Start! guide – Fredag

Fredag lader faktisk til at blive den mest interessante aften på årets Start! Festival. Ingen “kendte” navne springer i øjnene som om lørdagen, til gengæld venter en virkelig solid portion bands i de mere eller mindre eksperimerende hjørner af indiepop, rock og electronica.

Hvad er hollandsk pop? Pæredanske Tung_Nem må være klogere end mig, på det punkt. De mener i hvert fald, at deres electronicarock hører ind under den kategori. Hvorvidt desperation også er en grundfølelse i hollandsk musik ved jeg ikke, men hos Tung_Nem er sortsynet en ofte tilstedeværende følelse, der kæmper mod håbet for at blive det mest konstante krydderi for de nattedunkle synthtemaer og popmelodier.
Hvis Tung_Nem spillede musikken akustisk i stedet for elektronisk og skruede lidt op for tempoet, ville de ikke være langt fra Decorate. Decorate. Nu forener de imidlertid synthtemaerne med tungere beats, der i langt højere grad er inspireret af dubstepscenen. Netop mellem synthens melodiske diskant og bassens brummende konsekvens skabes det interessante spændingsfelt.

Tung_Nem spiller i dag, fredag d. 11.06 kl 18:00, på Øks 1 Scenen.

Tung_NemLeap of Faith
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/Leap-of-Faith.mp3]

Tung_NemYou Might Make It
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/You-Might-Make-It.mp3]


Generelt er det den voksne lyd, der får plads på fredagens program. En afklaret fornemmelse af livets dystre alvor hviler i hvert fald også over Hosts musik. Kompositionerne er komplekse, instrumenterne deler pladser ganske demokratisk, og sammenspillet mellem de konstante trommer og den legende, melodiske bas skaber stabile grundsten for de på “Hell is Here” næsten Slaraffenland-lignende harmonier mellem vokal og blæsere.
Det er i den grad også erfarne kræfter der står bag instrumenterne. Trommeslager/keyboardspiller er hentet fra Kitty Wu og den ekvilibristiske guitarist fra hedengangne (men glimrende) Joycehotel. Host er ambitiøs rockmusik. Hjertet er lagt frit frem til beskuelse, uden lytteren overfaldes af patos.

Host spiller i dag d. 11.06. kl. 20 på Øks 1 Scenen.

Popsensibilitet fra The Shins + håndklap og legetøjsinstrumenter fra BodeBrixen + syretrip fra Animal Collective = Age of Giants.
Age of Giants
spiller altså fin indiepop med elektroniske elementer. Den betegnelse gældera for ekstremt mange bands, men den københavnske duo gør det langt bedre end de fleste. Der er noget oprigtigt over de legesyge melodier og den ungdommelige, eskapistiske stemning. Numrene er bygget op omkring spinkle melodier, og en enkle produktion med fokus på ganske få instrumenter er klædelig – både når der bliver syret lidt ud med kor og keys, der glider ind og ud af hinanden på “Dreamy Nights” og den varme guitar stikker næsen frem på “Island Blues”
Age of Giants er i denne uge Soundvenue Selected og spiller derfor også torsdag d. 17.06 på Rust.

Age of Giants spiller i dag d. 11.06 kl. 18 på Lays Scenen.

Age of GiantsIsland Blues
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/ISLAND-BLUES.mp3]

Age of GiantsDreamy Nights
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/Dreamy-nights.mp3]


Udover disse forhåbentligt gode koncerter dj’er Regnsky også ude på pladsen i dag. Vi tager forskud på Roskilde Festival under Orange Camps teltdug, der er placeret lige udenfor Øksnehallen på vej over mod Lays Scenen, og spiller fra 22-00 sammen med Hazel Flagg. Forvent indie, upbeat electronica og house i en skøn forvirring.

Regnsky “We are Skitzo”-mixtape
Regnsky – Mixtape Mondays v.21 by WeAreSkitzo

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Start! guide – Torsdag

Når startskuddet for årets Start! Festival imorgen går, er det 7. år i træk det danske vækstlag fejres.
Da festivalen i 2003 opstod, var den et opråb, en nødvendighed. En samling bands ville skabe fokus på den store mangel af øvelokaler, som den københavnske undergrundsscene led under, og hvordan gør man det bedst? Ved at vise den talentmasse, der mangler pleje.

Sidste år blev navnet skiftet fra Vesterbro til Start! Festival, og samtidig har festivalen udvidet programmet til ikke kun at indbefatte Københavnske undergrundsacts, til at være en Spot Festival med fokus på publikum fremfor presse.

Derfor går en del af de Spot-aktuelle bands også igen på Start! Festivals program. Et af dem, hvor det bestemt ikke gør noget, er århusianske Striving Vines. Poprockkvartetten beviste med debutpladen Can’t Win Them All, at den genrebetegnelse ikke behøver betyde Saybia og ynkelige mænd med lidt for dårlige melodier og ikke helt ondt nok i hjertet. Kraftfulde udladninger som den syng-med-venlige single “Too Much Wine” egner sig fremragende til livesituationen, mens personlige favoritter som de mere afdæmpede “Circles” og “Somewhere I Used To Fly” sender mine tanker mod Codys varme og intime stemning. Netop det nuancerede udtryk går igen hele pladen igennem, og understreger Striving Vines som et helt igennem professionelt band – ikke mindst i kraft af Jonas Møllers sympatiske vokal.

Striving Vines åbner Start! Festival. Det sker imorgen, torsdag d. 10.06.2010 kl. 18 på Øks 1 Scenen.

Striving Vines – Somewhere I Used To Fly
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/07-Somewhere-I-used-to-fly.mp3]

Efter Striving Vines har åbnet ballet kan turen fortsætte over i en af festivalens mindste scener. PH Scenen opfordrer til intim stemning og scenen er virkelig den rette kulisse for de københavnske newcomers Some Speaks of the Future. Lyden er støvet, men ikke lo-fi, og kunne være soundtrack til såvel prærie som sommerhus.
Live bliver duoens fine vokalharmonier bakket op af et fire mand stort band, så mon ikke lyden der får tilføjet slagkræft af den lidt mere støjende slags? Det opfordrer de gode melodier i hvert fald til. Det er intenst, melankolsk og satans fængende.

Some Speak of the FutureIn the Meadows
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/In-the-Meadows.mp3]

Some Speak of the Future spiller torsdag d. 10.06 kl. 19:30 på PH Scenen.

At de er signet på Oh No Ono-drengenes nye og allerede hypede label Tambourhinoceros er sejt i sig selv. At hovedkræften bag bandet er Bjarke Porsmose fra Lily Electric gør det endnu mere interessant. Navnet er 4 Guys From The Future, et navn bandet knytter disse ord til:
“These very skilled musicians improvise and form the songs of Bjarke Porsmose to a level of, untill now, unseen aesthetics and distinguished musical and melodic taste.
The future already knows them…now you know them too! ”
Fakta og udsagn, som i den grad skruer forventningerne til musikken vejret. De demoer, der bliver præsenteret på myspace lover imidlertid mere end godt. Melodierne er holdt simple og giver de enkelte instrumenter plads, og er for det meste så gode, at den studentikose overgjorthed på “Cutting Your Fucking Hard Out”
kan tilgives. For når den gode melodi fyldes så fint som “Don’t Help Me Up”, har man i den grad at være tilfreds.

4 Guys From the Future spiller imorgen d. 10.06 kl. 20 på Øks 1 scenen.

[spoiler show=”Vis info om Start! Festival”]
Start! Festival
10-12. juni 2010
Den Brune Kødby
København V.Billetter: 300,- for partout, 150,- pr. dag.
Billetsalg her

[/spoiler]

Translate into English