Wasn’t Born To Follow: Et syret søndagskram til sommeren

Wasn't Born To Follow final

Når Smash!Bang!Pow! søndag eftermiddag slår dørene op for første udgave af Wasn’t Born To Follow på og ved Pumpehuset vil der flyde en kærlig strøm af varme følelser fra mig til dem. Her er nemlig tale om et forsøg på at sprænge den uforløste bobbel af festivalblues, som jeg har i hvert fald opbygget over sommeren. Det sker med en ordentlig indsprøjtning af festivalstemning på blot 10 timer i form af et pakket program med det amerikanske beachrockede vidunderbarn Mikal Cronin, den højaktuelle canadiske lo-fi rocker Dirty Beaches og Real Estates Matt Mondalines soloprojekt-gone-popband Ducktails som de tre største navne.

Jeg var så heldig at høre Mikal Cronins spektakulære optræden på Pop Revo-festivalen i Aarhus i foråret, og der lyder en klokkeklar og varm anbefaling herfra. Og netop varme er hans element. Han formår som ingen anden – det skulle da lige være hans nære ven, Ty Segall – at spille varmen, sommeren og den særlig strandstemning direkte ind i sjælen på sine tilhørere uden det virker forceret. Han lader mulighederne stå åbne og lader det være op til den enkelte, om man vil lade sig rive med i form af energisk dans, eller om man vil lade sig synke sammen i afslappet accept og selvtilpashed.

Mikal Cronin – See It My Way (Live at Pitchfork Festival 2013)

Ducktails er en sjov historie. Det startede ud som Matt Mondaline fra Real Estates soloprojekt, og sådan forholdt det sig også, da jeg lyttede til Ducktails for første gang for fem år siden. Det kastede dog ikke det store kærlighedsforhold af sig, og det var egentlig først, da Matt Mondaline fik hjælp af en dyrekollektivistisk fyr, som går under navnet Panda Bear på et nummer fra B-siden af hans tredje studiealbum, “III,” at jeg for alvor fik øjnene op for Ducktails.

Ducktails – Killin’ The Vibe (featuring Panda Bear)

I dag har Matt Mondaline fået selskab af Luka Usmiani, Alex Craig og Samuel Franklin, og selvom den psykadeliske og til tider fortryllende udflydende lyd er bibeholdt, har både tempo og instrumentering fået et nøk op ad på årets udgivelse The Flower Lane, hvilket bestemt ikke har skadet bandet. Dette band er ubetinget et must-see, og hvis man søger en søndag i veltilpas salighed, er Ducktails utvivlsomt det rigtige sted at søge hen.

Ducktails – Under Cover

Her til sidst vil lige fremhæve en af mine danske yndlinge, som jeg endnu ikke har nævnt. Det er efterhånden to år siden, at den rødhårede skønhed Emma Acs tog Danmark med storm med debutalbummet “Champagne,” men rygterne går på, at hun snart skulle være klar med nyt materiale fra hendes eksotisk syrede univers.

Emma Acs – Fever

Arrangementet løber som sagt af stablen nu på søndag, den 11. august, på og udenfor Pumpehuset fra klokken 14:00. Første band, danske Nobody, går på klokken 14:30, og så følger kunsterne ellers i en konstant strøm, indtil Mikal Cronin på bedste vis lukker og slukker henad midnat.
Billetterne koster 160 kroner og kan købes her. Facebookeventen er her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pop Revolutionen fejrer 10 års jubilæum

Da de tre venner Björn Lydén, Nikolaj Thorenfeldt og Søren Christensen i 2004 slog dørene op for den første udgave af Aarhus-festivalen Pop Revo, foregik det i Musikcafeens hyggelige rammer. Blandt de optrædende fandt man flotte navne som legendariske The Clientele, shoegaze-popperne i The Radio Dept. og danske Oh No Ono.

Fra og med i morgen spilles der så op til poprevolution for tiende gang, når Pop Revo løber af stablen på spillestederne Voxhall og Atlas. Festivalen har valgt at vende tilbage til rødderne fra 2004 og sprede sig over tre dage. Det er dog ikke det eneste, der går igen fra den første udgave af festivalen.

Reverb-entusiasterne The Clientele er nemlig tilbage på festivalen for at give en af deres efterhånden meget sjældne koncerter. Bandet udsendte i 2010 albummet “Minotaur,” som ifølge dem selv bliver deres absolut sidste. Pop Revo er derfor en unik mulighed for at opleve et band, som om nogen formår at formidle nogle yderst bittersøde og surrealistiske tekster på en nærværende måde. De kan ligesom i 2004 opleves sent lørdag aften; denne gang på Voxhall.

The Clientele – E.M.P.T.Y.

Lige inden The Clientele spiller et andet band, som står mit hjerte meget nært. Der er tale om den amerikanske shoegazeduo Widowspeak, som består af guitaristen Robert Earl Thomas og den underskønne Molly Hamilton på vokal. De møder op på Pop Revo med det eminente album “Almanac” i ryggen. Albummet er produceret af Kevin McMahon, som står bag Real Estates seneste album, hvilket formentlig har været med til at løfte bandet det sidste stykke i forhold til debutpladen fra 2011.
Hvor debutpladen til tider blev lidt for monoton i sit udtryk, lykkes det på “Almanac” at tage lytteren med ind i et ubekymret univers, hvor man uundgåeligt lader sig tryllebinde af Molly Hamiltons pirrende, uskyldige vokal.

Widowspeak – Ballad of the Golden Hour

Min sidste anbefaling går til en amerikansk fyr, som man kan få fornøjelsen af allerede torsdag aften. Han optrådte sidste år på KB18 i København sammen med Ty Segall, men nu er han endelig i Danmark for at give koncert på egen hånd.
Det er naturligvis den multiinstrumentale, pop-virtuos fra San Francisco, Mikal Cronin, jeg taler om. Han har netop præsteret, hvad der i mine øjne må betragtes som årets hidtil bedste album i form af “MCII.” På albummet når Mikal Cronin på elegant vis hele vejen rundt om sit musikalske repertoire. Han kommer forbi alt fra den sydcaliforniske skatepunk på “Change” til akustisk bonfirehygge på “Peace Of Mind.”
Hvis man skal opsummere Mikal Cronins lyd i ét nummer, kan det ikke være andet end “Am I Wrong.” Nummeret rummer et væld af referencer til blandt andet garagerocken, SoCal-punken og så selvfølgelig den klassiske, californiske strandpop, hvilket på en gang understreger Cronins musikalske spændvidde, men samtidig også sætter en tyk streg under hans ambivalente forhold til stil- og selvsikkerhed.

Mikal Cronin – Am I Wrong

Jeg kunne utvivlsomt fortsætte denne række af anbefalinger ud i noget nær det uendelige, men Pop Revo er en festival, hvor man skal have lov til at gå på opdagelse. For der er et væld af musikalske oplevelser på plakaten i år, og selvom man måske ikke kender meget til navne som Woods, Veronica Falls eller Mount Eerie på forhånd, så kan jeg love, at de og mange andre bestemt er et besøg værd, hvis man har bare en lille smule musikalsk nysgerrighed. Viva la PopRevolution!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *