Regnskys julekalender 2016: 13. december

Konni Kass Regnsky
Foto: Lena Meyer

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag hylder vi lyset, vi hylder Sankta Lucia. For mange handler det om at udfordre skæbnen ved at tage en krans af stearinlys på hovedet eller stille nogle børn op på række med hvert deres levende lys i hånden, mens dagen for andre har en større religiøs betydning og er en fortælling selvopofrelse. Jeg vil i stedet nøjes med at markere dagen ved – i øvrigt helt tilfældigt – at placere to kvinder på dagens to lister.

Årslisten: #12
Den første kvinde er en færøsk kvinde, som jeg havde den store fornøjelse af at lave et kort interview med på SPOT Festival. Det var Konni Kass’ hidtil største optræden i Danmark, og jeg kan huske, at hun virkede spændt men også glædede sig helt vildt til koncerten. Højdepunktet i den koncert var hendes første single fra debutalbummet “Haphe“, nemlig det – for Konni Kass – rimelig uptempo nummer “Surrender“. Det er et soulfyldt og jazzet popnummer, hvor Konnis imponerende vokal får lov til at skinne igennem ledsaget af en velarrangeret komposition og den karakteristiske saxofonsolo. Saxofonen spiller i øvrigt en vigtig rolle i Konni Kass’ musikalske univers og for hendes musikalske karriere som sådan – en uddybning af det kan man finde i interviewet fra SPOT Festival her.

Årets nye internationale navn: #3
Jeg færdiggjorde koncertlisterne i går, så det er tid til, at vi kaster os over den ene af de to tilbageværende bonuslister: Årets nye navn henholdsvis internationalt og herhjemme. Og den første på den internationale del af listen er en ung kvinde, som vi kunne møde på 20. pladsen på årslisten for godt en uge siden. Hendes navn er Sarah Lillie Sheldrake og går under kunstnernavnet SHELLS. Den unge brite er stadig et meget ubeskrevet blad, men jeg må sige, at jeg er meget imponeret over hendes tre første singleudspil, samt hendes optræden til VEGAs New Crush i efteråret, og det er det potentiale, som giver hende 3. pladsen på listen. Nummeret “Jailbird” fandt vej til årslisten, men også både den balladeagtige “Gold” og den mere electro-bluesy (ja, jeg opfinder bare genrer nu) “Jagwar” er rigtig fine numre, og jeg glæder mig meget til at høre mere fra SHELLS i det nye år.


I morgen skal vi møde årets tredjebedste nye danske navn, og så vil nogen måske få behagelige deja vu-fornemmelser til 2015, når jeg præsenterer 11. pladsen på årslisten. Der står den nemlig for første gang af to på kvinder, som spiller rock. Glæd dig!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Regnskys julekalender 2016: 5. december

SHELLS Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Vi har taget hul på en ny uge, og derfor kan vi også meget passende tage hul på top 20 på min ekstremt arbitrære liste over yndlingssange fra i år. Jeg er stadig ikke sikker på, at rækkefølgen er helt rigtig, så se det i højere grad som en liste over gode sange – som forhåbentlig bliver bedre, efterhånden som vi kommer op ad listen.

Årslisten: #20
Op er også den eneste retning, det er gået for unge SHELLS, som for bare et halvt år siden lagde sit første nummer på Soundcloud. I skrivende stund har hun udsendt tre singler, og det er da også en af dem, som har sneget sig ind på 20. pladsen. Her finder vi nemlig “Jailbird”, som er en rigtig fin og simpel popsang. Instrumenteringen er minimalistisk, men nummeret er så elegant skruet sammen om den japansk-fødte brites behagelige vokal, at det forbliver spændende i mine ører. Jeg havde fornøjelsen af at høre SHELLS live til VEGA’s New Crush i sidste måned, og til det arrangement fremstod hun som det stærkest lysende af de fem talenter, som trods alt også talte hendes virkelig hypede landsmand Jamie Isaac.

Årets festival: #2
På andenpladsen finder vi en festival, hvor SHELLS egentlig sagtens kunne have spillet. Det er selvfølgelig SPOT Festival, som rangerer som årets næstbedste festival for mig. Måske er jeg bare ved at blive gammel, men jeg er begyndt at sætte mere og mere pris på festivaler, hvor jeg kan tage hjem og sove om natten. Det er dog ikke (kun) derfor, SPOT Festival er placeret her på listen. De gode folk havde nemlig igen i år sammensat et virkelig godt program med nogle af landets og udlandets mest lovende artister. Især det norske segment med Ary, Dagny og Bloody Beach i spidsen gjorde det fremragende, men også de hjemlige kvinder JÆRV og færøske Konni Kass leverede mindeværdige koncerter. Som journalist er det også en god festival at være en del af, fordi det er relativt nemt at få fat på artisterne, og arbejdsforholdene er generelt rigtig gode.

Det var alt for i dag. Læs med igen i morgen, hvor jeg kan afsløre årets bedste festival i mine øjne. Og så skal vi møde en gruppe drenge, som synger om kvinder på 19. pladsen på årslisten.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Find din vinterforelskelse til VEGAs New Crush

VEGAs New Crush

Ja, jeg ved godt, at det teknisk set stadig er efterår, men her et par dage inden VEGAs New Crush løber af stablen, føles det altså ret vinterligt. Jeg var omgivet af sne i weekenden, det er vinterkoldt, og jeg har flere gange haft lyst til at hænge julepynt op. Heldigvis har Københavns bedste spillested været søde nok til at sammensætte et program, som spiller perfekt sammen med de forfrosne følelser, jeg går rundt med lige nu.

For når VEGAs New Crush går ned torsdag aften, er det med en række af den internationale musikbranches mest lovende nye artister ved roret. Derfor er det altid lidt sjovt at skrive en anbefalingsartikel til den slags arrangementer, for jeg ender lynhurtigt med at anbefale alle fem, og så er vi jo lige vidt. Derfor har jeg været benhård og besluttet, at jeg vil skære de fem ned til tre klokkeklare anbefalinger (okay, to klokkeklare anbefalinger og en håbefuld anbefaling).

Øverst på min liste står Jamie Isaac. Den unge brite har netop udgivet sit debutalbum, og det er intet mindre end fantastisk. Hvis man har en kærlighed til James Blake, Honne og deres generation af britiske r&b-artister, er Jamie Isaac en must-hear torsdag aften. Hans musik er en smule mere soulet end landsmændene. Det er med til at holde den efterhånden godt gennemprøvede lyd frisk, selvom grundelementerne er de samme: Melankoli, eftertænksomhed og en drømmende vibe er i højsædet.

Jeg bliver i England med min næste anbefaling. Her skal vi møde min yndlingsbooking i Sarah Lillie Sheldrake, som på scenen går under navnet SHELLS. Hun har ikke udgivet meget mere end to numre, men det er fuldkommen ligegyldigt, når niveauet er så højt, som det har været. Især “Jailbird” er et nummer, som jeg ikke kan få nok af. Det er minimalistisk pop i sin reneste form tilsat en ret konfliktfyldt tekst. I en tid, hvor vi er ved at drukne i overproduceret popmusik, er det en fornøjelse, når unge artister tør gå mod strømmen – og samtidig gør det med så stor autoritet som Sarah Sheldrake. Heldigvis bliver hun belønnet for sit mod og spiller blandt andet på den britiske festival The Great Escapes ‘First Fifty’ i næste uge, som er ‘the place to be’ for upcoming artister. Mon ikke vi ser hende på en eller flere danske festivaler næste sommer? Jeg tror det.

Min sidste anbefaling er lidt sværere for mig. I min omgangskreds er Ten Fé ‘the shit’, men jeg har meget svært ved at forene mig med forsanger Leo Duncans vokal. Den rammer ikke helt plet i mit musikhjerte, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en discount-udgave af The War on Drugs (seriøst, overvej lige hvor meget “Elodie” minder om “Red Eyes”), hvilket jo som sådan kan være fint nok, når man tænker på sidstnævntes høje niveau.
Jeg vil alligevel anbefale bandet, da jeg på trods af de førnævnte betænkeligheder glæder mig til at tjekke bandet ud live, hvor jeg har hørt, at de for alvor skulle stråle. Herfra skal der lyde en opfordring til, at de gør det; altså stråler.

De to sidste artister på programmet er den amerikanske singer/songwriter Margaret Glaspy og den i mine ører noget aparte svenske elektropunk-artist Rein, som jeg endnu ikke har forstået fuldstændig – men måske kommer det på torsdag…
Jeg glæder mig i hvert fald som altid til at kigge forbi VEGAs New Crush, og jeg kan kun anbefale, at du gør det samme. Der er stadig billetter at få, hvis du er hurtig på tasterne – eller touchskærmen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.