Yes, yes, Golden Filter, yes, yes, Thunderbird, yes, yes.

Penelope fra The Golden Filter

En af de glædeligste nyheder fra musikverden faldt mig for ørene sent i går aftes. Den New Yorker-baserede duo The Golden Filter, mine love-babies fra 2009, er klar med et nyt nummer, som er betitlet Thunderbird.

Men lad os lige først se tilbage; Det første gæsteindlæg på Regnsky havde fokus på discomusikken i begyndelsen af dette år. Omdrejningspunktet hér hed The Golden Filter, hvor man kunne stifte kenskab til duoen Penelope og Stephen, ved at lytte til og downloade deres hidtidige bagkatalog, som bestod af numrene Favourite Things, Hide Me, demoen Moonlight Fantasy og hittet Solid Gold, som senere også blev til en musikvideo.

Nu er det gyldne filter gudhjælpemig tilbage igen med en ny single, som altså hedder Thunderbird, og som udgives til november. På dette nummer har Penelope og Stephen spyttet tyggegummierne ud, taget kampen op imod egne ideer fra bagkataloget og viderført dem – for the better. Penelope er knapt så sukkersød i vokalen som tidligere og der er kommet langt flere elementer i bunden af Stephens produceringer – selvfølgelig med discoen/electropoppen som stadig fanebærer.

Tilmed er der også blevet lavet en dubversion af den kommende Golden Filter-single. Det skulle ikke være så svært at forstå forskellen ved en dubversion, men for en sikkerheds skyld kan man sige, at nummeret er blevet lidt tungere i bassen og har skåret nogle enkelte elementer af originalversionen fra. Jeg synes det er okay med en dubversion som pendant til dette nummer. GOLDEN.FILTER.YAY!

The Golden Filter Thunderbird
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Thunderbird.mp3]

The Golden Filter Thunderbird (Dub)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Thunderbird_Dub.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Yes indeed YAY!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Not 2late2love

I'M NOT READY!!11one

Distortion var en sjov størrelse med en masse mennesker, tydeligvis diagnoseret med symptomet glædesrus. I længden kan det dog blive for meget at tulle rundt på Enghavevej 80 til lyden af seks forskellige kunstnere, som spiller den samme slags minimaltech, om man så har fået for 24 kroner druesukker eller ej.

Derfor var et af de mere dybe oplevelser denne weekend helt klart konfrontationen mellem mit hoved og min pude, sent i går aftes. På dette tidspunkt var en verden med KB18, Zip og Renate-peeps langt væk og i stedet var det tid til mit møde med iPod-playlisten “søndag”, som sædvandligt stod på randooooom. For første gang i lang tid erklærede jeg min kærlighed til Andrew Bird. Jeg tænker “selvfølgelig” på nummeret The Giant of Illinois, som figurerer på antologien Dark Was The Night fra tidligere i år.

Andrew Bird The Giant of Illinois
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/2-13_the_giant_of_illinois_-_andrew_bird.mp3]

Efterfølgende drømte jeg mig tilbage til lørdag eftermiddag, hvor jeg med den velkendte bagstive fornemmelse i kroppen besøgte københavnske baggårde og butikker. På et tidspunkt havnede jeg i en krydsild af interessant tøjudvalg og en sang fra højtalerne som jeg nu uforstående ihærdigt har forsøgt at undgå. Det var australske Empire of the Sun, hvis hype tidligere havde skræmt mig fra at få et dybere indtryk af bandet. Nummeret var hittet We Are The People og jeg tænker, at hvis man krydser en kærlighedserklæring til dette samtidigt med at lægge et fedt remix op… er det så ikke i orden at jeg er lidt sent ude? Forhåbentligt.

Empire Of The Sun We Are The People
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/empire_of_the_sun_-_we_are_the_people.mp3]

Empire Of The Sun We Are The People (The Golden Filter remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/empire_of_the_sun_-_we_are_the_people_the_golden_filter_remix_.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forårsmusik. Kitsuné og uaktualitet.

Uaktualitet

De sidste par dage har Regnsky været så aktuel, at jeg føler det er tid til at poste nogle numre i måske allerede kender. Hvis ikke i gør, er det nemlig en skam. Så her kommer et par reminders/fund. En anbefaling kunne være at downloade dem til sin ipod, slukke computeren og gå en tur i solen. Selvfølgelig med et Regnsky-approved soundtrack, for eksempel denne post.

Det første nummer jeg vil fremhæve, er Appaloosa’s “The Day (We Fell in Love)”, der i oktober sidste år udkom på Kitsunés Maison #6 compilation – “The Melodic One” (der bl.a. også indeholdt La Roux’ gennembrudssingle “Quicksand”). Denne undertitel lever Appaloosas bidrag fuldt op til. Med et roligt, melodisk klavertema, og særligt Anne-Laure Keibs vokal kunne nummeret fremstå en smule “patetisk” eller lidt for sødt, på den nærmest kvalmende måde. Men som vokalen dragende trækker lytteren ind i nummeret, går den simpleste og fineste melodi hånd i hånd med teksten “oh, I would die for this feeling, give all my soul for this deadly feeling of love”. Det er så sødt og smukt, at det næsten bliver for meget. Men kun næsten. I stedet for at blive for meget, har nummeret fået 20 afspilninger mit iTunes-bibliotek og pladsen som en af mine absolutte favoritter.

Appaloosa – The Day (We Fell In Love)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/17-the-day-we-fell-in-love.mp3]

Nôze kommer, som “hatten” over o’et antyder, fra Frankrig der også er hjemland for før omtalte label, Kitsuné. Duoen her udkommer dog på Get Physical har her fået en hjælpende hånd med fra både sangerinden Dani Siciliano, sangeren David Lafore samt DJ Koze, der har remixet den drømmende, jazzede duet. Som det er kendetegnende for Nôze er klaveret trukket i forgrunden, hvor det både er det melodibærende element og skaber af en funky, dansabel rytme, der svæver over det florlette stryger-arrangement.

NôzeDanse Avec Moi
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/danse_avec_moi.mp3]

Sidste band jeg i dag vil fremhæve, er det Little Boots og The Golden Filters remix af gennembruddet “New In Town” – hvis man kan tillade sig at kalde et nummer for et gennembrud fordi Soundvenue har skrevet om det… Under alle omstændigheder er der tale om et remix med en yderst behagelig rytme i 2/4 dele, perfekt velafbalanceret synthbåren melodi og et frækt mellemspil, der både er tro mod originalen og The Golden Filters stil.

Little Boots – New In Town (The Golden Filter remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/little-boots-new-in-town-the-golden-filter-mix.mp3]

Appaloosa
Nôze
Little Boots

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Golden Filter

Som vi lovede i starten af denne måned, vil der løbende komme indlæg fra forskellige gæsteskribenter. Det første indlæg i rækken er skrevet af Soundvenue’s Thomas Toet og ligger lidt i forlængelse af Discoens genkomst, som Eva skrev forleden.

the golden filter

Nå ja, man kan altid diskutere faren for, at discoens revival på klubscenen, har holdbarhed af døgnfluestandard. Ikke desto mindre er det den genre, der for alvor rykker, når der skal festes på de fashionable natklubber i New York og London. Den verdenskendte Dj Erol Alkan, der for nyligt spillede på et proppet Vega, kan i den sammenhæng citeres for at sige ’Jeg går kun på disco-klubber’ i London.

Genren er selvfølgelig så småt begynde at fedte sig ind på de danske dansegulve, hvor blandt andre Vinnie Who har givet den glitrende genre et lækkert sprøjt ungdom. Man skal dog stadig mest kigge tilbage i tiden eller mod vest for at finde noget disco, der holder.

Et af de nye navne, man finder i New Yorks discomiljø er The Golden Filter. De har, foruden en del remixes, lavet fire numre, der alle peger i retning af, at den moderne disco kommer til at holde et stykke tid.

Check de fire numre her:

The Golden Filter – Solid Gold

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-golden-filter-solid-gold.mp3]

The Golden Filter – Hide Me

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-golden-filter-hide-me.mp3]

The Golden Filter – Moonlight Fantasy (demo)

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-golden-filter-moonlight-fantasy-demo.mp3]

The Golden FilterFavourite Things

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-golden-filter-favourite-things.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?