Regnskys julekalender 2016: 10. december

Blood Orange Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Vi nærmer os så småt halvvejs punktet mod jul og dermed også på denne liste. Derfor synes jeg, at det måske er på tide, at jeg lige forklarer de regler, jeg lagde for mig selv, da jeg gik i gang med at lave listen. Først og fremmest skal sangene været udgivet i år. Der er et par sange på listen, som egentlig oprindeligt blev udsendt som single sidste år, men så længe de er udgivet på et album i år, er det godt nok til mig. Det er dog, så vidt jeg husker, kun én eller to sange, der er tale om. Derudover kan hver artist kun figurere på selve årslisten én gang. Det er egentlig bare for at undgå, at det bare bliver en ‘best of’ for den/dem, som indtager førstepladsen – for tro mig: Førstepladsen har begået et stjernegodt album.
Nå ja, og så er det hele fuldstændig subjektivt. Jeg har selvfølgelig forsøgt at gå så sagligt til værks som muligt, men musik har simpelthen så mange kvaliteter, og det er så forskelligt, hvad der lige rammer dig og mig. Og sådan skal det også være. Men jeg håber, at jeg har fået sammensat en rimelig eklektisk liste i bedste Regnsky-stil, som alle kan finde noget, de kan lide, på.

Årslisten: #15
Nu kan jeg ikke trække den længere. På 15. pladsen finder vi Dev Hynes aka Blood Orange. Han er på listen på baggrund af hans helt fænomenale tredje studiealbum, “Freetown Sound”. Det skal tages meget bogstaveligt, for jeg har vitterligt haft svært ved at vælge ét nummer, som er mit yndlings fra den plade. For mig er det et konceptalbum, som fortæller noget om den samtid, vi – og særligt de af os, som interesserer sig for amerikansk kultur og samfundsforhold – lever i. Jeg er endt med førstesinglen “Augustine”, men jeg kunne lige så godt have valgt “Hands Up”, “Hadron Collider” eller “E.V.P.” eksempelvis.

Årets danske koncert: #2
I går kunne jeg præsentere årets næstbedste internationale koncert, så i dag er det naturligt nok tid til den næstbedste fra vores egen andedam. Eller skulle jeg skrive hestedam? Nej? Okay… Men på andenpladsen ligger i hvert fald Kentaur, og det gør de for deres koncert i Pumpehuset i forbindelse med en No3 showcase tidligere på året. Den koncert er uden tvivl den, hvor jeg har oplevet de mest imponerende visuals i år. De var med til at skabe en helstøbt koncert, hvor Marc Bjørn Rolands lækre, dybe og nærmest messende vokal ledsaget af strygere flød alle og ingen steder fra gennem den virtuelle jordklode, som omgav bandet. Hvis man endnu ikke har oplevet Kentaur live, så er det bare om at få det gjort. Det er en oplevelse, og ubetinget en af de bedste koncerter jeg har været til – ikke bare i år, men i flere år!

Det var alt fra denne første tocifrede dag i december. I morgen står den på to artister, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe i år, når vi kigger nærmere på årets bedste internationale koncert – og nummer 14 på årslisten.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 9. december

Aurora Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det Imogen Heaps fødselsdag – ja, det er hende med “Hide and Seek” fra engang midt i 00’erne. Jeg havde helt ærligt glemt, at hun eksisterede. Men Imogen Heap er faktisk en relativt vigtig personlighed i den teknologiske udvikling, vi ser inden for musikformidling i disse år. Hun var en af de første til at lukke fansene helt ind i processen omkring skabelsen af et album, da hun i årene op til udgivelsen af “Ellipse” i 2009 lavede en serie videodagbøger på YouTube, hvor man kunne følge med i hendes tanker og arbejdsproces. Så stort tillykke med de 39 år, Imogen! Og tak for, at vi fik lov til at komme lidt tættere på.

Årslisten: #16
Jeg lovede i går, at vi ville blive i Norge, efter Dagny indtog 17. pladsen i går. Men mens Dagny må siges at være en af de helt nye norske stjerneskud, så har den – paradoksalt nok – seks år yngre Aurora været en del af gamet i, hvad der føles som en evighed. Hun udgav sin første single som bare 16-årig i 2012, og tidligere i år udgav hun så debutalbummet “All My Demons Greeting Me as a Friend”, som er et ærligt og velproduceret popalbum. Det er lige gået op for mig, at der er utroligt meget rendyrket pop her i listens nedre halvdel, men det har også været et usædvanligt godt popår i år.
Aurora har sagt, at hun allerede har skrevet omkring 1.000 sange og digte, så der skulle være nok at tage af til fremtidige album. Men en af de sange, hun allerede har udsendt, er “Running With The Wolves”. Det er et nummer, som hun leverede en helt fænomenal version af under årets Roskilde Festival, og den er for mig indbegrebet af, hvad norsk popmusik kan i disse år. Det er catchy, det er levende, og det har en konstant dramatisk nerve som bygger op mod et nærmest eksplosivt omkvæd – det bedste bud på netop det skal vi møde om godt en uges tid.

Årets udenlandske koncert: #2
Temaet for de to bedste udenlandske koncerter i år er én ting: Konfetti. I min verden findes der simpelthen ikke noget bedre til koncerter end konfetti. Det skaber en fantastisk stemning, det giver gode billeder, og det er simpelthen med til at løfte en koncert. Det var blandt andet tilfældet til Tame Impala i Falconer Salen i foråret. Jeg har hørt flere sige, at de godt kunne have ønsket sig, at bandet havde leveret lidt mere end bare en liveversion af “Currents”. Men når kildematerialet er så fænomenalt godt, så er jeg altså relativt nem at stille tilfreds. Jeg synes nemlig for en gangs skyld, at lyden i den udskældte sal overgik sig selv og leverede en virkelig fin oplevelse – i hvert fald hvor jeg stod. Så for mig var det en ganske komplet oplevelse med et band, som jeg elsker virkelig højt.
Her er en liveversion af nummeret “The Less I Know The Better” – man kan roligt hoppe et minut ind i videoen, for bandet er lidt lang tid om at komme i gang.

Det var alt for i dag. I morgen tager vi hul på top 15, og det er samtidig blevet tid til at se nærmere på årets næstbedste danske koncert i mine øjne.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 8. december

Dagny Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Først og fremmest: Hvil i fred, John Lennon. Det er i dag præcis 36 år siden, legenden blev myrdet i New York City.
Det er samtidig en uge siden, jeg satte gang i Regnskys første julekalender. Jeg vil derfor meget gerne høre, hvad I tænker om formatet. Er det fedt? Er det kedeligt? Skal det være længere? Kortere? Mere detaljeret? Smid mig en mail på peter@regnsky.dk, eller skriv en kommentar under artiklen, hvis I har en holdning til det. Og lad os så komme i gang med det, det egentlig handler om.

Årslisten: #17
Vi skal tilbage til Norge – og det er bestemt ikke sidste gang, vi skal det. 2016 har om noget været Norges år, både musikalsk og i tv-seriernes univers. Især kvindernes har gjort det fremragende, hvilket alle, der besøgte SPOT Festival, formentlig vil give mig ret i. En af de kvinder er Dagny Norvoll Sandvik, som med “Backbeat” bragede ind på popscenen tidligere i år. Nummerets omdrejningspunkt er et messende ‘boom-clap’ beat, og Backbeat danser konstant lige på grænsen af det sukkersøde, men jeg synes, at det holder sig på den rigtige side af den streg. Det er ganske enkelt bare den perfekte sommerpopsang, og jeg har i hvert fald intet imod at drømme mig tilbage til sol og sommer. Så kom endelig med ind i drømmeland!

Årets danske koncert: #3
Vi bliver i sommerland med årets tredjebedste danske koncert. Hvis der er ét band, som har været indbegrebet af lyden af min sommer, så er det dansk-australske Palace Winter. Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at når jeg tænker tilbage på julimåned, så falder min allerførste tanke på Palace Winters tidlige aftenkoncert på Rising badet i solskin. Den koncert var følelsen af sommer, frihed og komplet ignorant glæde – og det har man altså bare brug for en gang imellem. Så tak til Carl Coleman og Casper Hesselager for det. Jeg kan godt love, at vi kommer til at møde bandet igen, inden vi når den 24. december…

Det var alt for i dag. Vi bliver i Norge i morgen på årslisten, og man kan sige, at vi også bliver lidt samme sted, når det kommer til koncertlisten. I hvert fald sådan 50 procent.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 7. december

Bon Iver Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det den 7. december og en stor dag i musikkens verden. Det er nemlig Aaron Carters fødselsdag. Det har jeg valgt at markere ved at finde to sangere, hvis musik på ingen måde minder om Aaron Carters – omend den ene trods alt deler nationalitet med det amerikanske popidol.

Årslisten: #18
Og det er herren på 18. pladsen, som stammer fra i hvert fald samme land som 29. årige Aaron Carter. Der vil jeg så stoppe sammenligningerne, inden jeg får alt for mange Carter eller Bon Iver-fans på nakken. Det er nemlig Justin Vernon og et nummer fra pladen med de mest funky sangtitler i musikhistorien, vi har fornøjelsen af i dag. Nummeret, som jeg har lyttet alt for meget til i år, er et nummer, som Benjamin Francis Leftwich fremhævede som sit yndlingsnummer, da jeg interviewede ham tidligere på året. Særlig åbningslinjen “Philosophize your figure, what I have and haven’t held” giver mig kuldegysninger hver gang, jeg lytter til “8 (circle)”. Jeg føler egentlig, at Ben Leftwich sagde det bedst: “Jeg tror, at det er sådan, det lyder i himlen.” Bon Iver er tilbage på det niveau, jeg forelskede mig i for otte år siden på “For Emma, Forever Ago”, og det er satme dejligt!

Årets udenlandske koncert: #3
Som jeg nævnte, da jeg skød gang i julekalenderen, så har jeg efterhånden rundet 170 koncerter i 2016. Det har derfor været ekstremt svært at lave lige netop denne liste, da der har været rigeligt at vælge imellem – langt flere end der eksempelvis har været på den kommende albumliste. Men jeg er alligevel lykkedes med at skære det ned til seks – tre danske og tre internationale. De vil komme på skift over de næste seks dage.

Tredjepladsen over koncerter med udenlandske navne har svenske Albin Lee Meldau indtaget efter hans koncert på VEGA i foråret til forrige udgave af VEGAs New Crush. Rigtig mange til koncerten var decideret i chok over den vokal, som kom ud af den excentriske sanger, og man kunne høre et “wauw”, hver eneste gang han hævede stemmen eller lavede en frasering. Den koncert var noget ganske særligt, og den ville nok have ligget nummer et, hvis jeg udelukkende fokuserede på den musikalske oplevelse og så bort fra alt det, som også gør en koncert til en koncert.

I morgen er det blevet tid til julekalenderens andet danske islæt efter Kill J, som jo indtog 25. pladsen sammen med HONNE. Hvilket egentlig er naturligt nok, eftersom jeg vil præsentere tredjepladsen på listen over årets bedste danske koncerter. Et hint: Det er kun halvdelen af det pågældende band, som er dansk.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 6. december

Whitney Regnsky
Foto: Sandy Kim

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Det er blevet 6. december, og det er, som vi alle selvfølgelig ved, samtidig Nikolaus dag. Altså den dag hvor vi markerer den biskop, som blev inspiration for vores julemand. Om dagens entry på årslisten skal ses som en julegave, må være op til den enkelte, men lad os da bare kaste os ud i det.

Årslisten: #19
På 19. pladsen på årslisten finder vi endnu en artist, som man kunne opleve på årets Roskilde Festival – og for nylig igen på VEGA. Hvis jeg nu siger, at bandet består af to tidligere medlemmer af det hedengangne Smith Westerns, så kan nogle af jer sikkert godt regne ud, at det selvfølgelig er Chicago-bandet Whitney, som har fundet vej til min liste. Det har de med nummeret “No Woman“, som vel bedst kan beskrives som en længselsfyldt country ballade. De rammer på nummeret den helt rigtige sentimentalitet, som gør Julian Ehrlichs pinsler troværdige i mine ører.

Årets festival: #1
Så skal vi til det. Hvilken festival har mon været den bedste i 2016? De fleste i min omgangskreds ved det sikkert allerede, for jeg har nærmest ikke lavet andet end at rose den spritnye festival. Med navne som The Flaming Lips, Sun Kil Moon, Blaue Blume og Låpsley – for ikke at nævne Brian Eno – ramte Heartland Festival plet over hele linjen. Et tydeligt tegn på festivalens umiddelbare succes er i øvrigt, at der allerede nu er sprunget en række nye festivaler op med lignende koncepter (talks, musik, mad) op rundt omkring i landet – hvor The National-guitaristen Aaron Dessners Haven Festival nok er den mest iøjefaldende.

Jeg skrev i går, at jeg er begyndt at sætte større og større pris på festivaler, hvor jeg kan tage hjem og sove, men i Heartlands tilfælde har de ramt den helt perfekte balance, hvor jeg rent faktisk nyder at overnatte ude i de ubeskriveligt smukke omgivelser. Hvis jeg skulle nøjes med en enkelt festival næste år – det skal jeg heldigvis ikke – så ville mit valg falde på Heartland Festival. Jeg kommer til at møde op med ekstremt høje forventninger, men jeg tror på, at den unge fynske festival også næste år vil kunne indfri dem.

Fra i morgen af tager vi hul på de artistbårne bonuslister. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. Jeg lægger ud med at gennemgå mine tre bedste henholdsvis internationale og danske koncerter over de næste seks dage. Stay tuned!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *