Roskilde Festival 2014 – Peters anbefalinger

Jeg har længe været kritisk overfor Roskilde Festival anno 2014. Med god grund har jeg selv syntes. Og jeg kan ikke påstå, at de kritiske stemmer i mit hovedet har valgt at rejse mod fjerne sydhavskyster endnu, men de er i det mindste blevet dæmpet en smule. Om end den kritiske læser med rette kan påstå, at de blot har flyttet sig mod øst – eller vest.

Som overskriften afslører, så er det selvfølgelig den meget sene booking af Slowdive, som danner grundlag for det markante skift i min forståelse af årets Roskilde-program.

Jeg er shoegazer ind til mit allerinderste ben. Og hver eneste tirsdag undervejs i offentliggørelsesperioden har jeg kunne mærke en trykken i et bryst. Skuffelsens trykken. Indtil i torsdags, hvor Chromeo, som jeg aldrig har haft hverken et positivt eller negativt forhold til, valgte at aflyse til fordel for shoegazelegenderne fra Slowdive.

Min lykke var gjort. Min festival var reddet. Og alt var godt.

Jeg skrev egentlig dette indlæg før offentliggørelsen, og det bærer mine ”disse-fem-bands-glæder-jeg-mig-til-trods-et-noget-mudret-program”-liste også præg af. Men her kommer den så – uden Slowdive.

Blaue Blume, Rising mandag klokken 17.00


De danske wunderkinds. Fødselsdagsdrengene. Nytårsdrengene. Og de langhårede knægte omgivet af diskolys. Blaue Blume er i mine øjne og ører et ”must see” og ”must hear”, hvis man endnu ikke har oplevet dem. Inderligheden i deres liveoptrædener bør opleves af enhver med forkærlighed for falseteret og ærlig popmusik. Og så er det tilmed en perfekt måde at skyde sin festival i gang på.

Pre-listen råd: Blaue BlumeIn Disco Lights

Shadow Shadow, Apollo Countdown onsdag klokken 15.00


Svenskere kan bare noget med popmusik. Især hvis man giver dem en synthesizer og råber ”leg!” Og på det punkt er Shadow Shadow ingen undtagelse. Det unge band har ifølge mine smagsløg kreeret årets hidtil bedste popplade a la MGMT i ’Oracular Spectacular’-årene. Det er underspillet og overlegent på samme tid, og det er perfekt til en døsig eftermiddag knap halvvejs igennem årets festival.

Pre-listen råd: Shadow Shadow1000001

EMA, Pavilion søndag klokken 15.00


EMA kunne egentlig også være svensk – Erika M. Anderson har da i hvert fald et svensk klang over sig. Men hun er pæreamerikansk og samtidig et af de navne, som jeg glæder mig allermest til. Jeg var så heldig at opleve hende på Pumpehuset for nogle år siden, og hendes live-energi var dengang helt fantastisk. Hun er for en af de musikere, som slet ikke fungerer på plade for mig, men når først hun står foran mig, så går alt op i en højere enhed. Gå ikke glip af hendes søndagskoncert!

Pre-listen råd: EMAAngelo

Ryan Hemsworth, Apollo søndag klokken 16.00


Nu er vi nået til en anbefaling, som jeg ikke selv får hørt. Ryan Hemsworth var ellers et af mine første krydser på årets ”must hear”-liste. Men det samme var Deerhunter, og af uransaglige årsager er de to ellers genremæssigt relaterede navne endt på nøjagtigt samme spilletidspunkt. En mindre skandale, hvis man spørger mig, men det gør ikke min anbefaling af Ryan Hemsworth mindre. Så hvis du ikke vil til Deerhunter – og hvis du elskede How To Dress Well for et par år siden, så bør du helt sikkert indfinde dig i nærheden af Apollo på festivalens sidste eftermiddag.

Pre-listen råd: Ryan HemsworthThree Hours In

Forest Swords, Gloria søndag klokken 21.00


Min sidste anbefaling kommer også fra den elektroniske verden – og britiske Matthew Barnes spiller også på et ekstremt uheldigt tidspunkt. Men hvis du, når festivalen så småt går på hæld, føler dig i humør til dramatisk og ekstremt velproduceret trip-hop på Gloria frem for piano og mundharmonikaminder på Orange, så er Forest Swords en fremragende mulighed.

Pre-listen råd: Forest SwordsThor’s Stone

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Made in Denmark 2014

Først og fremmest: Godt nytår! Vi har for nylig sagt farvel til 2013, og hvad der nu har fulgt med af utallige, afsluttende årslister for det år, som er gået. Jeg vil derfor skåne jer for endnu en af dem og i stedet kigge fremad. Hvilke navne kan få deres store gennembrud i 2014, og hvilke mindre navne vil så småt begynde at spire og måske gribe fat i en større lytterskare i det nye år?
Jeg har samlet en liste med otte danske navne. Listen er en blanding af lidt større navne, som har potentiale til endnu mere, og mindre navne, som, jeg synes, fortjener en bredere kendskabskreds.

The Attic Sleepers:
Mathias Barfod Boll og Matias Knigge Laursen udgør tilsammen indiepopduoen The Attic Sleepers. De udgiver deres debutalbum først på året, og jeg har personligt høje forventninger til bandet, hvis største kvalitet ubestridt er spillet på de store følelser gennem Mathias Barfods overraskende omfavnende vokal, som især på nummeret ‘Lines’ udviser en kuldegysfremkaldende skrøbelighed. Hør ‘Lines’ i en liveversion opdaget i Viktoria Studio i København herunder.

The Attic Sleepers – Lines

Betting On The Mouse:
Jeg var så uheldig at misse dem på Trailerpark Festival i sensommeren, men derfor fortjener de stadig en plads på listen. Kvartetten Betting On The Mouse udgav i foråret 2013 et ganske fremragende debutalbum, men de har endnu ikke helt slået igennem i den grad, som deres talent ellers berettiger til. Bandet med sangerinde Martha Marie Skou i spidsen præsterer at skabe en helt unik intimitet, som man sjældent oplever på en indspilning. Denne intimitet kan blandt andet mærkes tydeligt på den nærmest messende ‘One Lover’ fra det selvbetitlede debutalbum.

Betting On The Mouse – One Lover

Blaue Blume:
Denne kvartet behøves vel nærmest ikke nogen introduktion efter deres semigennembrud i 2013, og vi har da også omtalt dem tidligere her på Regnsky. Jonas Smiths særprægede vokal gør Blaue Blume til et særdeles interessant bekendtskab, som er godt på vej mod deres reelle gennembrud i det nye år. Jeg er klar over, at jeg måske er et par dage for sent på den, men I får alligevel lige “On New Years Eve,” som – for lige for en stund at vende tilbage til de føromtalte årslister for 2013 – rangerer i en top tre for mit vedkommende.

Blaue Blume – On New Years Eve

Emilie Ramirez:
Den unge gymnasieelev Emilie Ramirez skal spille dobbeltkoncert sammen med netop Blaue Blume den 17. januar på Ideal Bar i København, og der skal lyde en klokkeklar anbefaling herfra, hvis man tilfældigvis befinder sig i købstaden den pågældende fredag. Emilie Ramirez er i besiddelse af en gudsbenået soulvokal, som vil kunne gøre de fleste sangerinder jaloux. Hendes debut EP skulle eftersigende være undervejs, men allerede nu kan man downloade et mixtape bestående af fire numre gennem hendes hjemmeside. Mixtapet er en sand showcase i den 19-årige sangerindes store potentiale, og især på ‘Mr False Pretense’ blæses man nærmest væk af den kraftfulde vokal.

Lyt til mixtapet her:

Furns:
Furns er endnu et projekt, som vi tidligere har omtalt her på siden, men siden da er der sket en del for bandet. Blandt andet er deres nummer ‘Haunt Me’ blevet et vaskeægte Youtube-hit gennem den anerkendte kanal “Majestic” med over 200.000 afspilninger, hvilket må siges at være flot for så ung og relativt særpræget en duo. Men Mathias Dahl Andreasens stilsikre produktioner og Monika Faludis evigt skønne vokal har fortjent den store succes, og de kunne meget vel slå igennem for alvor med deres friske og bølgende lyd.

Furns – Haunt Me

Mountains & Parachutes:
Her er der tale om en aarhusiansk kvartet, som så sin spæde start så sent som i foråret 2012. Mountains & Parachutes har noget atypisk to ligestillede forsangere i form af Jacob Grosen og Simon Nørager, som desuden findes på henholdsvis bass og keys. Det giver bandet en mulighed for at skabe en helt særlig harmoni i deres numre, som de udnytter til fulde på især efterårets udgivelse ‘Setting Sun’. Genren kan vel betragtes som noget i retning af energisk stadionrock med et snært af festlig løssluppenhed, men lyt selv herunder.

Mountains & Parachutes – Setting Sun

Penny Police:
Når Marie Fjeldstad laver musik, kalder hun sig Penny Police. Det har hun gjort i nogle år nu, og hun vil til efteråret 2014 udgive sit andet album. Med en spinkel stemme, velskrevne tekster og enkel produktion er Penny Police et eksempel på, hvor relativt nemt man kan skabe god popmusik. Det er melankolsk til grænsen og følsomt, som popmusik bør være det, og med sidste års EP “Sink or Sail” lavede hun en af årets ubestridt bedste udgivelser. Men nu har jeg jo lovet at se fremad, så med en opfordring til at lytte til “Sink or Sail” vil jeg præsentere nummeret ‘Heavy Hearts’, som vil være at finde på den unge kvindes kommende album.

Penny Police – Heavy Hearts
http://www.youtube.com/watch?v=A-_D9Pi6UQ8

Rosenthal:
Rosinen i pølseenden bliver københavnske Jeppe Kiel Revsbechs soloprojekt Rosenthal. Rosenthal hører til i den efterhånden altomfavnende drømmepopgenre, men modsat andre artister, som måske fejlagtigt klassificeres inden for genren, hører Rosenthal uomtvisteligt til i kategorien. Dette er nok en af de kunstnere, jeg forventer mig allermest af baseret på blot to sange på Soundcloud. For allerede nu formår han at skabe interessante lydlandskaber, som får lytteren til at drømme sig ind i hans finurlige univers af reverbs og referencer til 90’ernes nordvestlige USA, der som bekendt ligger mit hjerte meget nært.

Lyt til Rosenthals to numre Afraid of Stairs og Lashes her:

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Peter T. says:

    Jeg synes der mangler et par navne på den liste:

    Kaskelot, Heimatt, Velvet Mornings & Annasaid!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Blaue Blume – kærlighedens afslutning er verdens ende

Jens Lekmann skrev en gang at “The End of the World is Bigger Than Love”. Det tror jeg ikke, at Blaue Blume er enige med ham i. Selvom “On New Years Eve” er en skildring af et personligt tab, er nummerets følelse monumental. For den enkelte er den personlige tragedie præcis så stor som hele verdens undergang. Tragisk, og samtidig ulideligt smuk. Netop fordi det, der sker er tragisk. Hvis Rhye var et rockband, ville de nok lyde sådan her.

Inderst inde vidste jeg det måske godt. At det jeg – i et forår med dansk musik en masse, i et forår med få virkelig bemærkelsesværdige, men mange hypede og ikke (for mig) helt elskelige nye bands – ventede på, var fire perfektionistiske romantikere. Et band af kød og blod, som uden hemmelighedskræmmeri, uden en sær eksklusivitet, uden forkromede presseplaner, men som med følelser i tusindfold ville få mit blod til at strømme mod fingerspidserne og skrivekløen til at værke.

Blaue Blume er på en og samme tid en elegant og en tung eksistens: på kvartettens eneste tilgængelige nummer, “On New Years Eve” vibrerer stemmen fra gravens dyb og op til de tynde luftlag, mens den indfølt, men aldrig anmasende foredrager sin tekst. Jonas Smiths vokal er ikke blot sublim i lyd og spændvidde, den er ikke blot sjælden i sin tone. Vokalens fremførelse af teksterne er velafbalanceret mellem det naturligt pompøse, det retmæssigt prætentiøse og det gribende personlige. Jo, han synger om kærlighed og om the apocalypse i samme åndedrag, men det bliver ikke for meget. Hvordan kan det lykkes? Instrumenteringen.

Hvor teksterne og vokalen er velafbalanceret, er instrumenationen fuldstændig perfekt afstemt. At medlemmerne af Blaue Blume har spillet sammen i et halvt liv er ingen overraskelse: på “On New Years Eve” er der ingen, der skal brillere med deres kunnen. De ved jo ganske udmærket, hvor gode de alle er. Så den smukke guitar giver plads til de luftige trommer, og bassen falder naturligt ind i milde doser. Produktionen er måske ikke fuldstændigt perfekt, men der er tilstrækkeligt rum omkring elementerne. Men det irriterer på ingen måde. Jeg får blot lyst til at sende Blaue Blume ind i verdens bedste studie, så lyden på deres forhåbentligt snarlige album kan matche bandets evner helt.

Et debutnummer af dimensioner.

Blaue Blume – On New Years Eve

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ninna says:

    Wow! Det var dig helt usædvanligt fremragende – og eksotisk! Anthony and the Johnsons møder When Saints go Machine …

  2. Faux Effet says:

    Fantastiskt fin låt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?