Singlepremiere: Taragana Pyjarama – RAR

Taragana Pyjarama by Lasse Dearman

Nothing Hype.

Glitrende, varm og nærværende. Taragana Pyjarama alias Nick Kold Eriksen har ikke den maskinelle elektroniske musiks distance til sin lytter som menneske af kød og blod, men produceren er ej heller med i beatmusikkens kapløb efter det levendes autencitet. Taragana Pyjarama lyder på naturligste vis som solens refleksioner i Københavns havn. Farvernes regnbuespil gennem piletræer på en juli-dag. Og måden lyset spiller i dit hår. Når Taragana Pyjarama er bedst, er en sang en kapsel af den magi, dine mest meningsfulde øjeblikke på forunderligste vis forsikrer dig om findes. Det nye nummer “RAR” er et af disse.

Taragana Pyjaramas elektronik er endnu mere levende og nærværende end nogensinde før. Associationerne til det magiske er ikke helt uden årsag. Ideen til Nothing Hype – det er altså titlen på Taragana Pyjaramas knap 40 minutter lange minialbum, der udkommer den 24. juni på Wyrd Records – kom til Eriksen på en sommerhustur. En tilbagelænet og meget lidt hverdags-agtig stemning hviler da også over numrene. Men det var slørede, mystiske billeder, som gennem processen inspirerede Eriksen til universet omkring numrenes stemning og melodiernes udvikling.

Der sker mærkelige ting i Taraganas musik. Ikke mærkelige på en utryk måde, men mærkelige som i “bemærkelsesværdig” eller “mærkbar”. Den gennemgående synthmelodi på “RAR” holder eksempelvis en ekstremt kort pause, den springer nærmest et sekund over en gang imellem. Det gør nummeret spændende og uforudsigeligt, men ikke farligt. Som et vindue til noget nyt, jeg ikke tænker over, at jeg mangler, men som det beriger mig at finde.

Måske Nick Kold Eriksen befinder sig i en lidt anden verden, når han laver sin musik, end jeg gør, mens jeg lytter til den. Den idé har jeg altid haft, både når jeg har set hans albumgrafik (altid spacy, aldrig psykedelisk), og når jeg har hørt hans musik (altid søgende med helt åbne øjne, aldrig lukket til af længslens melankoli).

Taragana Pyjarama lever på mange punkter i et omvendtland fra både min hverdag og fra den elektroniske musik generelt. Måske var der derfor, han ikke helt passede ind på sit tidligere label, den elektroniske mastodont Kompakt. Derfor må jeg også vende ep’ens titel om, oversætte den, for at få den til at give en reel mening. Når det kommer til Taragana Pyjarama gælder et bud:

Hype everything.

Taragana Pyjarama – RAR

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spot Cast: Taragana Pyjarama – LO NG


Der er lang tid til udgivelsen af Taragana Pyjaramas debutalbum d. 18. juni.
Til gengæld er årets udgave af Spot Festival lige om hjørnet. Det er godt at tænke på, hvis du også synes det er svært at klare ventetiden før Nick Kold Eriksens evigt foranderlige lydunivers udfolder sig på Tipped Bowls. Taragana Pyjarama spiller nemlig sin anden koncert med nyt materiale på Aarhus-festivallen lørdag kl. 24 på Katapult-scenen (del af det nye område Godsbanerne).

Det er også Spot Festival som står bag videoen ovenfor, et livetake af nummeret “LO NG”, som til sommer kan findes på albummets trackliste. Med inspiration fra forbilledet The Field har Taragana Pyjarama opgraderet livesettet gevældigt – simpelthen med to personer, så Kold Eriksens soloprojekt nu er en trio i koncertsammenhæng. Og det gør altså noget ved lyden, at trommerne er live i stedet for programmerede. Det organiske har siden udgivelsen af sidste års selvbetitlede ep været højt prioriteret, men udførelsen matcher først for alvor intentionerne på det over syv minutter lange nummer, hvis særdeles levende struktur trækker sig sammen og udvider sig indtil et ganske berusende klimaks oprinder og får lov til at svulme op i ren synth-vellyd – en del mere opulent end den første og mere søgende smagsprøve “Growing Forehead ft. Kicki Halmos”.

I hvilken retning albummet går står endnu hen i det uvisse for os, men få personer har allerede lyttet, hvilket åbenbart er en fornøjelse. Pitchfork/The Guardian-anmelderen Laura Snapes uddeler i hvert fald begejstrede gloser på sin Twitter med ordene; “The Taragana Pyjarama album is one of the loveliest, softest electronic records I’ve heard in an age.” Så skruer man ikke lige frem forventningerne ned.

Taragana Pyjarama – Growing Forehead ft. Kicki Halmos

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky <3 CloudC

CloudC

CloudC og Eim Ick er to navne for samme bagmand. Han er Nick Kold Eriksen, og som signet på InkInk er kvalitetsstemplet allerede grundigt fastslået. Navnebesværet vil jeg lade ligge. Klicheen kan nemlig med rette bruges – musikken taler for sig selv, og ud fra samme følelsesmæssige udgangspunkt bliver de to udtryk formet forskelligt. Eim Ick præsenterer den indadvendte og stemningsfokuserede techno. Stemning vægter højere end dansable beats, og det musikalske slægtskab med svenske The Field benægtes ikke.
For ligesom hos svenskeren sætter Nick Kold Eriksen som Eim Ick musikkens univers i fokus. Tempoet er langsommere og stemningerne trukket endnu tydeligere frem end under CloudC, hvis mere technofile univers har en svag søgen mod klubben og i højere grad arbejder med cutted rytmer og vokalsamples end Eim Icks lydflader.
Netop disse har særligt væltet mig fuldkommen bagover ved af Eim Ick-numrene “We No Longer Exist” og “The Machine Kickstarts”. Førstnævntes langsomme udvikling fra en helt tyst og enkel 2½ minutter lang intro, til det langsomme beats bjergtagende smukke overgang til et organisk stort lydbillede rammer der, hvor musik gør både allermest godt og allermest ondt. Musikken fremstår naivt ærlig, bevidst søgende og med nærvær i tæt på berusende mængder.

CloudC er det minimalistiske alias, her er beats og en omhyggeligt opbygget og ofte opklippet repeterende rytme grundstenene. Her er jeg især helt tosset med nummeret “From Skies“, hvis næsten barnligt legende vokaltema er lige til at nynne med på.
Men det, der har fængslet mig mest ved både CloudC og Eim Ick er kontrasten mellem de episk eventyrlige lydlandskaber og legende melodier mod den lurende melankoli lige under overfladen. En stille melankoli, der udtrykkes gennem den enkle skønhed og de betagende smukke harmonier, som er begge projekters største styrke.

Nogle clubbangers har CloudC ikke ligefrem med i kufferten, og det måtte også Kenton Slash Demon sande, da de i fredag spillede flere CloudC-numre i et dj-set, uden omgivelserne helt fik ydet musikken ret. Hvilket egentlig er synd, for den fortjener publikummet. På den anden side er det, der vil mere end en hurtig dans også ofte det bedste.

Eim Ick – We No Longer Exist
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02.-We-No-Longer-Exist.mp3]

Eim Ick – The Machine Kickstarts
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01-The-Machine-Kickstarts.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *