Efter at Vice bragte artiklen: “Holy shit, hvem er Marshall Cecil, og hvorfor er deres første musikvideo så god?” blev min interesse for den nye københavnske trio i den grad pirret. Derfor mødte jeg op til deres debut-koncert i Huset tilbage i oktober. Det pirrede mig også, at de havde valgt Capital Fluxus som opvarmning, som min gode ven Céleste Nshimiyimana er en del af. Aftenen startede med fransk/dansk hiphop der mundede ud i et mini onsdags-rave, og gik derefter over i Marshall Cecils bløde elektroniske alternative pop. Det var en debutkoncert, men der var fuldt hus, og på trods af at de på daværende tidspunkt kun havde udgivet én single, så kunne alle dem der stod forrest teksterne udenad. Derfor tænkte jeg, at jeg blev nødt til at være den første, der lavede et interview med MC før de på et tidspunkt kommer til at eksplodere!

Marshall Cecil består af Sophus August Tuxen på keyboard, Sebastian Fibiger på trommer og Daniel Abraham Basse som frontmand. I interviewets anledning havde Daniel inviteret på en kop revive-te til mandagens andendagstømmermænd på privatadressen.

Hej drenge. Tak fordi jeg måtte komme forbi. Hvem er Marshall Cecil?

Daniel: Vi er en trio, og vi har lavet musik sammen i halvandet år ca. Så vi er sådan relativt nye. Vi har lavet musik sammen før, Sophus tog til Catalonien og var der i et lille års tid, hvor vi pendlede frem og tilbage. Sebastian og jeg sad og skrev ting sammen. Vi skrev måske en 30 numre, og så satte vi os ned med Sophus, når vi var i Catalonien og fandt ud af, hvad det var, vi gerne ville lave. Vi har været i mange forskellige retninger, men nu har vi valgt de sange, som vi synes havde en nogenlunde rød tråd, men som også sagde, det vi synes er vigtigt.

Hvad er det, I synes er vigtigt at sige?

Daniel: Det er måske ikke fordi der er noget specifikt, der er vigtigt, men alle vores sange opstår af historier, der er sket for os. Det er mig, der skriver teksterne, så det er oftest ting, der er sket for mig og tanker, jeg har haft oppe i hovedet, og det er tit udgangspunktet for en sang, og så laver vi noget musik til det og prøver at få de to ting til at smelte sammen. Så det er noget med at fortælle en historie samtidig med, at man har musik som et medie.

Sophus: Og få musikken til at hjælpe med at fortælle det, som vi gerne vil. Prøve at få musikken til at skabe et univers omkring teksten.

Daniel: Nogen gange sidder vi også bare og laver musik uden at have en større idé med det, men det bliver bare tit bundet op på noget, som har noget med virkeligheden at gøre. F.eks. “Going up” er en sang om at lave musik og sidde og være optaget af sig selv hele tiden, når man laver musik, og om at give slip på de frustrationer, man har i forbindelse med. Og det ved jeg ikke, om folk har tænkt over, men jeg tror, de kan mærke det, når de hører den, at der er en eller anden form for given slip på noget. Sådan når problemer ender i ekstase. Den næste sang, vi har udgivet, “Beatrice, X, Regine (A Timeless Love Regime)”, er en historie om gammel kærlighed.

Sebastian: Der er nogen bands, der står i et øvelokale og jammer sig frem til en lyd og bruger flere år på det. Vi har ligesom haft produktionen som udgangspunkt. Vi har siddet rigtigt meget foran en computer og prøvet at producere os frem til et udtryk, og vi gik ret sent i øvelokalet som orkester. Det var først, da vi egentlig havde en koncert i kalenderen, at vi gik i gang med at øve. Fordi Sophus var i Catalonien i et år, har det været meget senden frem og tilbage og det har hele tiden været et projekt, der har fungeret i Spanien og i Danmark.

Det lyder som om, det var svært at starte op, mens Sophus var afsted?

Sophus: Vi startede et par måneder før, jeg tog afsted. Så prøvede vi ligesom at få lavet nogen skitser, som jeg tog med og arbejdede på, som vi så fortsatte med på afstand.

Hvordan mødte I overhovedet hinanden?

Daniel: Det gjorde vi, da vi spillede sammen i et band, som aldrig rigtig blev til noget. Vi spillede vist kun én koncert og fik aldrig indspillet noget. Så arbejdede vi tre bare videre men på nogle andre præmisser end før.

Hvorfor er udgangspunktet for Marshall Cecil bedre end jeres tidligere band?

Sebastian: Jeg tror, det er et godt udgangspunkt, fordi det er friere. Det havde vi alle tre i høj grad brug for på det tidspunkt. Og som så mange andre bands startede vi med at tage en tur i sommerhus, hvor alt bare var tilladt… Musikalsk set… Hvor at vi kunne lave en freejazz-komposition lige så vel, som vi kunne lave det vildeste hiphop eller techno, hvis det var det, vi havde lyst til. Så det er at åbne helt op for sluserne og kreativiteten, det har været en drivkraft fra starten.

Daniel: Jeg tror også, at det er en force, at vi binder tingene op på en idé, som jeg oftest har en ret klar vision om. I det tidligere band prøvede vi alle sammen at være kreative kaptajner. Så har vi altid et mål og en retning med det, og hvis vi begynder at arbejde med noget i dybden, så arbejder vi med det, indtil vi synes, at vi har fået den der idé frem. Det havde vi ikke energien til i det andet band, fordi der var for mange, der havde idéer og retninger, de ville. Det kan også godt fungere, men i den her konstellation er det fedt, at vi har en konkret ting, vi gerne vil arbejde os hen i mod.

Hvad er det, I gerne vil arbejde jer hen i mod?

Sophus: Det er forskelligt fra sang til sang, men vi har et mål om, hvor den her sang skal hen, så man kan arbejde hen mod det.

Daniel: Vi arbejder også med, at der skal være et element i musikken, der gør, at den lyder anderledes end musik normalt gør.

Hvad kunne det f.eks. være?

Daniel: Det kunne f.eks. være i “Going up” hvor vi går fra noget meget melankolsk og tungt til noget lettere og mere hiphop-inspireret. Vi blander jo mange genrer. Vi blander gammel sangskrivning med hiphop-elementer. Eller når man laver en rap og pitcher den op og ser, hvad der sker.

Sophus: Vi lytter til en masse forskellige ting, og tager ting ind, som vi synes er spændende at arbejde med.

Hvad er jeres vision med Marshall Cecil som band?

Daniel: For mig er det at fortælle historier fra en vinkel, som ikke er lige så set, som den normalt er. Jeg tror, at hvis folk hører historier fra en vinkel, de ikke har hørt før, men det taler til dem, så vil de føle sig forstået, og det tror jeg, er vigtigt. Det tror jeg, er en af de vigtigste ting i musik, at man kan føle sig forstået eller set. Det er også vores mål at komme ud med det til så mange som muligt, og det betyder også at komme ud med det til udlandet, hvis det er muligt. Vi vil gerne spille koncerter rundt omkring i Europa og ikke bare holde det til Danmark. Danmark er et dejligt land, men det er også et lille land.

Vice var meget optaget af jeres musikvideoer, men hvor får I idéerne fra?

Sebastian: Musikvideoerne er primært lavet af Céleste og Jacob fra Capital Fluxus, hvis videoer vi stødte på og faldt helt på røven over, hvor fedt, vi synes, det var. Derfor SKULLE vi bare arbejde sammen med dem, og så sendte vi vores musik til dem, og så syntes de, det var mega fedt. De har ligesom været de kunstneriske primus motorer i de første to videoer.

Daniel: De ville gerne lave et nyt take, på de sange vi har lavet. Det er hele tiden en fortolkning af vores idé, og det vi gerne ville udtrykke. Vi har givet dem ret meget plads til bare at fyre den af.

Hvad handler jeres nye EP “Heady” om?

Daniel: Altså, den hedder jo “Heady”. Der er ikke rigtig en dansk oversættelse, men det er ting, der stiger én til hovedet. Jeg synes bare, det ord var passende. Det kan også være en parfume eller en rødvin, der er lidt for tung. Nogen gange er vores musik måske også ret tungt at lytte til. Det kommer nok ikke på “Chill”-listen på Spotify. Desværre. Så det er ikke så meget, at den handler om noget specifikt, men der er gemt en masse frustrationer i den, som mange folk i midttyverne kan relatere til. Er det det rigtige, jeg gør? Er det rigtige, der foregår i verden? Hvorfor foregår der så mange forfærdelige ting i verden?

Hvordan føler I, at folk har taget i mod jer?

Daniel: Virkelig godt. Der har været virkelig meget kærlighed. Vi har fået rigtig fin omtale i medierne og P6 har spillet os og talt pænt om os, når de har spillet os. Det vigtigste er jo, at folk møder op til koncerterne. Der var fuldt hus og en kærlighed i luften til debuten. Det er som om, at folk gerne vil projektet. Det er virkelig rart at mærke, at folk vil det. Det giver os blod på tanden til at fortsætte.

Marshall Cecil kan opleves den 7. december på Loppen sammen med Capital Fluxus til en favorabel pris på 60 kroner. Her er Facebook-event:

Tjek desuden den nye EP Heady på Spotify her:

Og musikvideoen til Regine, X, Beatrice (A Timeless Love Regime) her: