Glædelig jul fra Regnsky

Julekugler

Nu begynder det at blive en tradition. At I får lidt musikalsk juleknas fra Regnsky. Foruden en playliste, der kan holde til hele storfamiliens gaveuddeling, får i ligesom sidste år lidt af årets gode julesange. Begge på dansk, men med ret forskellige indfaldsvinkler på julen. Den ene romantisk, den anden ironisk. Begge beskrivende; den ene hyggelig, den anden kan man mærke er opstået i “åh, nu igen”-sukkets øjeblik. Ikke desto mindre giver begge min barnlige forventnings glæde et nøk op.

Den første julesang er – ligesom sidste år – nærmest to nye traditioner i et nummer. Først og fremmest er den Det Elektriske Barometers julesang, sunget på dansk af nogle af årets største Barometer-favoritter. Og det er naturligvis det romantiske nummer, som er Barometerets julesang. Det er en optimistisk vinterhymne om julens lys i en mørk tid, komplet med kirkeklokker. Og selvfølgelig chorusguitar i Djævlebakke-høje mængder! For det er Ice Cream Cathedral, der har været så heldige at være nogle af årets Barometer (og Regnsky)-favoritter. Og som tilmed også leverede et af sidste års Regnsky-julesange med den stadig dejlige, nostalgiske lille sang “Gingerbread”.
Årets nummer hedder nu “Til Lyset Kommer Igen”, og kan stjæle titlen som det mest lysende i juletiden fra kalenderlys og adventskranse, hvis du bare giver det lov.

Ice Cream Cathedral er i gavehumør i juledagene og giver “Til Lyset Kommer Igen” ud til gratis download fra den 24.-26. december. Det er via Soundcloud eller lige her:

Ice Cream Cathedral – Til Lyset Kommer Igen

Nu til noget lidt mere Scrooge’sk: William Zeuthens antihit “Julefrokost”. Et egentligt komplet umuligt nummer. Sangen er indspillet ret elendigt af en ret elendig sanger, men den er helt åndssvagt charmerende på den der Spillemandske mod-alle-odds-måde. Kan man synge “Hvor mange gange skal jeg sige at I ikke må ryge indenfor/Vi prøver jo bare at holde et ordentligt indeklima”? Kan man fyre en usandsynligt kinky guitarsolo af midt i et julehit? Kan man synge “Jeg pressede jo bare din kolde røv ned i en lædersofa?” Åh ja, det kan man godt. Midt i det tragikomiske og umulige opstår et af årets mest uforudsete hits. Sygt sært og sært sjovt.

Så: Hvis du er hjemme i Jylland og  savner selskab fra bekendte og kollegaer skal du bare høre det her nummer. Jeg lover dig, at det gør dig lidt gladere for familiens rolige julefrokoster. Tvivler dog på, at William Zeuthen selv har sådan nogen – hans bror er nemlig Nikolaj Zeuthen fra Skammens Vogn – altså ham med tekster som “Mens jeg går op ad trapper/spiser jeg store håndefulde/af chokoladeknapper/Der ligger i bagagerummet under en tennisketcher”. Lyt til “Svigermors Bil” hos DR her.

William Zeuthen – Julefrokost

Nu skal vi lige tilbage i den harmoniske, rolige julestemning. Og hvem anden får os det end vores allesammens yndlings religiøse juleelsker?
Sidste år holdt Morten Regnsky og jeg nemlig en lille juleseance med risengrød, nelliker-i-appelsiner, glögg, gåtur i sne og knap fem timer med Sufjan Stevens’ julesange. Den usandsynligt dejlige idé kom af, at Sufjan Stevens i november sidste år udgav Silver and Gold: Songs for Christmas, vol. 6-10, opfølgeren til 2006s Songs for Christmas.
I år skulle Sufjan Stevens imidlertid være mit soundtrack til julegaveindpakning i stedet. Den tager ikke fem timer. Derfor lavede Morten, Regnskys Sufjan-ekspert, en noget kortere juleplayliste til os alle sammen. Den har selvfølgelig uundgåelige indiehits som “Did I Make You Cry On Christmas Day? (Well, You Deserved It)”,  men også en hel del numre til alle dem, som ikke kæmper med at være forsmåede romantikere i juletiden. Eksempelvis hjemkomstsangen “We’re Goin’ To the Country”, den liturgiske “Star of Wonder” eller, hvis det skal være endnu mere traditionelt, Sufjans fortolkninger af amerikanske salmer og julesange som “Jingle Bells”, “Santa Claus Is Coming To Town” og “O Come O Come Emmanuel”.

Værs’go. En juleplayliste fra Morten til alle os. Tak og glædelig jul fra hele Regnsky <3

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jackmaster – Tweak-A-Holic #4

Jackmaster-Tweak-a-Holic-Large

Den skotske DJ og Numbers-head honcho Jackmaster skabte en masse fuzz sidste år, da han med det tredje kapitel af sin Tweak-A-Holic mixserie, fyldt med cheesy 80’er-klassikere, knækkede internettet over i to. Som den perfekte julegave har Jackmaster netop udsendt den fjerde omgang Tweak-A-Holic, der kan downloades nedenfor og som han selv kalder “the whitest and cheesiest version yet”. Vi har indtil videre hørt 20 minutter, og vi er allerede solgt!

Glædelig jul.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

When Radio Was Boss

Soulphiction (foto af Ian Ramsey)

Overalt på internettet er december måned lig med listemania, hvor majoriteten af samtlige musikmedier og -blogs udpeger deres personlige højdepunkter fra året der gik; årets numre, årets udgivelser, årets musikvideoer, årets skandaler, årets frisurer, årets troll (hej, Grimes!), og mange andre kategorier. Hvor de forskellige sites ikke kan blive enige i, hvilke lister der skal vægtes højest, ser det ud til, at de fleste medier med fokus på elektronisk musik peger på DJ Kozes Pampa Records som et af årets mest skelsættende labels.

Året igennem har det tyske pladeselskab med fokus på house spyttet den ene fornemme udgivelse efter den anden, heriblandt Isolées Allowance, en ep jeg tidligere i år bragte op og kaldte ‘pladen man køber som gave til en pige, men ender med at beholde for sig selv’, samt Kozes eget album, den pragtfulde Amygdala. Nu runder Pampa året af på lige så pragtfuld vis med ep’en When Radio Was Boss fra tyske Soulphiction, der på titelnummeret sender nostalgiske kærlighedserklæringer til radioen igennem en rå bassgang, klingende percussion og et væld af samples, som de smukke strygere, der bidrager med et organisk og varmt element til produktionen.

When Radio Was Boss akkompagneres på ep’en af to øvrige skæringer, og hele udgivelsen kan købes til julevenlig pris på Pampa Records’ hjemmeside.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Human Capabilities

Not Waving

Emotional Response har på ganske kort tid bannerført sig som et af de mest interessante nye labels. Med hovedsæde i London har ER-bagmanden Stuart Leath siden 2012 udgivet musik uden at låse sig fast på særlige genredifinitioner, hvilket på blot et år har medført en bredtomfavnende musikalsk palette, bestående af krautrock, techno og soundtrack-agtig ambient. Alene i 2013 har Emotional Response forkælet dets følgerskare med albums fra Luke Wyatt, Musiccargo og Black Deer (alias William Burnett), og det ser ud til at det britiske label ikke har planlagt at geare ned i det kommende år.

I begyndelsen af 2014 slutter Alessio Natalizia (Walls, Banjo or Freakout) sig som soloprojektet Not Waving til Emotional Response med albummet Human Capabilities, der bliver italienerens tredje albumudgivelse indenfor et år – som Not Waving, alene! Det ni-numre lange album er en hybrid imellem rockmusik, atmosfærisk drone og techno, og kan allerede nu afspilles i snippets nedenfor.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Videopremiere: ticktock – “A- A- A-“

Af og til behøver kunsten ikke de store filosofiske overbygninger for at have værdi. Musikvideoen til ticktock“A- A- A-“ er et godt eksempel: nummeret består egentligt bare af et luntende håndspillet beat, en loopet basmelodi og Sebastian Zielers matter-of-fact-vokal. Simpelt, men helt vildt fængende og sympatisk. Ikke udfordrende, men vellyd hele vejen. Små breaks, små instrumentalstykker og en småforvirret, men mest af alt konstaterende kærlighedstekst. Den ledsagende video fortæller heller ingen direkte historie, men har nok smukke billeder til 4-5 reklamefilm. Smuk solnedgang, smuk kvindekrop og tre style-of-the-art-heste. Lidt sand og en naiv leg med et gevær. Måske farligt?

“A- A- A-“ kunne være et virkelig kedeligt nummer. Men du har gættet rigtigt: “A- A- A-“ er  ikke det mest dramatiske, du hører i denne uge. I stedet gør det indtryk med sin simplicitet. Trommer, bas, vokalen i fokus. Harmonisk, ikke frelst. Ukompliceret og pokkers appellerende.

Så en lille opfordring: tag på tre minutters virkelighedsflugt til en strand i Californien. Nyd en hamrende god popsang. Lad være med at tænke på mere. Geværet går ikke af. Naivitetens illusion er i sikker behold. “A- A- A-“ er den rene æstetiske nydelse. Det er nok, når det er så godt som her. Som Sebastian Zieler synger:

“Nothing is worth it / but I admire the camera work”

“A- A- A-” er første single fra og sidste nummer på ticktocks kommende album The Country of Last Things ude på Big Oil Recording Company i foråret.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Moonface – Julia With Blue Jeans On

Moonface

Spencer Krug (Wolf Parade, Sunset Rubdown osv.) har netop udgivet sit album nummer fire som Moonface. Julia With Blue Jeans On er en højdramatisk og inderlig klaver/croon-plade med sturm und drang-følelserne uden på blazeren.

Det giver ikke mening at stille spørgsmål ved sangenes autenticitet. Selv hans lam/barbar-metaforer er gennemførte. Det vekslende spil mellem potent og blidt minder mig om, hvorfor klaver er det mest fantastiske instrument. Det, i sig selv, har samme kraft som Krugs hedengangne band Wolf Parade havde som kvartet. Selvfølgelig er Moonface nye plade et komplet andet æstetisk udtryk og andre følelser. Men intensiteten er ens. Det var den, jeg elskede Wolf Parade mest for.

Julia With Blue Jeans On er en af mine yndlingsplader fra i år. Den netop offentliggjorte koncert i Koncertkirken den 11. februar er en af grundene til at se frem mod februars tunghed med mildhed. The New Spring varmer i øvrigt op. Mit hjerte, hvad vil du mere?
Koncerten er arrangeret af Frost Festival og Smash!Bang!Pow!.
Forsalget er startet og det foregår lige her.

Moonface – Barbarian

Moonface – Julia With Blue Jeans On (live WBEZ)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *