Jaakko Eino Kalevi – “Speak Out”

Den amerikanske dj og radiovært, Tim Sweeney, fortsætter med at droppe discoinfluerede, halvobskure house-ep’er på sit eget pladeselskab, Beats In Space, der også er titlen på det populære og velbesøgte radioprogram, Tim Sweeney igennem en årrække har drevet.

Den næste ep kommer fra Jaakko Eino Kalevi, en Roskilde-aktuel, Helsinki-baseret artist, der siden midt-00’erne har udgivet en stor håndfuld studiealbums og prøvet sig med en lang række forskellige stilarter. Hans nyeste ep hedder Yin Yang Theatre EP, hvorfra Tim Sweeney i går præmierede nummeret Speak Out, der ser Jaako Eino Kalevi kaste sig ud i klublyden. Trods sin lettere psykedeliske vibe byder nummeret på en flot fusion mellem disco, funk og jazz, og de analoge trommer passer flot ind med finnens vokal og de mange støvede synths, der bærer nummeret.

Jaakko Eino Kalevi spiller også på dette års Roskilde Festival, hvor han gæster Apollo Countdown om mandegen, klokken 22.30.
Ep’en udkommer på vinyl den 24. juni, men kan allerede nu forudbestilles hér.

Jaakko Eino Kalevi – Yin Yang Theatre EP
01. Speak Out (6:07)
02. Pass The Cat (3:50)
03. Sensaatio (4:14)
04. Tecno Souvlaki (5:57)
05. Let The Energy Be Your Teacher (Part 1) (6:32)
06. XO-tic Grlz (4:49)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hør Legowelt og Xosars sets for Beats In Space

Tirsdag nat dansk tid besøgte Legowelt og Xosar Tim Sweeney og hans radioprogram Beats In Space på WNYU. I den forbindelse gav Xosar et live-set, bestående af det bedste fra hendes katalog af hardware-drevet og hjemsøgende techno, hvilket blev efterfulgt af et DJ-set fra hollandske Danny Wolfers aka Legowelt. Slutteligt havde Christian S fra det Köln-baserede Cómeme-crew den hårde tjans at følge op efter de to mastodonter.

Hvordan det hele foregik kan høres nedenfor, efterfulgt af en trackliste fra hele aftenen.

Xosar (Live Set):
01 Forbidden Gaze
02 Moonwave
03 Cave Ritual
04 Shadows & Substance
05 World of Illusion
06 4D Rising
07 Dream Worship
08 Psychick Torrent
09 Xantra
10 Sands of Venom
11 The Possession
12 Watching Waiting Wanting
13 The Pit

Legowelt:
14 J Velez – Airplanes
15 Roman Flügel – Iron Curtain
16 – –
17 Inner City – Back together Again
18 – Bad Cop Bad Cop
19 Actress – News
20 Xamiga – Cummulus
21 Starlox – Starlox Island
22 Xosar – Gone is Yesterday

Christian S:
23 Xano – Que Rico El Hmm (Cómeme)
24 Unknown Artist – Toto Colonia (MMC)
25 Black Cock – Blue Love
26 Gloria Gaynor – Casanova Brown (Glenn Underground Edit)
27 Man Friday – Love Honey, Love Heartache (Vinylmania)
28 Bobby Konders – Nervous Acid
29 Rick Wilhite – Dreams Of Yesterday
30 Erotic Illusions – – (DNH)
31 Working Class – Non Stop Trancin (Groove On)
32 Les Sun Rae – Revelation (Free Beats) (Minimal Records)
33 Christian S – Drifting (Cómeme)
34 Zombies From Miami – Las Cruces (Cómeme)
35 Carisma – Talento Matematico (Cómeme)
36 Anthony “Shake” Shakir – No. 3 (Gigolo)
37 Alejandro Paz – El House (Christian S Late Night Mix) (Cómeme)
38 Unknown – I Hate The Job (Disco Devil)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Distortion 2013

Distortion 2013

Med blot en uge tilbage inden den københavnske festival Distortion sparker sin årlige fejring af den hjemlige festscene for elektronisk musik i gang, er det på tide at bringe fokus på de navne, vi især ser frem til at høre. I modsætning til Strøm som vi nævnte for få dage siden, den anden og mere nørdede festival for elektronisk musik med base i København, er fordelen med Distortion at man, på trods af dens fysiske størrelse og evne til at omfavne de forskellige bydele i løbet af næsten en helt uge, har nemmere ved at danne sig et overblik over spillestederne og artisterne. Det har i flere år været en dyd for festivalens bagland at gøre det overskueligt for de mange mennesker, der valfarter til hovedstaden fra forskellige regioner – hvis ikke lande – og denne organisatoriske indsats er en af grundstenene til den folkelige succes, festivalen har nydt.

I år kan man igen opleve en bred vifte af internationale djs og party bashers, men vigtigst af alt ser det ud til, at Distortion har skelet lidt vores vej. Af navne, der tidligere er blevet berørt på Regnsky eller hører med i kategorien ‘kunstnere vi vender tilbage til på vores hjemmeanlæg’ kan vi i flæng nævne norske Todd Terje, den synthesizer-fascinerede eksil-amerikaner Xosar, Hyperdub-bagmanden Kode9, Detroit-legenden Jeff Mills, vinyl-fascisten og L.I.E.S-ejeren Ron Morelli, hans signede artist SvenghalisGhost og derudover Dj Harvey, Kassem Mosse, Pachanga Boys, Tim Sweeney, Vinnie Who, Dj TLR iblandt endnu flere. Tjek vores tags i bunden af artiklen, hvis I vil læse mere om disse navne.

I ugen optil Distortion vil vi sætte fokus på nogle af disse navne og gøre jer (yderlig) kloge på, hvorfor man ikke blot bør komme for de mange gadefester og og dumme sig ved at fare vild i deres festinferno, som de bringer med.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I Don’t Smoke

Rebolledo, du you have a cigarette?
No, I don’t smoke, I don’t smoke.

Matias Aguayos seneste udgivelse på Kompakt bærer titlen I Don’t Smoke, og det er titelnummeret fra den seks numre store ep, som tager alle kegler i aftenen. Udgivelsen faldt i mandags efter massiv opbakning til nummeret I Don’t Smoke, efter at Matias Aguayo for måneder tilbage luftede dette i sit set Tim Sweeneys amerikanske radioshow Beats In Space, hvor han live sang ovenstående citat om og om igen.

På indspilningen kører lige præcis disse ord også i loop i fem af trackets syv minutters varighed, hvilket igen sætter rammerne for den klassiske Matias Aguayo-stil; beatsproduktioner som ved første øjenkast fremstår simple – nærmest dårlige – krydret med Aguayos vokal, der kan synge om alt i øst og vest. Nummeret I Don’t Smoke er ikke anderledes, og læg især mærke til hvordan den loopede synthline spacer ind og ud over sydamerikanske percussions, for sidst at forvandle sin lyd til et gammelt orgel.

Det har aldrig været nogen mission for sydamerikaneren at bryde med housemusikkens konventionelle rammer, men det lykkes alligevel gang på gang for Aguayo, når han tilføjer en produktion den slags udefinerbare charme, som han blandt andet er kendt for på numre som Walter Neff, hittet Minimal og Kylie Minouge-coveret Slow – skabt i samarbejde med Kompakt-bossen Michael Mayer. For når ret skal være ret, så lyder de fleste lag på I Don’t Smoke som standardelementer taget direkte ud af en analogmaskine eller et softwareprogram, men når man har med Matias Aguayo at gøre kan han – som sagt – bringe det hele op på et højere, bedre og større niveau med sin minimale extrawaganza.

Matias AguayoI Don’t Smoke
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/03-I-Dont-Smoke-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad gemmer påskeharen i sin kurv? + KONKURRENCE

Påsken i København er kendt for at være et sandt overflødighedshorn af fantastiske bookinger på både klub- og koncertscenen. Det lever 2010 i den grad op til. Derfor er her en lille guide til, hvor man skal drage hen, når aftentimerne afløser jagt på chokoladeæg og lammekølle.

Onsdag: DUNKEL

Selvom Culture Box lokker med lokale stjerner og ikke mindre end tre Kompakt-signede artister, tager vi onsdag turen til Dunkel. Her spiller tyske Pantha Du Prince, og det er en kongebooking ud over det sædvanlige. Siden singlen “Stick To My Side” (ft. Panda Bear) blev leaket i december, har vi adskillige gange nævnt tyskeren, der bevæger sig i det magiske electronica-techno felt, hvor naturen indgår som åbenlys inspiration. Påsken skal altså skydes i gang på Dunkel, for udover et visual-akkompagnerede liveset byder aftenen også på favoritter som Lft. gtr, Undr P og Ung Flugt.

Pantha Du PrinceSatellite Snyper
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/06-Satellite-Snyper.mp3]

Fredag: RÅHUSET & JAZZHOUSE

Midt i alle klubarrangementerne dukker et par enkelte koncerter også op. Hvis man ikke har tid/penge/lyst til at tage til Babel i Malmø og høre Owen Pallett, kan turen i stedet gå til Den Brune Købdy. Her afholder det danske label Target Records sin labelnight med optræden fra både Bronson Brothers og Regnskys favorit My Evil Twin. Debutalbummet begejstrede med blandingen af elektronik og indiepop, og live bliver det særligt spændende at opleve Cecilie Enevolds hviskende stemme. Som et lille treat får i her Dub Tractors remix af nummeret “Lifeline”.

My Evil TwinLifeline (Dub Tractor remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Lifeline-Dub-Tractor-rmx.mp3]

Efter koncerten på Råhuset vælger vi at tage ind til JazzHouse. Her åbnes dørene for anden gang for den månedlige klub House of Moves. Hos House of Moves er discogenren i fokus – dog den moderne del af den. Bagmændene Nico (Muzzle Flash) og Christian d’Or har gennem de sidste par år været fast inventar til byens disco-arrangementer, og er nu klar med egen klub og såmænd også blog. Gæsten er denne aften DFA-signede dj Tim Sweeney. Som om DFA-mærkatet ikke skulle være anbefaling nok i sig selv, hoster Tim Sweeney også eget radioshow i New York, hvor gæsterne er prominente navne som Aeroplane og Holy Ghost! Tag et lyt til nogle af Tim Sweeneys udsendelser og mix her – det er ikke svært at blive overbevist om, hvor entrépengene skal smides denne aften. Dørene åbner kl 23:30, og udover arrangørerne og Tim Sweeney byder også danske Djuna Barnes (der eftersigende skulle være i topform) og det æstetiske sidekick Anika Lori op til dans.

Konkurrence!!! Vil du med til festen på Københavns nye in-sted, Copenhagen Jazzhouse til discofest med Tim Sweeney? Alt hvad du skal gøre er at skrive til info [@] regnsky . dk og fortælle os, hvad Jazzhouses nye booker og promoter hedder? Vi udtrækker 2×2 billetter, og svaret skal være hos os senest fredag klokken 12. VÆRSGOD.

Søndag: CULTURE BOX & DUNKEL

Påsken er i sandhed fuld af internationale super-bookinger. Søndag har Culture Box (endnu) en på programmet. Hvor fredag er i de høje frekvensers tegn, er 2562 om søndagen garant for weekendens opfyldning af bas.
2562 besøgte sidst Danmark under Roskilde Festival 2009, hvor han havde den noget delte fornøjelse af at spille en stegende hed søndag eftermiddag for et kun halvfyldt Cosmopol – en fejlplacering udover det sædvanlige. Trods det fik 2562 overbevist om sine helt særlige evner bag mixerpulten, og mon ikke det virker aldeles fremragende i Culture Box belejligt mørkere lokaler?

Resten af aftenen byder på Ulf Eriksson fra Sverige samt de danske veteraner Ubebe, Albert og Asmus Odsat.


Canadiske Azari & lll besøger Danmark påske søndag når Dunkel  igen tager prisen for dagens booking. De fleste vil nok kende trioen fra Unga Bunga, hvor Le Gammeltoft har bl.a. råspillet nummeret “Hungry For The Power”. Og Le Gammeltoft er selvfølgelig også på programmet, ligesom Daniel Savi og Christian Alexander, der begge har markeret sig som 2 af de bedste danske på deephouse-fronten. Hovedingredienserne hos Azari & lll er skarpe synthmelodier, groovy vokal og baggrund i Chicago-housentraditionen

Azari & lll – Hungry For The Power
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Hungry-For-The-Power.mp3]