Distortion 2013: Todd Terje – Norges discoprins, back with a vengeance

Todd Terje

Vi forklarede det kort for vores læsere i sidste uge, men for dem, der skulle have misset det, så er Distortion, festivalen der fejrer Københavns natteliv, tilbage i byen, og vi vil med blot få dage tilbage præsentere nogle af de navne, vi ser mest frem til at opleve.

Hvis man befinder sig i det københavnske natteliv bare med jævne mellemrum, vil man på ingen måde opfatte norske Todd Terje (aka Terje Olsen) som et ubeskrevet blad. Senest han gæstede København var i efteråret 2011 for et tætpakket Dunkel, hvor folk stod som sild i en tønde og svedte om kamp med sidemanden. Forhåbentlig vil der være blot lidt mere plads til den individuelles udfoldelse, når den flamboyante discoprins lægger vejen forbi Distortion og dens slutfest på Refshaleøen lørdag.

Det, der i sagens hovedkerne har givet Todd Terjes navn en sådan værdi på den internationale scene for disco og house er, at Terje nærmest egenhændigt i sin egen generation har viderført, det, der har givet producere som Dj Harvey, Larry Levon og Dimitri From Paris kultstatus før ham; evnen til at skabe de forlængede, forfriskede og forfinede edits af gamle discoklassikere, som bringer dem nyt fornyet liv. Vi ser på daglig basis og i et stort omfang djs, der skaber venlige edits af gamle numre, som på grund deres udspring ikke fokuserer på en stabil og håndterbar rytme. Disse numre kan man ved hjælp af få kliks finde på sider som Soundcloud, men ingen af disse edits kan måle sig med hverken omfanget eller kvaliteten, Todd Terje har gjort det i, igennem snart et årti. I 2010 udkom et udpluk af disse edits på en mix-cd med titlen Remaster Of The Universe, udgivet via det tyske pladeselskab Permanent Vacation, og her sammensætter nordmanden nogle af sine bedste af slagsen, der blandt andet tæller en mere beatorienteret udgave af  José GonzalezKilling For Love, samt nogle af Todd Terjes bedste remixes gennem tiden.

Men allerede i 2004 er Todd Terje for alvor i færd med at sparke liv i sin karriere som musiker, da han med nummeret Eurodans” viste, at han også selv kan producere (Trivia: ‘Eurodans’ blev i 2012 samplet af Robbie Williams’ comeback-single ‘Candy’). Udgivelsen blev oprindeligt kun trykt i 60 eksemplarer, så lytterne fik for alvor først slået ørerne ud for nordmanden i 2005, da Prins Thomas genudgav nummeret på sit eget pladeselskab Full Pupp. Faktisk udgjorde Prins Thomas (med det borgerlige navn Thomas Moen Hermansen) sammen med landsmænd som Lindstrøm (Hans-Peter Lindstrøm), Dølle Jølle (barndomsvenne Jørn Knutsen) og Bjørn Torske en gruppe af ligesindede, som Todd Terje siden årtusindeskiftet har udvekslet musikalske ideer med. Netop Todd Terjes episke og udødelige remix af vennen Dølle Jølles Balearic Incarnation og det mere uptempo remix af Lindstrøms Another Station cementerede Todd Terjes evner bag knapperne og instrumenterne.

Disse remixes udkom i henholdsvis 2008 og 2006, og det virkede i lang tid som om nye produktioner af Todd Terje var en saga blot. De eneste livstegn vi modtog var, udover en tætpakket dj-kalender, nye edits og bootlegs af gamle funk- og diskoklassikere. Nu bestod serien også af materiale fra artister som Stevie Wonder, Curtis Mayfield, Michael Jackson, Paul Simon, Bee Gees, Canned Heat, Modern Talking, Imagination, Dennis Parkers Like An Eagle (som blev en personlig øjenåbner) og KC & The Sunshine Band, hvor særligt sidstnævnte edit, der tager fokus i det instrumentale groove på nummeret I’m Your Boogie Man blev en umiddelbar dj-favorit iblandt artister som Sound Stream, Tom Trago og residenterne på Berlins Panorama Bar. Først i 2011 sprøjtede Todd Terje nyt originalmateriale ud med hit-ep’en Ragysh via Gerd Jansons pladeselskab Running Back, hvor både titelnummeret og den mere tilbagelænede Snooze 4 Love stadig bliver spillet på flere af Københavns natklubber og barer. Sammen med det ligeså stædige klubhit “Inspector Norse”, som udkom i løbet af de første par uger af 2012 og et eminent, langtrukket remix af Hot Chips “How Do You Do” er det ikke svært at se, hvad det er, der har givet Terje fornyet stjernestatus. Han er simpelthen en af de bedste artister netop nu til at kombinere elementer fra disco, funk og sågar trance i et originalt houseudtryk, og det bliver spændende at opleve alt dette blive afspejlet i et virtuost dj-set, som han selv har beskrevet som ‘fjollet og effektivt’.
Vi byder ham varmt velkommen tilbage på den danske scene når han lørdag indtager Refshaleøen!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens Grelck says:

    Simpelthen fantastisk, at Todd får lov at udfolde sig igen. Lad for guds skyld den scene bestå, så længe de alle bliver ved med at spytte små som store genialiteter ud med jævne mellemrum.

  2. Nikoline says:

    Helt enig med Jens.
    Lad os få noget mere af det! Tror aldrig jeg får nok. Mere

    //Nikoline
    http://partyin.dk/koebenhavn-nyheder/distortion-final-party

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Distortion 2013

Distortion 2013

Med blot en uge tilbage inden den københavnske festival Distortion sparker sin årlige fejring af den hjemlige festscene for elektronisk musik i gang, er det på tide at bringe fokus på de navne, vi især ser frem til at høre. I modsætning til Strøm som vi nævnte for få dage siden, den anden og mere nørdede festival for elektronisk musik med base i København, er fordelen med Distortion at man, på trods af dens fysiske størrelse og evne til at omfavne de forskellige bydele i løbet af næsten en helt uge, har nemmere ved at danne sig et overblik over spillestederne og artisterne. Det har i flere år været en dyd for festivalens bagland at gøre det overskueligt for de mange mennesker, der valfarter til hovedstaden fra forskellige regioner – hvis ikke lande – og denne organisatoriske indsats er en af grundstenene til den folkelige succes, festivalen har nydt.

I år kan man igen opleve en bred vifte af internationale djs og party bashers, men vigtigst af alt ser det ud til, at Distortion har skelet lidt vores vej. Af navne, der tidligere er blevet berørt på Regnsky eller hører med i kategorien ‘kunstnere vi vender tilbage til på vores hjemmeanlæg’ kan vi i flæng nævne norske Todd Terje, den synthesizer-fascinerede eksil-amerikaner Xosar, Hyperdub-bagmanden Kode9, Detroit-legenden Jeff Mills, vinyl-fascisten og L.I.E.S-ejeren Ron Morelli, hans signede artist SvenghalisGhost og derudover Dj Harvey, Kassem Mosse, Pachanga Boys, Tim Sweeney, Vinnie Who, Dj TLR iblandt endnu flere. Tjek vores tags i bunden af artiklen, hvis I vil læse mere om disse navne.

I ugen optil Distortion vil vi sætte fokus på nogle af disse navne og gøre jer (yderlig) kloge på, hvorfor man ikke blot bør komme for de mange gadefester og og dumme sig ved at fare vild i deres festinferno, som de bringer med.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I Don’t Smoke

Rebolledo, du you have a cigarette?
No, I don’t smoke, I don’t smoke.

Matias Aguayos seneste udgivelse på Kompakt bærer titlen I Don’t Smoke, og det er titelnummeret fra den seks numre store ep, som tager alle kegler i aftenen. Udgivelsen faldt i mandags efter massiv opbakning til nummeret I Don’t Smoke, efter at Matias Aguayo for måneder tilbage luftede dette i sit set Tim Sweeneys amerikanske radioshow Beats In Space, hvor han live sang ovenstående citat om og om igen.

På indspilningen kører lige præcis disse ord også i loop i fem af trackets syv minutters varighed, hvilket igen sætter rammerne for den klassiske Matias Aguayo-stil; beatsproduktioner som ved første øjenkast fremstår simple – nærmest dårlige – krydret med Aguayos vokal, der kan synge om alt i øst og vest. Nummeret I Don’t Smoke er ikke anderledes, og læg især mærke til hvordan den loopede synthline spacer ind og ud over sydamerikanske percussions, for sidst at forvandle sin lyd til et gammelt orgel.

Det har aldrig været nogen mission for sydamerikaneren at bryde med housemusikkens konventionelle rammer, men det lykkes alligevel gang på gang for Aguayo, når han tilføjer en produktion den slags udefinerbare charme, som han blandt andet er kendt for på numre som Walter Neff, hittet Minimal og Kylie Minouge-coveret Slow – skabt i samarbejde med Kompakt-bossen Michael Mayer. For når ret skal være ret, så lyder de fleste lag på I Don’t Smoke som standardelementer taget direkte ud af en analogmaskine eller et softwareprogram, men når man har med Matias Aguayo at gøre kan han – som sagt – bringe det hele op på et højere, bedre og større niveau med sin minimale extrawaganza.

Matias AguayoI Don’t Smoke
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/03-I-Dont-Smoke-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kenton Slash Demon vs. Eim Ick

Vi har mange gange tidligere erklæret vores kærlighed til Kenton Slash Demon, både til vores klubaftener på Dunkel og når de har udsendt nyt fra studiet. Sidst vi hørte fra de københavnske stjerner var da tracket “Sun” blev lagt op på myspacen som smagsprøve på, hvad der er i vente, når ep-opfølgeren til den temmelig toneangivende Khattabi EP udsendes.

Det er der så – langt om længe, fristes man til at sige – kommet en dato for nu. D. 5. juli slippes første kapitel i ep-trilogien Schwartzchild Solution, duoen gennem det næste halve år udsender. Den har fået den temmeligt passende titel Sun, og udover netop det nummer byder tracklisten også på et remix af titelnummeret fra portugisiske Bodycode (aka Portable).

Men allerede i dag tager Kenton Slash Demon forskud på fornøjelserne. For ingen Distortion uden to af danske house mest progressive og fornyende kræfter. Sammen med en anden Regnsky-darling, Eim Ick, er der Københavns-premiere på gruppens liveset, som de for 14 dage siden luftede for første gang på Spot Festival. Et eftersigende fuldstændigt fremragende set, der i hvert fald fik Soundvenues anmelder til at kippe med flaget og tildele 6/6 stjerner. Det er ikke så dårligt for en debutkoncert.

Tracklisten fra Spot ser da også lovende ud, og bød på både ny-klassikere fra Kentons eget, stærke bagkatalog – singlerne “Sun” og “Khattabi”, selvfølgelig, men også ældre tracks som Bjørn Svins “Søde” og netop Eim Icks “We No Longer Exist” fra den noget oversete (men fremragende) ep af When The Machine Kickstarts fra sidste år.

Eim Ick vs. Kenton Slash Demon hedder Distortion-arrangementet, hvor du helt sikkert vil kunne finde et samlet Regnsky-hold. Kl. 01 går de på, og det er i Siloen på Carlsberg, til Tartelets ClubClash arrangement, der støder sammen med Paul Frick fra Brandt Bauer Fricks pladeselskab, The Gym.

Kenton Slash Demon – Khattabi
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/01-Khattabi.m4a]

Eim Ick – We No Longer Exist
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02.-We-No-Longer-Exist.mp3]

+++ Regnsky gæster også i dag Distortion. Vi har æren af at varme Soundvenues scene i Cirkusteltet op før bands som Chimes & Bells, Pink Marines og This Is Head (SE) spiller natten sommernatten varm.

Eventinfo:

[spoiler]Club Clash
Elefantporten, Ny Carlsberg Vej
04.06.10 22-05
Entré 200 kr.
Tjek resten af programmet her[/spoiler]
Translate into English

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mathias says:

    Det bliver helt sikkert fedt. Joiner jer nok senere derinde. :)
    Btw er det ikke den italienske klub The Gym, men det tyske pladeselskab The Gym, som Paul Frick fra Brandt Brauer Frick står bag. :)

  2. Eva Regnsky says:

    Uha, det kan jeg se du har helt ret i! Tak for det.
    Til gengæld har Distortion vist skrevet forkert i programmet for fredag, ups… På oversigtskortet over området står der “Siloen: Tartelet vs. The Gym (IT)”, som mig bekendt er Italien. Men

  3. Sandra says:

    EP’en udkommer da først 5. JULI?

  4. Eva Regnsky says:

    Det har du fuldstændigt ret i den gør! Vi har vist overgået os selv i faktuelle fejl med det indlæg – og vi giver gerne Distortion skylden (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Et kig på dagens program

Ild i røven

Hvis man ikke gider bruge denne Grundlovsdag på at sidde indenfor, er der mange muligheder for morskab. Eksempelvis kan man tage til Balstyrko-koncert på Train i Aarhus, man kan høre Kim Larsen og Kjukken i Halsnæs, man kan opleve Psyched Up Janis folde sig ud i bandets ekstrakoncert i Vega, eller man kunne…

TAGE TIL DISTORTION, for fanden, DISTORTION!

Okay, så Distortion har allerede bombaderet gadebilledet siden onsdag, man vi er jo nogle, som først kommer i dag. Så… ALLEZ, her kommer jyderne!

Soundvenue har lavet en videoreportage om arrangementerne indtil videre.

Mere video:

SES!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *