Foals: I kontrol fra start til slut

På scenen ser Foals ikke ud af meget, som den magre kvintet fra Oxford står dér på Arena, med plads til rundt regnet 17.000 publikummer. Næsten lige så mange fremmødte kunne tælles torsdag aften, da indie dance-bandet fremførte dele af dét bagkatalog, som hidtil kun tæller to fuldspillere; Antidotes fra 2008 og Total Life Forever fra i fjor. Altså en tydelig kontrast til dette års scene-kollegaer, som blandt andre tæller mere etablerede navne som TV On The Radio, Bright Eyes, PJ Harvey og Love Shop.

Men fra første akkord, fra det allerførste tonsertunge slag fra den ekseptionelle trommeslager Jack Bevan, greb Foals fat om opmærksomheden fra det forventningsfulde publikum, hvis entusiasme omkring bandet efterlod et fingerpreg om, at størstedelen på forhånd havde nærstuderet bandets bagkatalog. Anslåede melodier blev registreret prompte, hvorfor tusindvis af yderst klappeglade hænder røg i vejret, sang efter sang, selv når Foals prøvede sig med de mere nedtonede af slagsen fra Total Life Forever.

Heller ikke jeg kunne dy mig fra at blive revet med. For med en sådan iver efter at skabe en fest, med både energi, nærvær og fantastisk håndtering af deres knaldhurtige arrangementer pakket i tasken, var mit første stævne med en Foals-koncert en meget opløftende én af slagsen! Fra første sekund, da bandet sparkede koncerten ind med Olympic Airways, som fik folk til at råbe ‘dis-ap-pe-ar’ i kor, var tonen lagt. Foals’ succes findes især på de hurtige dance-punk arrangementer som var hovedingrediensen på Antidotes, men viste sig også dygtige på numre som blandt andre Spanish Sahara. De mere rolige arrangementer fik forsanger Yannis Phillippakis helt op i yndig vokalsang, væk fra hans mere kendtegnende råb. Samtidigt beviste Jack Bevan med sin imponerende polyrytmik hvori bandets komplekse math-rock definition opstår – utroligt, hvordan en så rådmager britte kan slå så hårdt på sit trommesæt.

På mange måder stod gårsdagens oplevelse med Foals i stærk kontrast til den, jeg havde med Tame Impala tidligere på dagen. Bandmedlemmerne i Foals arbejdede stærkt sammen uden at skelne meget til hinanden, hvilket beviste stor koncertrutine, som satte dem i kontrol overfor et taknemmeligt publikum fra start til slut. En yderst opløftende koncert, som vil kunne mærkes i mine fødder og hænder mange uger endnu.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2011: Mortens anbefalinger

Roskilde Festival er for alvor blevet sparket igang. Hegnet holdt presset fra mere end 25.000 ivrige festivaldeltagere i går eftermiddags, og da jeg sent i går aftes (for en kort stund) satte mine fødder i den første mudderpøl af mange, fik fastpløkket mit telt og fejret det med den første dåseøl, blev min tidligere Roskilde Festivals-ambivalens skyllet væk, som når samtlige regnbyger kan rydde op i urinstanken fra hækkene på Dyrskuepladsen. Omfanget af mine forventninger til musikken, menneskerne og vildskaben er nu så stor som tidligere år. Derfor er det på tide for mig at omtale højdepunkterne i mit program, samt nogle af de gnidninger som gør, at jeg ikke med sikkerhed kan beslutte mig for, hvilke kunstnere der skal opleves.

Torsdag 18.00 – Tame Impala (AUS), Odeon

De australske støjrockere Tame Impala krydrer psykedeliske guitar riffs med behagelige, melodiske undertoner. Deres bagkatalog tæller så vidt kun én LP, InnerSpeaker fra 2010, men sikke en succesfuld, både kritiker- og lytterrost plade. Selvom DMI forudser et ustadigt vejr på torsdag, skal Tame Impala garanteret gøre sit for at fremkalde en stemningssættende aftensol. Samtidigt med Tame Impala åbner danske Veto Orange Scene, men med al respekt for Veto er der her ingen tvivl; Tame Impala er et must.

Torsdag 20.00 – Foals (UK), Arena

Antidotes var en af de bedste plader for et LP-debuterende band i 2008. Her mestrerede engelske Foals supervirile guitar riffs ovenpå kompleks math rock. Forsanger Yannis Philippakis’ vokalbånd var samtidigt et helt nyt bekendtskab, aldrig før havde jeg hørt en så forceret, croonet vokal i et punk-inspireret band uden at det har føltes malplaceret.

Foals – Red Sock Pugie
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/1-03-Red-Sock-Pugie.mp3]

Fredag 14.30 – Nicolas Jaar (US), Cosmopol

Mit første bekendtskab med den elektroniske musikscene Cosmopol sker fredag, når Nicolas Jaar forholdsvis tidligt fremfører hans vidunderlige 2011-debutplade Space Is Only Noise. Den unge amerikaner er allerede blevet nævnt som den elektroniske musiks håb, men for at jeg skal kunne tilslutte mig dette postulat skal jeg først have en chance for at opleve hans lyd live.

Fredag 20.00 – Destroyer (US), Pavillion Jr

Såfremt jeg ikke er blevet hængende på Cosmopol for at opleve Matthew Dear give koncert i fællesskab med liveband, har jeg placeret mig på Pavillion Jr i god tid. For mens solen så småt er på vej ned over Dyrskuepladsen spiller et af mine personlige højdepunkter i år. Destroyer er The New Pornographers-forsangeren Dan Bejars jazzede soloprojekt, og jeg kendetegner ham som The New Pornographers-forsangeren, fordi det er herfra jeg bedst kender Bejars musikalske kunnen. Selvom Destroyer har været et projekt varetaget siden 1995 har jeg først for alvor fået stiftet bekendtskab til dette alias i år, efter udgivelsen af hans niende solo-LP Kaputt, som hos mig rangerer som et af de bedste udspil hidtil i 2011.

DestroyerSavage Night At The Opera
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/03-Savage-Night-At-The-Opera.mp3]

Fredag 23.00 – Swans (US), Odeon / Portishead (UK), Orange

Årets komplet værste planlægning finder man fredag aften, hvor det legendariske post punk-band Swans totalt overlappes sammen med det Bristol-baserede trip hop-band Portishead. Hvis man skal nævne et band fra årets line up, som i karisma, historie, stil og fanskare kommer tættest på Portishead er det netop Swans, og derfor er jeg langt fra den eneste, som står i dette dilemma. Man er garanteret at misse et af disse to massive navne, og da en halv koncert aldrig har fungeret med mig, føler jeg mig helt på herrens mark. Men, da jeg altid har følt en større kærlighed til Swans’ demotiverende arrangementer og post-punk i al enkelthed, forventer jeg at befinde mig på Odeon sent fredag.

Lørdag 15.45 – DJ /Rupture (US), Pavillion Jr / OFWGKTA (US), Cosmopol

Lørdag eftermiddag står valget imellem en velvillig blodtud fra det hypede hip hop kollektiv Odd Future Wolgang Kill Them All eller et formentligt opløftende møde med amerikanske DJ /Rupture, som udover at være en internationalt anderkendt DJ også er pladeselskabsejer, radiovært, journalist, blogger, foredragsholder, gæsteunderviser på Harvard University. Jace Klayton, som er /Ruptures borgerlige navn, har derfor rigtig mange kasketter på, hvilket også kendetegner hans dj-sets, som svinder ind og ud gennem mange genrer, der ligesom hans foredrag kan ende med at være en sand lektion. Pavillion Jr, jeg vælger dig!

Lørdag 22.30 – The Strokes (US), Orange Scene

Ja, jeg var ikke særlig glad for First Impressions On Earth, den tredje plade fra de cool New Yorkere fra The Strokes. Og ja, den fjerde plade fra i år var på ingen måde bedre for mig. Men Room On Fire og Is This It er stadigt som to funklende stjerner på den nattehimmel, som kommer til at danne tapetet denne lørdag aften. Jeg har ingen intentioner om at blive til koncerten hele vejen igennem, men muligheden for at høre nogle af de numre, der var med til at forme mine yngste teenage år, er stadig så kærkommen, at det ikke må misses. Jeg glæder mig især til numre som Reptilla, 12:51 og Someday.

Søndag 18.00 – Boi Boi (US), Arena

Big Boi er bedst kendt som den ene halvdel af succesduoen Outkast, som har været med til at forme den nymoderne udgave af east coast hip hop siden årene før årtusindeskiftet. Siden 2006 har Outkast ikke haft nogen udgivelser på samvittigheden, hvilket har givet både Big Boi og Andre 3000 muligheden for at udvikle deres individuelle solo karrierer. Sidste år udsendte Big Boi så langt om længe sin første solo LP Sir Lucious Left Foot: The Son of Chico Dusty, med store roser fra både anmeldere og fans verden over. Ja, selv jeg som ikke forstrer den store hip hop know how var solgt. Chancen for, at Big Boi medbringer en masse af hans venner og samarbejdspartnere er stor, med Janelle Monae som den højest sandsynlige, da hun selv giver koncert samme søndag. Derudover vil man hos Big Boi også kunne få muligheden for at høre flere af de gamle Outkast-klassikere som So Fresh, So Clean og I Like The Way You Move.

Big Boi – Shutterbug
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Shutterbug-New-Single.mp3]

Søndag 19.00 – Gold Panda (UK), Cosmopol

Selvfølgelig! En af de kunstnere, som vi individuelle skribenter her på bloggen udtrykker størst, fælles kærlighed for. Vi har fulgt ham i over et år, et følgeskab som i august eskalerede, da han gav en storslået koncert på Dunkel. Her er ikke så meget at sige, andet end at jeg højest sandsynligt trækker stikket ud af Big Boi-koncerten før tid, for at ramme Cosmopol i tide til numre som You, Quitters Raga og hans seneste track MPB.

Gold PandaMPB
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/MPB.mp3]

Søndag 21.00 – Desolate (GR), Gloria

Desolate aka Sven Weisemann sejler i samme minimalistiske farvande som Burial og Boards of Canada. Men hans unikke udgangspunkt, hvor også Tysklands stolte krautrock- og industrial-traditioner bidrager til den dystre atmosfære og de dynamiske beats, har gjort Desolates debut The Invisible Insurrection til et af de mest spændende og unikke udspil fra den europæiske scene.

Desolate – Pain
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/06-Pain.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Foals møder Mount Kimbie på en søndag


Jeg er musiktræt i øjeblikket og har ingen særlig nysgerrighed efter nye oplevelser.

Til gengæld bruger jeg tiden med de artister, jeg glæder mig mest til at høre på den kommende uges Strøm Festival. En af dem er Mount Kimbie, som jeg af en eller anden grund aldrig rigtigt har fået lyttet til – jeg har vidst, at det var godt, men ikke helt fået taget mig sammen.

Foals har jeg heller aldrig rigtig dyrket, selvom dette års udgivelse Total Life Forever har fået positive anmeldelser og egentlig virket ganske lovende. Måske skræmte minderne om den meget energiske mathrock fra debuten mig væk fra bandet, måske druknede kvartetten bare lidt i forårets overflod af gode udgivelser.

Jeg ved det ikke, men en ting er sikkert, og det er at jeg har lytter utrolig meget til de to navnes samarbejde. Første singlen fra Foals seneste album, “Spanish Sahara” havde nemlig et Mount Kimbie remix som b-side.

“Dubstep”-duoen klarer udfordringen fantastisk, og skaber en næsten ildevarslende atmosfære, som lavmælt bygger en næsten dramatisk, opbrudslignende stemning op med forbilledligt få elementer. Vokalen går hjerteskærrende rent igennem, og remixet intensiveres løbende uden nogensinde at nå et decideret klimaks. Egentlig ganske behageligt, når det er søndag, og man helst skal stryges lidt med hårene.

Foals – Spanish Sahara (Mount Kimbie Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Spanish-Sahara-Mount-Kimbie-Remix.mp3]

FoalsSpanish Sahara
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Spanish-Sahara.mp3]