op på Bodebrixen med dig

Bodebrixen

I 2008 udkom Aske Bode og Andreas Brixen som Bodebrixen med deres selvbetitlede debutalbum på Danmarks sødeste pladeselskab, Good Tape Records. Et album, der på trods af danske kreatører var stærkt inspireret af den naive svenske indiepop og kunstnere som Håkan Hellström. Nu er drengene imidlertid klar til at erobre resten af verden (hvilket de da også konstaterer på deres MySpace) og drengene har derfor været i studiet sammen med deres orkester for at genindspille hele deres debutalbum, til formål at gøre den svenske lyd mere international.

Samtidigt er Bodebrixen også blandt de 18 navne, der netop nu deltager i P3s KarriereKanonen, hvor 2-5 artister udpeges til at komme i en slags “bootcamp”, hvor de over sommeren skal ud og spille en masse koncerter. Andre navne blandt de 18 tilbageværende kan nævnes CopyFokking, Annasaid, Non+, Must Go Radio og My Evil Twin, som Eva tidligere har skrevet om herinde.
Oplev drengene spille i Aarhus d. 7. maj på Studenterhuset og se øvrige datoer hér. Læs desuden et interview som KarriereKanonen har foretaget med Bodebrixen.

Er man interesseret i at høre mere om Bodebrixen vil det i øvrigt være en god idé at holde ører og øjne åbne, da der inden længe vil blive annonceret flere spændende nyheder om duoen.

Prøv her til sidst om I kan høre forskel på Keychain fra albummet fra 2008 samt den nyindspillede version:

Bodebrixen Keychain (2009)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/keychain_320_kbps.mp3]

Keychain fra 2008:

Download i øvrigt pakken med de 18 bedste numre hos KarriereKanonens aspiranter hér.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *