CFCF remixer seneste Holy Ghost!-single

Lad os være ærlige: Selvom han har mange, mere end habile egenproduktioner på samvittigheden, så har en stor håndfuld kunstnere tidens løb vendt sig mod canadiske CFCF når et remix skulle på bordet. De fleste CFCF-kendere har formentligt stødt på ham første gang på hans remixes, hvad enten det har været for Azari & III, Korallreven, Owen Pallett, Health, The Presets eller andre, har Michael Silver været god til at sætte sit eget præg på originalerne.

Denne gang har Holy Ghost!‘s nye single Wait & See i forbindelse med sin digitale remixudgivelse (via DFA) været igennem CFCF-maskinen, og således er nummeret blevet iført Silvers balearic-disco brand. Det er ikke det største håndværk, men ligesom mange andre, kan jeg godt lide sommer og derfor får jeg brug for rigtig mange tunes der har en retosynthesizer i forgrunden, når jeg er ude og fejre vejret, og dette remix bliver helt klart et af dem.

Holy Ghost!Wait & See (CFCF Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/04-Wait-See-CFCF-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Holy Ghost! varmer op for Cut Copy

Når København og Lille Vega 10. marts åbner dørene for koncert med det australske synthpop-baserede band Cut Copy får publikum nu glæde af et ekstra navn på programmet. Den cool New Yorker-duo Holy Ghost! – som tydeligt er elsket her på redaktionen – vil agere opvarmning til koncerten arrangeret af Smash!Bang!Pow!.

Og sikke et scoop at hyre netop dette navn til opvarmning, for blot en måned efter deres koncert i København udsender Holy Ghost! deres selvbetitlede debut-LP (selvfølgelig) på det førende disco pop-label DFA Records. Den første smagsprøve på den kommende udgivelse blev udsendt fra duoen selv for et par uger tilbage, i form af nummeret Do It Again. Sikkert og vist er det dog allerede nu at Holy Ghost! vil viderføre deres populære lyd, med referencer til 80’ernes kitschede italo disco-tema, og at kunstnere som The Juan Maclean, Luke Jenner (The Rapture) og rock-ikonet Michael McDonald vil medvirke på pladen.

Det seneste udspil fra Holy Ghost byder på den kendetegnende retro-synthesizers lyd, en stilart som ligger et et sted mellem to bestemte DFA/disco-navne – !!! og LCD Soundsystem. Den rene lyd stimulerer forventningerne til den første LP fra Holy Ghost! – og hey, apropos retro-synths, så tjek det udefinerbare midterstykke i Do It Again. Nummeret kan hentes fra duoens egen hjemmeside, som man kan finde ved at klikke på billedet nedenfor.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

What’s in the bag? #1

Et nyt tiltag ser dagens lys her på bloggen. Efter længere tids bloggen om hvad der kun kan betegnes som mere danse- eller nattelivsfokuseret musik, har jeg besluttet at tematisere denne stilart. Sandheden er, at jeg har det bedst med at skrive om genrer som eksempelvis disco eller indie rock (for at nævne nogle få), men da termer som “house” og “techno” stadigt er en stor del af min hverdag som DJ, er det ikke noget jeg helt og holdent kan lade ligge. Derfor vil jeg nu en gang imellem vende tilbage med nogle af de ting, jeg selv enten spiller eller holder meget af; “What’s in the bag“.

Det nye bliver derfor, at jeg i stedet for optil flere gange om ugen tager udgangspunkt i enkelte numre, knalder det hele ned i en gryde af mixede stilarter, med det tilfælles at det rører noget i mig. På den måde behøver jeg ikke at pryde hvert enkelt track med omtrænt 200 ord, det kan blive for meget, for kedeligt og for hårdt i længden.

Jeg er en stor elsker af bangers, det indrømmer jeg gerne. Men bangers behøver ikke være en floor filler eller være sindssygt trættende på andendagen, og det vil jeg også gerne kunne bevise fra tid til anden. Jeg ved endnu ikke hvordan det kommer til at se ud med antallet af numre, eventuelle temaer eller en tilbagevendende ugedag for disse “What’s in the bag”, eller hvor længe det holder. Det må i den forbindelse bare være med at holde et vågent øje med Regnsky.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Jeg starter ud med vores ven Danilo aka. Motor City Drum Ensemble, som har været med indover den seneste remix-pakke med Tiga, hvor forskellige skarer indenfor den elektroniske scene remixer canadierens seneste fuldspiller, Ciao!. Denne gang er vi faldet over nummeret Overtime, som med MCDE ved roret er blevet marineret i en tyk bassgang, en tidstypisk fornemmelse for lo-fi og en stædig men underspillet hi-hat der, af uransagelige grunde, fremstår aldeles tiltalende.

TigaOvertime (Motor City Drum Ensemble Tape Dub Mix) [køb]
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/05-Overtime-Motor-City-Drum-Ensemble-Tape-Dub-Mix.mp3]

Hollandske Tom Trago har udgivet musik i nu fire år og er stærkt inspireret af den legendariske house-scene fra Detroit, som krydres med skønne, old school samples. På Voyage Direct – Live Takes hitter han både med Over & Edit, som også er blevet klistret fast på det københavnske tapet af Kenton Slash Demon, samt Use Me, hvor Trago har samplet en gammel jazzsanger, som kommer frem to gange undervejs i nummeret.

Tom TragoUse Me Again (Original Mix) [køb]
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/01-Use-Me-Again-Original-Mix-1.mp3]

Mit hjerte forbliver lidt i Amsterdam og hos Quince, som først forleden kom ind under huden på mig, hvilket skete i forrige uge, da han blev charted af selveste Joris VoornBeatport. Det chartede nummer hedder Soba, og da jeg grundet den manglende kendskab til Quince prøvet at søge noget info, fandt jeg samtidigt ud af, at Joris Voorn selv har været co-producer på nummeret. Soba kommer fra den to numre store 12″er Noodles, hvor man også finder nummeret Udon, et minimalt og tech’et electronica-manifest, der kosmisk svæver fra start til slut. Obs: Tag jer ikke af slutningen.

QuinceUdon [køb]
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Udon-1.mp3]

Til sidst mødes mine elskede darlings LCD Soundsystem og Holy Ghost! i et samarbejde, hvor sidstnævnte remixer førstnævnte og førstesinglen fra den kommende This Is Happening, Drunk Girls. Det er blevet længere, mere disco og nemmere at danse til. Kender man Holy Ghost! ved man også straks, at det er denne duo der står bag. Tak til dem for at smide dette remix gratis ud.

LCD SoundsystemDrunk Girls (Holy Ghost! Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Drunk-Girls-Holy-Ghost-Remix-1.mp3]