Regnsky møder…. Marshall Cecil!

Efter at Vice bragte artiklen: “Holy shit, hvem er Marshall Cecil, og hvorfor er deres første musikvideo så god?” blev min interesse for den nye københavnske trio i den grad pirret. Derfor mødte jeg op til deres debut-koncert i Huset tilbage i oktober. Det pirrede mig også, at de havde valgt Capital Fluxus som opvarmning, som min gode ven Céleste Nshimiyimana er en del af. Aftenen startede med fransk/dansk hiphop der mundede ud i et mini onsdags-rave, og gik derefter over i Marshall Cecils bløde elektroniske alternative pop. Det var en debutkoncert, men der var fuldt hus, og på trods af at de på daværende tidspunkt kun havde udgivet én single, så kunne alle dem der stod forrest teksterne udenad. Derfor tænkte jeg, at jeg blev nødt til at være den første, der lavede et interview med MC før de på et tidspunkt kommer til at eksplodere!

Marshall Cecil består af Sophus August Tuxen på keyboard, Sebastian Fibiger på trommer og Daniel Abraham Basse som frontmand. I interviewets anledning havde Daniel inviteret på en kop revive-te til mandagens andendagstømmermænd på privatadressen.

Hej drenge. Tak fordi jeg måtte komme forbi. Hvem er Marshall Cecil?

Daniel: Vi er en trio, og vi har lavet musik sammen i halvandet år ca. Så vi er sådan relativt nye. Vi har lavet musik sammen før, Sophus tog til Catalonien og var der i et lille års tid, hvor vi pendlede frem og tilbage. Sebastian og jeg sad og skrev ting sammen. Vi skrev måske en 30 numre, og så satte vi os ned med Sophus, når vi var i Catalonien og fandt ud af, hvad det var, vi gerne ville lave. Vi har været i mange forskellige retninger, men nu har vi valgt de sange, som vi synes havde en nogenlunde rød tråd, men som også sagde, det vi synes er vigtigt.

Hvad er det, I synes er vigtigt at sige?

Daniel: Det er måske ikke fordi der er noget specifikt, der er vigtigt, men alle vores sange opstår af historier, der er sket for os. Det er mig, der skriver teksterne, så det er oftest ting, der er sket for mig og tanker, jeg har haft oppe i hovedet, og det er tit udgangspunktet for en sang, og så laver vi noget musik til det og prøver at få de to ting til at smelte sammen. Så det er noget med at fortælle en historie samtidig med, at man har musik som et medie.

Sophus: Og få musikken til at hjælpe med at fortælle det, som vi gerne vil. Prøve at få musikken til at skabe et univers omkring teksten.

Daniel: Nogen gange sidder vi også bare og laver musik uden at have en større idé med det, men det bliver bare tit bundet op på noget, som har noget med virkeligheden at gøre. F.eks. “Going up” er en sang om at lave musik og sidde og være optaget af sig selv hele tiden, når man laver musik, og om at give slip på de frustrationer, man har i forbindelse med. Og det ved jeg ikke, om folk har tænkt over, men jeg tror, de kan mærke det, når de hører den, at der er en eller anden form for given slip på noget. Sådan når problemer ender i ekstase. Den næste sang, vi har udgivet, “Beatrice, X, Regine (A Timeless Love Regime)”, er en historie om gammel kærlighed.

Sebastian: Der er nogen bands, der står i et øvelokale og jammer sig frem til en lyd og bruger flere år på det. Vi har ligesom haft produktionen som udgangspunkt. Vi har siddet rigtigt meget foran en computer og prøvet at producere os frem til et udtryk, og vi gik ret sent i øvelokalet som orkester. Det var først, da vi egentlig havde en koncert i kalenderen, at vi gik i gang med at øve. Fordi Sophus var i Catalonien i et år, har det været meget senden frem og tilbage og det har hele tiden været et projekt, der har fungeret i Spanien og i Danmark.

Det lyder som om, det var svært at starte op, mens Sophus var afsted?

Sophus: Vi startede et par måneder før, jeg tog afsted. Så prøvede vi ligesom at få lavet nogen skitser, som jeg tog med og arbejdede på, som vi så fortsatte med på afstand.

Stillbillede fra Marshall Cecils nyeste musikvideo. Se den i bunden af artiklen!

Hvordan mødte I overhovedet hinanden?

Daniel: Det gjorde vi, da vi spillede sammen i et band, som aldrig rigtig blev til noget. Vi spillede vist kun én koncert og fik aldrig indspillet noget. Så arbejdede vi tre bare videre men på nogle andre præmisser end før.

Hvorfor er udgangspunktet for Marshall Cecil bedre end jeres tidligere band?

Sebastian: Jeg tror, det er et godt udgangspunkt, fordi det er friere. Det havde vi alle tre i høj grad brug for på det tidspunkt. Og som så mange andre bands startede vi med at tage en tur i sommerhus, hvor alt bare var tilladt… Musikalsk set… Hvor at vi kunne lave en freejazz-komposition lige så vel, som vi kunne lave det vildeste hiphop eller techno, hvis det var det, vi havde lyst til. Så det er at åbne helt op for sluserne og kreativiteten, det har været en drivkraft fra starten.

Daniel: Jeg tror også, at det er en force, at vi binder tingene op på en idé, som jeg oftest har en ret klar vision om. I det tidligere band prøvede vi alle sammen at være kreative kaptajner. Så har vi altid et mål og en retning med det, og hvis vi begynder at arbejde med noget i dybden, så arbejder vi med det, indtil vi synes, at vi har fået den der idé frem. Det havde vi ikke energien til i det andet band, fordi der var for mange, der havde idéer og retninger, de ville. Det kan også godt fungere, men i den her konstellation er det fedt, at vi har en konkret ting, vi gerne vil arbejde os hen i mod.

Hvad er det, I gerne vil arbejde jer hen i mod?

Sophus: Det er forskelligt fra sang til sang, men vi har et mål om, hvor den her sang skal hen, så man kan arbejde hen mod det.

Daniel: Vi arbejder også med, at der skal være et element i musikken, der gør, at den lyder anderledes end musik normalt gør.

Hvad kunne det f.eks. være?

Daniel: Det kunne f.eks. være i “Going up” hvor vi går fra noget meget melankolsk og tungt til noget lettere og mere hiphop-inspireret. Vi blander jo mange genrer. Vi blander gammel sangskrivning med hiphop-elementer. Eller når man laver en rap og pitcher den op og ser, hvad der sker.

Sophus: Vi lytter til en masse forskellige ting, og tager ting ind, som vi synes er spændende at arbejde med.

Hvad er jeres vision med Marshall Cecil som band?

Daniel: For mig er det at fortælle historier fra en vinkel, som ikke er lige så set, som den normalt er. Jeg tror, at hvis folk hører historier fra en vinkel, de ikke har hørt før, men det taler til dem, så vil de føle sig forstået, og det tror jeg, er vigtigt. Det tror jeg, er en af de vigtigste ting i musik, at man kan føle sig forstået eller set. Det er også vores mål at komme ud med det til så mange som muligt, og det betyder også at komme ud med det til udlandet, hvis det er muligt. Vi vil gerne spille koncerter rundt omkring i Europa og ikke bare holde det til Danmark. Danmark er et dejligt land, men det er også et lille land.

Marshall Cecils nyeste musikvideo er også lavet af Céleste Nshimiyimana og Jacob Schill fra Capital Fluxus.

Vice var meget optaget af jeres musikvideoer, men hvor får I idéerne fra?

Sebastian: Musikvideoerne er primært lavet af Céleste og Jacob fra Capital Fluxus, hvis videoer vi stødte på og faldt helt på røven over, hvor fedt, vi synes, det var. Derfor SKULLE vi bare arbejde sammen med dem, og så sendte vi vores musik til dem, og så syntes de, det var mega fedt. De har ligesom været de kunstneriske primus motorer i de første to videoer.

Daniel: De ville gerne lave et nyt take, på de sange vi har lavet. Det er hele tiden en fortolkning af vores idé, og det vi gerne ville udtrykke. Vi har givet dem ret meget plads til bare at fyre den af.

Hvad handler jeres nye EP “Heady” om?

Daniel: Altså, den hedder jo “Heady”. Der er ikke rigtig en dansk oversættelse, men det er ting, der stiger én til hovedet. Jeg synes bare, det ord var passende. Det kan også være en parfume eller en rødvin, der er lidt for tung. Nogen gange er vores musik måske også ret tungt at lytte til. Det kommer nok ikke på “Chill”-listen på Spotify. Desværre. Så det er ikke så meget, at den handler om noget specifikt, men der er gemt en masse frustrationer i den, som mange folk i midttyverne kan relatere til. Er det det rigtige, jeg gør? Er det rigtige, der foregår i verden? Hvorfor foregår der så mange forfærdelige ting i verden?

Hvordan føler I, at folk har taget i mod jer?

Daniel: Virkelig godt. Der har været virkelig meget kærlighed. Vi har fået rigtig fin omtale i medierne og P6 har spillet os og talt pænt om os, når de har spillet os. Det vigtigste er jo, at folk møder op til koncerterne. Der var fuldt hus og en kærlighed i luften til debuten. Det er som om, at folk gerne vil projektet. Det er virkelig rart at mærke, at folk vil det. Det giver os blod på tanden til at fortsætte.

Marshall Cecil kan opleves den 7. december på Loppen sammen med Capital Fluxus til en favorabel pris på 60 kroner. Her er Facebook-event:

Tjek desuden den nye EP Heady på Spotify her:

Og musikvideoen til Regine, X, Beatrice (A Timeless Love Regime) her:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

“Vi leverer den dannelse, som danskerne mangler”

Pål og Axel fra Kakkmaddafakka

For knap en måned siden havde jeg besøg på hjemmeadressen af to norske gutter. De lignede til forveksling hinanden, men det gør de fleste brødre jo. De fleste brødre spiller dog ikke dansabel indierock sammen, men det har Pål og Axel valgt at gøre under navnet Kakkmaddafakka. De er efterhånden ikke helt ukendte i det danske land, og de har spillet på både Smukfest og Roskilde – og for nylig i Vega. I onsdags blev det annonceret, at de vender tilbage til Roskilde Festival til sommer. I den anledning er det jo perfekt at bringe et interview med de kække nordmænd!

DISCLAIMER: Interviewet blev gennemført på en blanding af dansk med ømålsdialekt og norsk med bergensk dialekt, hvorfor nogle ordstillinger måske er spøjse.

Jeg studerer faktisk ude på Roskilde Universitet, hvor I var ude og spille til Årsfesten.

  • Nå, ja! Så du koncerten?

Ja! Det var derfor, jeg tænkte, det ville være sjovt at skrive noget om jer, efter jeg så den.

  • Ahh! Fedt!

Ja, jeg har lige nogen spørgsmål, som jeg tænkte, vi lige kunne køre igennem. Jeg har lagt mærke til, at I har spillet rigtigt meget i Danmark. I har spillet Roskilde sidste år, Smukfest i år, koncerter i Aarhus og København og RUC’s Årsfest. Hvad er jeres forhold til Danmark?

  • Vældig godt! Danmark er vores satsningsland, fordi vi elsker Danmark. Der er kort til Danmark. Vi har været i Tyskland, Holland og Frankrig, men vi kan virkelig godt lide Danmark. Med Kakkamaddafakka er det sådan, at det har taget nogen år at bygge os op, og så kommer vi til det niveau, vi er. Vi er stadig i opbygningsfasen.

Hvorfor har I valgt at satse på Danmark?

  • Det er et fantastisk land, vi elsker Danmark på mange måder. Der er god mad her, der er kort rejse, der er vældig morsomme folk, og der er en god “talk”, folk er rationelle, smukke piger! Haha. Og så er der selvfølgelig brug for Kakkamaddafakka i Danmark.

Der er simpelthen behov for det?

  • Ja, det føler vi!

Hvad opstår det behov af?

  • Der trænger den perfekte blanding mellem dannelse og party! For danskerne elsker party, men de må også have en dannelse, og den får de i Kakkamaddafakka, spørger du mig.

Så I kan levere den dannelse, som danskerne mangler?

  • Ja, vi gør faktisk det. Så det ikke bare er Aqua. Jeg har faktisk oplevet, at den musik jeg hører rundt omkring i Danmark i dag, har ikke været overfladisk, som har været min kritik tidligere. Paradise Hotel-kulturen er slut. Og indie-kulturen er tilbage. I hvert fald føler jeg, at vi i Kakkmaddafakka kan være her med indie-kulturen. Der trænger ikke silikone for, at det er fedt.. Eller selvbruningscreme.

Ja, der er allerede et par gode rubrikker. “Kakkmaddafakka leverer den dannelse, som danskerne mangler”. 

  • Haha. Men det er faktisk det danskerne liker!

Den skal nok blive læst, det er helt sikkert.. haha. Fedt! Hvordan kan det være, at I valgte at spille til RUC’s Årsfest – det var da sådan en ret lille koncert i forhold til, hvad I ellers har været ude at spille?

  • Vi spiller, når folk vil have os. Vi prøver, og specielt hvis det er satsningsland som Danmark, at sige ja til næsten alt, vi kan. Vi er ikke snobbede. Hvis du vil have et folkeligt band med dannelse, så er det Kakkamaddafakka, og så siger vi ja til at spille for smilende folk. Vi dømmer ingen folk. Folk er folk.

I er det første internationale navn nogensinde derude. Ellers har det kun været danske kunstnere, så det var ret stort.

  • Er det sandt? Wauw! Var det på den Roskilde, vi spillede på nu? Vi var de første internationale? Der ser du! Det jeg snakker om! Og det var jo fantastisk! Det var fedt at gå rundt på campus og høre, at nogle steder spillede de rock. De spillede Nirvana og Metallica. Og det sker ikke i Norge! Overhovedet ikke.

Hvorfor ikke? Hvad hører de så?

  • Det er yt! Nu hører man hiphop.

Og I kan ikke lide hiphop?

  • Jo, jo.

Jeg kan ret godt lide Lars Vaular.

  • Ja! Han er jo fra vores by!

Men der er jo virkelig meget god musik, der kommer ud af Bergen. Kings of Convenience, Aurora og ja, Kygo, han er jo meget populær.

  • Det er så fedt, man! (Oppe at køre på norsk)

Hvorfor tror I, der kommer så meget god musik ud af Bergen?

  • Det er umuligt at få svar på.. Vi har jo faktisk problemer med det, fordi vi ikke kan få stor succes. Men vi er jo ingen news længere i Norge, fordi der er så mange andre hele tiden. Men nej, det er helt fantastisk, men ubeskriveligt hvorfor.

Men I har også arbejdet sammen med Kings of Convenience?

  • Ja, de er vores gode venner! Det var Erlends idé at kalde vores nye album “Hus”.

Har I selv følt Bergen som en faktor i jeres musik?

  • Alle vores album handler jo meget om Bergen.

Bor I der stadigvæk?

  • Ja, ja. Vi bor der.

Lars (Vaular) har jo eksempelvis lavet en sang, der hedder Bergen Bergen. Har I det lige så lokalromantisk?

  • Ja. For os er det jo vigtigt, fordi vi føler et mindreværdskompleks i forhold til Oslo. Og alle som bestemmer, hvad der skal i radioen, de sidder i Oslo. Det er ikke en to timer lang togtur som Århus til København. Der er syv timer i toget. Så vi har ganske langt. Så vi føler os vældig isoleret. Lars han blev ikke accepteret i Oslo før langt hen i sin karriere. Det er det samme med Kakkamaddafakka og Kings of Convenience. Altså ikke sammenlignet med hvor stor succesen er i udlandet, Kings of Convenience er jo de musikere i Norge, som tjener masser af penge. Og de får udsolgt i Hamborg på fem minutter og i Sydney, men i Norge, når de spiller, så er det noget andet.

Skal jeg forstå det som, at I føler, at I ikke kunne opnå stor succes i Norge, og så har I satset internationalt?

  • Ja, vi har meget succes i Norge, men Danmark er næsten allerede oppe på norsk niveau. Der er ikke stor forskel på billetsalget i Oslo og København. Vi har også mange flere interviews i København. I Norge vil det altid være en kamp mellem Bergen og Oslo. Lars sidder alene på hiphop-tronen. Der sker meget fedt i norsk hiphop, men det hele sker i Bergen.

Hvordan har I det med, at I har større succes i udlandet end jeres eget land?

  • Hvordan vi har det med det? Nej, men vi er vant til det, man. Vi begyndte jo at turnere i 2010. Vi er vant til at have en underdog-rolle, og vi kan også bedst lide en underdog-rolle.

Hvorfor?

  • Fordi man er vant til det. Man har altid været en underdog. Det er vældig uvant at komme i en situation, hvor man er on top of things. Det er vi dog efterhånden oftest, så vi er nødt til at lære at kunne lide det også. Det er dog bedst at være i angrebsposition.

Ligesom i fodbold..

  • Ligesom i fodbold.. Det er ikke fedt at være i toppen af tabellen, men at være nummer to, det er fedt!

Er I bedst live eller på album?

  • Der er mange, der siger, at vi er vældig gode live. Der er ikke så mange, der siger, at vi er gode på album.. Men det bedste er at lytte til albummet og så komme og høre os live. Det kommer til at ske lidt med Kakkmaddafakka, som det sker med The Smiths, tror jeg..

Altså at du (Axel) går solo?

  • Nej, det tror jeg ikke. Haha. Det er mere det, at vi tror, folk vil høre vores musik fremover. Det kommer til at tage lidt længere tid, men det vokser på dem. The Smiths er mit favoritband. Min ven kom til mig og sagde, “The Smiths er bedre end Beatles”. Og jeg spurgte, om han overhovedet havde hørt Beatles.. Men så hørte jeg Smiths, og så blev det også mit favoritband. Det er også derfor, vi lavede albummet “Six months is a long time”.

Så The Smiths er en stor inspirationskilde?

  • Ja, det burde det jo være for alle, som laver musik. De er lige så stor en inspirationskilde som Beatles eller Michael Jackson. Pointen er, at de var store, da de spillede, men de er større nu, fordi nu lytter alle til The Smiths. Det er blevet lidt en mainstream ting, men da det kom, var det underground.

Så måske blive I også mainstream en dag?

  • Ja, det er det, jeg prøver at lugte lidt, men jeg kan ikke garantere nogen ting.

Men bryder man så ikke lidt med den der indiepersonlighed, hvis man pludselig bliver mainstream?

  • Nej, det ved jeg ikke. Det handler om jo, om musikken var mainstream, da man lavede den for 10 år siden. Det er noget andet, hvis vi bliver dommere i Xfactor. Så kan du komme med din mainstreamfinger! Men så længe vi spiller i sjov og vi er ude og rocke uden backingtrack, så er vi underground.

På jeres wikipedia-side står der, at I er kendte for “Pioneering use of social media”. Hvad betyder det?

  • Vi var ligesom dem, der tog social media to the next level.

Haha, hvordan gjorde I det?

  • Vi var jo ekstremt tidligt ude. Vi var på Youtube i 2006. Det var vigtigt for, hvordan vi har opbygget en fanbase. Det var der heller ikke så mange andre, der gjorde.

I var måske heller ikke så gamle i 2006, så det har været ungt og hipt.

  • Ja, vi forstod heller ikke selv, hvor vigtigt, det var. Vi skulle have gjort det mere og have fortsat med at gøre det hver dag. Pioner og pioner, det er også en joke.

I sagde, at Erlend havde valgt, jeres nye album skulle hedde Hus. Hvorfor “hus?”

– Fordi det er indspillet i et hus.

Okay?

  • Har du set coveret? Det er inde i det hus.

Så der er ingen dybere mening..

  • Nej.

Det er lige som det skal være så.

 Ja, det skal være sådan!

Og sådan blev det. Jeg glæder mig til at genopleve Kakkmaddafakka på Roskilde, og jeg siger tak for besøget til de flinke nordmænd.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fotoreportage: Perfume Genius i Koncerthuset

Peter var, som han skrev, ikke den eneste, der havde fået forvildet sig til Perfume Genius under Regnskys faner. Jeg istemmer mig herfra, at det var en fantastisk koncert, og at den kære Mike Hadreas i aller højeste grad er værd at opleve i levende live. En fantastisk optræden der kommer til at rumstere i min bevidsthed i den næste lange tid. I stedet for at skrive endnu en anmeldelse så havde jeg taget en fotograf med i dagens anledning, og vi har udvalgt syv billeder fra koncerten, som giver et indtryk af, hvordan oplevelsen var – og specielt hvordan, Mike var klædt.

Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Perfume Genius perfektionerede perfektion i Koncerthuset

Perfume Genius Koncerthuset Studie 2

Den korte anmeldelse: I know my queen. Perfume Genius gjorde det sgu igen her til aften i DR Koncerthuset. Han leverede et vaskeægte mesterværk af en koncert foran et tilpas fuldt Studie 2, ledsaget af en særligt indkaldt strygerkvartet.

Det føles lidt som et deja vu at skrive denne anmeldelse, for det er ikke mere end tre måneder siden, at jeg sidst var ved at falde om af begejstring efter Mike Hadreas’ koncert på en regnfuld Haven Festival. For dig som læser vil det også snart komme til at føles som et deja vu, for her på Regnsky er vi åbenbart virkelig glade for Perfume Genius. Så glade, at Rasmus og jeg helt uafhængigt af hinanden har spurgt om lov til at komme ind og anmelde koncerten. Men hey, så kan vi jo se, om vores oplevelse af koncerten matcher hinanden…

Min oplevelse starter og slutter med aftenen sidste nummer, “Queen”. Det var som om, at hele koncerten for mig byggede op til det moment. Til kronen på værket – eller tiaraen om man vil. Det er ubetinget mit yndlingsnummer fra den karismatiske sanger, og det rummer alt det, der gør Perfume Genius til et spektakulært godt live act. Det er kraftfuldt, det er meningsfuldt uden nogensinde at miste den sårbarhed, som trækker Mike Hadreas helt ned på gulvet og gør, at ens største ønske bliver at omfavne denne androgyne mandsling.

Koncerten var langt hen ad vejen bygget op som et makrokosmos af hittet. Forestil dig, at du tager en virkelig dyb vejrtrækning og holder vejret. Og puster ud. Dén følelse var gennemtrængende hele vejen igennem. De stille numre fungerede som vejrtrækningen, inden numre som “Grid”, “Slip Away” og “Fool” fungerede som den tilfredsstillende, nærmest desperate udånding.

For et par dage siden læste jeg en anmeldelse i Politiken. Det var en fireårig knægt, som havde anmeldt en ny is. En ny Magnum. Han kaldte den for den bedste is, han nogensinde havde fået, og så brugte han udtrykket: “Den smagte diamantisk!”

Jeg kan umuligt finde på en bedre beskrivelse af Perfume Genius’ koncert end dette, så jeg vil tillade mig at citere en tydeligvis sprogligt veludviklet dreng og sige: Hold nu kæft, hvor var Perfume Genius diamantisk her til aften!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Premiere: De Lyse Timer – Øjne

Foto: Yasser Yassin

Vi er glade for her på Regnsky at kunne præsentere De Lyse Timers nye single og dertilhørende video!

De Lyse Timer er dansksproget, når det er dejligst. Det klæder virkelig lyden, at der bliver svoret til sang på modersmålet. Min første tanke ved lytningen var, at det lød lidt ala. Lars H.U.G. og Loveshop. Der bliver dog også trukket en del på 80’er lyd, fortalte bandet mig.

  • Vores kærlighed til 80’erne skinner uden tvivl igennem i sangskrivningen, og selve produktionen af det her album.. Vi elsker den æra, – men fører unægteligt også nyt blod til den, med en klang af noget mere moderne.

Der bliver lagt stor vægt på, at lyden skal være deres egen, og jeg spurgte, om de ikke lod sig inspirere lidt for meget, men det mener de bestemt ikke.

  • I det store hele, planlægger man jo aldrig, at kopiere et udtryk, eller en sang fra sine helte. Det starter jo oftest bare på en guitar. Det umiddelbare udtryk når du skriver på den måde stiler sjældent mod en produktion fra start. Det skriver ligesom sig selv… Og så er det mere et spørgsmål om hvad underbevistheden vil fortælle dig, når du sidder der med guitaren og skriveblokken foran dig.

Omend det bringer tankerne hen på noget velkendt, så er jeg enig i, at De Lyse Timer bestemt har deres egen lyd. Førstesinglen “Blodmåne” er på 8. uge på Barometeret på P3. Deres nye single “Øjne” besidder en rar og behagelig svævende lyd, der bygger op til en storslået finale, hvor hurtige trommer giver lyst til at bevæge sine ben. Det er dansk, det er dejligt, og det er helt sikkert værd at give et lyt. Tjek videoen og sangen herunder! Videoen er skudt af Yasser Yassin og de forskellige øjne er blevet crowdsourcet ud til gruppens fans.

Hvis du vil have mere, kan du jo glæde dig til den 20. november, hvor De Lyse Timers debutalbum “Under En Anden Sol” udkommer, og ellers har du muligheden for at opleve dem live her:

– 17. nov på KulturStationen Vanløse (support for Sonja Hald)
– 1. dec på Vega, Ideal Bar (support for Marc Fachini)
– 9. dec på Christianias Børneteater med Esben Amdissen og De Blege Mænd i Sort, Bjergtaget og Solvej Nygaard

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *