Det er ikke pædofili-hype, det her.

Carbeck
Carbeck er velsagtens et navn, som nogle bloglæsere vil tænke “er de ikke so last month?” om når de hører dem nævnt (igen). Og jo, som nyt navn på techhouse scenen er de ingen nyhed.
De har remixet When Saints Go Machines “Spitting Image”, og lur mig om ikke en del har tænkt “de er jo de nye Electrojuice“. Det har jeg i hvert fald.

Men der er en grund til jeg har haft dem liggende i indbakken i to måneder.
Den er, at duoen, der består af Adam Emil Schierbeck og Frits Carøe, nu er modnet og blevet betragteligt bedre, end siden man sidst hørte fra dem. Mere personlig, bedre strukturet, men stadig med lysten til at eksperimentere intakt. Og det giver en meget klædelig ro til numrene, det er mindre overloadede end tidligere, men tilgengæld langt mere interessante.

“Don’t Panic” er et af de helt nye numre, og Carbeck er her trukket i techno-outfittet – det, der efter min mening står bedst til de mange ideer. Technobeatet giver den form, som Carbeck ellers lidt mangler og gør nogle numre lidt for spraglede, så de i stedet for at udfordre publikum, gør en aflukket overfor de mange eksperimenter.
For kasser er nu engang smarte at organisere musik i. Men som regel er det bedste det, der ligger sig i et uforudsigeligt grænseland, hvor det gode nummer er målet i stedet for et klokkeklart housebeat. Carbeck befinder sig i det musikalske grænseland mellem berlinertech og Tartelet-venlig house, og med kærlighed til dOP-inspirerede bongo-beats falder de måske ind i en lidt tidstypisk lyd. “Volume up the pump” er bongo-inspiration når det er bedst.
Det gør “Don’t Panic” ikke. Det er dystert, og med en snigende produktion, der langsomt kryber sig ind på dig, for at trække dig ind i et højloftet maskinrum, hvor rumklangen kaster melodilinjerne rundt. Og det er faktisk ret fedt, for det balancerer mellem at styre over og være energisk.

Den dystre lyd er blevet gennemtrængende for de nye numre står i kontrast til “Bling” og “Host” fra forrige demo-produktion – måske var det forårets overload af sol, der fik ramt den produktive duo, der på “Host” får plads til en akustisk guitar. Et loop, så var den der gennem hele nummeret, og så slap man for at bruge en million andre små dele. De små dele fungerer nemlig rigtig fint hver for sig, men i mængden bliver for overvældende.
Og Carbeck er stadig unge. At hvert track surfer mellem house og techno, og det enkelte kastes fra et fokus til et andet bliver i længden for svært at tage ind. Men som nogle et par bidder er det dybt engageret, appellerende og sjov musik, der formidler en legende, frisk tilgang til musik, som man savner på en scene, der lidt for ofte bidder sig selv i halen.

EDIT (27.09.10): Da Carbeck har ændret sig en del siden denne post var bragt, har de to søde drenge bag bedt Regnsky fjerne de tre numre, som tideligere lå til download på siden. Hør det nye Carbeck på Soundcloud.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *