Nicolas Jaar stærkt tilbage

Allerede med sine første udgivelser omkring 2010 positionerede Nicolas Jaar sig som en af de fornemmeste formidlere af elektronisk musiks bredde. Jaar var vidunderbarnet, der forbandt techno med jazz og minimalhouse og blev hurtigt til stjerneproduceren og labelejeren, som tog sine udgivelser i egen hånd, både musikalsk og forretningsmæssigt: udgivelse efter udgivelse blev karakteristika fra eklektiske elektroniske subgenrer omformet til Jaars altid ørerspidsende lyd.

Gennem det sidste år har Nicolas Jaar udgivet tre singler og et soundtrack. Særligt singlerne har genrejst opmærksomheden omkring Jaar som soloartist, efter han i 2013 og 2014 primært optrådte som del af duoen Darkside.
Hvor debuten Space Is Only Noise styrede helheden gennem det tilbageholdte som tematik, er Jaars 2015-udgivelser anderledes komplekse: “Mistress” er en Satie-inspireret klaversuite, “The Three Sides of Audrey And Why She Is All Alone Now” er en ambient slow-burner med messende kor som gennemgribende element, “Swim” er en punchy klubbanger. Og så er der det sidste udspil: “Fight”’s knap ni minutter samler brikker fra de sidste femten års elektronisk musik i et imponerende puslespil af breakbeatede perkussive elementer, minimale vokalsamples og dubbet bas. Jeg har prøvet at tælle referencepunkter fra forskellige genrer, hvor mange gange nummeret skifter karakter og på ny griber opmærksomheden med en helt præcist placeret detalje. Og fundet det aldeles irrelevant, for

Nicolas Jaar – The Three Sides of Audrey And Why She Is All Alone Now

Nicolas Jaar spiller på Lille VEGA den 12. november. Billetter. Event.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Roskilde Festival 2014 – Mathias’ anbefalinger

Her på bloggen er vi altid glade når vi kan byde gæstebloggere ind i varmen. Vi har igennem bloggens snart seks år lange historie haft en del skribenter om bord, der enten har skrevet et længere eller flere korte gæsteindlæg. Under Roskilde Festival får vi besøg af Mathias Bacher, som vi første gang lærte at kende for sit arbejde med Støj Blog, der i sin levetid var en af landets klart bedste musikblogs, med sit fokus på undergrundsmiljøet, elektronisk musik og hip hop. I sit første indlæg vil Mathias opridse nogle af de navne han i særdeleshed glæder sig til at høre under Roskilde Festival, og vi på Regnsky glæder os til at få nogle musikalske tips, vi ikke normalt ville bemærke.

Jambinai – Torsdag, 17.45 @ Gloria

Hånden på hjertet, så når jeg nok ikke mange minutter af denne koncert. Jeg har lovet Morten at se Outkast (som jeg også ville have anbefalet, havde Morten ikke gjort det) åbne Orange, men med 45 minutters forskel på koncertstart, mon så ikke man nå en lille halv time? Sydkoreanske Jambinai er et helt nyt navn for mig, og lige netop et af de navne jeg ville ønske der var endnu flere af årets festival. Et af de navne man aldrig før har hørt (ja, ja, det er der sikkert nogen af jer der har) og som kun kan overraske og aldrig skuffe. Jambinai blander guitarbåren postrock og støjjazz med elektroniske loops, bambus-oboer, asiatisk musiktradition og efter sigende 1000 år gamle strengeinstrumenter – what’s not to like? Jeg vil i hvert fald være til stede om det så kun er få minutter.

Chance The Rapper – Torsdag, 21.00 @ Avalon

Hungrer du stadig efter mere hiphop efter at Outkast har hevet dig gennem en mere end 20 år lang hiphopkarriere, så kan jeg kun anbefale at rette ørerne mod fremtiden og skynde dig over til Avalon. Her giver det seneste skud på hiphopstammen Chance The Rapper nemlig sin første koncert på dansk grund, og selvom jeg personligt aldrig selv har overværet en hiphopkoncert, der kunne leve op til forventninger fra albummet, så tror jeg meget vel denne kan ændre det. Hans andet mixtape Acid Rap fra sidste år var et af mine favoritalbums sidste år, og som den ondeste influenza smittede det mig med godt humør helt ind i vinteren. Han kommer helt sikkert også til at lægge soundtrack til min sommer igen i år, og forhåbentligt bidrager han med en af de bedste koncerterne på årets festival.

Darkside – Fredag, 23.00 @ Avalon

Darkside

Da Nicolas Jaar og Dave Harrington tidligere på året gæstede Pumpehuset som Darkside med to totalt udsolgte koncerter var jeg blandt de få, der nåede at score sig en billet. Desværre var jeg også blandt de få, der i modsætning til de fleste ikke var fuldstændig blown away af koncerten. Måske var mine forventninger for høje, eller også var jeg bare ikke i det rette humør, men uanset hvad følte jeg aldrig den magi, der gjorde de to herres fælles debut Psychic til et af mine favoritalbums sidste år. Måske af samme grund er de et af de bands jeg glæder mig mest til på årets festival. Jeg glæder mig til at tage fejl, glæder mig til denne gang for alvor at forsvinde ind i Harringtons funky guitar og Jaars dragende beats og ikke mindst til at genhøre dette nummer, som trods alt fik mig til at flytte fødderne dengang i Pumpehuset.

Kelela – Lørdag, 19.00 @ Pavilion

”Gudskelov de ikke placerede hende i hoppeborgen” var den første tanke, der strejfede mig, da Roskilde for ikke længe siden offentliggjorde årets spilleplan. Kelela er nemlig mit absolutte ’must see’ på årets festival og eftersom hun på sin debut Cut 4 Me er bakket op af en række af tidens mest spændende producere (Kingdom, Jam City, Nguzunguzu for blot at nævne nogle få) havde jeg bange anelser. Så tak Roskilde! Tak fordi I har placeret en af de mest interessante nye R&B-stjerner på en scene, der trods alt lader hendes mørke, bastunge og fremadskuende storbylyd komme bedre til sin rette end ude på festivalpladsen blandt festivalstole, tis og støv. Tusind tak!

DJ Nigga Fox – Lørdag, 02.30 @ Apollo

Jeg har egentlig aldrig være den store fan af kudoro eller andre genrer med tråde til afrikansk dansemusik. Måske er det bare min blegfede krop der ikke kan ryste røven hurtigt nok, men uanset hvad har det aldrig for alvor vækket min nysgerrighed. Alligevel er der et eller andet ved DJ Nigga Fox, som har fanget min interesse. Efter at have gennemlyttet han seneste mix fra Sonar, der mixer mørk bas med lyden af Lissabons ghetto og masser af skørhed, så er jeg i hvert fald mere end overbevist om, at jeg trods min indædte avation i mod festivalens elektroniske scene Apollo, er at finde foran scenen sent lørdag nat.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.