Jeg har før gjort opmærksom på det engelske producernavn LVs samarbejde med den sydafrikanske rapper Okmalumkoolkat (med det borgerlige navn Smiso Zwane, pænt sejt navn). I går udgav LV så et helt album med sydafrikanske rappere på det glorværdige Hyperdub. Udover Okmalumkoolkat, finder man bl.a. Ruffest og Spoek Mathambo – et navn du muligvis kan huske fra Roskilde, hvor han gav et lidt forvirret koncert. Her er et lækkert track med Ruffest.
LV feat. Ruffest – Uthando Lwaka
Det har en fin lille snert af footwork med den ivrige hi-hat. Og en ikke særlig lille snert af 70er-lummerhed, hvilket går ret perfekt igen i Ruffest’s længselsfulde (muligvis liderlige…) rap. Gad vide hvad Uthando Lwaka betyder?
Her er så Okmalumkoolkat, der rapper en del på engelsk.
LV feat Okmalumkoolkat – PUSH IT by okmalumkoolkat
Derudover kan vi sagtens poste pladens titelnummer endnu engang, ‘Sebenza’, som betyder arbejde på zulu.
LV feat. Okmalumkoolkat – Sebenza