SPOT premiere: Ane Monsrud – Morning Light

Ane Monsrud Morning Light

Årets SPOT Festival er i fuld gang, og mange har sikkert allerede opdaget noget ny musik, de ikke kendte i forvejen. Norske Ane Monsrud har tydeligvis taget SPOT-ånden til sig og udgiver i dag sin nye single, der har titlen “Morning Light”.

“Morning Light” er en inderlig kærlighedssang om den brændende forelskelse, hvor selv de mest basale dagligdagsøjeblikke bliver nærmest magiske, filmiske momenter. På den nye single kommer Ane Monsruds silkebløde vokal for alvor til sin ret i Torben Jensens behageligt enkle komposition, og billeder af nyforelskelsens idyl og Anes åbenlyse savn kan mærkes helt ind i sjælen.

Ane Monsrud kan opleves på SPOT Festival i morgen, lørdag, klokken 20.00 på Musikhusets Klubscene. Der skal lyde en klar anbefaling herfra til at opleve den underskønne nordmand i levende live.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spot på SPOT Festival: Peters anbefalinger

Ea Kaya SPOT Festival
Danske Ea Kaya er én af Peters 10 anbefalinger til årets SPOT Festival. Foto: Pressefoto

Så er vi der endelig! SPOT Festival – festivalen, som traditionen tro sparker gang i den travle festivalsæson herhjemme på behageligste vis. Det er her, man ofte kan opleve dem, som de kommende år vil optræde på Orange Scene, Bøgescenen, og hvad de store, danske festivalscener ellers hedder. Rasmus har allerede anbefalet sine favoritter på årets festival, og jeg vil nu forsøge at gøre ham kunsten efter med mine 10 favoritter fra SPOT 18-programmet.

White Dominos
Torsdag kl. 22.00 på Headquarters
Hvem andre end rockkongerne af Aarhus kan være min første anbefaling? For snart to år siden anbefalede jeg The White Dominos forud for det års UHØRT Festival – og det var ubetinget en af de bedste oplevelser, jeg har haft på den københavnske mini-SPOT. White Dominos er rockmusik, der er både umiddelbar, ligetil og fuldstændig gennemført, og det er umuligt ikke at komme i godt humør af. De er forrygende live, så hvis man er i Aarhus allerede torsdag, må man ikke snyde sig selv for White Dominos!

Lyt til: “Everybody’s Watching”

Skylar Fri
Fredag kl. 16.00 på SPOT Royal & kl. 21.15 på Atlas
Danske Skylar Fri er en af den slags sangerinder, hvor man bliver blæst bagover fra allerførste sekund. Hendes vokal læner sig op af sangerinder som Lana Del Rey og Adele, og den bliver pakket ind i et velproduceret dramatisk, elektronisk univers, som fastholder lytterens opmærksomhed fra start til slut. Skylar Fri kan opleves to gange på SPOT, og umiddelbart vil jeg anbefale koncerten på Atlas, da lyden alt andet lige er bedre på den indendørs scene end på den ofte noget vindblæste SPOT Royal.

Lyt til: “Man Is Strange”

FRUM
Fredag kl. 17.30 på Voxhall
Jeg tror sjældent, at jeg har gennemlyttet mere, end jeg har med færøske FRUM og hendes debutsingle “Birdstone” fra sidste år. Jenný Augustudóttir Kragesteen hedder kvinden bag FRUM; et projekt, som i hvert fald har taget mig med storm. FRUM er atmosfærisk og grunddramatisk med Jennýs vokal som det helt store omdrejningspunkt. Hvis du er til artister som GANGLY, Highasakite og Aurora, bør du tjekke FRUM ud, når hun giver koncert på Voxhall fredag eftermiddag.

Lyt til: “Birdstone”

Jada
Lørdag kl. 14.20 på Aarhus Volume & kl. 19.00 på Voxhall
Da Morten og jeg var til VEGAs Udvalgte i januar, lavede vi en voxpop efter arrangementet. Vi spurgte gæsterne, hvem der havde været deres favorit. Alle svarede det samme: Jada. Hvis ikke det er anbefaling nok, så ved jeg sgu ikke. Emilie Molsted skriver og producerer selv sin musik, som er en form for soulet pop. Hun var et af Redbulls nye talenter i 2017, og hvis man har oplevet hende live, forstår man hvorfor. Hendes vokal er allerede lækker digitalt, men live er det som noget fra en anden verden.

Lyt til: “Sure”

Aufori
Lørdag kl. 17.00 på Radar
Det har været et vildt år for unge Anna Ritsmar og hendes band Aufori. På egen hånd var hun et mulehår fra at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2018, men hun måtte (heldigvis) nøjes med andenpladsen. Heldigvis, fordi hun ellers ville have befundet sig i Lissabon netop nu for at deltage i Eurovision. Nu er hun i stedet i Aarhus på SPOT Festival som en af finalisterne i Karrierekanonen sammen med sine efterskolevenner Mathilde Sten Nielsen, Oliver Bernburg og Bjarke Mathiasen i Aufori. Aufori er noget så sjældent som et dansksproget band, der formår at skrive tekster, som synger sig helt ind under huden. Det er hjerteskærende ærligt og poetisk på samme tid – og naturligvis fuld af aforismer. Aufori var i øvrigt også blandt mine anbefalinger på UHØRT i 2016, så der begynder at tegne sig et billede…

Lyt til: “Runddans”

Ea Kaya
Lørdag kl. 19.15 på Godsbanens åbne scene
Byd velkommen til den danske Sigrid! 22-årige Ea Kaya laver melodisk elektronisk pop, og med debutsinglen “Remedy” har hun skabt en banger af et pophit, som har skudt hendes spæde karriere i gang med et brag. I disse år vælter det frem med nordiske popsangerinder af international kaliber med , Zara Larsson og, ja, Sigrid som de nuværende frontløbere for henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. Jeg tror dog, at der stadig er plads til flere, og Ea Kaya er umiddelbart det bedste bud herhjemme til at følge i Karen Marie Ørsteds efterhånden ret markante fodspor.

Lyt til: “Remedy”

Takykardia
Lørdag kl. 19.15 i A-Huset
Nu ramler vi ind i det første planlægningsproblem. Drømmepopperne i Takykardia spiller nemlig på præcis samme tid som Ea Kaya. Men man kan jo passende lade humøret bestemme: Er man i festhumør, eller er man mere i det eftertænksomme hjørne? For hvis det sidste gør sig gældende, er det en god idé at søge mod danske Takykardia, som jeg havde fornøjelsen af at præsentere sidste år, da de udgav deres debutsingle “Immortalized”. Takykardi betyder hurtig hjerterytme, og der er da også et gevaldigt højt tempo undervejs på bandets selvbetitlede debut-EP. Men det er nok snarere evnen til at variere tempoet med en unik sans for timing, som gør Takykardia til noget helt særligt i mine øjne – og ører. Slå et smut forbi A-Huset, hvis du har behov for et behageligt pusterum lørdag aften.

Lyt til: “Immortalized”

Ane Monsrud
Lørdag kl. 20.00 på Klubscenen i Musikhuset
Sidste år gav norske Siv Jakobsen en af de smukkeste koncerter, jeg til dato har oplevet på SPOT. Hvis jeg skal pege på en artist, som har potentialet til at give mig en lignende oplevelse i år, må det være Sivs landskvinde Ane Monsrud. Hun er mere jazzet end Siv, men vokalen har de samme atmosfæriske kvaliteter, der – formentlig – kan være med til at skabe en gennemført behagelig og hyggelig oplevelse, som man godt kan have brug for efter en festival med utroligt mange nye indtryk.

Lyt til: “Confess”

Hajk
Lørdag kl. 23.15 i Rytmisk Sal i Musikhuset
Det norske indiepopband Hajk er mit internationale hovednavn på SPOT 2018. Sigrid Aase og Preben Sælid Andersen hedder de to frontpersoner i det anmelderroste band, og de supplerer hinanden på helt eminent vis, når de skaber, hvad jeg nok bedst kan beskrive som energisk feel good pop. Uden at det dog nogensinde bliver overgearet eller irriterende – det er simpelthen bare lækkert og perfekt til en varm sommerdag. Solen er nok gået ned klokken 23.15, men solen skinner alligevel sjældent i Rytmisk Sal, så mon ikke det nok skal gå alt sammen. Hajk er uden tvivl den lørdagsfest, der skal til for at runde festivalen godt af.

Lyt til: “Magazine”

Nelson Can
Søndag kl. 00.45 i Scandinavian Congress Center
Okay, Hajk får ikke helt lov til at lukke SPOT Festival anno 2018 for mit vedkommende. Det gør den danske rocktrio Nelson Can derimod. De behøver ingen nærmere introduktion for de fleste, for de har efterhånden syv år og en lang række koncerter rundt i landet på bagen. Nelson Can er en (fjollet) oversættelse af Niels På Dåse, men deres musik er alt andet end fjollet. Den er knivskarp og forrygende god rock, som heldigvis har fået de fleste til at se ud over den irriterende klicheagtige begejstring for kvinder, der spiller rock. For Nelson Can er ganske enkelt et fremragende rockband, der har skabt noget unikt ikke bare herhjemme men også internationalt. Det er beskidt og lækkert på samme tid – så tag nu bare til koncerten. Du har formentlig ikke noget bedre at give dig til klokken et om natten alligevel.

Lyt til: “Break Down Your Walls”

Der er selvfølgelig også en masse andet lækkert, som jeg ikke har fået plads til – eller som Rasmus allerede har anbefalet. Og herfra skal der da også lyde en opfordring til at gå på opdagelse, når du har et ledigt slot i dit program. Man kan opdage så mange fantastiske nye artister på SPOT, og det er ofte der, de bedste oplevelser gemmer sig. Så gå rundt, prøv nogle nye genrer af, og måske støder du på dette års Athletic Progression eller KOPS.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Premiere: Eugenia – Veninde i vandet

Eugenia veninde i vandet single

Den danske duo Eugenia er endelig klar med deres nye single, “Veninde i vandet”. Det er duoens anden single fra deres kommende EP, “vildt+sødt“, som udkommer den 6. april, efter vi for knap et halvt år siden havde premiere på den første single, den metropol-filosofiske “Byen”.

“Veninde i vandet” skruer Eugenia i samarbejde med producer Brian Batz gevaldigt ned for tempoet, hvilket blot er med til at understrege duoens usammenlignelige talent for at finde dramaet i musikken. Hvis den kommende EP var en film, er vi lige omkring point of no return“Veninde i vandet” – vi er der, hvor dramaet er på sit højeste, hvor alt sættes på spidsen, og hvor duoens underspillede, monumentale synthunivers for alvor skubber lytteren derud, hvor man er lige ved at falde ned af stolen.

Jeg skrev om en konstant lurende ensomhed, da jeg omtalte den første single. På “Veninde i vandet” balancerer man konstant mellem en opgivende accept og en desperat længsel efter noget uopnåeligt. “Hun vil ha’ mere” messer Camilla Lily Pape med Johan Ask Pape som et nærmest gejstligt ekko. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det allerede er for sent. Er håbet reelt en uopnåelig drøm?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved til gengæld, at “Veninde i vandet” er et af de stærkeste dansksprogede numre, jeg har lyttet til i år. Netop fordi det formår at give filmisk kvalitet til så lidt visuelt et medie, som digital musik er. Eugenias største styrke er, at de – via simple men gennemtænkte kompositioner og velskrevne, eftertænksomme tekster – formår at skabe billeder gennem deres musik. Man fornemmer stemningen, universet og de intense følelser – uden det bliver unødigt melankolsk eller overgjort på nogen måde. Det er sgu imponerende!

“Veninde i vandet” udkommer i dag på Møs Møs, ligesom EP’en også vil gøre det om præcis to uger, når foråret forhåbentlig har indtaget landet. Dét desperate håb har jeg i hvert fald stadig…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Eksklusiv forpremiere: Shy shy shy – Lucky Luke

Shyshyshy Lucky Luke Make Up
Foto: Lasse Steinmetz

På fredag udkommer Shy shy shy endelig med deres debutalbum, som får titlen “Make Up”. Jeg tog mig en snak med duoen, der som bekendt består af Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard, om det nye album og deres arbejdsproces. Og så selvfølgelig om det spritnye nummer “Lucky Luke”, som vi i dag helt eksklusivt kan præsentere for jer.

Hvordan har I arbejdet med at lave det nye album?
“Vi skrev en masse gode sange og lavede nogle helt skrabede optagelser af dem kun med sang og Simons Juno 60 – og en trommemaskine, når det gik rigtig vildt for sig. Vi havde lyst til at præsentere sangene i deres reneste form. På den måde låste vi os ikke fast på noget, inden vi begyndte at samarbejde med Rune Borup, som vi har produceret pladen sammen med. Vi isolerede os i hans kælderstudie på Vesterbrogade fra efteråret 2016 til slutningen af 2017, og det føles derfor helt vildt endelig at kunne løfte sløret for pladen – og snart at skulle ud og prøve de nye numre af på en scene. Det har været det hårdeste ved processen; ikke at være ude og spille. Men vi følte ikke, at vi kunne gøre begge dele helhjertet samtidig.”

Hvad handler “Make Up” om for jer?
“Make Up” er en meget personlig plade. Alle sangene tager afsæt i os selv og de ting, vi kæmper med. Titlen er et symbol på, at vi nogle gange forsøger at sminke os lidt, så vi fremstår sejere, end vi egentlig er. Hvilket i sig selv er håbløst, da der nok ikke er noget, der er mere usejt end folk, der prøver at være seje. På den måde er pladen fuld af kontraster. Lyden på numrene varierer også meget. Alle sangene spejler hver sin følelse eller situation, og derfor har vi haft lyst til at give dem hvert sit unikke univers. Vi har eksperimenteret meget med instrumentering og genre på pladen, og vi har forsøgt at presse grænser for, hvordan et Shy shy shy-nummer kan tage sig ud.”

Hvordan bygger albummet ovenpå jeres seneste EP, “Love Songs”?
“Det er jo stadig de gode melodier og den umiddelbare fortælling, der er i fokus. Det er uden tvivl stadig vores sangskrivning, der er i centrum, selvom både arbejdsprocessen og resultatet har udviklet sig. At der er dobbelt så mange sange på “Make Up” har jo i sig selv givet mere plads til variation, og vi har leget endnu mere med at synge hver for sig og flerstemmigt, hvilket åbner op for den kendte Shy shy shy-lyd. Tekstmæssigt har vi også åbnet op for nye emner, som handler mere om selvforståelse end romantiske relationer.”

Har I hver især et yndlingsnummer fra den nye plade?
Simon: “Lige nu er mine favoritter “Someone Else” og “Never Gonna Sleep”, fordi det er de to mest dristige sange på pladen.”
Astrid: “Jeg synes, det er svært at vælge. Men jeg kan mærke, at “Pretenders” stadig virker frisk på mig, når jeg lytter pladen igennem, og det skal der en del til, når man har brugt så mange timer på at sidde med næsen begravet i noget, som vi har. Også kan jeg bare virkelig godt lide glade sange, der handler om nederen ting. Det er en last, jeg har.”

I dag har vi som sagt premiere på “Lucky Luke”. Kan vi sætte et par ord på, hvad den sang handler om?
“Den er skrevet ud fra en følelse af at have lyst til at vende ryggen til det liv, man har bygget, og gå en anden, nemmere vej og leve det simple nomade-liv. Uden bekymringer, uden regninger og forpligtende relationer.”

Nå, så kan jeg vist heller ikke trække den længere. Her kommer “Lucky Luke” – god fornøjelse!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød internettets største kærlighed lige nu: pizzagirl!

Pizzagirl Carseat Favourite Song Regnsky

Det er gået absurd stærkt for unge Liam Brown aka pizzagirl fra Liverpool. For en lille måned snuppede han førstepladsen fra selveste Drake på HypeMachines hitliste med sit allerførste udspil, en længselsfuld popsang med den chokerende præcise titel “Favourite Song”. For nylig blev han så offentliggjort som support for sine bysbrødre i Her’s, og i dag er han endelig klar med sin anden single.

Den nye single hedder “Carseat”, og den er en hyldest til sådan nogen som mig. Nej, ikke unge (jeg er stadig under 30, hold kæft!) Ama’r-drenge, som stadig ikke kan gro et ordentligt fuldskæg. Derimod hylder han alle os, der ligesom ham selv altid indtager passagersædet og påtager sig det store ansvar at agere DJ på køreture af varierende længde. En ærefuld post, som længe ikke har fået den anerkendelse, den helt ubetinget fortjener. Det råder pizzagirl heldigvis bod på nu – og tak for det!

“Carseat” er ligesom det første udspil skrevet, indspillet og produceret i Liam Browns eget hjem. Om det er derfor, pizzagirl klassificerer sin musik som soveværelsepop, skal jeg ikke kunne sige. Sandt er det til gengæld, at det nye udspil har den samme længselsfulde inderlighed som forgængerne, og det klæder Browns behagelige, silkemonotone vokal. Det er dog langt fra en gentagelse, og “Carseat” har ubetinget en drøm om sommer og ubekymrede roadtrips gemt et sted i den minimalistiske indpakning.

Internettet er allerede kommet med sin dom, og det ELSKER den unge brite. Jeg er for en gangs skyld enig med internettet. Pizzagirl er så absolut et friskt og umådeligt behageligt pust i en verden, hvor alting godt kan gå meget stærkt. Man slapper af, når man træder ind i pizzagirls univers. Det er rart. Den eneste bivirkning er, at man får så umådeligt meget lyst til pizza…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *