Sensitised To This Area

Will To Be Well er titlen på det andet studiealbum fra skotske Marc Dalls Dalhous-pseudonym. Det 15-kapitler store album, der fungerer som en hørbar dissekering af landsmanden og psykiateren R.D. Laings livsværk, og forholdet mellem krop/sind, sundhed/sygdom og håb/pessimisme, udkommer ligesom forgængeren, An Ambassador For Lang, på Blackest Ever Black, det London-baserede og relativt kryptiske pladeselskab.

Et af numrene fra albummet, du netop har læst en jævnt kedelig, krøllet og introvert introduktion af, hedder Sinsitised To This Area. Skæringen er en balearisk perle med kølige synth-lag og dubbede basstrommer, i en skarp harmoni med en langsomt udfoldende melodi, og percussion, der med sine spidse stød gnubber sig op af de førnævnte synthlines og skaber en definerende, rund og nærmest arkitekttegnet ring omkring dem. Netop Dalhous’ hang til drømmende soundscapes og ambience er allerede nu blevet kaldt pladens varemærkelyd, som man kan få en forsmag på via YouTube-videoen af Sensitised To This Area nedenfor.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.