The Chap


The Chap
SXSW-festivalen i Austin er, som Eva også skrev i går, allerede i fuld gang og et af de bands, der i år spiller på den amerikanske branchefestival er engelske The Chap. Kvartetten, der er baseret omkring Nord-London har allerede en del skiver bag sig, men har endnu ikke fået deres helt store gennembrud worldwide. Forhåbentlig vil SXSW afhjælpe dette problem, for bandet fortjener at komme ud til et større publikum.

Genremæssigt er vi i et virvar af discofunk og indierock. De første 2 plader bar præg af en karakteristisk lo-fi lyd, da de var indspillet med henholdsvis 1 enkelt mikrofon og HELE (woohoo vildt overdrevet, mand) 4 mikrofoner. På bandets nyeste plade Mega Breakfast er lyden dog blevet særdeles professionel og hvis man er til bands som Hot Chip og The Residents er The Chap sikkert noget for dig.

I mandags offentliggjorde Roskilde Festival, at bandet kigger forbi dyrskuepladsen til sommer, så der er god grund til at glæde sig. Indtil da kan du forlyste dig med disse to festlige tracks:

The ChapEthnic Instruments

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/ethnic-instrument.mp3]

The ChapProper Rock

[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/proper-rock.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *