Om Mews nye single, “Satellites”

Musik, Nyheder Skrevet af tirsdag d. 20. januar 2015

Andromeda galaxy

“Satellites” er Mews nye single, ude i dag. Jeg lytter til omkvædet, og dækket letter for at måne, planeter og stjerner glimter på et højt hævet himmelhvælv. Alt det, der er større end mig selv. Jeg lytter til outroen, og tænker på selvtillid og eventyrlyst, på drømme, om at føle hvælvingen mod ryggen. På det unge liv som usikker og tillidsfuld og skrøbelig og anerkendt. Det hele samtidig, i valgene, handlingerne, følelserne. Lytter til “Satellites” igen, og tænker på, at andre altid har min ryg. At en sådan humanisme omgiver mig. Jeg lytter til “Satellites” igen, igen, igen, og jeg bliver præcis 22 med verden uendelig for mine øjne, hænder og ører.

Tænk, at få sig selv i hele verden af et stykke musik.

“Satellites” er at finde på Mews kommende album Plus Minus, som i Danmark udkommer den 27. april via bandets eget label Evil Office og A:Larm. Mew er hovednavn til årets Roskilde Festival.
Billedet er fra den her fantastiske film om vores nærmeste nabogalakse. Så stor er verden. Du kan selv zoome rundt i den her.


Erosion Flow – ‘Aiir’

Musik Skrevet af torsdag d. 15. januar 2015

Henrik Koefod (foto af Daniel Hjorth)

Den danske houseproducer Henrik Koefod markerede sidste år sit nye alias, Erosion Flow, med sin selvbetitlede debut-ep på George Fitzgeralds pladeselskab, ManMakeMusic. Siden ep-udgivelsen har Henrik Koefod først og fremmest viet sin tid til dj-hvervet, hvilket hans funktion i klubkonceptet Rare Nights og en lang række gigs på Distortion og i London taler for.

Nu er Erosion Flow tilbage med en ny skæring, Aiir, der i titlens ånd byder på luftige synths lagt over en masse percussion og en smittende, driblende basgang – efterhånden kendt som producerens varemærkelyd.

Erosion Flow - Aiir [via XLR8R]

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


Erfarne kræfter debuterer på albumformatet

Nyheder Skrevet af torsdag d. 15. januar 2015
Levon Vincent

Levon Vincent debuter ligesom britiske Pearson Sound på albumformatet i løbet af foråret 2015.

For to dage siden proklamerede Eva Laksø her på bloggen, at januar er tiden for nye singler. Ikke desto mindre bruger mange pladeselskaber også årets første måned på at offentliggøre kommende albumudspil, og ligesom vi i 2014 så mange erfarne kræfter fra den elektroniske verden debutere på albumformatet, tyder intet på, at tilstanden vil ændre sig i det nye år.

Hvor producere som ObjektKassem Mosse og Todd Terje på mange måder satte dagsordenen i 2014 for anmelderroste debutalbum, kan man efter blot to uger af det nye år se frem til nye albumudspil fra Pearson Sound og Levon Vincent. Selvom de to artister tilhører hver deres felt indenfor klubmusikken – med en britisk/eksperimenterende sound og en mere fasttømret houselyd respektivt – er der tale om to yderst rutinerede producere. Lagt tilsammen har de to artister mere end tyve års erfaringer på producerfronten, og i år vil man langt om længe kunne opleve de to herrer på albumformatet.

Pearson Sound, med det borgerlige navn David Kennedy, er 9. marts klar med sit selvbetitlede debutalbum, der samtidig fungerer som det første album på pladeselskabet Hessle Audio, som Kennedy driver sammen med produceren Pangaea og dj’en Ben UFO. Endnu foreligger der ingen smagsprøve fra det forestående albumudspil, men allerede sent torsdag aften kan man høre den første skæring fra albummet, når BBC 1-radioværten Benji B klokken 02 dansk tid præmierer første nummer fra Pearson Sound.

Siden sin debutudgivelse i 2002 har den New York-baserede houseproducer og -dj Levon Vincent turneret verden flad og besøgt nogle af verdens største natklubber. Herhjemme tikker Levon Vincent årligt ind på vores radar, når han frekventerer den københavnske natklub, Culture Box. I tirsdags teasede produceren de første og indtil videre ganske begrænsede informationer om sit debutalbum, som udkommer “meget snart” på Levon Vincents eget pladeselskab, Novel Sound. Men med efterhånden ikoniske numre som Late Night JamMan Or Mistress og den dubbede Woman Is The Devil fra 2008 skal der ikke meget til, før vi rejser os i spænding.


Sufjan Stevens vender tilbage til folk-rødderne på ‘Carrie & Lowell’

Nyheder Skrevet af onsdag d. 14. januar 2015
Sufjan Stevens - 'Carrie & Lowell'

Sufjan Stevens udkommer 30. marts med sit syvende studiealbum, ‘Carrie & Lowell’. På pladecoveret, der er afbilledet her, ser man musikerens afdøde mor, Carrie, og hendes eks-mand Lowell Brams.

Fem år er gået siden vi sidst har kunne folde vores hænder omkring et nyt albumudspil fra Sufjan Stevens. I 2010 udkom den amerikanske singer-songwriter med sit i bogstaveligste forstand farvestrålende album, The Age of Adz, der som noget ganske nyt så Sufjan Stevens eksperimentere med mange elektroniske orkestreringer, med en effektfuld kombination af ‘fysisk’ lyrik, støj og folk.

Netop folk-rødderne vender Sufjan Stevens snart tilbage til, når han den 30. marts er aktuel med karrierens syvende studiealbum med titlen Carrie & Lowell, der ifølge en pressemeddelelse fra Stevens’ eget pladeselskab, Asthmatic Kitty, refererer til musikerens mor og stedfar. Moderen døde for et par år tilbage, mens Lowell Brams i dag er medejer af selv samme label, som han hjalp Sufjan Stevens starte i 1998.

Pressemeddelelsen røber desuden, at albummet ganske rigtigt ser Sufjan Stevens vende tilbage til folk-rødderne fra populartitsopbyggende albums som MichiganSeven Swans og Illinois, og at albummet kredser sig om temaer som “liv/død” og “kærlighed/tab”. Som optakt til albummet kan man streame et udpluk fra titelnummeret, som findes nedenfor. Så sent som i går kunne pladeselskabets pr-afdeling røbe omfattende detaljer om pladens fysiske tilblivelse, en historie som blev lanceret via billedhostingsiden Imgur.

Carrie & Lowell:

1. ‘Death With Dignity’
2. ‘Should Have Known Better’
3. ‘All of Me Wants All of You’
4. ‘Drawn to the Blood’
5. ‘Fourth of July’
6. ‘The Only Thing’
7. ‘Carrie & Lowell’
8. ‘Eugene’
9. ‘John My Beloved’
10. ‘No Shade in the Shadow of the Cross’
11. ‘Blue Bucket of Gold’


Nyt fra Waxahatchee om 20’ernes gentagelser og valg

Ikke kategoriseret Skrevet af tirsdag d. 13. januar 2015

Waxahatchee

Trods vi allerede har fået over halvdelen af januars gennemsnitlige regn, er under halvdelen af månedens dage gået. Trods turen til arbejdet føles som at cykle gennem periferien af badevandet fra en netop tændt bruser, overlever jeg januar i højt humør. Årsagerne er flere, naturligvis, men en af dem er let identificérbar: at det virker som om, at for hver en vædende cykeltur jeg tager, kommer der er en opturssingle ud i ørerne. Januar = singletid.

I dag var det så “Air”, den virkelig gode førstesingle fra Waxahatchees kommende, tredje album, Ivy Tripp, som ventede på mig efter fem kilometer og fire byger. Waxahatchee er synonym for Katie Crutchfield, som siden hun rykkede fra Alabama til Brooklyn har forfinet sig udi gentagelsens typisk lidet beundrede, men i dette tilfælde yderst beundringsværdige disciplin. I Waxahatchees tilfælde er det delvist anderledes: Her er gentagelsen blevet et umiskendeligt karakteristika, ligesom vekslingen mellem hårde guitarriffs slag mod en piget stemme og blide folkede sange er det.

Waxahatchee - Misery Over Dispute

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Tilbage til gentagelserne, for de dominerer i forfinet stil på “Air”: Det besværlige kunstnernavn er taget fra en flod i hjemstaten, og måske er det irriterende valg mere gennemtænkt end som så. Lige som man ikke kan bade i den samme flod to gange, flyder udviklingen i Waxahatchees sanges instrumentering nærmest ubemærket videre. Bare lyt til “Misery Over Despute” fra 2013s Cerulean Salt ovenfor.

Eller til “Air”, dagens single (tjek lige wave-formen!). Eller til sådan et midt-tyver-mind, som Katie Crutchfield (og jeg selv) sporter. Hvor udvikling sker ubemærket, indtil der er en afgrund til højre, en lige villavej til venstre og et kuperet terræn lige fremme: Et valg om at fortsætte eller bryde gentagelserne… eller om ikke at vælge lige nu. En mental tilstand, som Waxahatchees kommende album er vokset ud af og som Katie Crutchfield døbte Ivy Tripp, ligesom albummet. Man kan kun glæde sig efter hendes forklaring på tilstanden:

“Ivy Tripp is a term I made up for directionless-ness, specifically of the 20-something, 30-something, 40-something of today, lacking regard for the complaisant life path of our parents and grandparents. A running theme of Ivy Tripp is steadying yourself on shaky ground and reminding yourself that you have control in situations that seem overwhelming, or just being cognizant in moments of deep confusion or sadness, and learning to really feel emotions and to grow from that…”

Waxahatchee – Air

Ivy Tripp udkommer på Merge den 7. april. Waxahatchee spiller på Beta den 4. juni.


WordPress Theme er lavet af Bjørn Sørensen, header af Nan Na Hvass