The New Spring – In the Parlor


Jeg er villig til at springe hele de to første forårsmåneder over. Så det kan blive maj lige nu, og så The New Springs andet album kan udkomme. Behøver jeg at forklare hvorfor, igen? Er videoen ikke nok? Så læs de her anbefalinger af sidste års debutalbum og livekoncerter: [1.] [2.] [3.] [4.] [5.]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets album – marts & april

Det sneede, da foråret begyndte. Det gjorde ikke spor. The New Spring var all over, det kom Shout Wellington Air Force også til at være. I den helt anden lejr debuterede Taragana Pyjarama endelig. Og det til bravour. Vi er altså kommet til marts og april i årsafrundingsføljetonen. Første afsnit – januar og februar – kan læses her.

Marts

The New Spring – The New Spring
Første marts var den perfekte udgivelsesdato for første singlen “The Glow”. Jeg kan ikke forestille mig en smukkere måde for foråret at starte på, end med det nummer og den efterfølgende samling serenader Bastian hilste det velkomment med. Foråret er en begyndelse, og på samme måde blev The New Spring begyndelsen for mit musikår, og et udgangspunkt resten blev opbygget på. Følsomhed, fordybelse og åbenhed var centrale begreber, og de blev til retningslinjer for resten af musikvalget. Følsomheden er konstant til stede: i vokalens milde famlen i toneleje og tempo, i guitarens nuancerede fingerspil. Selve den rumlige dybde i klaver og slagtøj, fordybelsen i teksternes plateauer og ikke mindst i det søgende forelskelsestema, der afrundes smukt i med ordene “maybe love”. Åbenheden er den klassiske sangskrivning, som Bastian Kallesøe fortolker og forfiner, således at The New Spring både er umiddelbart indtagende og holder til lange togture i en sneklædt begyndelse af foråret, til sommer og udsigt over Øresund, til blid opvågning på Trailerpark Festival. Det er de ti numre, jeg har lyttet mest til i 2011 og den koncertoplevelse, jeg har opsøgt oftest.

The New Spring – Ceremony
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/07-Ceremony.mp3]

The New Spring – Maybe Love
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/10-Maybe-Love.mp3]

Shout Wellington Air Force – Clean Sunset (2010)
The New Spring i sig selv kunne ikke stille min sult efter Bastians kompositioner. Så selvom jeg et år forinden – en sløj eftermiddag med tømmermænd – hovent havde forkastet Shout Wellington Air Force debutalbum som overprætentiøst, vendte jeg tilbage. Sneen lå stadig tungt over det meste af København, den var uberørt ude hos hestene på Amager Fælled, det klareste frostsolskin blev reflekteret, og trods Clean Sunset er en svær plade skinnede melodierne. Jovist, den er prætentiøs. Den farer op og ned i tempo, galopperer, refuserer, traver stabilt for at slå med hovedet og hoppe til siden. Den vil røre dig, forvirre dig, forvitre i støj for igen at fremstå helt klar. Den har få indgange. Men jeg fandt et par, da jeg stod der på en lysende Amager Fælled og havde hørt The New Spring fire gange i et stræk. “Paris, Paris!” er en af dem, og det som læner sig mest mod The New Springs lyd – fingerspil (her med elektrisk guitar), svage trommer i baggrunden, teksten i fokus. Heri er også den største forskel: “Paris, Paris!” er en uforbeholden tro på en kærlighed så tydelig som piger i karrygult en græsgrøn sommerdag. Og så er “picturesque” nok årets yndlingsord. Der er bidder af “Paris, Paris!” i hele pladens søgen mod poppen. Den holder numrene sammen i helheden.

Shout Wellington Air Force – Paris, Paris!
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/09-Paris-Paris.mp3]

Shout Wellington Air Force – Astrid
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/12-Astrid.mp3]

April

Taragana Pyjarama – Taragana Pyjarama EP
Det var vældigt passende for Taragana Pyjarama at debutere på det franske label Fool House. Alle de store forventninger indfriedes, mere til endda, og de blot tre numre understregede, at Danmark næppe er stort nok til et så unikt talent. Hvad kendetegner da det unikke? I Taragana Pyjaramas tilfælde mødet mellem modsætninger – et gennemgående tema for ep’en som helhed. Vi hører det tydeligt på åbningsnummeret “Sundanese Blonde”, hvor overraskende detaljerigdomme og melodisk fokus smelter sammen med traditionelle housebeats og analoge rytmer skaber (positive) spændinger i forholdet mellem det programmerede og det improviserede. Men bedst er det afsluttende “Ocean”, som Pitchfork ligefrem kaldte “sublimt”. Med “Ocean fuldender Taragana Pyjarama på smukkeste vis den cirkel, “Sundanese Blonde“‘s komplekse stemninger begyndte, og formår at overbevise mig om, at det er i mødet mellem det længselsfuldt drømmende og umiddelbart appellerende lykken findes.

Taragana Pyjarama Ocean
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tambourhinoceros viser nye videoer

Ny og ny, det er vel som man ser på det. Videoen til Treefight For Sunlights “Time Strecher” har været tilgængelig i tre ugers tid, men udløbsdatoen er ikke nået. Heldigvis. Den noget barbariske, animerede video har været længe underejs, og rygtet fortæller at et af skaberne Jonas Kloch og Adam Gilbert Jespersens materialer var ti kilo jord og et forladt hus. Ganske passende akkompagnement til nummerets hjemsøgte stemning.
Mens det efterhånden er et stykke tid siden sidste udgivelse fra Tambourhinoceros, er selskabet særdeles aktive på den visuelle front. I går havde en andet af pladeselskabets mest omtalte, danske indiedebutanter, The New Spring, premiere på hele to videoer. Den ene til “From Everest (Shelley)”, den anden til “Barricades”.

Efteråret har afløst den uforløste sommer. Noget så eftertrykkeligt. Mens jeg cyklede hjem i en kombination af det skarpeste solskin og det vådest tænkelige, måtte jeg konkludere, at jeg ikke bor under regnbuen, men at den forfølger mig. Det lyder mere fint og poetisk, end det i sidste ende er.
Den grundlæggende medicinering til gavn for mental opklaring er eskapisme, og den ordinerer ingen så yndefuldt som The New Spring – ja, med debuten i ørene kan man (næsten) fortrænge den bitre erkendelse af, at det er vinteren og ikke sommeren, det ubeslutsomme vejr er en forsmag på. Da jeg i foråret interviewede manden bag The New Spring, Bastian Kallesøe, forsøgte jeg at overbevise forårsforkynderen om efterårets glæder. Det lykkedes ikke, og nu fortæller min realitetssans mig, at han havde ret.
Mæsker din lurende vinterdepressionen sig også i øjeblikket, må der ordineres flere sanselige påvirkninger, end musikken i sin rene form kan tilbyde. The New Springs nye video til det energiske “For Everest (Shelley)”, kan med sit bløde skær, de grønne blade og en fin koreografi fylde hjertet op til randen med al den love, det må synes at mangle.

Ved siden af den fredfyldte video til “For Everest (Shelley)”, bød gårsdagen også på en noget mindre opløftende video fra The New Spring. Med under en uge til valget, må man kalde timingen for musikvideoen til “Barricades” særdeles vellykket. Den voldsomme video afsætter sit spor eftertrykkeligt i seerens bevidsthed, for billedsidens dokumentering af politivolden omkring rydningen af Brorsons Kirke for to år siden er hardcore. Om nummeret, der på overfladen virker harmonisk – som det meste med guitar og flot vokal – siger Bastian Kallesøe:

“Jeg ville gerne frembringe en følelse af, at jeg havde svært ved at få vejret, når jeg sang den, for det var måske også sådan, jeg havde det i perioden under rydningen. Der er utrolig meget tekst i nummeret. Ordene kommer ud som en stor, usorteret klods.”

Vi håber virkelig, at Bastian Kallesøe kan få luft i sidste del af oktober – ikke blot af bekymring for valgets udfald, men fordi, han fra d. 20. oktober til d. 6. november turnerer landet rund med Emma Acs. Og det er nu engang sjovest med luft i lungerne. Tjek den fulde turneplan her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pinsetilbud til koncertfolket

Forlænget weekend er lig med fest. Dog gemmer vi turntables og 4/4 dele (lidt) væk, finder bandkikkerten frem og nærstuderer Hovedstadsområdets pinsetilbud på koncertfronten.

Min weekend indledes med udsigt over Øresund og toner fra The New Spring. Der er altid en grund til at besøge Louisiana i Humlebæk, men denne fredag lokker kunstmuseet endnu mere end normalt. Her besøger The New Spring museets fredagslounge, og fuldender dermed min drøm om den perfekte eksamenslæsnings-afslapning – for det er svært at forestille sig en mere idyllisk scene, end Bastian Kallesøes hjertevarme og roligt folkede numre omgivet af museets harmoniske arkitektur, der ikke er langt fra de rum, The New Springs tekster bevæger sig i – lyt bare til et nummer som “For Everest (Shelley)”‘s indledende strofer “And the house is like a coffin/now that everyone’s asleep/from the porch you’re overlooking/ the garden and the trees/and I don’t mind the saying/that you are my light/and oh, will you burn through this night?”.
Debutpladen fra marts rangerer endnu blandt årets absolut bedste danske udgivelser, og skønt den har bragt Bastian Kallesøes soloprojekt ud i selv de mindste kroge af landet som supportband, har det været så godt som umuligt at opleve headliner koncerter med The New Spring. Fredag er det endelig muligt, og fremragende anmeldelser af koncerten på SPOT Festival varsler topform hos Bastian Kallesøe, der på Louisiana suppleres af Søren Lilholt (The Rumour Said Fire), som også bidrager med kor på store dele af pladen.

The New Spring, fredag d. 10. juni kl. 19 på Louisiana, Humlebæk. Entré: billet til museet.
The New Spring kan også opleves på årets Trailerpark Festival.

The New Spring – The Glow
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/The-Glow.mp3]

Synes du, at der er langt til Humlebæk? I så fald kan du trille ned til Skuespilhuset, hvor udendørsscenen Ofelia Beach åbner med Vinnie Who-koncert fredag kl. 17. Her er også vandudsigt – dog den lidt mere urbane af slagsen, som utvivlsomt udgør et mere passende miljø for Vinnies genopfundne disco, en velsoignerede græsplæner og træpaneler i massevis. Udover at fungere som opsamling for de kære, gamle favoritter “Ain’t Going Nowhere” og ”The Fall” (i nye produktioner), føjer den netop udgivede ep, A Step, nye indput til discorammerne.
Singlen “Killer Bee” eksperimenterer – og lykkedes – med ultraprætentiøst klaver og Niels Bagges endnu mere overlegne og overraskende krukkede vokalpræstation. Ren 80’er-pop – og måske en kende let? Alle pletter preller af produktionen, hvilket er kønt og dygtigt, men også en lille smule uvedkommende. Som modsvar står titelnummeret som en halvmelankolsk koklokke-tribute. Noget af en aparte kombination, men som modspil til “Killer Bee” fungerer “A Step” glimrende.

Vinnie Who, fredag d. 10. kl. 17, Ofelia Beach, Skuespilhuset. Gratis.

Vinnie Who – Killer Bee

Copenhagen Collaboration – eller Cop Col, som det foretrækkes – er en sammenslutning af bandene Alcoholic Faith MissionBefore the Show, CODYFrom SarahHellraisertenMonkey Cup Dress, My Name is LegionThe Ondt and the GracehoperSleep Party People og Stærosaurus. Noget af en mundfuld, og i alt 30 musikere, der spiller sammen på kryds og tværs i de ti bands. Sammen har de skabt kollektivet, og den dertilhørende blog, der henover pinsen får et ordentligt pust vind i sejlene med minifestival lørdag og søndag på Huset i Magstræde. Her vil samtlige kollektivister optræde – både med egne numre, vennernes og måske også nogle cover-versioner? Det seneste døgn er de 30 musikeres fælles version af Bands of Horses’ hymnen “Funeral” blevet noget af et internet hit – da Band of Horses linkede til den via deres Facebook side, kvitterede fansene med intet mindre end 2236 likes og 180 kommentarer på – hold godt fast – 21 timer.
Se, det er promovering, der virker!

Copenhagen Collaboration, Lørdag-søndag, 11.-12. juni kl. 20-02, i Planeten, Huset i Magstræde, København. Entré: 80,-

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky holder dayparty under SPOT 2011

Under dette års SPOT Festival i Aarhus inviterer Regnsky.dk dig på en ganske særlig musikoplevelse. Vi har længe haft ideen om et, såkaldt, Dayparty under SPOT Festival i støbeskeen, og det er med stor tilfredsshed i stemmen, at vi nu kan fortælle, at tingene er faldet på plads og at vi helt officielt gerne vil byde jer indenfor til Regnsky’s første dayparty. Dette kommer til at foregå lørdag d. 28 maj fra klokken 13-16 i V58’s smukke og rustikke baggård.
Vi har budt nogle af vores absolutte danske indie-favoritter indenfor til at give små, helt ekstraordinære semi-akustiske live-sets, og til vores store tilfredshed har vi ikke fået ét eneste afbud. Nu tænker du måske, at det lyder som en dyr affære, men der kan vi endvidere tilfredsstille dit bankende musikhjerte med, at denne lille eftermiddagsbegivenhed kommer til at koste: absolut ingenting!

Helt specifikt vil Sleep Party People, Marie Fisker, Choir Of Young Believers, Treefight For Sunlight, The New Spring og Michael Møller (moi Caprice) m.fl kigge forbi og give eksklusive og intense semi-akustiske live sets på 15-25 min. per kunstner. Dette håber vi giver dig en helt unik mulighed for at høre dine yndlingsartister udvælge og spille egne favoritnumre, næsten helt akustisk og skåret helt ind til benet. Vi håber selvsagt på fremragende vejr, et talstærkt fremmøde og en masse rendyrket kærlighed. Forresten vil spilleplanen og de sidste navne blive offentliggjort løbende, på vores Facebook side.

Tjek Facebook-event her.