Jeg elsker sgu UHØRT-festival

Moon Mountain med matchende frisurer

Mavefornemmelsen efter en UHØRT festival er altid god, synes jeg. Man er fyldt op af ny
musik og føler sig helt inspireret. Når man sådan lige kigger på UHØRT, så frygter man måske
risikoen for, at man skal på festival og høre en masse amatørbands, der knap nok kan ramme
en tone, men virkeligheden er anderledes. UHØRT’s bookings er topprofessionelle, og selvom
der kan være enkelte svipsere, så er bundniveauet utroligt højt på UHØRT. Det gør UHØRT til
en allround god oplevelse, hvor man virkelig kan få udforsket den danske undergrund. Hvis
man er til den slags, er der nok ikke noget bedre sted at gøre det.

Årets overraskelse er delt mellem den dygtige Guldimund og Moon Mountain. Begge koncerter
slog benene væk under mig på hver deres måde. Jeg havde troet, at Guldimund ville være
noget stille indie, men han formåede med et stort band at spille en utroligt festlig koncert på
Gårdscenen. Til det har han et ret stærkt bagkatalog, som sagtens kunne have båret en større
scene, hvis han var mere kendt – men det tror jeg bare, er et spørgsmål om tid. Det var helt
suverænt ind til mindste detalje, og han har fået sig en ny fan.

Moon Mountain var et af de bands, der var forholdsvist ukendte, men jeg havde alligevel
foreslået at høre dem i min optaktsartikel. Gloriepudsning <3. Det var en fantastisk dreamy seance vi var vidner
til, og mange af dem jeg talte med, mente bestemt, at de var blandt årets højdepunkter. Hvor
de har gemt sig væk så længe, ved jeg ikke, men jeg er glad for, at de nu endelig er kommet
frem til overfladen og viser sig, fordi Moon Mountain er utroligt dygtige og har en masse
potentiale.

De to koncerter var samtidig de to bedste, jeg så på UHØRT18.

En anden god ting ved UHØRT er, at der er ret så mange genrer repræsenteret. Det inkluderer
metal, hip hop og EDM. Engang imellem er det godt og sundt at få udfordret sine fordomme,
specielt hvis man er sådan en selvfed indieelskende anmeldertype som mig. Derfor fandt jeg mig bl.a. til
Tyrees Tyr og Boye & Sigvart-koncerterne. Og selvom det langt fra er min smag, så kan jeg
sagtens forstå den appel, det har, og jeg kan helt vildt godt sætte mig ind i, hvad det er, det
kan. Engang imellem har man bare brug for at holde en fest. Specielt Tyrees Tyr vil jeg gerne
tale lidt mere om. Jeg så med det samme en stærk kontrast til Balthasar, der spillede fredag. Hvor
Balthasar er den her absurd dygtige, men meget indadvendte, rimsmed og teknisk overlegne
rapper, så var Tyrees Tyr en selvtillidsfyldt energibombe af en anden verden. Det var to
forskellige tilgange til hip hop/rap, og det var fascinerende at se, hvor bred den genre faktisk
er. Desuden så var det ægte UHØRT, da Tyrees’ DJ kommer ind og siger: “Nej nej, det er altså ikke mig, der er Tyrees”. Så er man fandme undergrund. Det er nok ikke noget, jeg nogensinde ville sætte på anlægget derhjemme, men jeg var betaget af hans performance alligevel.

UHØRT, du bliver ved med at give mig gode oplevelser, og jeg kan mærke en udvikling fra
sidste år. Det var høj kvalitet hele vejen igennem. Bl.a. var Royal-øllen fra sidste år skiftet ud
med Tuborg. Det får man altså thumbs up for. Rammerne er de samme, men de passer også
helt perfekt til den slags festival, som UHØRT er.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Rasmus anbefaler: UHØRT 2018

En af de mindste, men også bedste, festivaler i Danmark er UHØRT. Det var i hvert fald min tanke efter 2017-udgaven af festivalen. Det er virkelig dejligt at blive præsenteret for så meget ny og god dansk musik på en weekend, at man bare sidder tilbage sprængfyldt med håb for fremtiden i den danske musikbranche. På fredag og på lørdag er det blevet UHØRT-tid igen, og det er svært for selv en musikskribent at navigere i det ukendte program. Dog ser jeg det som en udfordring at skulle finde det bedste i det ukendte. Ja, jeg er lidt ligesom ham der din ven, der altid irettesætter dig, når du sviner Roskilde-programmet. “Du skal bare kigge i de små navne for at finde guldet”! Du hader ham, men du ved også godt, at han har ret. Men det er ret svært at navigere rundt i det uhørte program. Ja, den var dårlig, men det er programmet heldigvis ikke, så jeg vil gerne anbefale dig et par navne, som jeg synes, du skal prioritere i weekenden!

Balthasar

Wauw, det er ærligt. Prøv at lytte til “89’er” og overvej, hvor meget det kræver at udlevere sin livshistorie på den måde. Specielt når den har været hård og ubarmhjertig. Jeg er selv 89’er og har oplevet lidt af hvert, så det kan godt være, at jeg bare er den ultimative målgruppe for nummeret, men jeg føler den sgu bare. Jeg er spændt på at se, hvad Balthasar kan live.

Balthasar spiller fredag kl. 18.30 på Skatescenen.

Turquoise Sun

Yes man, psykedelisk rock. Det er efterhånden ikke så få bands, der trækker tråde tilbage til 60/70’ernes løsslupne guitarer, men Turquoise Sun er de mest fremtrædende på årets UHØRT, og netop denne type bands leverer altid live. Jeg har kun kendt dem i en uge, men det er allerede en af de koncerter, jeg glæder mig mest til.

Turquoise Sun spiller fredag kl. 23.10 på Gårdscenen.

Moon Mountain

Hvis du troede, at electrorock-bølgen var død (eller døende), så er Moon Mountain et godt bud på et kommende koryfæ, der kan puste et kunstigt åndedræt ind i genren. Tjek det ud, hvis du savner Spleen United, eller hvis du synes, Veto mangler en kvindelig vokal.

Moon Mountain spiller fredag kl. 20.30 på Volumescenen.

Cliff Waters

Hvis du er til blød mandepop, så kan det være, du skal tjekke Cliff Waters ud. Det er blødt uden at være drenget, det er opløftende uden at være påtaget, og det er lige i skabet. Det kunne godt være et af de navne, vi kommer til at høre meget mere fra det næste års tid.

Cliff Waters spiller lørdag kl. 23.10 på Gårdscenen

BÜNNI

Bunni eller bynni ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg er vild med Bünyamin Eroğlus lyd. Den er drømmende og melankolsk, og hvis du er den slags, der gerne vil stå med lukkede øjne til en koncert og forføres af langsomme og dreamy guitarer og en lo/fi lyd, så er det nok noget for dig.

BÜNNI spiller lørdag kl. 16.30 på Gårdscenen.

Paper Cranes

Hvis du er til elektronisk med flødeblød mandevokal, så er Paper Cranes et godt bud på en af de mere festlige koncerter. Jeg blev hurtigt bidt af deres lydunivers, og nu er udfordringen bare, om de som elektronisk band kan komme ud over scenekanten til koncerten. Det hjælper altid lidt på det, når der er en god vokal, så jeg er overbevist om, at det er værd at tjekke ud.

Paper Cranes spiller lørdag kl. 21.50 på Volumescenen

A Kind Of Man

Jeg vil måske bare lige til slut gøre opmærksom på UHØRTs egen beskrivelse af A Kind Of Man: “A Kind of Man er som blidt fugtede bomuldstrusser på en kvinde, der ligger halvsovende i sandet blandt sivene på Amager Strand, en sommerdag i august.”. 

Dertil vil jeg lade dig selv vurdere, om det er noget, du synes, du bør opleve.

Hør ham her.

A Kind Of Man spiller lørdag kl. 19.10 på Volumescenen.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?