Trances – 4/5

Det seneste skud på stammen hos John Talabots pladeselskab Hivern Discs er noget af et scoop; igennem en årrække har den spanske, Young Turks-affilierede artist Pablo Diaz-Reixa skabt solrig og tilnærmelsesvist baleariske indie pop-perler som El Guincho, men er netop brudt igennem med sit mere house-fokuserede alias Trances, hvor han er ep-aktuel med udgivelsen 4/5.

Udgivelsen består af to skæringer, der ser Trances udfolde sig i en percussion-frenzy retning, hvor Diaz-Reixas musikalske baggrund stadig er til at føle på. Særligt fremstår b-siden 5 som en sand vinder med de repeterende vokaler og de skarpe hi hats, for ikke at nævne den distortede, synth-drevne melodi.

 

Hvornår 4/5 kan bestilles er endnu usikkert, men vi opfordrer folk til at holde øje med Hivern Discs online shop.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *