Der er meget mere fedt dansk hip hop end man umiddelbart hører til. Et af de nyeste skud på stammen er århusianske Boom Quips, der med elektroniske beats og skarpe engelsksprogede raptekster, skaber et både energisk og fængende lydunivers som er sjældent set her i landet.
Trio-gruppen sendte i sidste måned deres første EP på gaden, som var en enormt positiv overraskelse, da den rummer mange aspekter af det bedste fra begge verdener. Boom Quips EP har en gennemtrængende dyster lyd, og indeholder fem numre, hvoraf et af disse er instrumentalt, hvilket virker utrolig godt i sammenhængen.
Du får her to numre fra EP’en, som desuden kan købes via. Enjoy!
Boom Quips – Take A Break
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/05-take-a-break.mp3]
Boom Quips – Little Bits
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/03-little-bits.mp3]
Vinnie Who er noget af det aller mest lovende i dansk musiks undergrund. Det statement har vi på Regnsky i et godt stykke tid turde ytre højt, og nu ser det ud til, at resten af musik-Danmark begynder at være enige. Fra på lørdag og henover sommeren spiller Vinnie Who udover opvarmning for Who Made Who også på diverse festivaler.
Live får Vinnie Whos musik for alvor liv, og med forventninger om en intens koncert, vendte jeg lørdag aften snuden mod Nørrebro og Stengade 30 for endnu en gang at få bekræftet hypen.
Koncerten på Stengade præsenterede et band, der nu er så sikre i samtlige numre, at der er plads til at eksperimentere. Det første, der overvældede mig fuldstændigt ved koncerten var lyden. Jeg har aldrig oplevet et så nuanceret, bredt og luftigt lydbillede på Stengade, og det klædte Vinnie Whos lyd at fremstå så krystalklart. Disco er en festgenre, og Vinnie Who skabte med sine catchy melodier og flotte arrangementer soundtracket for den perfekte fest.
På Start! Festival, der løber af stablen 4-6. juni, har Vinnie Who fået tildelt spilletid kl 22:15, og det er uden tvivl det bedste tidspunkt for bandet, som forhåbentlig kommer ud til et bredere publikum her. Også koncerten på Roskilde giver forhåbentlig en stor mængde omtale til bandet, der på trods af titler som Soundvenue Selected, Ugens Band på Bandbase.dk og utallige koncerter, endnu ikke har opnået sit fortjente gennembrud.
Og ligepræcis menneskerne var det eneste, der manglede før stemningen og totaloplevelsen var helt i top på Stengade. Som Niels Bagge udtrykte det til BandBase, da de spurgte, hvad man kunne forvente af Vinnie Who live: “Man kan forvente at se unge drenge, som sveder og vrikker med hofterne.” Det lever Vinnie Who 100 % op til, men det ville være givende for liveoplevelsen, hvis publikum var opsatte på samme fest som bandet er.
Vinnie Who – The Fall
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/the-fall.mp3]
Vinnie Who – Feeling Gloom
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/rise-with-you.mp3]
Jeg skal vidst passe på med ikke at køre fast i den der fredagsmode og lade det påvirke mine indlæg. Der er jo intet værre end genrebegrænsede indlæg. Men det er altså bare den ugedag hvor paraderne er længest nede før den forestående weekend. I dag skamlytter jeg den australske electroduo PNAUs samarbejde med den søde madamme Ladyhawke og resultatet af dette, nummeret Embrace.
Lytter jeg til min fornuft er der intet at blive euforisk over, ved dette nummer. Men blandingen af forårskuller og weekend er vel noget de fleste kan relatere til – jeg håber…
Tilmed har Fred Falke sammen med Miami Horror remixet dette nummer, og givet det et ekstra smæt disco på lydoverfladen. Så hvis du søger et supplement til din “min fredag skal skydes igang”-playliste, så kan du jo kigge med her:
Jenny Wilson har på sit andet soloalbum smidt fløjshandskerne. På debuten “Love & Youth” præsenterede Jenny Wilson sig uden bandet First Floor Power for første gang, til stor glæde for os med hang til klaverbaseret indiepop. Debuten lå i fin forlængelse af FFP’s 2. album, og de fine fine tekster om forelskelse, sko, sommer og ungdommens naivitet gik hånd i hånd med melodier så smukke, at det blev 2005’s velsagtens fornemmeste forårs-soundtrack.
For en uges tid siden kom opfølgeren så – præcis 4 år efter debuten.
Hvor Wilson på “Love & Youth” fokuserede på den enkle popmelodi, har pausen bragt inspiration fra andre dele af musikens verden med. Ofte er vokalen blot ledsaget af et enkelt beat eller et klaver, og jeg må indrømme at det lidt rå, nedbarberede udtryk var lidt af en kamel at sluge, når jeg egentlig godt kan lide indiepop, som vi plejede at få den serveret. Fokus ligger mere på instrumenterne som individuelle enheder i numrene, end som en tilsammen svimlende helhed. Det fremstår først mere som en interessant end en god idé, men som pladen trænger ind under huden på lytteren, åbenbarer popmelodier som den catchy, straight-forward “Anchor Made Of Sand” eller den dansable og organiske “Pass Me the Salt” sig.
Fornyelsen gør glæden ved “Hardships!” større, end hvis Jenny Wilson havde fortsat i sporet fra “Love & Youth”, og kombinationen af elementer fra R’n’B og soul og den hvide indiepop giver det bedst tænkelige resultat – et sprødt, frisk album.
Og endnu engang er Jenny Wilson – nu i fornyelse – den overlegne kandidat til prisen for “Bedste Forårs-Soundtrack”.
Kærligheden sætter ingen grænser, og derfor er det tid til et megapost; Jeg beundrer virkelig Sufjan Stevens’ arbejde. Selvom den Michigan-baserede folkmusiker knap nok er i midt-30’erne har han allerede syv studiealbums på samvittigheden. De syv albums har taget ham fra et meget kantet og eksperimenterende elektronisk album i 2001, Enjoy Your Rabbit, videre til to albums omhandlende staterne Michigan og Illinois i henholdsvis 2003 og 2005, og over til et meget sødt julealbum året efter. Sufjan Stevens mestrer alskens instrumenter, fra en banjo til et piano og alt imellem.
Sufjan Stevens – Casimir Pulaski Day(fra Come On Feel The Illinoise!)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/sufjan_stevens-casimir_pulaski_day.mp3]
Det har altså allerede været en lang rejse Sufjan Stevens har været ude på, hvor han senest var pladeaktuel for snart to og et halvt år siden, men han har alligevel gang i en masse projekter. Blandt andet har han medvirket på et hav af sange, blandt andet hos kunstnere som Rosie Thomas og senest som pianist i den 60 sekunder lange intro for det norske rockband I Was A King og nummeret It’s All You. I Was A King er pladeaktuelle med deres debut af samme titel og man kan med bandets støjrock drage et par parraleller til bands som Dinosaur Jr.
Rosie Thomas – Why Waste More Time?
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-why-waste-more-time.mp3]
I Was A King – It’s All You [audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/its-all-you.mp3]
Derudover producerede han den amerikanske og svært kristne indieduo The Welcome Wagons debutalbum af samme navn, som udkom i december, sidste år. Duoen består af præsten Vito Aiuto og hans kone Monique der, ligesom Sufjan, stammer fra staten Michigan. Albummets genre kredser sig om folkpoppen på mange af de måder som vi allerede kender den og deres lyd er meget beskeden og melodisk. Teksterne omhandler Gud og det kristne liv, og store dele af albummet er da også blevet til via indspillinger i kirker. Tjek det ud, hvis ikke den stærke kristendom og kærligheden til Gud har skræmt dig væk.
The Welcome Wagon – Up On A Mountain
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/01-up-on-a-mountain.mp3]
Slutteligt skal I heller ikke snydes for den seneste Sufjan Stevens-skæring, som kommer fra kompilationen Dark Was The Night, som er et støttealbum i kampen mod AIDS, hvor en perlerække af indiekunstnere som Andrew Bird, Iron & Wine, The National og Conor Oberst også bidrager med numre. Sufjan Stevens’ nummer, You Are The Blood, bringer mange minder tilbage til den snart otte år gamle Enjoy Your Rabbit-plade med mange elektroniske elementer, men på det 10 minutter lange nummer oplever man også en mere orkestral, symfonisk og rocket lyd, som man husker det fra Greetings From Michigan og Come On, Feel The Illinoise!.
Sufjan Stevens – You Are The Blood
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/sufjan-stevens-you-are-the-blood.mp3]
