lindstrand er måske bedst kendt her i Danmark som guitarist og keyboardspiller i Kashmir, men han har også komponeret musikken til flere film; blandt andet danske “Steppeulven” fra 2015. “Leken” er Henrik Lindstrands første soloalbum; et album med inspiration fra den svenske skogssjö han voksede op i nærheden af – Lindstrand fortæller:

“’Leken’-søen har en særlig plads i mit hjerte. For mig er den en slags metafor for et lille sted, hvor der er rart at være. Et frirum og en plads hvor det er ok at trække stikket. Det nye album er stærkt inspireret af dette sted.”

“Leken” udkommer fredag den 6. oktober. I forbindelse med udgivelsen kan du opleve Henrik Lindstrand på Jazzhouse torsdag den 12 oktober.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For Evigt Hip Hop – guide: Interview med Annelise

Foto: Irfaan khan

FRYGT EJ! Sommeren 2017 er IKKE slut endnu, specielt ikke hvis du på lørdag drager mod vestegnen, hvor en ny, dansk festival ser dagens lys…

Lørdag den 26. august afvikles For Evigt Hip Hop-Rødovre . Her skal 18 kunstnere over 13 timer nok få understreget bredden og drøjden på den danske hip hop scene, med både internationale, upcomings og mere etablerede navne på programmet. Det er nok ikke en hemmelighed, at hip hop-genren ikke har fyldt så meget her på Regnsky, og personligt er jeg også total newbie i forhold til lørdagens lineup, men altså… SÅ MEGET DESTO BEDRE GRUND TIL AT SMIDE GOURMET HOTDOGGEN, lette den bleghvide-indierumpet og kaste sig ud i nye musikalske eventyr!

I lørdags havde jeg sat den danske rapper Annelise og hendes producer Milad Genius i stævne for (forhåbentlig) at blive lidt klogere på den gode gamle som nye hip hop-musik. Annelise Lenander er selv på programmet, så vi fik os både en snak om Annelise og hendes musik, men også om hip hop generelt. Til slut kom Annelise og Milad med deres bud på en “tour de hip hop” i Rødovre på lørdag.

Annelise Lenander er født og opvokset i Bramming. Hun har altid sunget, og som 17-årig flyttede hun til København for at lave musik. I 2013 blev hun kontaktet af Carlos fra Mund De Carlo, der ville have hende med på deres nye album som backup-rapper. Annelise faldt hurtigt ind i det kreative musikfælleskab Struglaz med base på Nørrebro i København, og det er her, vi sidder i dag og får en snak om hip hop, fælleskaber og den uendelige kærlighed til musikken.

Hvordan begyndte Annelise som selvstændigt projekt?

Annelise: “Efter at have spillet sammen i noget tid ville Carlos gerne inkorporere mig mere i liveshows’ne. Derfor lavede vi “Frisk Fiks“, som faktisk endte med at blive min første soloudgivelse. Så tog det fart på; vi syntes selv, “Frisk Fiks” var blevet mega god, så vi lavede sgu noget mere. Vi fik prøvet en masse ting af og blev mere sikre på, hvem vi er, og hvad vi gerne vil med Annelise.”

Er der noget, du gerne vil formidle med din musik?

Annelise: “Jamen, “Kvinde” fx handler rigtig meget om at vælge sine kampe og hvile i det. At turde være sig selv, udtrykke sig, gøre det du er bedst til og tro på det! Jeg tænker nummeret “Kvinde” som sådan den indre stemme, du ville ønske, kunne komme og sige gode ting til dig selv en gang imellem. Sådan: “Nå ja, det skal jeg lige huske.” Det er også et nummer, jeg selv kan bruge.”

Hvad kan hip hop i forhold til andre genrer?

Milad: “Der er jo lidt forskel på hip hop og rap. Hip hop er en hel kultur, en historie med en masse forskellige elementer som breakdance, MC, DJ, grafitti, der alle har en super fed historie bag sig. Rap er et slags kunstmedie, hvor du virkelig kan nå at sige meget og på den måde virkelig få nogle budskaber igennem. Men altså generelt er hip hop en ligeså bred genrebetegnelse, som hvis du bare sagde “rock”.

Hvis man skulle sætte et genre mærkat på Annelise, hvad ville det så være? 

Annelise: “Jamen, jeg laver hip – POP.”

Hip – pop?

Annelise: “Ja, fordi det er meget catchy, og det er meget poppet og R&B’et på en eller anden måde. Altså mig og Milad er jo KÆÆÆÆMPE popfans! Vi er nogle værre “popduller” begge to, he. Vi kan virkelig godt li’ det. Samtidig er vi også vilde med orientalske beats, så vi har næsten altid nogle trommer, beats eller toner i baggrunden, som har sådan lidt mellemøstlige vibes.”

Hvad kan vi forvente fra Annelise de næste par måneder?

Annelise: “Der er masser af nye ting på vej med Annelise, og vi skal også ud og spille en masse. Her på lørdag kan du jo høre os på Forevigt Hip Hop, men også den 30. september har jeg, Manus Bell og Lady Smitha GRANDE finale på vores PÅ TVÆRS TOUR på Stengade.”

Hvad enten du er nede med hjerneeksploderende Cypher Crews, beats og hardcore gadeslang, eller som mig blot er nysgerrig og eventyrlysten, er jeg sikker på, der er lagt op til en vild en på opleveren på lørdag til Forevigt Hip Hop-Rødovre .

Her får du Annelise og Milads “hip hop-guide” til, hvad du skal opleve på lørdag.

Kl. 10.30 Marwan – en vild lyriker og ærlighedspoet direkte fra ghettoen, og så er du godt varmet op til…

Kl. 11.45 hvor gruppen Binær, som består af Trepac og Mund De Carlo, går på. Fordi de er de dygtigste og skønneste hjemmedrenge og har lavet det vildeste og mest rimtastiske samarbejde set i DK! Og de har lovet samme setup, som de lavede på Vega, så der er med garanti lovet et killer show!

Kl. 13.30 er det blevet Pede B’s tur. En af de skarpeste sangskrivere i landet, og så fyrer han altid op for et publikuminkluderende show, efter denne koncert er du helt klar til resten af dagen!

Kl. 14.20 skal du høre Ham den lange. Med albummet “Dagbog fra en flytningelejr” der handler om tiden som frivillig i de græske flygtningelejre. Ingen andre på festivalen laver noget lignende!

Kl. 16.30 Nota Bene – fordi han er en af de hårdeste drenge i undergrunden!

Kl. 17.05 Freestyle rap battle – fordi det er så vanvittigt, at nogle mennesker rummer det sindsyge talent at lave sammenhængende rim og punch på stedet. Elbanovic vandt for DM i freestyle i lørdags for andet år i streg, og hvis man ikke lige kender til dén liga, så vil man blive dybt imponeret – 100% improviseret underholdning!

Kl. 17.40 Ingen Anden Lise end Annelise – selvfølgelig! ;-)

Kl. 18.50 Skal du til dansefest med den herlige og smilsmittende, dansefremkalende rapper Marvelous Mosell!

Kl. 21.15 Ukendt Kunstner – da de er to af mine store idoler, og sidst jeg så dem på Skanderborg 2016, lavede de festivalens mest gennemførte og sublime koncert! Direkte kunst!

Sidst men ikke mindst SU-FUCKING-SPEKT! De her drenge har været i gamet i “For Evigt” og formår stadig at stå på toppen. En Suspekt-koncert er nok det vildeste, jeg nogensinde har været til!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *