And you are back..

Dub Tractor - "Sorry"

Anders Remmer har uden tvivl været en af pionerene inden for den elektroniske genre i Danmark, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg personligt ser ham som en af de mest betydningsfulde danske musikere gennem tiden. Med en musikalsk karriere der strækker sig over flere årtier, genrer og aliaser, er der er efterhånden blevet fremskabt så mange gode projekter at det næsten er synd kun at fremhæve et.

Den opmærksomme musikentusiast vil nok kunne genkende ham fra bands som blandt andre Future 3 aka System og People Press Play, samt soloprojekterne Jet og Dub Tractor. I det her indlæg vil jeg dog fokusere på sidstnævnte.

Siden det i sommers blev offentliggjort at der ville komme en opfølger på 2006’s Hideout engang til november, har jeg glædet mig til at høre de nye toner fra Dub Tractor. Heldigvis er der blevet lagt et par numre op på Myspace man kan lytte til, og Anders har såmænd også været så venlig at forære os et nummer fra den nye plade, som der vil være mulighed for eksklusivt at downloade nedenfor. Luksus! <3

Med sin skrøbelige og lettere hypnotiserende vokal, blandet med velovervejede produktioner, formår Anders her at frembringe en drømmende og luftig stemning. Dermed ikke sagt at nummeret er uden tyngde, da det emmer at dybde som jeg er sikker på ville kunne trænge igennem også uden vokalen.

Det kommende album med titlen Sorry er ude den 2. november, og vil være det sjette i rækken fra Dub Tractor.

Dub Tractor And You Are Back
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/And-You-Are-Back1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *