Yeasayer – Odd Blood

I øjeblikket er de Brooklynresiderende hipsters i Yeasayer det mest bloggede band i verden. Det er ikke så underligt, for i mandags udkom gruppens 2. album Odd Blood.
En velvalgt titel, må man sige.

For mærkelig er den bedst dækkende betegnelse for udgivelsen, som bandet selv kalder en to-i-en-plade. Ikke fordi den har ekstraordinært lang spilletid, men fordi den kan deles over på midten og høres som to vidt forskellige udtryk.

1. del: Velkommen til popeventyrland! De afrikanskinspirerede, polyrytmiske figurer fra debuten All Hour Cymbal – der personligt fik mig til at gå lidt kløjs i bandets tidstypiske fascination af det “eksotiske” – er lagt på hylden til fordel for popmelodier med tryllebindende twists, håndklap og en vanvittigt fængende detaljerigdom. Tretrinsraketten “The Children” —-> “Ambling Alp” —> “Madder Red” fyres af med perfekt vægtning af en energi, der er tilbageholdt såvel som snublende, af glasklare harmonier, af ligetil melodier og af en stabil, bastung bund som grund for eksperimenterne.
“Madder Red” viser Yeasayer sig som et ligetil rockband, og det mestrer de til udmærkelse, hvorimod “I Remember” er den følsomme ballade, hvor Chris Keatins falset indtrængende får tekststykker som “I remember making love on a Sunday/like throwing hearts in a fresh cut grass in May” til at lyde ægte i stedet for corny.

Part 2: Er Yeasayer brændt varme på Justin eller blevet venner med of Montreal? Eller er de gået i forældrenes popplader fra 80’erne? “Love Me Girl” kunne jeg godt have været foruden. R n’B inspirationerne forstyrrer mest af alt, og skaber en mærkelig overfladisk distance i musikken, som på ingen måde taler sammen med den rigtigt gode start på albummet. “Rome” er et fint forsøg på at fusionere elektronik med polyrytmer, men det glider desværre ud i sandet da intensiteten ikke holdes.
Bedre går det på de tre følgende numre, hvor Yeasayer vender tilbage til de rytmisk udfordrende popmelodier. Desværre lever det ikke helt op til niveauet fra pladens første numre, selvom “Grizelda” da får lukket Odd Blood smukt af.

Alt i alt er det nok 3 skridt frem og 2 tilbage for Yeasayer, der måske skulle have fundet lidt bedre ud af, hvad det egentlig er de vil med det her album. I momenter kommer det da helt op og ringe – det er bare ikke helt nok.

YeasayerMadder Red
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/03-Madder-Red.mp3]

Yeasayer – I Remember
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/04-I-Remember.mp3]

“Odd Blood” udkom i mandags og Yeasayer spiller en udsolgt koncert på Lille Vega d. 8. marts. Venteliste her.