Roskilde 2011: Evas anbefalinger

Det er svært at vælge. Roskilde Festival byder som altid på et sandt overflødighedshorn. I år med ganske få bands, jeg i forvejen har et forhold til – til gengæld har bookingerne præsenteret en masse nye bekendtskaber, som det har været en fornøjelse at få lejlighed til at fordybe sig i. Ikke mindst ser det ud til at jeg kommer til at tilbringe en hel del tid på den nye Gloria-scene. Derudover kommer Morten og jeg vist til at se en del til hinanden ude foran scenerne – ikke dårligt. Tjek også hans anbefalinger i foregående indlæg.
Regnsky vil forsøge at supplere jeres festival med reportager, anmeldelser og interviews – om ikke andet, så den højt besungne “Orange Feeling” kan vare ved, også når computeren tændes derhjemme. Er du ikke at finde på Dyrskuepladsen i år, så kan du forhåbentlig få suppleret din uge med en masse glimrende musik.

Jeg vil her fokusere på de kunstnere, som jeg glæder mig allermest til – nye forelskelser såvel som gamle kærester. Fem af de mest uomgængelige navne (der ikke går igen i Mortens guide) er uddybet. Den komplette samling af prikkerne i mit program – uden overlap, men med en del jeg næppe når, er følgende (links? De er til tidligere Regnsky-omtale eller undertegnedes favoritnummer):

Torsdag: Tame Impala, CODY, PJ Harvey.
Fredag: Nicolas Jaar, Bright Eyes, Matthew Dear, DestroyerHow To Dress Well, PortisheadDJ Koze, dOP.
Lørdag: Hymns From Nineveh, Love Shop, John Grant, TV on the Radio, Kloster, James Blake, Congotronics vs. Rockers, Chris Cunningham, Lykke Li, Walls.
Søndag: Surfer Blood, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles, Desolate.

Fredag kl 21:00 – How To Dress Well (DE), Gloria

Det bliver godt nok svært ikke at tage på Cosmopol for at høre en af Jatomas sjældne, danske koncerter. Men efterhånden er jeg rimelig sikker på, at turen ender med at gå til Gloria og Tom Krell aka How To Dress Well. Trods genrens stigende indie-cred, kan jeg ikke udstå R’n’B – genren, der er så pokkers poleret, at alle følelser preller af. HTDW’s lo-fi produktion, mange kor og knasende og knirkende “R’n’B-numre” er til gengæld uforudsigelig, og kerer sig ikke om ophavsgenrens konventioner. Debutalbummet Love Remains var et af sidste års mest spændende, men også en ekstremt udfordrende og intens lytteoplevelse grundet al dens støj, rumklang og (bevidste) overstyring.
Om disse faktorer følger med ud af soveværelset, kommer til at afgøre om koncerten bliver pop-bliss eller hardcore koncentrationskrævende. I begge tilfælde bliver det interessant.

How To Dress WellSuicide Dream 2
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Suicide-Dream-2.mp3]

How To Dress WellYou Won’t Need Me Where I’m Goin’
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/05-You-Wont-Need-Me-Where-Im-Goin.mp3]

Fredag 22:30 – Portishead (UK), Orange Scene

Jeg glæder mig til de kuldebølger, Portishead ubetvivleligt vil sende ud over publikum fra den orange teltdug. Udgivelsen af Third, trioens comeback album fra 2008, fik mig for eneste gang før eller siden til at være en kontrær, indelukket teenager. Det er unægteligt også indadvendt aggression, de engelske pionerer excellerer i, og derfor er jeg spændt på, om de kan magte Orange en fredag aften. Om ikke andet skal de nok meget hurtigt få skræmt tosserne, der kun vil se giraffen langt væk. Og så kan de fascinerende, næsten magiske toner begynde deres opløsning af sjælen.
Portishead forventes i øvrigt at være klar med opfølgeren til Third senere dette år.

PortisheadMagic Doors
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Magic-Doors.mp3]

PortisheadThe Rip
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/04-The-Rip.mp3]

Lørdag 14:00 – John Grant (US), Gloria

At vælge den gravalvorlige folk-artist John Grant som must-see er noget af et sats. Trods fremragende anmeldelser for både sidste års solo-debut Queen of Denmark og for april-koncerten i DRs Koncersal, er det først de seneste dage, den tidligere The Czars-frontmand har fundet vej til mine ører. Årsagen til at John Grant på Gloria vælges til fordel for The Tallest Man On Earth på Odeon er først og fremmest den glimrende kontinuitet, der er i et eftermiddagsprogram med først Hymns From Nineveh, så John Grant som religions-pause og derefter Kloster. Derudover tiltaler det mig enormt, at Roskildes publikum får lov til at nyde John Grant solo, og altså uden Midlake, der agerer backing-band på pladen. Det gør de rent ud sagt utrolig kedeligt, og deres bidrag hæfter Grant tættere sammen med en noget mølædt tradition med rigtig mange strygere og sturm-und-drang-trommer end vokalen og klaveret sladrer om. På Roskilde er klaveret eneste kompagnon, og den lavmælthed – tror jeg – vil understrege skønheden i John Grants både hjertegribende og selvironiske sange.

John GrantCaramel
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Caramel.mp3]

Lørdag 19:00 – Kloster (DK), Gloria

Projektet Kloster havde jeg glemt alt om før det blev offentliggjort til årets Roskilde. Under sit alias kuraterer Mikael R. Andreasen forskellige sammensætninger af venner, og derudfra opstår ganske afhængighedsskabende elegier. Som bandnavnet angiver, er vi i en særligt fordybelses-fordrende stil, hvor musikken tager udgangspunkt i religionens tanker om eksistensen af noget, der transcenderer vores verden. At lytte til Klosters musik er unægteligt som at træde ind i en helligdom – fordybelsesfordrende og emmende af ro. Udgangspunktet er selvsagt kristent, men med så stort fokus på kærlighedsbudskabet, at det er umuligt ikke at tilslutte sig. Det kan jeg have svært ved at kapere, men i Klosters tilfælde giver denne stræben mod det transcenderende fuldstændig mening – de messende, hviskende og melankolske vokaler er gennem Klosters 10 leveår blevet akkompagneret både af klassiske instrumenter som strygere (“Suffer”) og programmerede beats (“My Heart = Your House”), ligesom guitaren konstant skaber både melodi og støj. Hvilket spor Kloster vil følge på Roskilde er spændende, men jeg tror på, at begge vil kunne fremkalde under alle omstændigheder forventer jeg noget nær en åbenbaring.

Kloster – Suffer
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Suffer.mp3]

Lørdag 03:00 – Walls (UK), Gloria

Efter Kloster står Walls for lørdagens næste uomgængelige koncert. Med numre som de repetitive og melodiøse “Burnt Sienna” og“Hang Four” stod debutant-duoen for tyske Kompakts bedste udgivelse i 2010 – en sammensmeltning udgjort af det rytmisk nedtonede og næsten ambiente, det mere upbeat-rytmeeksperimenterende såvel som støjflader, der ter sig som var det lydens udgave af hypnose-pendulet. Walls er i modsætning til mange technonavne ikke bange for at appelerer til publikums længsel, og gruppens ene halvdel, Alessio Natalizia fra Banjo & Freakout, tilføjer live både vokal og guitar til numrene. Hos Walls støder det organiske og programmerede sammen i en overordenligt medrivende kombination, som jeg kun kan forestille mig vinder stort i kombination med solopgang og en – trods festival-træthed – dansende krop.

WallsGaberdine
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Gaberdine.mp3]

WallsBurnt Sienna
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Burnt-Sienna.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2011: Mortens anbefalinger

Roskilde Festival er for alvor blevet sparket igang. Hegnet holdt presset fra mere end 25.000 ivrige festivaldeltagere i går eftermiddags, og da jeg sent i går aftes (for en kort stund) satte mine fødder i den første mudderpøl af mange, fik fastpløkket mit telt og fejret det med den første dåseøl, blev min tidligere Roskilde Festivals-ambivalens skyllet væk, som når samtlige regnbyger kan rydde op i urinstanken fra hækkene på Dyrskuepladsen. Omfanget af mine forventninger til musikken, menneskerne og vildskaben er nu så stor som tidligere år. Derfor er det på tide for mig at omtale højdepunkterne i mit program, samt nogle af de gnidninger som gør, at jeg ikke med sikkerhed kan beslutte mig for, hvilke kunstnere der skal opleves.

Torsdag 18.00 – Tame Impala (AUS), Odeon

De australske støjrockere Tame Impala krydrer psykedeliske guitar riffs med behagelige, melodiske undertoner. Deres bagkatalog tæller så vidt kun én LP, InnerSpeaker fra 2010, men sikke en succesfuld, både kritiker- og lytterrost plade. Selvom DMI forudser et ustadigt vejr på torsdag, skal Tame Impala garanteret gøre sit for at fremkalde en stemningssættende aftensol. Samtidigt med Tame Impala åbner danske Veto Orange Scene, men med al respekt for Veto er der her ingen tvivl; Tame Impala er et must.

Torsdag 20.00 – Foals (UK), Arena

Antidotes var en af de bedste plader for et LP-debuterende band i 2008. Her mestrerede engelske Foals supervirile guitar riffs ovenpå kompleks math rock. Forsanger Yannis Philippakis’ vokalbånd var samtidigt et helt nyt bekendtskab, aldrig før havde jeg hørt en så forceret, croonet vokal i et punk-inspireret band uden at det har føltes malplaceret.

Foals – Red Sock Pugie
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/1-03-Red-Sock-Pugie.mp3]

Fredag 14.30 – Nicolas Jaar (US), Cosmopol

Mit første bekendtskab med den elektroniske musikscene Cosmopol sker fredag, når Nicolas Jaar forholdsvis tidligt fremfører hans vidunderlige 2011-debutplade Space Is Only Noise. Den unge amerikaner er allerede blevet nævnt som den elektroniske musiks håb, men for at jeg skal kunne tilslutte mig dette postulat skal jeg først have en chance for at opleve hans lyd live.

Fredag 20.00 – Destroyer (US), Pavillion Jr

Såfremt jeg ikke er blevet hængende på Cosmopol for at opleve Matthew Dear give koncert i fællesskab med liveband, har jeg placeret mig på Pavillion Jr i god tid. For mens solen så småt er på vej ned over Dyrskuepladsen spiller et af mine personlige højdepunkter i år. Destroyer er The New Pornographers-forsangeren Dan Bejars jazzede soloprojekt, og jeg kendetegner ham som The New Pornographers-forsangeren, fordi det er herfra jeg bedst kender Bejars musikalske kunnen. Selvom Destroyer har været et projekt varetaget siden 1995 har jeg først for alvor fået stiftet bekendtskab til dette alias i år, efter udgivelsen af hans niende solo-LP Kaputt, som hos mig rangerer som et af de bedste udspil hidtil i 2011.

DestroyerSavage Night At The Opera
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/03-Savage-Night-At-The-Opera.mp3]

Fredag 23.00 – Swans (US), Odeon / Portishead (UK), Orange

Årets komplet værste planlægning finder man fredag aften, hvor det legendariske post punk-band Swans totalt overlappes sammen med det Bristol-baserede trip hop-band Portishead. Hvis man skal nævne et band fra årets line up, som i karisma, historie, stil og fanskare kommer tættest på Portishead er det netop Swans, og derfor er jeg langt fra den eneste, som står i dette dilemma. Man er garanteret at misse et af disse to massive navne, og da en halv koncert aldrig har fungeret med mig, føler jeg mig helt på herrens mark. Men, da jeg altid har følt en større kærlighed til Swans’ demotiverende arrangementer og post-punk i al enkelthed, forventer jeg at befinde mig på Odeon sent fredag.

Lørdag 15.45 – DJ /Rupture (US), Pavillion Jr / OFWGKTA (US), Cosmopol

Lørdag eftermiddag står valget imellem en velvillig blodtud fra det hypede hip hop kollektiv Odd Future Wolgang Kill Them All eller et formentligt opløftende møde med amerikanske DJ /Rupture, som udover at være en internationalt anderkendt DJ også er pladeselskabsejer, radiovært, journalist, blogger, foredragsholder, gæsteunderviser på Harvard University. Jace Klayton, som er /Ruptures borgerlige navn, har derfor rigtig mange kasketter på, hvilket også kendetegner hans dj-sets, som svinder ind og ud gennem mange genrer, der ligesom hans foredrag kan ende med at være en sand lektion. Pavillion Jr, jeg vælger dig!

Lørdag 22.30 – The Strokes (US), Orange Scene

Ja, jeg var ikke særlig glad for First Impressions On Earth, den tredje plade fra de cool New Yorkere fra The Strokes. Og ja, den fjerde plade fra i år var på ingen måde bedre for mig. Men Room On Fire og Is This It er stadigt som to funklende stjerner på den nattehimmel, som kommer til at danne tapetet denne lørdag aften. Jeg har ingen intentioner om at blive til koncerten hele vejen igennem, men muligheden for at høre nogle af de numre, der var med til at forme mine yngste teenage år, er stadig så kærkommen, at det ikke må misses. Jeg glæder mig især til numre som Reptilla, 12:51 og Someday.

Søndag 18.00 – Boi Boi (US), Arena

Big Boi er bedst kendt som den ene halvdel af succesduoen Outkast, som har været med til at forme den nymoderne udgave af east coast hip hop siden årene før årtusindeskiftet. Siden 2006 har Outkast ikke haft nogen udgivelser på samvittigheden, hvilket har givet både Big Boi og Andre 3000 muligheden for at udvikle deres individuelle solo karrierer. Sidste år udsendte Big Boi så langt om længe sin første solo LP Sir Lucious Left Foot: The Son of Chico Dusty, med store roser fra både anmeldere og fans verden over. Ja, selv jeg som ikke forstrer den store hip hop know how var solgt. Chancen for, at Big Boi medbringer en masse af hans venner og samarbejdspartnere er stor, med Janelle Monae som den højest sandsynlige, da hun selv giver koncert samme søndag. Derudover vil man hos Big Boi også kunne få muligheden for at høre flere af de gamle Outkast-klassikere som So Fresh, So Clean og I Like The Way You Move.

Big Boi – Shutterbug
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Shutterbug-New-Single.mp3]

Søndag 19.00 – Gold Panda (UK), Cosmopol

Selvfølgelig! En af de kunstnere, som vi individuelle skribenter her på bloggen udtrykker størst, fælles kærlighed for. Vi har fulgt ham i over et år, et følgeskab som i august eskalerede, da han gav en storslået koncert på Dunkel. Her er ikke så meget at sige, andet end at jeg højest sandsynligt trækker stikket ud af Big Boi-koncerten før tid, for at ramme Cosmopol i tide til numre som You, Quitters Raga og hans seneste track MPB.

Gold PandaMPB
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/MPB.mp3]

Søndag 21.00 – Desolate (GR), Gloria

Desolate aka Sven Weisemann sejler i samme minimalistiske farvande som Burial og Boards of Canada. Men hans unikke udgangspunkt, hvor også Tysklands stolte krautrock- og industrial-traditioner bidrager til den dystre atmosfære og de dynamiske beats, har gjort Desolates debut The Invisible Insurrection til et af de mest spændende og unikke udspil fra den europæiske scene.

Desolate – Pain
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/06-Pain.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *