disco på disco på disco på…

expression of disco, '97

Alt tyder på at disco er og bliver den helt store genre på blogosfæren dette år. Det har efterhånden været kendsgerningen i lang tid, men jeg kan alligevel ikke undgå at lade mig rive med. Jeg har løst skrevet om discogenren som en ud af mange, mens også Eva har haft fingeren på den nationale discopuls, blandt andet i form af Vinnie Who. Desuden er der også blevet luftet en del numre tilhørende discogenren når Regnsky har været ude og dj’e, men jeg er alligevel ikke i stand til at stoppe her.

Vi starter i Brooklyn. Her har duoen In Flagranti gennem de seneste par år manifiseret sin position som en af de største og mest spøjse kunstnere indenfor neo-discoscenen. For mig toppede de stadigt med albummet Wronger Than Anyone Else fra 2006, der kørte i et nærmest ustyrligt tempo fra ende til anden over 17 numre, der ikke besad nogen som helst opbygning eller noget fase out, men det virker alligevel fantastisk gennem deres sjove samples. Netop denne humoristiske, til tider fræke lyd gør dem meget interessant for andre kunstnere at remixe, mens de også selv er rimelig hærdede indenfor remix-kundskaben. Tjek selv:

In Flagranti Business Acumen (Arveene & Misk’s Business Acid Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/business-acumen-arveene-misks-bu1.mp3]

Men der er også en verden udenfor Brooklyn – tro det eller lad være!

Jeg har aldrig helt været varm på Friendly Fires, men Aeroplane serverer et sprødt discoinficeret remix med hjælp fra de dejlige piger fra Au Revoir Simone på vokal. Dig it!

Friendly Fires ft. Au Revoir Simone Paris (Aeroplane Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/paris-aeroplane-remix.mp3]

Jeg har tidligere lagt We Love-tracket fra Jürgen Paape, Gesang og Superpitcher op her på Regnsky i forbindelse med en appetizer optil vores gig på Dunkel, tilbage i April. Superpitcher viser at han også kan klare sig på egen hånd med dette remix af belgiske Lullabies In The Dark og deres nummer, Iridium. Jeg synes imidlertid at det er en direkte hån imod menneskeheden og alt godt at nummeret er hele ni minutter langt, hvorfor det godt kan gå hen og blive kedeligt. Men giv det en chance, for når først guitarstykket spiller op bliver det virkelig gyldent!

Lullabies in The DarkIridium (Superpitcher Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/iridium-superpitcher-remix-2.mp3]

Slutteligt fanger Mock & Toof svagheden hos den Brooklyn-baserede duo Holy Ghost!: At de er så skide fede at remixe. Mock & Toof lever op til det ambitiøse mål om at deltage i den store mængde af Holy Ghost!-remixes og samtidigt skabe noget interessant og unikt. God lørdag aften.

Holy Ghost! Hold On (Mock & Toof)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/01-hold-on-mock-and-toof-remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *