I James Irwins varme, tidsløse vakuum

Jeg er så glad for, at jeg opdagede James Irwin klokken 23 og ikke klokken 11. At det var med en helt mørkeblå himmel og ikke en forbistret lysegrå som selskab. At verden var ganske stille, så der var tid til at canadierens langsomme numre kunne finde deres plads.

Men nu er James Irwin her. Han ved det næppe selv. Jeg forestiller mig i hvert fald, at han lige nu sidder foran en hytte langt væk i den canadiske ødemark. Det perfekte scenarie for det melankolske klingende, countryprægede lo-fi-singer/songwriter album Western Transport, som kom på nettet i begyndelsen af maj. Ikke at mange har fundet ud af det. Jeg synes ellers godt, at “Ringing Bells” kunne blive spillet på Det Elektriske Barometer og hjemme hos enhver med hang til Bill Callahans historie- og billedskabende tekster,  The Zephyrs gullige farveskala og Cuddle Magics intimitet – eller indfinde sig lige ved siden af The New Spring, som danskerens country-prægede nabo.

James Irwin – Ringing Bells
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/06/05-Ringing-Bells.mp3]

Instrumenteringen er slående sikker. Den omfavner både det indiepop’ede og nærmest The Morning Benders-stort orkestrerede “Nothing At All” , “Needleye”‘s vellykkede favntag med folktraditionen (jeg drømmer ikke om Cohen) og lige efter, som om, det ikke allerede var nok, samler “Boys And Girls Together”‘s fingerspil og forpinte, men evigt smukke vokalharmonier sig om mit forestillede hjerte og klemmer sammen. Ikke hårdt, men mærkbart. Grebet løsnes af den melodisk ligetil “Halfway To Mexico”, der understreger, at James Irwin trods lo-fi-tilgangen ønsker, at hans musik er behagelig at høre. Hvilket den er. Især efter de første par numre. Jeg skal lige blive fortrolig med den halvt hæse, halvt nasale og samtidig vanvittigt indtagende vokals ofte snublende melodilinjer. James Irwins momentane tonale famlen giver mig så meget lyst til at læse teksterne, finde ud af, hvorfor det er værd at slå knude på tungen for at synge ord som “prairie” og “pillage”.

James Irwin – Halfway To Mexico
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/06/03-Halfway-To-Mexico.mp3]

At lytte til Western Transport er som at stirre ind i bålet og synes en ubehagelig verden er okay, fordi du netop nu kun kigger ind i ilden, fordi der er helt stille og fordi du er der, mens resten af verden er langt borte. Western Transport tager mig ud af en hvilken som helst situation og erstatter den med et statisk, varmt vakuum udenfor tid og sted. Som åbningsnummeret “Bluedust”‘s referent indledningsvist gør det klart: I’m going to disappear.

James Irwin – Nothing At All
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/06/09-Nothing-At-All.mp3]

James Irwin bor i Montreal og spiller med i My People Sleeping, Paradise, Poor William og The Coal Choir, som I sikkert kommer til at læse mere om her. Western Transport er hans første soloalbum, og det kan købes digitalt via Bandcamp som eneste sted. Her kan du også læse teksterne og lytte ganske gratis. En vinyl skulle meget gerne komme til efteråret.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *