Hør Regnsky gæste radioen..

Sent i går aftes, blot få timer før starten på vores månedlige Regnsky-fest på Dunkel, gæstede Eva og jeg Københavns Universitetsradio (95,5 FM) og det elektronisk funderede musikprogram New Kids on The Radio, beværtet af de fire DJs Najaaraq og Johanne fra Ung Flugt, samt Frederik Rosenstand og Kaspar Trolle.

Sammen med hovednavnet på vores førnævnte fest Mikkel Holtoug var vi inviteret ind til en snak om forandringer; Mikkel ligger for tiden megen energi, interesse og sjæl i sine live-optrædener, mens Regnsky står overfor en ændring i mandskabet. På DJ-fronten var aftenen på Dunkel Sørens sidste, hvorfor netop Eva og jeg har taget kampen op om at føre showet videre. Dette vil desuden også betyde en ændring i bloggens konstellation af skribenter, men forhåbentligt og formentligt intet, som vil have en effekt på Regnskys aktivitet.

Alt dette og meget mere kan man lytte til, da udsendelsen i går lykkeligvis er blevet optaget! Derudover fik Eva og jeg muligheden for at anbefale og afspille et nummer hver, direkte ud i æteren. Mit personlige valg faldt på engelske Jimpster og nummeret Alsace & Lorraine, et nummer der har kørt på repeat de sidste par dage, siden den fysiske udgivelse udkom i mandags.

Om netop Alsace & Lorraine har Resident Advisor sagt følgende:

The single’s A side is definitely its highlight. A steel drum-flavoured pattern bounces around playfully, and shimmering cascades of fizzing build, recede, build, recede, then build and build—and then the whole thing drops into silence, before exploding gently into a cloud of coloured bubbles. It’s lovely and funky in equally large measures.

New Kids on The Radio (95,5 FM) 2.2 Mikkel Holtoug & Regnsky

Jimpster – Alsace & Lorraine
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/01-Alsace-Lorraine-1.mp3]
[køb]