No Regular Play is Takin’ U Back

Musik Skrevet af onsdag d. 16. 2011 UTC

Det tyske pladeselskab !K7 har over en længere årrække haft stærke navne til at udføre mixet på deres DJ-KiCKS serie. Gennem 15 år og 36 mix albums har man kunnet stifte bekendtskab med en stil, der fra starten var henvendt meget til det lyttervenlige med en stor variation af genrer på de respektive mixes, men som de senere år i større grad rammer klubscenens repræsentanter. Det afspejles også i hvem der gennem tidens løb har stået bag, og for blot at nævne nogle enkelte vil de fleste læsere med garanti kunne nikke genkendende til navne som Carl Craig, Chromeo, Erlend Øye, Four Tet, Henrik Schwarz og selvfølgelig mange flere.

Det seneste mix album, som er sammensat af Soul Clap i selskab med duoen bag producerholdet og pladeselskabet Wolf + Lamb, indeholder mange ikke-udgivet tracks fra artister med tilhørsforhold til netop Wolf + Lamb, blandet andre Soul Clap selv, Deniz Kurtel, Nicolas Jaar og No Regular Play.

Aftenens indlæg og fremhævning handler om sidstnævnte, der med nummeret Takin’ U Back for mig er højdepunktet på den seneste omgang DJ-KiCKS. Om nummeret siger duoen i et interview til DJ-KiCKS’ hjemmeside, at nummeret var produceret med henblik på at medvirke på mixet, da de var forberedt på at det netop ville være et “familieforetagende” med alle Wolf + Lamb-kunstnere mixet sammen – men at det ikke var skræddersyet til en bestemt rolle på pladen.

Alligevel er det albummets højdepunkt, frækt som No Regular Play altid har gjort det. Det virker på mange måder for mig som videreførelsen af 1990’ernes American house genre, banerført af kunstnere som Masters At Work, Kerri Chandler og flere. 11 år inde i det 21. århundrede fortsætter No Regular Play deres frække tematik med korte, forførende vokaludbrød om at tage en ubestemt person tilbage (frækt i sig selv) ovenpå produktioner, der bærer en reference til både old school hip hop og moderne R&B af synth- og basslines.

Hele pakken af numre medvirkende på mixet kan købes enkeltvist via !K7, som var hurtige med at udgive de tracks, der end ikke har været at kunne finde på Wolf + Lamb tidligere. Vil man købe CD’en med mixet kan man ligeledes gøre dette hos !K7.

No Regular PlayTakin’ U Back (Original Mix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Tags: , , , ,





WordPress Theme er lavet af Bjørn Sørensen, header af Nan Na Hvass