Slackers fejrer også jul

For ikke at blive alt for decemberkvalmende over flere dage slår jeg i dag to julefluer med ét smæk. Stik imod mine oprindelige forventninger om slackers fra det varme Los Angeles, så glæder de sig også til den totalt unhip juleaften – og endnu bedre, de kan skrive sange om den, hvor de kombinerer deres velkendte lo fi-rock med bjældeklang og kirkeklokker.

Jeg tænker selvfølgelig på julenummeret Got Something For You, som de to bands Best Coast og Wavves i samarbejde med detailskæden Target udsendte for et par uger siden. Jeg har modstridende nægtet at lytte til det før vi ramte december måned, hvorfor det på sin vis var min egen lille gave til mig selv, jeg netop har kunnet åbne op for. Bethany Cosentino (Best Coast) og Nathan Williams (Wavves), der i privaten danner par, synger om gaver og om at vente spændt på julen. Og mens vi kun kan gisne om, hvad de to mon giver hinanden i denne højtid, kan vi nyde endnu en hjælpende musikalsk hånd til at fortrænge de klamme juleschlägers med dette bud på årets bedste indiejulehit.

Best Coast & WavvesGot Something For You
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Got-Something-For-You.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *