Hiphop er for unge i 2019, hvad punk var for unge i 80’erne

Hiphop er den altdominerende genre i 2019. Det er en genre, der har vokset sig så stor og mangfoldig, at den nærmest ikke længere kan klassificeres som en genre. Men fælles for de forskellige grene af hiphop er, at de stjæler med arme og ben fra andre musikalske stilarter både i form af lyd, men især også i forhold til live-elementer. Undergenrer som trap, grime og de mere eksperimentelle kunstnere har ofte meget voldsomme og punkede udtryk, når de spiller koncerter.

Rappen og hiphoppens popularitet er dog ikke kommet helt uden kritik. Blandt garvede koncertgængere er der en vis skepsis overfor ‘de unges’ moshpit-kultur, og kritikken går blandt andet på, at koncerterne udelukkende handler om at være så vilde som muligt. Jeg er med på, at det giver god mening at have en fornemmelse, for hvornår beatet ‘dropper’, før man bryder ud i ragnarok, men der er også flere kunstnere, hvis musik og optrædener lægger op til de kraftige, kollektive energiudladninger, og det er en central del af oplevelsen. Derfor skal der lyde en kæmpe ros til sikkerhedspersonalet på festivaler rundt om i landet og institutionerne, der tillader publikum at slå sig løs, for selvom det er vildt, føles det stadig (som regel) sikkert. Her er fem koncerter på årets Roskilde Festival, hvor du kan opleve moshpit-kulturen, både aktivt i cirklen og passivt i siden af teltet.

Death Grips – Fredag, 5. juli kl. 02.00 – Arena

Det er svært at anbefale Death Grips uden at komme til at lyde som et røvhul af en musiksnob. ‘Hey! Har du hørt det her anmelderroste noise-punk-industrielle eksperimentelle hiphop?’ Den er måske lidt svær at sælge. Det ville være en del nemmere, hvis man kunne give en pille kondenseret Death Grips, så man kunne opleve deres energiudladninger på egen krop. De har fornyet en genre på en dybt original måde og excellerer i deres brutale hardcore live show, som man har mulighed for at opleve fredag nat på Arena.

Travis Scott – Torsdag, 4. juli kl. 01.00 – Orange

Måske verdens største trap-stjerne og den første reelle verdensstjerne, der udsprang af SoundCloud-miljøet. Travis Scott har et af de vildeste live shows i spillet med rutschebaner på scenen og en endeløs mængde af fyrværkeri og røgkanoner. Hvad rapperen muligvis mangler af klassisk musikalsk træning, vejer han op for med et energiniveau, som vil gøre en duracell-kanin grøn af misundelse. Hans sange lægger op til moshpits med beats, der dropper og skifter stil undervejs for på ny at droppe. Men det er ikke kun gak og løjer, Scott har leveret nogle album, der kommer til at få status som klassikere inden for genren, og der er masser af ekvilibristiske produktioner gemt bag røgslørene og pistolskuddene.

Skepta – Onsdag, 5. juli kl. 20.30 – Arena

Kongen, gudfaderen, daddyen, kald ham hvad du vil, Skepta er indbegrebet af grime – den britiske rap-genre med hårde elektroniske beats i et vanvittigt tempo. Selvom han var med, da det hele startede på piratradioer i London, har han formået at forblive på toppen i løbet af de seneste års grime-renæssance. Det er han i høj grad af sin eminente teknik, sin humor og kreative flows. Skepta rapper så godt og tydeligt, at det næsten lyder som om han er dårlig – på en MC Einar-måde. Men det er kun, fordi han er så overlegen, hvilket han heller ikke er bleg for at gøre sit publikum opmærksom på.

JPEGMAFIA – Onsdag, 3. juli kl. 19.15 – Apollo

JPEGMAFIA er målt på aggressivitet på niveau med de andre i artiklen og eksperimenter som Death Grips også ekstremt meget med formen på musikken. Det er ikke let tilgængeligt, men man opfanger straks pulsen og attituden i musikken, og hip-hoppen har aldrig været så in-your-face, som når JPEGMAFIA klipper sine beats sammen og råber ind over dem.

Sheck Wes – Onsdag, 3. juli kl. 22.00 – Apollo

Udstyret med minimalistiske trap-beats, der giver plads til hans skingre stemme, går Sheck Wes i krig sammen med sit publikum. Han giga-hittede sidste år med Mo Bamba, og han er nu på en mission, hvor han skal vise, at han er mere end et one-hit-wonder. En del af rapstjerne-pakken har han dog helt styr på, og det er at sætte ild til publikum. Han har om muligt endnu mere energi end trap-kollegaen Travis Scott og leverer en uhyggelig vokal, der hjemsøger lytteren og pumper adrenalinen rundt i blodet.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Fem fede fester efter midnat på Roskilde

Der er ingen FESTIVAL uden FEST, og på det punkt er Roskilde ingen undtagelse. Der er lagt i kakkelovnen til dansemaratons hver aften til den lyse morgen på Dyrskuepladsen. Her er de fem fedeste fester, du ikke vil gå glip af:

1. Robyn – Fredag, 5. juli kl. 01.00 – Orange

Der er ingen tvivl. Robyn kommer til at holde årets fest på Roskilde Festival. Fredag nat vil Øresund tørre ud og Danmark og Sverige vil blive forenet under Robyns taktstok. Der kommer til at være en stemning, der ellers er reserveret til store landskampe, og plænen foran Orange Scene vil tilbede den svenske popdronning. Hun er i storform efter store koncerter på blandt andre Primavera i Barcelona og har sit fremragende album Honey med til det danske publikum, og hvis man tilsætter et par partystartere fra hendes tilsyneladende uendelige bagkatalog, er det umuligt at se, hvordan Robyn undgår at triumfere.

2. Octavian – Fredag, 5. juli kl. 02.30 – Apollo

Den fremadstormende britiske rapper og sanger har haft et stærkt 2019 og har foreløbigt toppet det med sit dugfriske mixtape Endorphins. Han er essensen af London som storby og blander grime, house, R&B og en masse andre genrer, der giver ham sit unikke, internationale udtryk. Han er fremragende live både som rapper og danser. På det nye mixtape er der et nummer med Theophilius London, som i hvert fald bliver mit sommernummer:

3. Christine and the Queens – Onsdag, 3. juli kl. 00.30 – Arena

Jeg er en hund efter fransk dansemusik, og Christine and the Queens er ingen undtagelse. Deres koncert har potentiale til at skrive sig ind i traditionen med vanvittigt gode koncerter på Arena. Jeg husker selv tydeligt Solange i 2017, Tame Impala i 2016 og Damon Albarn i 2014 – som alle blev kollektive giga-fester. Christine and the Queens lyder lidt som en funket udgave af HAIM, og det er så groovy, at jeg er sikker på, at alle i teltet kommer til at hoppe med.

4. Spleen United – Torsdag, 4. juli kl. 02.00 – Arena

Det danske synth-powerhouse er blevet gendannet i sin originale form og giver torsdag nat et brag af en koncert på Arena. Deres hårdtslående beats med skarpt skårede synths er umulige at stå stille til, og jeg forestiller mig, at publikum danser fuldstændig synkroniseret til Spleen Uniteds intense musik. Det er en speciel oplevelse at høre danske bands på Roskilde, så sæt kryds ved Spleen United, også hvid det måske ikke umiddelbart er din kop te.

5. DJ Koze – Lørdag, 6. juli kl. 02.00 – Apollo

Det er altid vigtigt med en god ‘efterfest’, og det sørger tyske DJ Koze for på Apollo efter The Cures maratonkoncert på Orange lørdag nat. Den ekstremt erfarne tyske mester mixer house og disco med utallige samples, der nok skal sætte gang i hofterne på selv den trætteste festivalgænger. Hans musik sender tankerne lidt hen imod (hvis man tør sammenligne med) Daft Punk, så kom og oplev en verdensklasse festbestyrer gøre, hvad han gør bedst og slut din Roskilde Festival 2019 ordentligt af.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INTERVIEW: Intet Altid er rambukken, der får din facade til at krakelere

Intet Altid er en dansk popduo bestående af Mikkel Grevsen og Caspar Eric. De to mænd har en mission: De vil lave popmusik med hårdtslående tekster, der giver plads til at snakke om alt det, der normalt pakkes væk i poptekster. Deres debutalbum, Når nogen rammer jorden, udkommer den 13. september. Jeg inviterede dem på croissanter, den morgen der viste sig at være årets sidste snevejrsdag.

I har ambitioner om, at jeres musik skal skabe et rum, hvor man kan snakke om, hvordan man egentlig har det, og på den måde lindre presset. Hvad består samfundets pres af?

Mikkel Grevsen (M): Jeg synes da, det er hårdt at være til. Det, vi specielt prøver, er at snakke om de barske ting. Vi vil få nogle af de hårde ting ind i popmusikken, så vi kan få snakket om det og få skabt et fællesskab om det. Jeg synes, der er et enormt pres på os som generation og på mennesket generelt. Vi skal skynde os gennem uddannelsessystemet, og vi skal skynde os at få en familie. Jeg kender en, der går på et studie på Københavns Universitet, hvor de studerende lyver om deres karakterer. Alle siger, de får 10 eller 12, og det er blevet så stort et problem, at det er kommet op på ledelsesplan. Det danner en løgnagtig stemning på et helt studie, hvor ingen ved, hvor de andre står, og det er enormt ubehageligt, og folk gør det kun for at komme frem i livet.

Caspar Eric (C): Samfundet bevæger sig væk fra, at der findes fritid, og det skaber et pres. Jeg har selv lidt af angst, og jeg har venner, der er døde af selvmord. Det er rigtigt, at der er kommet et større pres på mange, men det, der især er sket, er, at dem, der normalt falder uden for samfundet, har fået det endnu værre, og vi er blevet dårligere til at aktivere den følelse i fællesskab. Jeg kan ikke bruge følelsen af at være presset til solidaritet, og der er intet fællesskab omkring den følelse, Mikkel snakker om på universitetet. Altså, selvom alle på det studie sidder og har det sådan der, så opstår der ikke solidaritet af det, der opstår isolation og ensomhed, og jeg tror, at en måde det kan gøres nemmere er, hvis vi forsøger at snakke om det som en kollektiv erfaring. Det kan man også gøre ved at skrive ud fra sine egne erfaringer, og det er det, vi prøver på. Det er da vigtigt at snakke om de her ting.

Musikken er altså både jeres stemme til at lindre det her pres og samtidig få fortalt, at folk tror, at græsset er grønnere på den anden side, og dermed bryde et tabu og fortælle folk, at andre har de samme tanker som en selv.

C: Og det er det, der lindrer presset. For presset vil være det samme. Det handler om at finde en anden måde at være i presset på. For vi kommer ikke til at gå væk fra et arbejdsliv, der kører som det kører, bare fordi der bliver lavet noget popmusik. Men vi kan prøve at skabe nogle måder at være i det pres på, og nogle andre måder at tale om det på, som jeg tror kan gøre det mindre slemt at være i det, specielt for dem, der falder meget ud.

M: Det er også for at sætte fokus på ærlighed. Det album, vi har lavet, er jo ikke kun sat i verden for kun at fortælle om dårlige ting. Jeg synes, at det kunne være dejligt, hvis vi kunne være lidt mere ærlige overfor hinanden, fordi den ’perfekte verden’, der jo er blevet dannet i et ’fællesskab’ på de sociale medier, lægger et enormt pres. Det kunne bare være dejligt, hvis vi kunne danne et fællesskab omkring ærlighed og alle facetter af livet.

C: Jeg synes også, at der også er meget håb i musikken. Der er meget håb i lydfladen. En del af det at snakke om, hvad der er hårdt, er også at snakke om, hvad det er, der skal beskyttes og hvad vi skal værne om. Det er også at snakke om, hvor kærligheden er henne, altså hvor den konkret findes, og det gør man jo ved at italesætte, at der er nogle problemer. Det at italesætte problemer er jo en kærlighedserklæring.

Hvordan har I arbejdet for at skabe den lydflade, der passer til at italesætte problemer?

M: Vi har været meget ambitiøse fra starten. Vi ville gerne skabe et univers, og det har været svært. For hver gang vi har fundet på en idé, skulle vi hele tiden veje det op og tænke over, hvilken vej universet nu stikker i, fordi vi hele tiden skulle definere universet. Der er virkelig mange idéer, der er blevet skrottet, og det, der er svært, er også, at vi har skullet lære hinanden at kende. Vi kommer fra to meget forskellige musikalske steder. Caspar er helt klart mest fra hiphoppen, og jeg kommer fra alle mulige underlige steder af, med jazz og en masse klassisk musik i baggagen. Jeg kan godt lide, når det bliver pisseunderligt på sådan en måde, hvor Caspar siger: ’Det der, det lyder fandeme dårligt’, fordi det er sådan, det fremstår. Det er derfor, vores samarbejde har været godt, tror jeg. Men udfordringen har været, at vi begge to gerne ville skabe et popunivers, men vi ville ikke gå på kompromis. Det er vildt svært at lave noget udfordrende musik og nogle udfordrende tekster, som også skal være poppede. Vi har et nummer, ’Brænd mig ned’, der går i fire tonearter. Det modellerer tre gange. Det er nok det næstmest poppede nummer, vi har, og der synes jeg virkelig, vi har ramt, at lytteren ikke opdager, at det modellerer.

Hvad er den fedeste lyd på pladen?

M: Der er et hornparti, der lukker hele pladen. Og som faktisk også endte med at åbne hele pladen. Vi har hele tiden haft en ambition om, at der skulle være nogle horn, for jeg spiller selv horn og trompet. Det har hele tiden været vores ambition, at der skulle være noget i starten, så et hornparti i midten og så noget, der lukkede albummet. Vi startede med at lave det, der lukker hele pladen, og så tænkte vi: ‘Okay, hvordan kan vi bruge det?’ Så har vi faktisk samplet det og brugt det i intronummeret også. Men i outro-nummeret er der en lyd, hvor vi har hacket mit althorn, som er et stort horn, der går opad, så har vi taget mundstykket fra en trompet og puttet ind i det, og de to ting lyder ret fucked. Men så har vi brugt det som et højt hyl, buuuyyyiiiih. Sådan nogle Star Wars-fanfarer. Så har vi lagt ti af dem sammen, så det lyder helt sindssygt. Det tror jeg er den fedeste lyd, fordi den er analogt hacket.

I bruger meget autotune på Caspars vokaler, som I siger er vigtigt element til at påpege ’det plastiske og fremmedgørende i tiden’. Var autotune tænkt ind fra starten, eller er en lappeløsning, der er blevet pyntet med kunstnerisk betydning efterfølgende?

C: Begge ting er sande. Det er rigtigt, at vi bruger autotune, fordi jeg ikke kan synge på dén måde. Men så kan jeg synge på en anden måde. Og det er også rigtigt at sige, at autotuneren blandt andet peger på de ting. Den er der som noget, der gør noget. Vi prøver ikke at bruge den på en smuk måde, vi prøver at bruge den til at skabe et univers, fordi den passer ind i universet. Så de ting synes jeg slet ikke står i modsætning til hinanden. Kan Kanye West synge? Hvad er svaret på det spørgsmål? På en måde nej, men det, at han ikke kan synge, gør, at han opfandt den melankolske, indadvendte autotuner og gjorde den til en generationsstemme på 808s & Heartbreaks (album fra 2008, red.). Jeg kan ikke synge på den klassiske måde, men at lave god kunst handler om at tage sine begrænsninger og sige: ‘Hvordan kan jeg få denne begrænsning til at shine’?

M: For det er sådan, det skal lyde, du kan ikke få de der ’tik tik tik’, de mekaniske trin, dem kan man jo ikke få i en glissando. Vi vil gerne have det der stakkerede og fuldstændige krystalklare, og det kan autotuneren. Jeg synes, det er det fedeste instrument, og jeg ser det som et instrument på linje med pedalboardet.

C: Sådan tror jeg de fleste i vores generation har det, men hvis jeg siger til min kærestes forældre, at vi bruger autotuner, så er deres reference ’Believe’ med Cher, og så har de endda fundet en moderne reference. Men det her er noget andet. Vi skriver os mere ind i hiphop-traditionens brug af autotune.

Er det nødvendigt at have det fremmedgørende element? Risikerer I ikke, at der kommer en væg mellem jer og jeres publikum ved, at det hele er så stiliseret? Er det nødvendigt at gå gennem det stiliserede for at kunne forstå det og sætte sig ind i det?

C: Det der er et spørgsmål om, hvad kunst er. Er det nødvendigt med en stilisering og en distance til noget af det her råmateriale? Ja. Kunst er at tænke på den måde. Det er det, der gør det til mere. Hvis jeg nu bare havde stillet mig op og sunget på sådan en nøgen måde, nogenlunde sunget de samme ting, og måske havde prøvet på at være lidt mere hjerte-smerte, tror jeg også bare, at det ville være vildt cringe. Der er folk, der skriver tekster, hvor jeg virkelig krummer tæer over det. Men også bare, det er ikke kun dét, det handler om. Det handler også om, hvordan jeg kan få de her følelser, jeg snakker om, og hvordan jeg kan få musikken til at snakke sammen med det. At skabe et rum og universet.

I singlen ’Til Havet’ er der en karakter, der hedder Caspar, lægger du krop til den?

C: Ja, men det er ligesom når man taler om autofiktion i digte. Det er både mig, og samtidigt er det ikke mig. Men jeg synes, at det var sjovt at bruge sit eget navn. Men det som et navn gør, er, at det kan bryde nogle flader. Der er pludselig en direktehed, der zoomer ind og skaber en slags intimitet. Og det skaber også næsten noget ubehageligt, for nu er det en rigtig person, der sker noget for. Det kan jeg meget godt lide.

Er der ikke en fare for at gøre det konkret? Så det bliver svært for lytteren at relatere til musikken?

C: Nik & Jay, og jeg elsker de drenge, siger i et interview, at de prøver at fjerne alle de singulære ting, så det bliver mere alment. Jeg tror altså, at vejen til fællesskab går gennem at være så konkret som muligt i teksterne. Prøve at zoome ind på en scene og sige ’Jeg har det sådan her’, og selvfølgelig har andre det jo også sådan. Det ligger i baghovedet, og når jeg selv virkelig får nogle følelser ind fra nogle sange, for eksempel fra Frank Oceans album ’Blonde’, er det noget, der virkelig rører mig dybt, selvom det intet har med mig at gøre. Så putter man jo bare sig selv ind i det. Det er jo det, der er så dejligt ved den menneskelige indfølingsevne. Selvom vi har lavet et nummer, der handler om at halte rundt og på en måde være handicappet, well, det kan folk godt forstå alligevel. Når jeg kommer med en skitse til en tekst, er det ikke sådan, at jeg føler ’Nu har jeg virkelig krænget mit hjerte ud’, for noget af det første, Mikkel tit siger, er: ’Nå, det forstår jeg godt, det handler om det her’.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ça va? Fire franske numre til din fredag

Her kommer en lille guide med fire franske sange, der tager dig med fra første øl til turen hjem fra byen på en festlig fredag. DISCLAIMER: Jeg kan knap nok bestille et glas chardonnay på mit folkeskolefransk, så jeg vurderer kun sangene udfra deres stemning.

På cyklen på vej hjem fra skole eller arbejde

Det er fredag og solen skinner sikkert et eller andet sted. Derfor er det tid til at sætte ens AirPods i ørene og drøne ned af en eller anden boulevard på vej hjem til en kold pils eller lignende, der sparker en forrygende aften i gang. Det første nummer du skal høre er Koba LaD og Niska med ‘RR 9.1’. En vanvittig kraftudladning, hvor beatet minder en smule om Blocboy JB og Drakes ‘Look Alive’, bare mere aggressivt. Det er et perfekt soundtrack til vanvidskørsel.

Du har fået et par øl og er begyndt at overveje, om du skal score, selvom det er firmaets fredagsbar

Du er træt efter at have kigget på billeder af din chefs børn, og vil gerne snart i byen. Nummeret du skal bruge til at cementere din brandert er Heuss L’enfoirés ‘Khapta’. Den skal nok få skilt fårene fra bukkene, og få tændt godt op på dansegulvet. Der er 90% chance for, at jeg når at blive dødtræt af saxofonen inden ugen er omme, men lige nu er det et af de fedeste numre i mine ører. Hør den på eget ansvar og et sted med god danseplads, for du bliver garanteret i festhumør.

Endelig kom du ind på klubben, og nu skal den have fuld pedal

Du tog det ikke tungt, da du blev afvist på Remees klub, men så er det heldigt, at Gothersgade aldrig lukker. Ad omveje får du overtalt DJ’en om at give dig lov til at smide et nummer på, fordi du engang har spillet fodbold med hans fætter. Du kender presset, når du endelig får aux-stikket i hånden og alle vennerne kigger forventningsfulde på dig. Aftenen står og falder med, hvilken sang du vælger. Heldigvis kan du med ro i sjælen sætte Aya Nakamuras ‘Pookie’ på. En skarptskåren klubbanger, der rammer lige ind i tidsånden. I aften er du kongen af Cucaracha.

Din roommate er gået kold, og I er nødt til at trække cyklen hjem

I er blevet lommefilosofiske, og har brug for det perfekte lydtapet. Her kommer PNL ind i spillet. Deres ‘Deux Freres’ er i min verden, lige det man har brug for, når man slæber sig hjem fortrydende over kebaben og fuldt bevidst om morgendagens moralske tømmermænd. Aldrig har det været smukkere at gå gennem storbyen halv fire om natten:

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Eric says:

    Utroligt skarp, kort og præcis artikel af høj kaliber.
    Tak for 4 bangers der sent vil gå i glemmebogen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Gurli Octavia: “Det er okay ikke at vide, hvor man skal lande”

Tvivl er en følelse, vi alle kan blive ramt af i større eller mindre grad. Tvivl lige fra, om der skal guf eller flødeskum på den gammeldags vaffelis, til om man skal flytte til København eller blive boende i Århus. Man kan opleve at føle sig handlingslammet, og det hænger ofte sammen med, at man slæber rundt på en forestilling om, at der kun findes rigtige og forkerte valg, selvom det sjældent er tilfældet. Det er et væsentligt tema i Gurli Octavias musik. Folk-sangerinden har i marts udgivet sin tredje og sidste ep i trilogien ’Metanoia’. Vi tog en snak, der blandt andet handlede om at finde sig til rette på vejen i stedet for at stresse frem til målstregen.

Metanoia: Rejsen i at skifte mening – sådan mener Gurli Octavia, at titlen skal forstås, og sætter den i relation til de tre ep’ers tilblivelse:

”Metanoia var et ord, som jeg faldt over for tre eller fire år siden, da jeg besluttede mig for at lave de her tre plader, der skulle hænge sammen. Jeg synes, det var en ret fed måde at beskrive det på. Det var ikke så målorienteret men meget procesorienteret. Det opsummerede de år jeg har haft, hvor jeg har skrevet ep’erne. Nu flytter jeg til København, men jeg ved ikke, hvor jeg vil hen og jeg ved ikke hvad jeg vil. Man er hele tiden i en proces, hvor man ændrer sig, men ikke rigtigt ved, hvor man skal lande henne. Så man skal acceptere, at det er okay ikke at vide, hvor man skal lande.”

Den århusianske sangskriver arbejder impulsivt og intuitivt. Der er ikke nogen stor arkitekttegning bag hver ep. For Gurli Octavia handler det ikke om at skabe den helt rigtige lyd, men mere at indspille en god udgave af de personlige sange.

Hvordan kunne du mærke, når lyden på ep’en var rigtig?

”Jeg havde aldrig den fornemmelse. Jeg gør tit det, der føles umiddelbart rigtigt. Men jeg føler mig aldrig afklaret med det. Jeg kan stadig gå og tænke, argh, hvad hvis vi havde taget ’Clone’ derhen? Men jeg havde Søren Huss til noget sparring for et års tid siden. Det var lige inden jeg skulle lave denne her plade, og han sagde noget virkelig klogt til mig, om at når man går i studiet så skulle man huske at man ikke skal lave versionen af sangen, men at man skulle lave én version af sangen. Og så næste gang man skal spille den, så laver du en ny.”

Der er samlet seks sange på den nye udgivelse. Det bedste nummer på ep’en er ’We Can Not Stay Here Forever’, der i øvrigt også er Gurli Octavias yndlingsnummer. Sangen handler om, at livet ikke er noget værd uden døden, og at man skal fokusere på alt det folk har givet i deres liv, fremfor at bruge for meget energi, hvor uretfærdigt det er at miste. Sangen har også været en af de største udfordringer i forbindelse med den nye plade:

”’We Can Not Stay Here Forever’, er er mit mest ærlige nummer, og der har jeg virkelig skullet udfordre mig selv, altså turde have en følelse, der er lidt sværere end noget, jeg normalt ville lade folk høre om. Jeg tror tidligere, uden andre rigtigt har kunnet mærke det, så har jeg måske haft en smule mere armslængde til mit eget følelsesliv, hvor jeg gik lidt udenom det, der gjorde mest ondt.”

”Det er det nummer som jeg har fået allerflest beskeder fra folk af, at de har taget det til sig, og kan bruge det til noget. Hvornår skriver folk? Fx hvis de har mistet nogen. Der var en der skrev, at hun havde brugt den, den første fødselsdag for hendes far, efter han var gået bort. Så gav det rigtig meget mening for mig, for det der var det sværeste for mig, det kunne jeg kanalisere et sted hen, hvor det gav mening for andre.”

Den positive respons betyder meget for Gurli Octavia, der i øjeblikket er ved at finde grænsen mellem de personlige og inderlige tekster på den ene side og så de navlepillende på den anden side. For det skal også være tilgængeligt og brugbart for lytteren at høre ’Metanoia’.

Laver du musik for dig selv eller dit publikum?

”Jeg har lige snakket med Carsten Holm om det, hvor jeg fik formuleret det som om, jeg kun laver musik for at gøre andre folk glade. Men sådan har jeg det overhovedet ikke. Altid når jeg skriver, gør jeg det for mig selv, men når jeg kommer hen til den proces, hvor jeg skal vælge hvilke numre, jeg vil udgive eller hvordan jeg skal bearbejde de numre jeg har lavet, så tænker jeg også på, at de skal kunne have værdi for andre. Jeg har skrevet mange sange, som jeg synes er gode, men hvor jeg har kunnet mærke, at de bærer præg af mit ego, og mig der har taget mig og mine følelser et sted hen. Jeg har følt, at de ikke har været tilgængelige for andre.”

Har du givet publikum chancen for at høre et af de ’utilgængelige’ numre?

”Ja det har jeg faktisk. Jeg er lige begyndt at spille et nummer live, der ikke er udgivet endnu, der hedder ’Most of all’. Det er et ekstremt personligt nummer til min far, som jeg spillede impulsivt til et job i november, som folk tog så godt imod. Hvor vi fandt ud af, at folk alligevel godt kan bruge det, på trods af, at det bare er mig en-til-en og mit følelsesliv. Jeg tror ikke, man behøver at bekymre sig meget om, det bliver navlepilleri, for hvis folk har brug for at tage det til sig, så gør de det bare.”

Selvom der er sange som ’Thorn’, der peger tilbage på der, hvor Gurli Octavia kommer fra, er der også numre som ’Clone’, der skuer mod Århus-sangerindens kunstneriske fremtid. Lige nu er hun på orlov fra konservatoriet, der ellers har hjulpet hende med at nuancere hendes sangskrivning, specielt råd fra de medstuderende, der kan lyde sådan her: ”Gurli, kan du ikke prøve at skrive en sang i dur, du skriver altid i mol.”

Som sanselig sangskriver, er man nødt til at være i sine følelsers vold. Derfor kan man ikke altid selv bestemme, hvilke farve blæk der flyder i ens pen.

Er der nogle temaer du gerne vil berøre på din næste plade?

”Jeg havde en masse tanker for et år siden. Men så da min far gik bort, blev det altoverskyggende. Og nu kan jeg godt mærke, at jeg kommer til at skrive om det indtil, der er plads til andet. For lige nu skriver jeg meget om sorg og om livet, der jo er to meget sammenhængende ting. Jeg havde troet, at jeg skulle til at kigge lidt mere ud på andre. Men det er jo også det der er spændende ved at være en følende sangskriver, for man kan jo ikke altid styre det.”

Du har ikke skrevet den sidste strofe om det emne?

”Jeg tror, at jeg skal skrive indtil, der er plads til andet. Hvis man skal skrive noget, man virkelig har på hjertet, så skal man have en reel følelse om det. Jeg tror, sangskrivning går ned på et dybt niveau, og så bliver det svært at presse andet ind, mens man sørger. Men nu går der jo nok lidt tid, før jeg skal i studiet, så det kan jo godt være, der når at komme noget andet på bordet.”

Selvom der desværre går lidt tid, før der kommer ny musik fra Gurli Octavia, kan du heldigvis opleve hende og hendes band rundt i landet. Hun spiller i København på Huset på lørdag d. 20 april kl 21.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.