Songs of long-lost love #1

cuddle magic
Lad os svælge i forladt, forulykket, fordømt, forbudt, forhadt forelskelse. Et par dage over julen vil jeg bruge på at give en masse hjerte/smerte farvede numre til jer, simpelthen fordi det er fællestrækket ved en stor del af de numre, der gennem den sidste tid har akkumuleret sig i min mentale lydboks.

I dag kommer første kapitel. En tur gennem diverse blogs, årslister, 10-års lister, playlister osv. fik mig til at falde over – og huske – bandnavnet Cuddled Magic. Sandsynligvis fordi det er verdens fineste, og fordi det gav mig en på en gang besynderlig og forståelig association til fornemmelse en lillebitte, nuttet og langpelset kattekilling i hånden. En fornemmelse jeg er ret glad for.
Fornemmelsen fortsætter over i musikken. Nummeret, der ledsagede det ejendommelig bandnavn, har hjemsøgt min eksamenslæsning og generelle mentale rod, men også formået at lyse det hele lidt op.
“Expectations” er titlen, og jeg er helt forelsket i den simple guitarmelodi, den lidt tilbageholdte, hæse vokal, den runde produktion. Og teksten, selvfølgelig. Forestillingen om den perfekte person, som ramler fuldstændig sammen, men stadig formår at være næsten irriterende tillokkende. Selvom erkendelsen af, at det aldrig vil ske, er lidt for tæt på til at kunne ignoreres.

Cuddle Magic lever fuldstændigt op til mine forestillinger om et ti-personer stort band, der spiller hvad der falder dem ind, om det er en blokfløjte, bratsch eller bas. Når melodierne samtidig er pop-fokuserede med noget på hjerte, gør det mig intet at følelserne måske bliver en smule for insisterende videregivet til lytteren. For det kan nu være ret fantastisk bare at følge med, og lade sig forsvinde i fortabt forelskelse, forventning og forestilling.

Cuddle MagicExpectations
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/47-Expectations.mp3]