¡Ay caramba, Corona Capital!

En god ven af Regnsky har været en tur i Mexico for at festivale med over 80.000 mennesker. Hendes navn er Tanja Brinks Toubro, og festivalen går under navnet Corona Capital. Det er der kommet dette fine indlæg ud af, hvor Tanja forsøger at afdække, hvordan man festivaler på den anden side af Atlanten.

Det er varmt. Meget varmt. I hvert fald når man havde forventet regn. For det var, hvad vejrudsigten havde truet med i dagene op til Corona Capital – Mexicos største musikfestival. Men nu skinner solen. Noget af det første jeg spotter, da jeg er kommet ind på pladsen, er nogle ølsælgere, der går rundt med bakker fyldt med én-liters øl balancerende på hovedet. ”Cerveza, cerveza, cerveza” råber de. 90 pesos, altså knapt 40 kr. for en liter øl. Det kunne Danmark godt lære noget af…

Corona Capital

Vi fik intet armbånd, da vi kom ind. Billetten scannes og det er dét. Og den kan kun scannes én gang, så det er ikke muligt at forlade pladsen, før man har set alt, hvad man ville den dag. En af de mexicanske piger, jeg er sammen med siger, at det sikkert er for at undgå, at folk laver falske armbånd – velkommen til Mexico.

Corona Capital er en forholdsvis ny festival. Den kom til verden i 2010, og bliver afholdt på racerbanen Autódromo Hermanos Rodríguez i den nordøstlige del af millionbyen Mexico City. Det er ikke muligt at campere, men det er også kun en to-dages festival og placeringen af den, gør det muligt for folk at finde andre steder at overnatte. Ligesom det er tilfældet med Northside.

Efter min mening er Northside, hvis man ser bort fra det med camperingen, Danmarks svar på den californiske festival Coachella, og det er efter sigende også, hvad Corona Capital er for Mexico. Det er tæt på at være sandt, men jeg vil nu kalde den Coachella med et snert af Roskilde.

Scenernes udseende og programmets layout er meget Coachella-agtigt, og det er line-uppet også: Phoenix, The xx, Vampire Weekend, Sigur Ros, Grimes, Portugal. The Man, Jamie xx, Jake Bugg, Kurt Vile, Deap Vally. Alle var på Coachella, og ja, en del af dem har vi jo også set i Danmark i år. Andre nævneværdige bands var Capital Cities, Queens of the Stone Age, Arctic Monkeys, Blondie og Quadron, som jeg desværre missede på grund af en ødelagt vandpumpe og mexicansk trafik og planlægning.

Corona Capital:

Corona Capital

Vs. Coachella

Hvis man bare ser på musikprogrammet, er der altså ikke umiddelbart noget, der taler vildt meget for at tage hele vejen til Mexico for at gå på festival. Men det var alligevel turen værd. For selv om setuppet selvfølgelig på mange måder ligner andre festivaler, så var stemningen anderledes.

80.000 mennesker fylder en del, og når der ikke er camping, betyder det også, at alle er der samtidig. Så pladsen var ret proppet på stort set alle tidspunkter og især omkring scenerne, selvfølgelig. Den konstante summen fra menneskemængden blandet med råb fra øl-, pizza- og issælgere fik det til tider næsten til at føles mere som en pakket markedsplads end en festival. Men koncerterne var virkelig velproducerede. Jeg blev flere gange overrasket over, hvor god lyden var, selv hvis man stod langt fra scenen, hvilket ret tit var tilfældet, især ved hovedscenen ’Capital’, som lå lidt for sig selv. Området ved denne scene var afgrænset af racerbanens tribuner (der dog alle var lukkede på nær en enkelt til VIP’s), så der blev hurtigt fyldt op derhenne, når store bands som Phoenix og Arctic Monkeys skulle på.

Blondie – Live at Corona Capital
https://www.youtube.com/watch?v=W5VLaVXLL0k

Energien i publikum var også virkelig overvældende. Lørdag nat spillede Blondie på scenen ’Bizco Club’, som er den mindste og den eneste overdækkede af de fire scener. Jeg stod cirka midt i teltet, og da hun lægger ud med ’One Way or Another’ blev jeg fuldstændig paf. Alle sang med. Og ja, jeg mener ALLE. Det er en af de mest intense crowds, jeg har stået i. Jeg tænkte, at det måske var fordi folk på det tidspunkt var godt fulde og lyden samtidig blev holdt inde, fordi scenen var overdækket. Men da Capital Cities spillede søndag eftermiddag på Corona-scenen var det mindst lige så vildt. I slutningen af settet, bad bandet publikum om at tage t-shirst, jakker, whatever af og svinge dem over hovedet. Det gjorde folk så. Og der var fest.

Capital Cities – Safe and Sound

En pudsig detalje var også, at det mexicanske flag svajede på toppen af alle scenerne. Noget som vi ikke praktiserer i ellers så flag-glade lille Danmark. Der var også op til flere af de bands jeg så, der tog et flag med på scenen under nogle af numrene, hvilket selvfølgelig fik crowden til at gå amok. ¡Viva Mexico!

Men for at stoppe mig selv, før det her bare bliver til ævl om pudsigheder og forskelle på nationalfølelsen i Danmark og Mexico, så vender jeg lige tilbage til min ’Coachella med et snert af Roskilde’-kategorisering. For hvad mener jeg egentlig med det? Line up, scenedesign, hipsterne, hvis hovedformål med at tage på festival er at kunne sige, at de har været der, dét er Coachella. Men stemningen og festen (og drukniveauet) er langt mere Roskilde i mine øjne. Hvad man er mest til, er selvfølgelig ens helt egen sag, men hvis man alligevel går og leger med tanken om at tage til Mexico City, så kunne man jo passende gøre det i midten af oktober.