And it would have been a pleasure

decorate.decorate.

Mon Decorate. Decorate. forsanger Asbjørn Auring Grimm er begyndt at studere historie?
Under alle omstændighederne inspirerer historien til musik. Siden maj sidste år har han med varierende projekter ladt folk på myspace-turné dumpe ind i navne som “Well”, “Soviets in the Sky with Diamond” og nu også “Sowjets im Himmel”.
De to førstnævnte projekter præsenterede et udtryk markant anderledes end Decorate. Decorates. Her dominerede den akustiske guitar, fokus var udelukkende på vokalen og i særdeleshed teksterne, der i lighed med forbillederne i Bright Eyes og Hayden beskriver hverdagens historier, men med en inderlighed og personlighed, som mange kan misunde.
Nu har Grimm allieret sig med Klaus Hedegård Nielsen (Beta Satan, Tiger Tunes), det har givet en del mere kød på musikken. På “The Falling of a Neutron Bomb” marcherer trommerne akkompangeret af orgel, og udtrykket har generelt fået en hårdere kant og et nærmest militaristisk højstemt udtryk – og det klæder Grimms stemme.

Hos Decorate. Decorate. er udviklingen i mellemtiden til at overse. 1. singlen fra den kommende plade “Instructions” blev frigivet i mandags, og er som forventet den energiske livefavorit “Pleasure”. Guitarstøjen er markant og brusende, trommerne ligger jævnt, tungt og trampende, og desperationen er på en gang velkendt og fremmedgjort. “Pleasure” viser ikke den store udvikling hos bandet, men det er stadig fængende, dystert og umådelig velproduceret
Og lovende.

Sowjets im Himmel – The Falling of a Talking Neutron Bomb
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03_q__i_observe_the_falling_of_a_talking_neutron_bomb.mp3]

Decorate. Decorate.

Sowjets im Himmel

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?