En rundtur i Aarhusiansk undergrund: Yung, Quick Quick Obey og Lowly


Snart udgiver Yung sit debutalbum, Falter. Imens svinder ungdommens ubekymrede dage for trioens mastermind, 20-årige Mikkel Holm Silkjær og hverdagens trædemølle strammer grebet. Vice’ liveoptagelse ovenfor er fra sommerens sidste suk – Smash!Bang!Pow!s endagsfestival Wasn’t Born To Follow på Pumpehuset, 9. august.
Vi er faldet ind i efteråret nu, men både live og på plade tripper Yung stadig på kanten. Mellem frihed og forpligtelser kører Yungs punkrock vildt på ungdommens højoktan efter en meningsfuld plads i samfundet – af en slingrende vej, hvor det ønskede mål blot er defineret som en antitese til ophavet.

Videoen af Yung er optaget i København, udenfor deres vante habitat. Falter slingrer gennem 20-årige Mikkel Holm Silkjærs liv som midtpunkt for Aarhus eksplosive punkrock, en af byens for øjeblikket tre dominerende musikalske subkulturer. En anden er mere traditionel for byen. På kanten mellem Midt- og Nordjylland har Indie med stort I gennem de sidste tyve år haft det fremragende. I toppen af det velvoksne træ er to grene ved at vise, om de kan bære ambitionernes vægt.

På A-siden af årets debutalbum, Bulb Days, bliver eksiljyderne Quick Quick Obey primært styrket af et højt sigte. Melodierne får lov til at folde sig fuldt ud og det er godt, men de instrumentale introer og outroer til sangene er lidt for meget. Fordi perlerne “Sunn”, “Figures” og i særdeleshed “Hold Your Breath” ikke behøver yderligere introduktion – de er skarpe nok. Maksimalismen bliver ikke et overflødighedshorn men overflødig, og man trækker lidt på smilebåndet af ungdommens storhedsideal. Derfor har vi ikke anbefalet Bulb Days, og derfor anbefaler jeg i stedet livevideoen af netop “Hold Your Breath”. Fordi den viser nummeret rent.

Ligesom Quick Quick Obey-videoen er Lowlys “Daydreamers” og “Stones In The Water” optaget til støttefesten for det kuldsejlede Kaospilot/folkefestprojekt Mejlgade For Mangfoldighed. “Daydreamers” er stadig et virkelig godt nummer. Skønhedssøgende arabesker af synth i en flerstemmig vokalhvirvel. Anderledes stakåndet er den kantede “Stones In The Water”, der ikke helt rammer førstesinglens brusende fællesskab. Det er nærmere en eksklusion. Og det er ret interessant, for det er nyt i Aarhus-indien. I’et er stadig stort, men måske skal det forstås fra Apples præmisser – også selvom det betegner et musikerkollektiv. En ambitiøs kombination. Er det godt, sådan rent musikalsk? Bedøm selv:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.