Grundingrediensen i opskriften på et sommerhit? Firserreferencer. Og disco.
Den har Jensen Sportag fanget med sit remix af “Wait In the Dark” fra Memory Tapes nyudgivne plade Player Piano. I 2009 var det Classixx, der med remixet af Phoenix’ ”Lisztomania” ramte en sand guldgrube af P3-airplay. I år kunne Jensen Sportag gøre det – med catchy guitarriffs, dansabel bas og pokkers dynamiske, upbeat trommer er discoeuforien komplet, men egentlig tager vokalen stikket hjem for mig, og efter blot en gennemlytning sidder omkvædet fast. Som single er remixet længder bedre end den noget sløve original, der til gengæld gør sig godt på den generelt skuffende plade.
Så hop i sommerkjolen/shortsene, smut ud på cyklen og find vand/venner/grill/rosé frem og lad evighedsferie-fornemmelsen oversvømme dig.
Memory Tapes – Wait in the Dark (Jensen Sportag Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Wait-in-the-Dark-Jensen-Sportag-Remix.mp3]
Memory Tapes – Wait In The Dark
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Wait-In-The-Dark.mp3]
Memory Casette, Weird Tapes, Weird Casette, Memory Tapes.
Hvilke af disse 3 er eksisterende bandnavne?
To eller tre er der korrekte svar. Eller måske bare et?
Navnet Davye Hawk siger ikke mig meget. Men han er manden bag de tre gældende alias, Memory Casette, Weird Tapes og Memory Casette, der dog ikke er ment som en forvirringsskabende faktor, men rent som forskellige afspejlinger af personen bag. Weird Tapes var Davye Hawks første, men snart er det feminine modstykke kommet til med Memory Casette. Memory Tapes er mellemtingen, og det alias, numrene på den kommende debutplade vil blive samlet under.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med manden fra New Jersey, var i forbindelse med Memory Casette ep’en The Hiss We Missed, da denne udkom sidste efterår. Ep’en mødte lytteren med en poppet, drømmende lyd, svøbt i et varmt showgaze-tæppe. Det lyder en smule svensk – og hvis ikke man vidste bedre, kunne man tro, at musikken emigrerede fra en fugtig fyretræsskov, og ikke fra græsmarker på Østkysten – og bestemt heller ikke tæt på dansegulvet, for den sags skyld.
“The Heavens”, derimod, er ikke langt fra en snurrende discokugle. Med et upbeat tempo, repeterende og pokkers ørehængende synthtema, er det svært ikke at lade tankerne gå mod den en aften i byen. Generelt er Weird Tapes baggrunden for de mere beatorienterede produktioner, hvor vokalen træder i baggrunden for at overlade den største plads til netop klaver og synth.
Ligesom Yeah Yeah Yeahs “Heads Will Roll”, Peter Bjørn og Johns “It Don’t Move Me” og Datarocks “Give It Up” – blandt ca. en million andre – er blevet taget under kærlig behandling af Weird Tapes, har han også sluppet den fulde kontrol med egne numre. Det skete med Memory Tapes-ep’en Call & Response, der opbygges af to Memory Casette numre, der hver er blevet fortolket af (selvfølgelig, fristes man til at sige) Weird Tapes m.fl., mens også CFCF har fortolket “Last One Awake”. Hvor CFCF har en funky intro, hvor særligt bækkenets harmoni med klaveret er hypnotiserende og frækt lavet, er Weird Tapes gået i det mere eftertænksomme hjørne med en naivistisk lethed på sit remix af “Surfin”.
Dog er de ikke min personlige favorit fra udgivelsen. Det er derimod den melankolske discofortolkning af samme nummer, som Shadow Self står bag, hvor et hakkende beat og en meget fin dynamisk udvikling i melodien får mit hjerte til at banke stærkere.
Memory Casette, Weird Tapes og Memory Tapes er næsten på kanten til overproduktion, men eftersom det hele holder samme melodisk høje niveau er der ingen grund til ikke at æde det råt. Tjek Weird Tapes nyhedsbrev for at få det hele med, og meld dig til her.
Memory Casette – Asleep At a Party [audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/01-Asleep-At-A-Party.mp3]
Weird Tapes – The Heavens [audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/01-The-Heavens.mp3]
Yeah Yeah Yeahs –Heads Will Roll (Weird Tapes Version) [audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Heads-Will-Roll-Weird-Tapes-Version.mp3]
