Fleet Foxes @ Arena

Fleet Foxes (af David Bering)
Jeg har en masse gode minder med amerikanske Fleet Foxes. Særligt husker jeg en aften med min kusine, hvor vi sad og snakkede om vejret og hvad der ellers skulle ske med os når vi blev gamle og grimme, mens vi lyttede til den Sub Pop-signede indie folk-kvintet og deres selvbetitlede debutalbum fra sidste år. Det regnede udenfor, og det gjorde selvfølgelig kun tingene bedre.

Nu var tiden imidlertid kommet til at opleve bandet fra Seattle i liveaktion. De seneste par år er folkrocken nærmest bombarderet igennem herhjemme i Danmark, hvor man i flæng kan nævne kunstnere som Bon Iver, Sufjan Stevens, Devendra Banhart, M. Ward og vores egen Choir Of Young Believers, som udover Fleet Foxes er modtaget med masser af jubel af det danske indiecrowd. Derfor kom det heller ikke just som et chok at være en del af en proppet og tætpakket Arena Roskilde Festival. Dette var sikkert skidefedt for bandet og knapt så fedt for mig, der lige netop kunne finde en plads under teltets skygge. Men vi kan jo ikke alle sammen være så heldige at komme helt tæt på frontmanden Robin Pecknolds fødder, der i store dele af koncerten var bare som på god, gammeldags hippievis.

Det virkede i starten på de skæggede amerikanere, at fodfæstet manglede. Robin Pecknolds vokal var fra start til slut virkelig smuk, men en forhøjet sammenfatning af det instrumentale lydbillede, som var vildere end på pladen, var nærmest overflødig og det hændte, at vokalstykket blev druknet. Men det var til stor glæde for publikum, da nogle af de mere let genkendelige numre fra Fleet Foxes blev luftet. Her tænker jeg blandt andet på numre som White Winter Hymnal og Ragged Wood. Publikum modtog introduktionerne til disse numre med klapsalver, men så snart Pecknolds vokal indtrådte blev der musestille iblandt publikum, nærmest for at få det absolutte udbytte ud af Robin Pecknold.

Vokalharmonierne reddede i sidste ende bandet fra at blive husket for en lidt dvalende indledning i stedet for de smukke harmonier Fleet Foxes er i stand til at præstere, både i studiet og på scenen. Krydret med en meget snaksageligt besætning, der til tider drillede publikum med at overveje en coverversion (heriblandt af Hotel California) og en god portion hyggelig tålmodighed mellem numrene var det i sidste ende med et positivt indtryk at jeg forlod Arena.

Fleet Foxes Ragged Wood
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Ragged-Wood.mp3]

Fleet Foxes White Winter Hymnal
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/White-Winter-Hymnal.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *