Verdens mest elskværdige band på Vega

Der sidder gode bookere på Vega i øjeblikket – i hvert fald skal vi ikke mere end fire indlæg tilbage, siden jeg sidst måtte anbefale en koncert på det københavnske spillested. Men jeg har ingen kvaler med at gøre det igen i dag, for denne fredag tilfalder de bonede gulve fem new yorkere med en ganske særlig plads i Regnsky-hjertet.

Twin Sister udgav for et par uger siden debut-lp’en In Heaven, som gjorde præcis, hvad den skulle: Først og fremmest bekræftede den endnu en gang, at Twin Sister muligvis er klodens mest elskværdige band. Dernæst fasttømrede den indiekvintetens alsidighed med 35 minutters vellyd i perfekt balance mellem genreekvilibristiske udsving og intimitet.
For hvordan kan en plade drage på stilistiske ekspeditioner, veksle mellem to sangere og kombinere analoge og elektriske instrumenter uden at ende med mærkatet “lovende” for et nyt bands ustrukturerede, men spændende sammenskudsgilde? Hvis gildets kvantitet erstattes med kvalitet, bliver resultatet et overflødighedshorn af virituøse musikere med så klar melodisk tæft og så stor vilje til sammenspil, at harmonien overskygger forvirringen – præcis, som tilfældet er på In Heaven.
“Luna’s Theme” og ”Kimmie In a Rice Field” svæver drømmende rundt i døsen af en evig sommerferie, mens “Gene Ciampi” og “Spain” flirter med flamenco. På “Saturday Sunday” inviterer guitaren (næsten) til fest, før simple rockrytmer igen introduceres for at afslutte med den episke “Eastern Green”. Eksperimenterende pop må være det rigtige mærkat, for lyden er umiskendeligt Twin Sister’sk hele vejen igennem – ikke mindst på grund af produktionen, der både omfavner glitrende disco og den ufatteligt nuttede, men dog forførende, Andrea Estelles hviskende vokal.

Om en koncert kan disponeres til at blive en helhed af Twin Sisters diskografi må være aftenens spændingsmoment, for den spænder også til mindst lige så fint soveværelses indie som “Ginger” og “Lade Daydream” fra de to tidligere ep’er, Vampires With Dreaming Kids (2008) og Color Your Life (2011). Som support har bandet landsmændene Holiday Shores, og koncerten er arrangeret som en del af Soundvenue Sessions.
Lyt til hele albummet via den danske distributør Playground, og køb din billet her.

Twin SisterBad Street
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Bad-Street.mp3]

Twin Sister – Stop
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/02-Stop.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Twin Sister – Bad Street

Hold da op, så skiftede den nuttede indiepop-kvintetten lige stil. New Yorkerne i Twin Sister husker du måske fra de to ep’er Vampires With Dreaming Kids (2009) og Color Your Life (2010), som sendte Twin Sister direkte ind på din søndags-tømmermandsplayliste med svalende numre som “I Want A House” og ”Lady Daydream”. Med en pladekontrakt fra Domino som støtte, lader bandet nu offentligheden snuse til den kommende debut-lp In Heaven.

“Bad Street” hedder singlen, og første del lyder omtrendt som en laber discoversion af Talking Heads – med David Byrne erstattet af en kælen kat. På singlen omgives sangerinde Andrea Estellas vokal af skarpt skårne guitarriffs, dansable beat og spacede synth, hvilket er noget af et skift fra de ep’ernes stil. Singlen er tættest beslægtet med den rundtossede “All Around And Away We Go” fra den seneste udgivelse, men det major indielabels økonomi giver “Bad Street” et gevaldigt skub fra øvelokalet og ud på den store scene.

Næste gang Twin Sister pryder søndagssoundtracket, bliver der altså rystet gevaldigt op i de sløve lemmer. På mest velproducerede vis. Det lover godt for resten af det kommende album, der indeholder en del numre, fans tidligere har kunnet stifter bekendtskab med ved gruppens koncerter og via de liveoptagelser, som bandet ganske hyppigt har lagt op på deres hjemmeside.
Trods stilskiftet med “Bad Street” taber Twin Sister ikke min opmærksomhed i et sekund – dertil er popnummeret simpelthen for funky. For første gang kan jeg sige, at jeg glæder mig til at danse, når Twin Sister en gang besøger Danmark. Hvilket udgivelsen af debuten da burde være en glimrende anledning til.

Twin SisterBad Street
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Bad-Street.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det er søndag, og jeg hører Twin Sister

Det er lige præcis stadig søndag aften og ikke mandag nat. Jeg er på tolvte time ved at dissekere Alzheimers’ arvemønster, trods jeg også adskillige gange har været ved at kaste op ud over de tons tunge biologibøger fordi det hænger mig så gevaldig langt ud af halsen.

Dage med latterlige opgaver, man i bund og grund synes, man var færdig med for et år siden, skal nu alligevel have et soundtrack. Det er – trods alt – sådan en dag, hvor man burde gå gråvejrsture, kigge ud af vinduet og drikke alt for mange kopper kaffe i træk. Og når det ikke går, må man jo finde en erstatning.

Et band, som altid har plads på mit søndags-soundtrack, er Regnskys Brooklyn-darlings i Twin Sister.
Udover at de sandsynligvis er de fineste indiekids i verden (deres seneste cover er fotografierne ovenover – et mini, hjemmelavet dukkehus), udkommer de ganske snart i Danmark. Egentlig var det ikke meningen at ep’erne Vampires with Dreaming Kids og Color Your Life skulle udkomme i fysisk form, for de blev indtil for et par måneder siden givet ud ganske gratis på Twin Sisters hjemmeside. Men så blev Pitchfork forelsket i kvartettens milde, charmerende og finurligt folkede indiepop, og Infinite Best Recordings fulgte efter med en kontrakt. Og så skulle ep’erne selvfølgelig udgives som både cd’er og lp’er, hvilket man jo godt kan forstå.

Så når jeg med et skræmmende fast interval på ca.to timer er blevet bitter over verdens uretfærdighed, har jeg lagt mig på min seng med numre som “Lady Daydream”, “Phenomenons” og “Ginger” spillende lidt for højt i høretelefoner, og er blevet et noget bedre menneske ganske hurtigt. Derfor sender jeg i aften kærlige tanker over Atlanten til Andrea, Eric, Udbhav, Gabel og Bryan og et par numre, som jeg håber I også kan forelskes lidt i, til jer:

Twin SisterGinger
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/02-Ginger.mp3]

Twin Sister – Lady Daydream
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/02-Lady-Daydream.mp3]

Twin Sister – Phenomenons
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/06-Phenomenons.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Twin Sister – All Around And Away We Go

Amerikanske Twin Sister udsendte sidste år den fuldstændigt ubemærkede ep Vampires With Dreaming Kids. Eller, helt ubemærket var den faktisk ikke… for i Danmark forelskede Niels Bagge fra Vinnie Who sig i gruppen, hvilket følgeligt blev en kærlighed, der har bredt sig en del. Deriblandt til undertegnede, der også satte lidt fokus på dem her.

Ikke desto mindre er Twin Sister stadig 5 helt almindelige unge mennesker i Brooklyn, der laver lo-fi produceret musik i deres soveværelser efter endt arbejdsdag. De gør det bare så meget bedre end gennemsnittet gør. Det har Pitchfork heldigvis også bemærket, for efter at have udsendt en på uforståeligstevis overset ep, Vampires With Dreaming Kids, er udbredelsen af bandet begyndt at leve sit eget liv – måske fordi de her til foråret for første gang spiller koncerter udenfor New York. I denne uge går turen bl.a. til verdens største branchefestival SXSW, og senere agerer Twin Sister opvarmning for Xiu Xiu.

Nu er Twin Sister klar med første udspil fra den kommende er Color Your Life. Color Your Life bliver bandets første rigtige udgivelse, der skam kommer på vinyl og det hele via Infinite Best Recordings. Den skramlede disco-groovy sag hedder “All Around And Away We Go” og er præcist ligeså eventyrlysten som titlen angiver. Andrea Estelles vokal smyger sig om lytteren, og jeg er let at lokke ind i det tætte univers. Lyt med her:

Twin Sister – All Around and Away We Go
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/04-All-Around-and-Away-We-Go.mp3]

Hvis du kan lide, hvad du hører, er Twin Sisters hjemmeside et besøg hver. Her venter flere timer med liveoptagelser, skitser og tilmed færdige numre, og debut ep’en Vampires With Dreaming Kids kan downloades helt gratis.