4/09/09 afterburner

Mislyd-bøllerne

Så har vi fortæret fredagen, hvor vi fejrede vores nye månedlige fredagsklub på Dunkel med den første af slagsen og nu i stand til at reflektere på denne. Som Eva fortalte i torsdags, var det en aften i selskab med Muzzle Flash, Eim Ick, Kenton Slash Demon, Mislyd samt os i et ekslusivt b2b-job med vores gode venner fra Støj Blog. Vi havde det rigtig sjovt og vil gerne takke alle for det flotte fremmøde – samt håbe på ligeså meget succes når vi næste måned blæner op for nok en fejring af en aktuel udgivelse. Uuuuh.

Knap to døgn efter sidder jeg nu med armene i vejret over en lille hilsen fra Theodor fra Mislyd. Han har nemlig sendt os et link, hvorfra man kan downloade en halv times optagelse fra Mislyds set fra fredag! Det er rigtig, rigtig godt, så herfra kommer mine varmeste anbefalinger. Ja, okay, filen er 300 mb pga. en bragende god kvalitet, men det er det hele værd!

Tracklist:
1. Altes Kamuffel (Special Berlin Calling Edit) – Paul Kalkbrenner
2. T (Dave Darell Remix) – Klingenberg
3. Sandcastles (John Dahlback Remix) – DCA Project
4. Yes Maam (All Nite Long) (Trentemøller Remix) – Visti & Meyland
5. Hustler (Joakim Remix) – Simian Mobile Disco
6. You Should Be Someone Else – When Saints Go Machine
7. Barcelona (Original Mix) – Andycap
8. Gallery Piece – Of Montreal
9. Thriller (Villains Remix) – Michael Jackson
10. Salut (Original Mix) – Audiowelle
11. Sunglasses At Night – Tiga and Zyntherius
12. Sunglasses At Night (Popof Remix 2) – Tiga and Zyntherius

Mislyd Dunkel Mix (via SoundCloud)

Og hvis I ikke allerede har bemærket det i førnævnte indlæg fra i torsdags, så har vi nu fået tilladelse til at lægge Mislyds remix af When Saints Go Machine‘s Spitting Image op til download. Før var det kun til stream, men kan altså nu downloades, som følger af at nummeret ikke bliver udgivet, mens drengene gerne vil få spredt deres musik. Med sådan et godt remix siger vi selvfølgelig ikke nej, så værsgo!

When Saints Go Machine Spitting Image (Mislyd remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Mislyd.mp3]

Slutteligt vil jeg gerne slå et slag for Gramophonedzie, hvis nummer Why Don’t You i fredags gik rent ind hos mange søde mennesker, til min egen fornøjelse. Nummeret medvirker på EP’en Swinging With The Fishes! fra tidligere i år, og tager udgangspunkt i en sampling fra de over 70 år gamle blues-/jazznummer Why Don’t You Do Right, fremført af Peggy Lee i ’43 og komponeret syv år forinden. Bemærk særligt, når nummeret breaker og går hen i det originale nummert, før houseudgaven kommer bankende tilbage.

Gramophonedzie Why Don’t You
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/02-Why-Dont-You.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Rasmus says:

    Kunne desværre ikke være med i fredags, men jeg glæder mig meget til at opleve et Regnsky event på et tidspunkt. Super cool initiativ og rigtig lækkert med mixet.

  2. thomas j says:

    gramophonedzie’s nummer er godt nok feh. har aldrig hørt om ham/dem før. har de lavet andet fedt?

  3. Rasmus: Jeg håber helt sikkert også på at få besøg af Going Other Places engang :-)
    Thomas: Hvis jeg nu var bedre til at linke til kunstneres MySpace, så var det måske oplagt, hurtigt at klikke sig ind på den. Men her er den, så er der lidt mere bagkatalog at tjekke ud :-)
    Desværre synes jeg selv at de fleste produktioner er kedelige, og at Gramophonedzie‘s bedste nummer forbliver Why Don’t You, hvilket også tydeligvis har fået mest succes, når man kigger på antal lyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky & Støjblog præsenterer “Spitting Image” release

flyer by Anika Lori
When Saints Go Machine udsendte den længe ventede debutplade Ten Makes A Face, som vi på Regnsky har været meget begejstrede for. Nu er firkløveret aktuelt igen. Denne gang med 2. singlen – den utraditionelle, eurodance-inspirerede popperle ”Spitting Image”.
Den har følgelig har inspireret et væld af kunstnere til remixing: Mislyd, Vinnie Who, Muzzle Flash, Turboweekend, Pezzner (US) og Eim Ick (tidl. CloudC) har alle bidraget med de remix, der er sluppet gennem nåleøjet, og dermed figurer på udgivelsen.

Og størstedelen af dem kan opleves på Dunkel den 4. september, når Regnsky slår pjalterne sammen med vores blogkollegaer på Støjblog, og fejrer releasen.
Denne aften er også lancering af Regnskys faste klub på Dunkel. Første fredag i måneden præsenterer Regnsky månedens mest anbefalelsesværdige release, og booking af de mest spændende djs og livenavne, ligesom Regnsky djs vil være residents.

I anledningen af releasen har Mislyd taget turen fra Århus til København. Sidst trioen aflagde hovedstaden visit, var i forbindelse med årets Start Festival, hvor deres dynamisk minimalinspirerede electronica bankede tempoet og festen i top. På Dunkel dannes rammen for live-settet af gruppens yderst vellykkede remix af ”Spitting Image”. Det bliver varmt, det bliver tætpakket, det bliver højt og det bliver fedt!

Eim Ick huserede tidligere under navnet CloudC, og skønt det næppe vil ringe mange klokker, har bagmanden Nick Kold Eriksen sommeren igennem finpudset sit liveset gennem de københavnske nætter. Eim Ick er ligesom Mislyd en af Støjblog og Regnskys darlings.

Resten af aftenen er under kyndig hænder, når først ½ af When Saints Go Machine, nemlig Kenton Slash Demon, bestyrer pladespillerne og Muzzle Flash senere overtager.

Regnsky har fået æren af at præsentere de forskellige remix, og i dag får i mulighed for at stifte bekendtskab med Pezzner og Mislyds.

When Saints Go Machine – Spitting Image
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/05-spitting-image.mp3]

When Saints Go Machine – Spitting Image (Pezzner remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Pezzner.mp3]

When Saints Go Machine Spitting Image (Mislyd remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Mislyd.mp3]

Facebook-event

Lineup:
Mislyd (live)
Eim Ick (tidl. CloudC – live)
Kenton Slash Demon
Muzzle Flash
Regnsky djs b2b Støjblog

Regnsky & Støjblog præsenterer “Spitting Image” release
Dunkel, Vestervoldgade 10, Kbh. V.
4. september kl 23-07
Fri entré til 01
Happy hour til 02

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mike Monday på en fredag i det dunkle

Mike Monday

Techno, Electro, Downtempo/Chill, Funky House, Soulful House, Tech House, House, Disco, Deep House, Broken Beat, Indie, Electronic.

Sådan beskrives engelske Mike Mondays musikalske genrer, når man besøger pladeselskabet OM Records’ præsentation af en herre, der har over 20 års erfaring i branchen. Og som førstehåndsindtryk lyder det fuldstændigt obskurt, at ikke engang Mike Mondays eget pladeselskab er i stand til at beskrive musikken på et mere kortfattet plan, men man kan spørge sig selv, hvorvidt det kan gøres anderledes, når Mike Monday, med sine unikke og omfattende produktioner, formår at integrere en masse elementer med sin egen intelligente, umiskendelige og nærmest ubeskrivelige stil, som det gør sig gældende på debutalbummet Smorgasbord og senere på Songs Without Words – Part 1 – to succesfulde udgivelser, som er blevet rost til skyerne fra mange forskellige sider, heriblandt fra IDJ, Ministry of Sound og sågar fra det enorme britiske pladeselskab Virgin Records.
Mike Monday er i det hele taget en svært erfaren herre, der udover to fuldspillere også har en kæmpe remixproduktion, som strækker 20 år tilbage, mens han også var den ene halvdel af duoen Deep Foundation, som udover ham talte landsmanden Andy Cato fra Groove Armada.

Fredag, den 28. august, lægger Mike Monday så vejen forbi Danmark for tredje gang i karrieren, og efter at have spillet på Vega Natklub og Train i Aarhus, skal den københavnske natklub Dunkel ikke forvente megen nåde fra Mike Mondays side, når han lufter et retrospekt af tidligere udgivelser og nuværende inspirationer.

Forvent i stedet omfattende lydlandskaber, der på ét og samme tidspunkt viser dig, hvordan polyhistorisk musik skal lyde, men som også viser dig, hvordan skaldede, småfede og bebrillede technobritter fester. Hér er det tilladt at lade sig rive med.

Udover Mike Monday byder Dunkel denne aften også på et gensyn til Kenton Slash Demon, som netop nu holder de sene nattetimer kørende med hittet ”Khattabi”, samt Mathias Mesteño, et velkendt københavneransigt, som i juni udkom med Ep’en ”In Laws”.

Mike Monday Through the Keyhole
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/Mike-Monday-Through-the-Keyhole.mp3]

Animal Collective My Girls (Mike Monday Unofficial Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/My-Girls-Mike-Monday-Unofficial-R-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kenton Slash Demon mixtape fra SONAR

Kenton Slash Demon
Kenton Slash Demon oplever i øjeblikket en nærmest usandsynlig medvind. Tartelet ep’en Khattabi har været længe undervejs, og i mellemtiden har numret ”Bruun” næsten opnået samme uomgængelighed på klubber over hele Europa, som favoritter hos så respekterede og feterede dj’s som Laurent Garnier, dOP og Hot Chip – bare for at nævne nogle enkelte.
Og i foråret gæstede duoen fra København så Sonár festivalen i Barcelona, i forbindelse med Tartelet-festen. Det ville jeg personligt have givet meget for at opleve, men så er det jo godt, at de søde drenge har optaget hele skidtet og smidt det op til fri download her.
Det byder både på ”Khattabi”, hvis frække percussion er formidabelt mixet over i Foals‘ støjende remix af ”The More That I Do” , på ”Bruun” og Pezzner, der mestrer at kombinere den skæve instrumentering med et pokkers fedt og medrivende beat.

Dog synes jeg bongo er for gennemtrængende i settet, der efter koncentreret lytning fremstår en anelse monotont i de hoppende house-rytmer, og derefter falder lidt igennem med den franske dOP-lyd, der godt nok er enormt effektiv, men i længden bliver noget inderverende og for ”safe-play”.  Det, der imidlertid imponerer i mixet er duoens evne til at få tempo og rytme til at glide over i hinanden i overgangende, så lyden kan gå fra tilbageholdende til pumpet på ganske kort tid – og det med stor naturlighed.

Download mixtapet her, og se “kommentarer” for tracklisten.

Kenton Slash Demon – Bruun
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/02-Bruun-1.mp3]

The FieldThe More That I Do (Foals remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/The-More-That-I-Do-Foals1.mp3]

Pezzner – Chapter Two
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Pezzner-Chapter-Two.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Eva Regnsky says:

    Tracklist:
    Pezzner – On My Way – White Label
    District One – Dub Crystal (Julien Chaptal & Lauhaus remix) – 100% Pure
    Holland
    Kenton Slash Demon – Brunn – Tartelet
    Dennis Ferrer – Sinfonia Della Notte – Strictly Rhytem
    Pezzner – Let’s Talk – Physical Graffiti
    Anthea, Alex Celler – Ceadmon Loop – Cecille Numbers
    Bjørn Svin – Søde – April
    Matthias Tanzmann – Them People – Moon Harbour
    Kenton Slash Demon – Khattabi – Tartelet
    The Field – The More That I Do (Foald rimix) – Kompakt
    Kosmas Epsilon, Somonus Corp – Metalbronco (No Brainer Remix) – Dynamic
    Dj T., Thomas Schumacher – Lower Instinct – Get Physical
    Minima, Alex Sander – Blue Sheers (Sden Brede remix) – Killa Beat

  2. nick says:

    foald rimix? :P

  3. Mark says:

    At kalde Pezzner for et ‘upcoming wunderkind’ er måske at strække den lidt. Han udgav sin første 12″ som en del af Jacob London i 1998. Udover at jeg virkelig ikke forstår hvad det Foals remix laver i settet er det ellers meget fedt!

  4. Lovatron says:

    I LOVE THE Foals rmx of The Field. It’s melting my face off.

  5. Eva Regnsky says:

    Hov, der har jeg vist ikke gjort den del af researchen helt godt! Spændende han har været på banen så længe, så må der ligge meget guld gemt i det repertoire!
    Personligt er jeg ret begejstret for Foals remixet, selvom det falder lidt udenfor resten… det synes jeg er fedt, da det ellers tangerer det lidt kedsommelige i længden.

  6. Eva Regnsky says:

    Nick: haha ups! men den må nu være for Silas’ regning.

  7. Patrick says:

    Ganske enig, det bliver lidt trivielt. Og de er jo at finde til alle fester i Kbh og skal man tro dem selv, så er det kun for pengenes skyld =/

  8. nick says:

    hvor har du det fra patrick?

  9. Patrick says:

    Jeg mener at det var Silas Moldenhawer, der fortalte en kammerat, at Klub Kærlighed festen på Stubnitz bare var noget der skulle overståes og at det egentlig bare var for pengenes skyld. Jeg har det så fra denne kammerat. Og dagen efter til Distortion-festen slæber de en bunke venner med ind gratis, selvom Fleurquin og co. havde sendt email om at det kun var én person pr. “bandmedlem”.

    Misforstå mig ikke. De to gutter er yderst talentfulde, både I WSGM og Kenton Slash Demon. Og Khattabi er en glimrende EP på et fantastisk label. Kald mig naiv, men jeg mener at man skal gøre det for musikken og lystens skyld, og hverken for penge, fisse eller berømmelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky <3 CloudC

CloudC

CloudC og Eim Ick er to navne for samme bagmand. Han er Nick Kold Eriksen, og som signet på InkInk er kvalitetsstemplet allerede grundigt fastslået. Navnebesværet vil jeg lade ligge. Klicheen kan nemlig med rette bruges – musikken taler for sig selv, og ud fra samme følelsesmæssige udgangspunkt bliver de to udtryk formet forskelligt. Eim Ick præsenterer den indadvendte og stemningsfokuserede techno. Stemning vægter højere end dansable beats, og det musikalske slægtskab med svenske The Field benægtes ikke.
For ligesom hos svenskeren sætter Nick Kold Eriksen som Eim Ick musikkens univers i fokus. Tempoet er langsommere og stemningerne trukket endnu tydeligere frem end under CloudC, hvis mere technofile univers har en svag søgen mod klubben og i højere grad arbejder med cutted rytmer og vokalsamples end Eim Icks lydflader.
Netop disse har særligt væltet mig fuldkommen bagover ved af Eim Ick-numrene “We No Longer Exist” og “The Machine Kickstarts”. Førstnævntes langsomme udvikling fra en helt tyst og enkel 2½ minutter lang intro, til det langsomme beats bjergtagende smukke overgang til et organisk stort lydbillede rammer der, hvor musik gør både allermest godt og allermest ondt. Musikken fremstår naivt ærlig, bevidst søgende og med nærvær i tæt på berusende mængder.

CloudC er det minimalistiske alias, her er beats og en omhyggeligt opbygget og ofte opklippet repeterende rytme grundstenene. Her er jeg især helt tosset med nummeret “From Skies“, hvis næsten barnligt legende vokaltema er lige til at nynne med på.
Men det, der har fængslet mig mest ved både CloudC og Eim Ick er kontrasten mellem de episk eventyrlige lydlandskaber og legende melodier mod den lurende melankoli lige under overfladen. En stille melankoli, der udtrykkes gennem den enkle skønhed og de betagende smukke harmonier, som er begge projekters største styrke.

Nogle clubbangers har CloudC ikke ligefrem med i kufferten, og det måtte også Kenton Slash Demon sande, da de i fredag spillede flere CloudC-numre i et dj-set, uden omgivelserne helt fik ydet musikken ret. Hvilket egentlig er synd, for den fortjener publikummet. På den anden side er det, der vil mere end en hurtig dans også ofte det bedste.

Eim Ick – We No Longer Exist
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02.-We-No-Longer-Exist.mp3]

Eim Ick – The Machine Kickstarts
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01-The-Machine-Kickstarts.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *