Det vælter frem med norske popsangerinder i disse år. Sigrid, ARY, Amanda Delara, Siv Jakobsen og så selvfølgelig Susanne Sundfør, der nærmest fremstår som en veteran blandt sine purunge kollegaer. Så er der overhovedet plads til flere?

Ja, vil mit svar helt klart lyde. Der er i hvert fald plads til Aarhus-bosatte Ane Monsrud fra forstads-Oslo, som for to måneders tid siden åbnede SPOT Festival som korsangerinde for Pernille Rosendahl, inden hun senere på festivalen optrådte sammen med sin faste samarbejdspartner, producer Torben Jensen.

Netop nu er hun i fuld gang med en – lad os kalde det en mini-turné – hvor hun blandt andet optrådte med Pernille Rosendahl til Sankt Hans i Frederiksberg Have, og om få dage, den 14. juli, er hun tilbage til Aarhus og SPOT Royal-scenen, som heldigvis har fået lov til at blive stående i år. Et fremragende initiativ, som giver aarhusianerne en fantastisk mulighed for at opleve god musik ganske gratis; sådan som københavnerne har haft muligheden med Pumpehusets byhave i efterhånden en del år.

Jeg mødtes med Ane i det strålende aarhusianske solskin til en snak om en spirende karriere, som bygger på leg, eksperimenteren og en udstrakt hånd fra en rutineret sangerinde.

Hvordan kom du i gang med at lave musik?
“Jeg har spillet klassisk fløjte, siden jeg var otte år gammel. Min drøm var at blive klassisk musiker, så det var ret sent, at jeg begyndte at synge. Det var faktisk først, da jeg boede et år i London, at jeg besluttede mig for at begynde at synge. Der havde jeg et år, hvor jeg afsøgte en masse retninger og brugte en masse tid på at finde min stemme.”

Føler du så, at du har fundet din stemme i dag?
“Jeg synes, at hvis man lytter til vores EP, så kan man godt høre, at vi afsøger nogle forskellige områder. Men jeg synes, at vi langsomt har fundet en lyd, som jeg har det rigtigt godt med. Men vi er altid i bevægelse som mennesker, og vi kommer altid til at udvikle os på en eller anden måde. Det kan man også se, når vi spiller live – der laver vi altid om på tingene.”

Hvorfor laver du din musik på engelsk?
“Jeg tror, at det skyldes, at jeg boede det år i London. Det var der, jeg spillede mine ting for folk for første gang, og der var jeg ligesom nødt til at henvende mig til det publikum, der var der. Og så tror jeg, at der er et eller andet i, at det bliver så direkte og tydeligt, når man skriver på sit modersmål. Jeg har enorm respekt for dem, der kan, men jeg kan godt lide, at der er noget mystisk og undrende i nogle af sangene, som handler mere om eksistentielle ting – om hvorfor vi er her, og hvad vi skal med livet. Der føles det godt at pakke det lidt ind. Men man ved aldrig – måske skriver jeg på norsk om fem år…”

Hvordan arbejder I med at lave ny musik?
“Sangene opstår af alle mulige tanker. Jeg er bange for at leve livet på rutine; at gøre ting uden at være til stede. Det er det, der ofte kommer ud i sangene; jeg prøver at se situationer i livet i et andet lys. Det er det, jeg gerne vil give publikum. Den der luft til at se en situation på en anden måde – bare muligheden for at stoppe lidt op i hverdagen, for tingene kan gå så stærkt, uden man får tænkt over dem.
Jeg arbejder vildt tæt sammen med min producer, Torben. Vi har arbejdet sammen i tre år, og vi bruger stadig virkelig lang tid på hvert nummer.”

Hvordan opstod jeres samarbejde?
“Vi startede egentlig som et eksperiment. Vi var nysgerrige på, hvor sangene kunne gå hen, så vi udforskede en helt masse. Det har vi holdt fast, og det er derfor, vi bruger så lang tid på hver produktion. Hvis vi er uenige eller i tvivl, giver vi den kreative proces den tid, den skal have. Vi arbejder aldrig på tid – det kan man ikke, når man skal skabe.”

Hvad ville I gerne med EP’en?
“Det var en udforskelsesproces. Vi tillod os selv at gå i lidt skøre retninger. Der er fx en af sangene med spoken word, hvor jeg taler norsk i et halvt minut. Det var mega fedt at prøve. Men det var en hård kill your darlings-proces, som vi brugte lang tid på. Sangene er ret forskellige, men de hænger på en måde lidt sammen, fordi jeg skrev dem på samme tid. Jeg drømte sindssygt meget i den periode, så der var et eller andet surrealistisk over det. Det er nok derfor, jeg endte med lige de sange.”

Hvad arbejder I på nu?
“Vi udgav en ny single under SPOT, og så har vi endnu en single, der kommer i august. Derudover har vi nogle udendørs koncerter i løbet af sommeren. Her skal vi omarrangere vores musik, så det passer til, for det er noget helt andet at spille udendørs, end det er at spille indendørs som på SPOT.
Men jeg synes, at det er svært at lægge planer. Jeg sætter mig nogle nye mål hvert halve år, men det bliver altid lidt anderledes. Man skal være åben for det, der kommer.”

Hvad der kommer til at ske for Ane Monsrud de næste år, tør jeg ikke spå om, men i første omgang kan man opleve hende på SPOT Royal i Aarhus, når hun giver en gratis koncert den 14. juli.