Gung Ho – Twin Rays

Hvilken indflydelse har den uddødelige komedieserie Seinfeld på popmusikken? Det amerikanske indiesurf-band Best Coast (og især frontfiguren Bethany Cosentino) har i flere interviews og via sociale medier berettet om en stor kærlighed for og inspiration af serien om vennerne fra New York. Nu må de dog dele denne forkærlighed med endnu et band, nemlig den nye australske trio Gung Ho, der ligesom Best Coast skaber charmerende og harmonisk indie pop.

Gung Ho minder i deres lyd på mange måder som Talking Heads og Gang Of Four, men ikke kun udelukkende, hvilket skaber et vellydende og fascinerende udtryk. De har netop skrevet kontrakt med pladeselskabet Future Classics, som i begyndelsen af næste år udsender bandets første EP. Fra denne kommende EP kan man dog allerede nu høre førstesinglen Twin Rays, og hvis denne lille, charmerende surfpop-perle sætter rammerne for hvad der er i vente på EP’en i 2012, så lover det godt!

Gung HoTwin Rays
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/11/Twin-Rays.mp3]