Find din vinterforelskelse til VEGAs New Crush

VEGAs New Crush

Ja, jeg ved godt, at det teknisk set stadig er efterår, men her et par dage inden VEGAs New Crush løber af stablen, føles det altså ret vinterligt. Jeg var omgivet af sne i weekenden, det er vinterkoldt, og jeg har flere gange haft lyst til at hænge julepynt op. Heldigvis har Københavns bedste spillested været søde nok til at sammensætte et program, som spiller perfekt sammen med de forfrosne følelser, jeg går rundt med lige nu.

For når VEGAs New Crush går ned torsdag aften, er det med en række af den internationale musikbranches mest lovende nye artister ved roret. Derfor er det altid lidt sjovt at skrive en anbefalingsartikel til den slags arrangementer, for jeg ender lynhurtigt med at anbefale alle fem, og så er vi jo lige vidt. Derfor har jeg været benhård og besluttet, at jeg vil skære de fem ned til tre klokkeklare anbefalinger (okay, to klokkeklare anbefalinger og en håbefuld anbefaling).

Øverst på min liste står Jamie Isaac. Den unge brite har netop udgivet sit debutalbum, og det er intet mindre end fantastisk. Hvis man har en kærlighed til James Blake, Honne og deres generation af britiske r&b-artister, er Jamie Isaac en must-hear torsdag aften. Hans musik er en smule mere soulet end landsmændene. Det er med til at holde den efterhånden godt gennemprøvede lyd frisk, selvom grundelementerne er de samme: Melankoli, eftertænksomhed og en drømmende vibe er i højsædet.

Jeg bliver i England med min næste anbefaling. Her skal vi møde min yndlingsbooking i Sarah Lillie Sheldrake, som på scenen går under navnet SHELLS. Hun har ikke udgivet meget mere end to numre, men det er fuldkommen ligegyldigt, når niveauet er så højt, som det har været. Især “Jailbird” er et nummer, som jeg ikke kan få nok af. Det er minimalistisk pop i sin reneste form tilsat en ret konfliktfyldt tekst. I en tid, hvor vi er ved at drukne i overproduceret popmusik, er det en fornøjelse, når unge artister tør gå mod strømmen – og samtidig gør det med så stor autoritet som Sarah Sheldrake. Heldigvis bliver hun belønnet for sit mod og spiller blandt andet på den britiske festival The Great Escapes ‘First Fifty’ i næste uge, som er ‘the place to be’ for upcoming artister. Mon ikke vi ser hende på en eller flere danske festivaler næste sommer? Jeg tror det.

Min sidste anbefaling er lidt sværere for mig. I min omgangskreds er Ten Fé ‘the shit’, men jeg har meget svært ved at forene mig med forsanger Leo Duncans vokal. Den rammer ikke helt plet i mit musikhjerte, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en discount-udgave af The War on Drugs (seriøst, overvej lige hvor meget “Elodie” minder om “Red Eyes”), hvilket jo som sådan kan være fint nok, når man tænker på sidstnævntes høje niveau.
Jeg vil alligevel anbefale bandet, da jeg på trods af de førnævnte betænkeligheder glæder mig til at tjekke bandet ud live, hvor jeg har hørt, at de for alvor skulle stråle. Herfra skal der lyde en opfordring til, at de gør det; altså stråler.

De to sidste artister på programmet er den amerikanske singer/songwriter Margaret Glaspy og den i mine ører noget aparte svenske elektropunk-artist Rein, som jeg endnu ikke har forstået fuldstændig – men måske kommer det på torsdag…
Jeg glæder mig i hvert fald som altid til at kigge forbi VEGAs New Crush, og jeg kan kun anbefale, at du gør det samme. Der er stadig billetter at få, hvis du er hurtig på tasterne – eller touchskærmen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

“Fuck James Blake” – Albin Lee Meldau er kongen af kærlighed

Albin Lee Meldau

“Wauw… Wauw! WAAAAAUUUUW!” lød reaktionen fra gruppen af piger bag mig, hver eneste gang Albin Lee Meldau hævede stemmen eller endnu en gang perfekt udførte en frasering.

Overskriften på denne artikel, “Fuck James Blake!”, var en anden impulsiv midtvejsanmeldelse fra en gæst, som tydeligvis havde fundet en ny kærlighed i sit liv. Og den kærlighed blev velfortjent kastet i retning af den excentriske svenske filosof med de robotiske bevægelser på scenen. Albin Lee Meldau.

Jeg har, siden jeg skrev min første artikel her på Regnsky i 2012, været til over 300 koncerter, men aldrig før har jeg oplevet noget, som det jeg oplevede her til aften på Lille VEGA til “VEGAs New Crush”. Albin Lee Meldau gav ikke bare en koncert; han var koncerten. Hver eneste bevægelse på scenen udtrykte en følelse, hver eneste kærtegn af hans egen kind var et kærtegn af hele publikum, og hvert eneste intense råb var et skrig om kærlighed.

Aftenens højdepunkt kom i form af Albin Lee Meldaus nyeste single “Darling”, som man kan finde på hans “Lovers” EP, som udkommer fredag. Titlen på nummeret blev et messende smerteskrig, som gang på gang forårsagede kollektiv gåsehud for hele salen, og som under resten af koncerten var hvert eneste ord som presset direkte ud af hjertet på den svenske crooner – altid akkompagneret af en gestikuleren med hånden, altid i perfekt symbiose med musikken. Albin Lee Meldau skabte ikke bare musik her til aften – han var ganske enkelt musikken.

Albin Lee Meldau – Darling (Mahogany session)

Jeg har meget svært ved at sætte ord på de enkelte elementer af oplevelsen, for det hele flød sammen i en perfekt cocktail af drømme, nærvær og inderlighed. Albin Lee Meldaus indlevelse og dedikation var så åbenlys, at man som publikum bare kunne lægge sig i den svenske ekvilibrist billedlige favn og lade sig indhylle i et univers af kærlighed.

Aftenen blev afsluttet med nummeret “Let Me Go”, omend publikum ikke var meget for at lade Albin Lee Meldau gå. Men som han meget rigtigt både sagde og sang:
“If you love someone, you’ve got to let them go.”

Herfra kan jeg kun sige én ting:
“I love you. Please come back soon!”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Bliv forårsforelsket med VEGAs New Crush

VEGAs New Crush

Tidligere på året kiggede vi sammen med VEGA ind i fremtiden, da VEGAs Udvalgte løb af stablen med en række af de største talenter fra det danske vækstlag. Her, hvor foråret så småt går på hæld med en københavnsk hedebølge, er turen så kommet til seks af de artister, som, VEGA mener, vil gøre sig gældende på festivalplakater, koncertkalendere og hitlister de kommende år – de fleste af dem gør det sågar allerede til en vis grad. Det sker, når VEGAs New Crush finder sted på torsdag på – naturligvis – VEGA i København.

Og hvis man skal tro folkene bag VEGAs New Crush, så er det kunstnere, der begynder med bogstavet A, som bliver det helt store – det er nemlig tilfældet for fem af årets seks artister. Heldigvis har de ikke kun begyndelsesbogstavet til fælles; talentet er nemlig også tydeligt hele vejen rundt. Men jeg vil nu alligevel skære programmet midt over og præsentere mine tre favoritter ved anden udgave af VEGAs New Crush. Og de starter alle med A.

Den første forelskelse
Min første kærlighed er en svensk artist, som for en lille måned siden gav koncert til årets SPOT Festival. Jeg missede dengang bevidst koncerten med Albin Lee Meldau, fordi jeg vidste, at jeg kunne opleve den talentfulde singer/songwriter til VEGAs New Crush kort tid efter. Så nu er det nu, at den tidligere med-forsanger i rockbandet The Magnolia og gademusikant skal have lov til at bevise, at Göteborg er den hotteste musikby på det svenske landkort lige nu – Pale Honey, som vi elskede under SPOT, kommer også derfra.
Albin Lee Meldau spiller popmusik af den soulede slags, og hans første udspil “Lou Lou” har med garanti allerede sat sig fast på hjernen af mangen en musikelsker derude.

Mød Albin Lee Meldau her:

Den anden forelskelse
Om Albin Lee Meldau i virkeligheden synger om min anden forelskelse på “Lou Lou”, vil jeg lade stå hen i det uvisse for nu. Men sikkert er det til gengæld, at jeg glæder mig helt vildt til at opleve det sydafrikanske stjerneskud Alice Phoebe Lou, når hun gæster VEGA på torsdag. Alice Phoebe Lou er kommet mere eller mindre ud af ingenting efter at have rejst Berlins gader tyndt med sin musik. Hun er selv meget imod at genrebestemme sin musik, og standardsvaret er, at hun laver musik i genren “whatever”. Men jeg vil nu alligevel vove pelsen og klistre et blueset folk-stempel på hendes ekstremt vedkommende og nærgående stil. Uanset hvad er jeg overbevist om, at alle blandt publikum vil være dybt forelskede i den karismatiske, blonde sydafrikaner, når aftenen er omme.

Mød Alice Phoebe Lou her:

Den tredje forelskelse
Hvor de to første artister i høj grad er båret af henholdsvis sin store vokal og sit autentiske udtryk, elsker jeg min tredje forelskelse, fordi han kommer med al den inderlighed og indlevelse, jeg kunne drømme om fra en islandsk artist. Det er naturligvis Axel Flóvent, jeg er faldet pladask for. Jeg har svært ved præcist at sætte en finger på, hvad det er, der gør Axel Flóvent så speciel, men sådan er det jo nogen gange med forelskelser. Han skaber ro, han giver lytteren lyst til at fordybe sig i hans univers, og så har han gjort noget, som jeg ikke troede var muligt: Han har formået at gøre Frank Oceans “Swim Good” til et decideret mesterværk.

Mød Axel Flóvent her:

Det hele løber som sagt af stablen på torsdag, og der er stadig billetter at få, hvis man skulle have fået lyst til en aften i selskab med noget af det bedste fra det europæiske, amerikanske og afrikanske vækstlag.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.